Da jeg flyttede til Aasiaat i det vestlige Grønland for at starte nyt job som gymnasielærer, stiftede jeg hurtigt bekendtskab med et dansk håndværkermiljø i byen. Det var præget af en mandsdomineret kultur, hvor man støtter hinanden i forestillingen om, at det i Grønland er tilladt at gøre, som det passer en. Konsekvenser er noget, man rejser fra.
Mine erfaringer tager udgangspunkt i en lille by, men mekanismerne og kulturen vidner om en bredere tilgang til Grønland som et sted, hvor den danske håndværker ikke står til ansvar over for andet end sin egen samvittighed. Det er en tilgang, som jeg frygter er generel for mødet med Grønland for den danske mandsdominerede arbejderklasse.
Der er heldigvis kommet mere og mere fokus på postkolonialismens mekanismer, men i Grønland udnytter den danske privilegerede mand stadig sin status, og en udgave af denne stereotyp er håndværkeren.
Jeg arbejder selv som gymnasielærer i Aasiaat, og jeg oplever håndværkerne gennem deres møder med mine unge kvindelige elever. De hemmelighedsfulde smil den ene dag, hvordan de fnisende viser veninderne nogle beskeder den næste, så kommer der en hel del fravær, og til sidst er smilet forsvundet fra deres ansigt. Jeg kender håndværkerne fra nattelivet, hvor de troner mellem de tomme flasker og unge kvinder.
Flere af dem opfører sig som koloniherrer, der ubekymret tager for sig af goderne, og den helt store gode for dem er de grønlandske kvinder. De dyrker ubeskyttet sex med dem og spreder kønssygdomme, gør dem gravide, giver dem øl og opmærksomhed for så at skride igen.
Byens konger
Det næste fly ankommer med en ny samling håndværkere, der også har taget turen mod det smukke og fascinerende land, Grønland. De har alle deres grunde, og for flere af dem kan det handle om en plettet straffeattest, et forlist ægteskab eller et udfordrende arbejdsmarked. Hvis du snakker med dem, særligt når de er fulde, vil du hurtigt erfare, at der lurer noget i fortiden, noget som de flygter fra, og i Grønland er der altid brug for flere håndværkere.
Der skal bygges ældreboliger og kollegieboliger, og der er altid en håndværker, der bliver fyret, så en ny må komme op. De danske håndværkere, som er blevet fyret her, får bare job andre steder i Grønland, så på den måde flytter problemet med.
For hvad er det, nogle af dem ikke kan styre? Det er mit indtryk, at flere af dem føler sig som tabere, når de ankommer, men pludselig møder de en ny virkelighed. Med et trylleslag er de rige, tilmed attraktive, og så længe de kan give øl, så er de byens ukronede konger. De bliver en form for lille klan, hvor de alle har hinandens ryg. De spiser sammen, hvor de sprutter og råber op for at fortælle om weekendens sidste scoring. En sød 17-årig fra gymnasiet.
For hvis du tager en by som Aasiaat, så er de fleste af kvinderne, der bor der, de unge studerende på gymnasiet. Hvis man da overhovedet kan kalde en 17-årig for en kvinde. Det er ikke til at sige, om mændene er vant til at charmere gymnasieelever i Danmark, men det virker snarere som en tilvænning til byen, fordi det nåh ja, nu engang er de kvinder, som de møder. Flere af de danske håndværkere sidder klar på Tinder, når et nyt hold piger rykker til byen.
Det er den ene faktor. Den anden faktor er den magt, de hurtigt opdager, de har over dem. De vil hellere end gerne betale for deres øl, og intet her i verden er gratis. På en af byens få spisesteder, hvor alle kender alle, flyver det over maden med navne, beskrivelser af akten, og de er heller ikke for fine til at udpege, hvem der har hvilke kønssygdomme. Byens natteliv flyder over med kønssygdomme, og manden mener ikke, han behøver have kondom på, når han brøler ud i natten.
Der er pik nok til alle
Jeg har selv siddet til bords med mændene og lyttet til det hele. Hvis jeg har blandet mig, så er der blevet grinet, eller jeg har fået at vide, at jeg er fordomsfuld. Det tilbagevendende svar på mine indvendinger har været, at her kan man gøre, hvad man vil. Det at tage hensyn har de ladet blive hjemme i Danmark.
Alt for mange af de danske mænd får storhedsvanvid, især dem som føler sig machoagtige. Pludselig opdager de, at tingene fungerer på andre måder her, og at man kan få respekt, hvis du ligner en, der kan slå fra dig. De føler sig som byens beskyttere, de skal nok klare problemerne, hvis der bliver noget, skal de unge kvinder bare komme til dem, og der er pik nok til alle.
De unge gymnasieelever i byen er begyndt på et helt nyt kapitel i deres liv, de fleste af dem er flyttet langt væk fra deres familier, de skal være selvstændige, og en helt naturlig del er selvfølgelig også, at de skal prøve deres grænser af. Det eventyr er der desværre en del ældre danske mænd, som inviterer sig selv med på.
Jeg forstår godt kvinderne, og jeg bebrejder dem intet. De danske mænd kan virke spændende og anderledes, og når pengene er små, er det altid rart, hvis der er en, der kan give. Denne chance udnyttede nogle mænd i en såkaldt herreklub, som heldigvis lukkede tidligere i år. Historierne i byen går på, at nogle af medlemmerne brugte stedet til at invitere de kønneste elever fra gymnasiet til øl. Øllene var ikke gratis, og det har også været et rum for både udveksling af erfaringer og billeder.
En kronisk Roskilde Festival
Tidligere gymnasielærere har fortalt mig, hvordan en elev eksempelvis fredag var stolt og glad over at skulle i klubben. Men om mandagen var hun grædende og fraværende, og efter en uge droppede hun ud af gymnasiet og rejste hjem til sin familie. Hvad der er sket med de unge elever, er der ingen af lærerne, der ved, for de fortæller ikke om det. Vi ser kun reaktionerne. Men noget tyder på, at der er unge kvinder, der reflekterer over episoderne på en anden måde, end mændene gør. Når de danske mænd rejser hjem, lægger de deres synder bag sig.
Nu bliver mit indspark generaliserende, for det er selvfølgelig ikke alle håndværkerne, der opfører sig sådan. Nogle af dem bliver også, nogle af dem skaber sig en familie, nogle af dem passer bare deres arbejde, mens andre accepterer samfundet og lever på dets præmisser. Nogle af dem er mine venner. Men det handler ikke om enkeltpersoner, det handler om en kultur, hvor mandefællesskaber bakker hinanden op i, at det er okay at udnytte sin magt med begrundelsen ’det er jo bare Grønland’. Det er den tilgang, som jeg gerne vil sætte fokus på.
For mange danske mænd bliver Grønland et fristed, en Roskilde Festival, der varer flere måneder. Her kan de drikke, som de vil, score, som de vil og efterlade et brændende telt bag sig. De brokker sig konstant over de dårlige arbejdsforhold, over de dovne grønlændere og det kolde vejr. Men weekenden holder dem oppe. Weekenden, hvor de endelig kan føle sig som koloniherrer igen.
Derfor begynder de ofte at drikke i hverdagene også, og når en elev sidder og hænger lidt i timerne, så kan det være, fordi en dansk håndværker har lokket hende med på druk. Mens jeg forsøger at fortælle mine elever, at de skal passe på med at få for højt fravær, så er der en ældre dansk mand i den anden ende med et mere fristende tilbud.
Jeg aner ikke, hvordan jeg skal forklare mine elever, at de ikke behøver gøre noget for en øl, og at sex ikke skal være en byttehandel. Jeg vil nødigt selv opføre mig som kolonialisten, der ved bedre og ikke accepterer en fri seksualitet. Derfor skriver jeg udelukkende til de danske mænd, for de grønlandske kvinder er fantastiske. De rejser sig gang på gang, mens de danske mænd bare rejser hjem.
Mie Laugesen er gymnasielærer
Det lyder som en beretning fra 1970’erne
De sølle mænd burde skamme sig og udstilles offentligt
Mvh Hanne Pedersen
Trist, at de danske håndværker-fjolser ikke kender til dansk koloniherredømme og grønlandsk kultur. Lyder som en 50'er historie, hvor det samme foregik. Tror da pokker, at nogen grønlænder ønsker det danske af pommern til. Grønlandsk kultur er baseret på små fangersamfund, hvor tilrejsende sørgede for, at der kom nyt blod til. Denne baggrund udnyttes idag, ja siden de første håndværker-fjolser viste sig på Grønland, på groveste vis. Send fjolserne hjem. Grønlænderne er venlige og åbne overfor nytilkomne og tidligere var det mere en nødvendighed for at overleve som tilrejsende, end idag. Respekter og forstå den grønlanske kultur eller bliv væk.
Svineri af værste skuffe. Fandeme forarget over sådan er opførsel. Jeg håber, deres arbejdsgivere læser dette, og iværksætter passende initiativer. Jeg anerkender og værdsætter, at du på denne måde viser ansvar for dine studerende og andre unge i byen. Fortsæt arbejdet med at få disse uskikke udryddet.
Bingo og tak!
Jeg synes, det er rigtig godt, du gør opmærksom på en problemstilling og en kultur, jeg og sikker også mange andre ikke anende (stadig) eksisterede. I den konkrete ”konflikt” er jeg ikke i tvivl om, hvem der har det primære ansvar, men når du kender til denne kultur og problemstilling, må der også være andre danskere i Grønland, som kender til det. Danskere, der fx sidder i ledende stillinger, og som har magt og indflydelse til at få kulturen ændret, men som sikkert har lukket øjnene. Det er efter min mening derfor tale om et system, som har skabt en struktur, som den enkelte håndværker agerer inden for, og som har gjort hans adfærd acceptabel. Det gør det ikke rigtigt og fritager ikke disse håndværkere for ansvar, men bliver strukturen og kulturen ikke ændret fra toppen, fortsætter den.
Der, hvor jeg til gengæld ikke er enig med dig, er, når du skriver ”Jeg aner ikke, hvordan jeg skal forklare mine elever, at de ikke behøver gøre noget for en øl, og at sex ikke skal være en byttehandel. Jeg vil nødigt selv opføre mig som kolonialisten, der ved bedre og ikke accepterer en fri seksualitet”. Er det at være kolonialist, at fortælle unge piger/kvinder, at der desværre er nogen mænd fra dit land, som kommer til deres by med et yderst tvivlsomt moralsk kompas og adfærd? Er det ikke værd at løbe risikoen at blive udskældt for (måske) at blive opfattet som kolonialist, hvis alternativet er, at de får kønssygdomme, bliver gravide og får ødelagt deres liv? Er du og dine kollegaer ikke moralsk forpligtet til at informere pigerne om den risiko, de løber ved at tage imod den første øl, når I nu kender til den? Hvis jeg leger djævlens advokat, vil jeg påstå, at du ved at fratage pigerne for viden og information om disse mænds adfærd og deres efterfølgende risiko, behandler dem som umyndige børn. Som en anden koloniherre ved du alene, hvad der er godt for disse kvinder piger/kvinder at høre, ville nogen kunne skyde dig i skoen. Personligt mener jeg aldrig, det er forkert at informere. Hvad folk så vælger at gøre med informationen, er op til dem, men de har fået en mulighed for at træffe en reflekteret valg.
Det lyder mindre som "koloniherrementalitet", og mere som den mentalitet visse drenge/unge mænd havde da jeg var værnepligtig i 2002. Der var Allerød på Sjælland dén by flest værnepligtige fra både Sjælsmark som var Kongens Artilleriregiment og Høvelte som vist stadig er kaserne for Livgarden drak sig fulde i, købte mad i og generelt brugte. Og dengang var der rigtig mange der fandt sig en "kæreste" blandt byens gymnasiepiger (og piger omkring den alder). Så mange at jeg af og til tænkte at der ikke kunne være piger nok til de mange soldater. Som regel kunne man støde på en eller anden pige, der var ked af det eller vred på ens soldaterkammerat eller spurgte om man kendte hendes kæreste (så sagde man altid nej). Og der var ofte optrapning til slåskampe med de lokale drenge, men uanset hvor mange venner du har der vil slås med dig - så var de lokale drenge ikke dumme. De vidste godt at de risikerede at komme op at slås mod mindst dobbelt så mange, hvis de begyndte at hakke på bare én værnepligtig uanset hvor dårligt denne opførte sig.
Så "koloniherrementalitet" er det du beskriver nok ikke. At du selv indrømmer at du er (eller kalder dig) "kolonialist", og at du forventer at dette må være årsagen til at unge mænd i flok, har vist bare at gøre med at du ikke er bekendt med hvordan særligt unge mænd kan opføre sig i flok. Hvis man ved at man kan stole på ens kammerater, også selvom ens kammerater ved at man er et røvhul.... så er det sgu ligegyldigt om det er unge danske eller unge grønlandske piger der græder.
Man(d) kan sagtens føle sig overlegen uden at det har noget at gøre med noget så abstrakt som "kolonialisme".
Ikke dermed sagt at der sikkert blandt nogle af dem OGSÅ hersker denne koloni mentalitet (eller at dette ikke er et problem i andre kontekster), men lige præcis deres røvhulsagtige adfærd overfor de unge kvinder, hvor de bruger deres relativt højere alder, flere penge, og af flokken-forstærkede størrere selvtillid, er der bare ikke noget særligt "kolonistisk" ved, ej heller noget der er skabt af, eller formet af kolonistisk historie...
De er da hadefulde racister som undertrykker alle på to ben med bryster og baller af inuit-racen. Smid dem i den første flyver hjem.
Kære Mie Laugesen
Mange tak for din indsigtsfulde, fordomsfrie og loyale reportage fra den mindst højpandede del af samkvemmet i vores rigsfællesskab. Der er desværre altfor langt mellem indlæg med reel viden om substansen.
Med venlig hilsen
Peter von Staffeldt
Det er dog en forfærdelig historie. Hvor er ledelsen til håndværkerne? Og må og kan de blande sig i deres medarbejderes opførsel i fritiden? JA, det er simpelthen nødvendigt at nogen gør noget og får sat en stopper for den macho kultur og ødelæggende adfærd nogle danskere åbenbart udviser på Grønland og måske også andre steder hvor de er udstationerede. Der skal og må gribes ind.
Bjørn Pedersen, det kan da godt være, der er dog lige den lille forskel at de unge mænd i militæret, er netop unge mænd, de er måske 3-5 år ældre end de unge kvinder i lokalmiljøet, håndværkerne i de grønlandske byer er ofte ikke unge, de er måske 5-20 år ældre end kvinderne.
@Eja Leunbach Madsen
Op til 20 år ældre? Så ca. 36+ årige mænd? Det nævner artiklen så ikke noget om, men ja, så er vi ganske rigtigt ud i noget usædvanligt. Jeg gik ud fra at går man i byen sammen med gymnasiepiger, er det højst unge mænd midt tyverne. Bor du selv i Grønland og kender til det der beskrives i artiklen?
Men igen, så er det bare en fortsættelse af en mandlig adfærd, der går igen og ikke er specifik for kolonialisme.... at midaldrende mænd vil score gymnasiepiger, er gammel gris-agtigt, men adfærdsmæssigt er det jo samme fænomen: Mænd i flok rejser og bor flere måneder af året et sted hvor de er anonyme og hvor de ikke føler at deres "rigtige" hjem kommer til at få noget at vide om deres adfærd.
Mit praktiske råd til Mie Laugesen vil derfor være: 1. Find ud af hvilken kommune firmaet holder til i. 2. Dernæst hvor de fleste af de grænseoverskridende medarbejdere bor. 3. Gå hjem og find ud af hvilke lokalaviser, der bliver mest læst af deres naboer, gamle kollegaer, evt. koner, forældre og bedsteforældres generation og som dækker helst evt. både firma og de fleste medarbejdere. 4. Indsend et læserbrev eller debatindlæg til lokalavisen, hvor du i høflige vendinger lovpriser hvor dejlig den landsdel/kommune svinene er fra, men at de desværre har nogle brodne kar deres venner, naboer, forældre, etc. bør kende til. Undlad snak om "kolonialisme", og appeller i stedet til "gammeldags" værdier om anstændighed og moral, som du ville gøre det hvis det var Københavnske håndværkere der flirter og har sex med børn på deres børns alder i en lille dansk landsby.
Bjørn Pedersen hvad er der ved begrebet koloniherrementalitet der falder dig for brystet? Personligt synes jeg det er et passende udtryk. Historikken vedr Grønland / Danmark taget i betragtning .
Mvh Hanne Pedersen
@erik pedersen
Det er da ikke begrebet der falder mig for brystet. Det er at det ikke passer særlig godt til hvad der beskrives i artiklen. Historikken mht. Grønland/Danmark gør ikke at enhver interaktion danskere og grønlændere imellem skal ses gennem et eller andet super-abstrakt kolonihistorisk perspektiv. Racisme KAN komme til udtryk via samme adfærd, men når man også ser nøjagtig samme adfærd blandt danske mænd "begået" mod danske unge kvinder... bør man anvende begrebet "koloniherrementalitet" om adfærd, der faktisk beskriver et reelt eller (af en racist) indbildt magtforhold der gør brug af symboler, overleverede race-ideer og stereotyper og ideer om at man pga. sin "bedre" kultur har ret til at gøre og kræve hvad man vil/af med de "indfødte".
Det er desværre ikke kun i Grønland, at danske ex-pats opfører sig sådan. Lignende opførsel foregår i bla. Caribien og Afrika
Tillykke med de 4 måneders ophold i Aasiaat. Cand.Mag`eres første måneders ophold i Grønland er desværre forudsigelig som 3 årige børn. De første måneder bruges begejstret på, at lære de nye kollegaer at kende og tage på hvalsafari samt at tage fotos. Dette krydret med at der høstes masser af likes på de sociale medier for fotos af hvaler og isbjerge. Antallet af likes falder efterhånden, som vi når til isbjerg nummer 35. Langsomt begynder frustrationerne over alle de små ting, som er så meget anderledes i forhold til Danmark at presse på. Ja, man begynder at savne Danmark. Oftest begynder de nytilkomne nu at brokke sig over de mest mærkværdige ting og skaber en fasttømret gruppe af brokkehoveder. Drister de sig til at tage til en grønlandsk kaffemik kommer de som gruppe.(Hvis de stadig inviteres). Efter 3 år har de deres pædagogikum i hus og rejser.
Kulturen er noget anderledes i det grønlandske. Variationer af følgende er hændt nogle gange. "Du skal prøve min kone", øh, "Jeg har spurgt hende", øh. "Du må gerne låne min kone - 500kr", øh.
Derudover er det ikke helt ualmindeligt, at blive mødt med "Hvornår sidst", øh.
Endeligt er det ikke min erfaring, at grønlandske eller danskehåndværkere agerer forskelligt. Chancen for prygl er dog særdeles mindre, når det gælder den danske mand.
Grønlænderne kan sagtens selv finde ud af diskutere egen kultur og behøver ingen hjælp dertil fra en tilfældig wokie.
@Finn Jakobsen
Baseret på hvad jeg har skrevet, hvad er det så helt præcist jeg ikke aner, som du ved bedre? Har jeg i øvrigt påstået//antydet at jeg er mere vidende om Grønland end artikelskriveren? Nej. Det er jo heller ikke dem, jeg har skrevet om.
@Søren Spank Flot debat færdighed du udviser, ved at gå efter “typer som skribenten”, nedgøre vedkommendes arbejde og sætter punktum med en ægte wokie etiket. Elegant.
Netop holdninger som “de tæsker deres kvinder”, “de låner konerne ud” og de er vilde var en udbredt fortælling i koloniseringshistorien og ikke så sjældent brugt til at retfærdiggøre egne overgreb.
Har ikke selv været på Grønland, men gætter at tilsvarende håndværkerkultur ikke helt stiltiende ville accepteres andre steder i Danmark.
Som Jens Lauge Johannesen skriver synes jeg også det er vigtigt at tage snakken om samtykke med eleverne. Det kan godt være du for nogle elever kommer til at lyde som en mærkelig hvid wokie med for høje og urealistiske standarder. Jeg voksede op i en anden grønlandsk gymnasieby. Der kom mange afdankede lærere og gymnasielærere. En af mine folkeskolelærere på 30+ havde en gravid 18-årig kæreste. Vi fik udfrittet af ham at de havde kendt hinanden i 3 år, men altså han skulle liiige tænke sig om inden han kom på tallet. Mon ikke de havde kendt hinanden længere? Så var der ham med de vandrende hænder og alkoholikeren med den vilde hvidløgsånde osv. Der var også problematiske grønlandske lærere med alkoholproblemer osv. selvfølgelig, men nu nævner jeg bare de danske. I sidste ende vil jeg frem til at du som gymnasielærer ikke kan fyre en håndværker eller gå til hans 'ledelse' som så mange i tråden foreslår (ledelsen har nydt de samme byture, eller ser den anden vej bare for at kunne beholde en enkelt ansat lidt længere end den sidste), men du kan hjælpe de unge mennesker til at forstå hvor grænsen går mellem problematisk og godt. Hvad er pædofili? Jeg troede det var okay når bare kæresten var 15. Hvad er god sex? Er det fint selvom det gør ondt? Må man sige stop midt i akten? Diskussioner om magt og idealer og alle de andre store spørgsmål som literaturen inspirerer til men som man ikke får diskuteret. Så ud med moralprædiken om kondomer og ind med samtykke, nydelse og det at kunne mærke sin egen rygrad og sætte sine grænser
"Som Jens Lauge Johannesen skriver synes jeg også det er vigtigt at tage snakken om samtykke med eleverne."
Bedre - samt befordrende for mangt og meget andet og mere, ville det nok være at se på de strukturelle og kulturelle forhold, som socialiserer håndværkere, der tilsyneladende i flæng forbruger og udbytter naive grønlandske piger ... foruden at se på de forhold, som bidrager til at pigerne er naive og tilsyneladende mangler integritet, mens omverdenen i øvrigt er tilstrækkeligt passiv til at showet kan køre på.
Har det her mon noget at gøre med den kristne kultur og vores danske værdier eller er det kun i andre sammenhænge kultur, religion og værdier har betydning...!?
Generalisering for fuld skrue. Alle de tilrejsende danske håndværkere har noget grimt i bagagen. Hvad har forfatteren i sin egen bagage, siden hun skal så langt hjemmefra? Eller det det kun de dumme håndværkere, der ikke er rene i kanten? Nu er håndværkere heller ikke nogle man ellers ofre meget tid på her i avisen. Det bringer hen til et andet spørgsmål. Hvorfor skal der stadigvæk tilføres så mange ikke grønkandske personer til det grønlandske samfund. Det drejer sig ikke kun om håndværkere. Fra ufaglærte til højt uddannede, må man hvert år importere alt for mange. Grønland har selvstyre, hvis nogle har glemt det. Det burde være selvstyrets pligt at gøre landet klar til den meget omtalte selvstændigheden. -- den har vist meget lange udsigter. Island rev sig løs over natten, uden tilskud. De klarer sig fint, kommer Grønland nogensinde til det??
Gymnasielærere tog for sig af retterne, universitetslærere gør det også, udenrigsministeren ligeså. Ja det er ulækkert at de unge piger bliver misbrugt, men er det værre at tømrerne tager for sig af retterne end en underviser på uni ? Sidste sted er der faktisk et afhængighedsforhold mellem underviseren og den studerende. Sex uden betaling af bajere. Hvad er værst?
Tak for indlægget - omend det er en beskæmmende beskrivelse.
De unge mennesker kunne måske opfordres til en "We 2" og omdanne den noget triste Pisiffik-facade til en "Wall of Shame" med fotos af de forråede mennesker, der forekommer at være meget dårlige ambassadører for rigsfællesskabet.
Det er bare for ringe at håndværksmestrene ikke kan styre deres ansatte bedre.
Det sørgelige ved din historie er, synes jeg, at den ikke engang kom som en overraskelse.
Jeg kan godt forstå, at man provokeres af en sådan aggressiv og hensynsløs seksuel kultur, og vil ikke tage håndværkerne i forsvar.
Men jeg finder det lidt interessant, at samme skribent tidligere på året skrev en kronik, hvor hun appellerer til, at kvindelig liderlighed og promiskuitet bliver fremstillet som noget mere positivt. Og så melder det kætterske spørgsmål sig: Ville hun og andre opfatte en flok udsendte frigjorte kvinder, der udnyttede deres muligheder blandt de lokale ungersvende, med samme forargelse?
Peter Jensen, det må man da håbe .
Mvh Hanne Pedersen
" - samvittighedsløs machokultur blandt danske håndværkere" Fornemmer man en vis akademisk og klassemæssig forargelse ? For vi ved jo godt hvorledes disse "danske håndværkere" er: kultur - og historieløse, småpruttende tabere med øl, fisse, hornmusik (og sport) som deres yderste og stærkt begrænsede horisont.
Men man bliver sikkert snart befriet for dem i Grønland. Så må man i stedet prøve at tackle de amerikanske håndværkere, som dyrker øl, fisse, hornmusik (og sport), flager med sydstatsflag og mener, at Trump vandt valget. Og ikke vil vaccineres mod Covid. For slet ikke at tale om ditto russiske og kinesiske håndværkere, tak for kaffe!