Kronik

Nyttejob er kun nyttige for Socialdemokratiet – som redskab for partiets sociale kontrol

Den almene kritik af nyttejob går på, at det ikke får folk i arbejde. Men det er heller ikke formålet. Formålet er at disciplinere de arbejdende til ikke at stille spørgsmål ved hamsterhjulet. Samtidig styrker det sammenholdet blandt de frelste, skriver dagpengemodtager Mikkel Johannsen i denne kronik
Den almene kritik af nyttejob går på, at det ikke får folk i arbejde. Men det er heller ikke formålet. Formålet er at disciplinere de arbejdende til ikke at stille spørgsmål ved hamsterhjulet. Samtidig styrker det sammenholdet blandt de frelste, skriver dagpengemodtager Mikkel Johannsen i denne kronik

Anna Wittenkamp Rich

Debat
23. oktober 2021

Socialdemokratiet vil gerne sikre, at alle i videst muligt omfang bidrager til samfundet. Og for at garantere at ingen lader hånt om deres arbejdspligt, har regeringen nu i sinde at indføre såkaldte nyttejob til en gruppe af kontanthjælpsmodtagere på cirka 20.000 sjæle, som i en årrække har fristet skæbnen med lediggangens moralske uføre.

I den anledning pointerer regeringen, at det vigtigste ved nyttejob ikke er at sende et beskedent antal mennesker fra kontanthjælp over i ordinært job, men i højere grad at sende et signal om, at alle har en pligt til at yde en indsats.

Ifølge formand for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard, vil ordningen betyde, at: »Der kommer til at ligge en stor administrativ opgave for kommunerne. Når det kun er 250 personer, som kommer i arbejde, ender det med at kræve flere kommunale medarbejdere end den andel, der reelt kommer i arbejde. Samtidig er der lagt op til, at vi selv skal finde pengene til at finansiere opgaven. Det er svært at få øje på logikken i dét.«

Nej, Jacob. Det er logik for burhøns. Tænk bare på det at hjælpe flygtninge fra krig og forfølgelse, det kan jo faktisk ikke rigtig betale sig, vel. Ja, det er egentlig også en smule omkostningstungt. Men vi vælger at gøre det, fordi vi føler os etisk og juridisk forpligtet til det, ikke sandt?

Et signal til de arbejdende

Men det kan da alligevel godt undre. For det virker som mange penge at bruge godt 200 millioner kroner på blot at sende et signal til de arbejdsløse, når nu nytteeffekten af nyttejobbet er så marginal, grænsende til det ikkeeksisterende. Penge som kunne være blevet brugt til varme hænder i sundhedssektoren, skoler, børnehaver, ældrepleje osv.

Dette er selvsagt forudsat, at modtageren af signalet er de arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere og ikke resten af arbejdsstyrken. For er budskabet møntet på en gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som ikke har meget håb om nogensinde at komme ud på arbejdsmarkedet? Eller er det alle dem, der allerede går på arbejde, som skal disciplineres til ikke at lade sig friste af lediggang?

Overvejer du at træde ud af hamsterhjulet? Så skal du blot vide, at der står et nyt hamsterhjul klar som afløser for det, du lige er stået af. Og det er ikke, fordi hjulet driver en aksel, der genererer et særligt udbytte eller gør nytte for dem, der træder det rundt. Nej, vi taler om sisyfosarbejde. Stenen skal op på bjerget, blot for at den kan trille ned igen. Næste morgen samme tur. Hver dag, én sten. Der skal ikke være noget alternativ til arbejdslivet andet end uddannelse, pension eller død.

Socialdemokratiet skaber et klart fjendebillede

Alligevel er nyttejobbene ganske nyttige. Men baggrunden for de såkaldte nyttejob skal ikke findes i den ’nytte’, indsatsen gør for den enkelte, men i den byrde, som den arbejdsløse kontanthjælpsmodtager løfter som statsautoriseret prygelknabe.

Med nyttejobbene slår den socialdemokratiske regering to fluer med ét smæk. Dels fremmaner den et fjendebillede og en løsningsmodel i ét og samme forslag, som demonstrerer dens handlekraft i forhold til flaskehalse på arbejdsmarkedet. Og dels bidrager forslaget til at udøve en vigtig form for social kontrol, der skal sikre, at der ikke bliver stillet spørgsmål til det at arbejde, samtidig med at sammenholdet og arbejdsmoralen blandt de arbejdende styrkes indadtil.

Når Mette Frederiksen udtaler, at »Vi skal aflive en lidt sejlivet myte, der er ved at opstå. Nemlig at det at gå på arbejde nødvendigvis skal være lystbetonet,« og tilføjer »vi er ikke et kollektiv, hvor nogle kan forbeholde sig retten til at lade være med at bidrage, fordi de hellere vil noget andet«, så bidrager det til en forestilling om arbejdsløse som dovne og kræsne. Og sådan skabes det, sociologen Stanley Cohen i bogen Folk Devils and Moral Panics kalder for en moralsk panik. En af grundpillerne i samfundet – arbejdspligten – er truet med denne ugidelighed. Ja, selve velfærden er truet.

Så er det sørme heldigt, at løsningen er nær. Som en lerdue skydes en Hassan afsted, mens beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og integrationsminister Mattias Tesfaye ligger klar med lovgeværet til målbestemt at plaffe ham ned med et nyttejob plantet lige mellem øjnene.

Socialdemokratiet har her taget grundigt ved lære af Dansk Folkeparti og dets intense dyrkelse af fjendebilleder. Glem alt om klima, naturkatastrofer og arternes masseuddøen, for Hassan står med guldkæde og dynejakke nede i gården og spiller smart. Og hans mor, som har en masse børn at se til og i øvrigt passer sin syge gamle far i eget hjem, hun er simpelthen en belastning. Få nu de børn sendt afsted i institution, og få så skibet gammelfar afsted på plejehjem. Kom ud og gør noget nytte.

De faldne engle

Hvad angår nyttejobbenes funktion som disciplineringsmekanisme for udøvelsen af social kontrol, så må jeg på forhånd undskylde, at jeg trækker en ældgammel kritik af stalden i form af George Orwells 1984 for at fede mine argumenter op. En af bogens mere subtile pointer er det aspekt, at »partiet« i realiteten ikke har nogen fjende i »broderskabet«, fordi denne oprørsbevægelse øjensynligt blot er sat i scene af partiet selv for at fungere som et skræmmebillede, der kan styrke sammenholdet indadtil og mane til selvdisciplin. Og ikke mindst sørge for, at tvivlerne og afvigerne samles op af partiets egne.

På den måde sikres den totale kontrol. Parti og antiparti inden for ét og samme system. O’Brien, som hovedpersonen Winston drages mod, er således partiets egen agent provocateur – og på samme vis er de kriminelle, de dovne, muslimerne helt uundværlige folkedjævle i bestræbelserne på at skabe et homogent fællesskab og orden i geledderne. De svage og afvigerne skilles fra og fanges ind, mens resten retter ryggen i frygt.

Den dovne arbejdsløse kontanthjælpsmodtager er socialdemokraternes svar på den faldne engel, Lucifer, der gjorde oprør mod Gud og blev forvist fra himlen. Men det, vi glemmer, er, at kontanthjælpsmodtagerne er produkter af den samme almægtige skaber som alle os andre, nemlig velfærdsstaten.

Kontanthjælpsmodtagere i nyttejob er købt og betalt af staten for at skræmme majoriteten af befolkningen til pligtskyldigt at svinge hammeren over det glødende jern. Arbejdsløshed skal for alt i verden være en lidet flatterende oplevelse af helvede på jord fyldt med meningsløs aktivering og udskamning.

Du ser dem i det offentlige rum. De taler med fremmede tungemål og går rundt i naturen for at samle skrald op med deres trefork. Tag dig i agt for disse djævle.

Ja, velfærdsstaten tager de sidste. Men de sidste er i stigende grad blevet til de første vigtige brikker i den moderne stats måde at bedrive social kontrol på.

Vores klode står i lort til knæene, og alligevel bruges vores skattekroner på at dyrke billedet af satan, der står nede på gadehjørnet, og som kan kendes på guldkæden og dynejakken og ikke gider at arbejde. Satan skal i nyttejob, så vi kan fylde velfærdskirken med arbejdsliderlige og forbrugshungrende disciple, der lader sig rive med af socialdemokratismens liturgiske skift mellem fælleskabshymne og hadprædiken.

Mikkel Johannsen er pædagog, kandidat i pædagogisk psykologi og dagpengemodtager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

En meget ord- og billedrig kronik. Sådanne sproglige virkemidler kan både illustrere og afspore budskabet.
Kan Johannsen forklare om 'Hassan der står med guldkæde og dynejakke og spiller smart' er et billede på 'den faldne engel Lucifer, der gjorde oprør mod Gud og blev forvist fra himlen?'

Kronik anbefalet

Mvh Hanne Pedersen

Peter Mikkelsen, Herdis Weins, Vibeke Olsen, Holger Nielsen, Flemming Berger, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Inger Pedersen, Peter Meyling, Jakob Trägårdh, Jørgen Larsen, Anne-Marie Esmann, Katrine Damm, Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Per Klüver, Jens Peder Nielsen, Leif Høybye, Torben Skov, susanne christensen, Christian Mondrup, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Ebbe Overbye, Ib Gram-Jensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Denne form for arbejdsmarkeds dressur burde ikke finde sted i dette århundrede..
Det er spild af penge og menneskelige ressourcer.

Peter Mikkelsen, Vibeke Olsen, Holger Nielsen, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Inger Pedersen, Peter Meyling, Kim Houmøller, Anne-Marie Esmann, Hanneh Christensen, Katrine Damm, Bjarne Andersen, Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Per Klüver, Torben Skov, erik pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Bjørn Pedersen, Dorte Sørensen, Ebbe Overbye, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Fællesskabet skal have nogle at hade og foragte.
Kontanthjælpsmodtagere og dem med en brunere hud, er velkendte hadeobjekter, som magthavere genbruger med flid, når taknemmelighedsgælden til erhvervlivets bidrag til partikassen skal indfries og kontrollen over syndebukkene skal holdes stramt.
Hvem vil dog ønske at blive peget ud som DOVEN, hvis de ikke jubler eller bare bøjer nakken over 0-timerskontrakter og arbejdsgivere, som i al fald ikke vil ansætte nogen, som har været udenfor ordinært arbejde i mere end 6 måneder, er over 55 år, eller.. helst heller ikke dem med et navn, som er svært at udtale.

Jeg er mere end villig til at gentage lige så ofte:
Det er suverænt arbejdsgiverne som hyrer og fyrer på arbejdsmarkedet.
Mennesker uden job kan ikke ansætte sig selv.

Politikere kan gøre livet slemt for minoriteter, der kan bruges til at skræmme resten af befolkningen. Det er politikernes valg. Det er op til os, om vi vil deltage.

Claus Høeg, Peter Mikkelsen, Eric Bøgh Svinth, Dylan Storm, Herdis Weins, Vibeke Olsen, Holger Nielsen, Gitte Loeyche, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Inger Pedersen, Marie-Louise Jørgensen, Anne-Marie Esmann, Katrine Damm, Bjarne Andersen, Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Leif Høybye, Torben Skov, erik pedersen, Morten Højer, Rikke Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Bjørn Pedersen, Dorte Sørensen, Ebbe Overbye, David Zennaro, Anne Schøtt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det var ganske rigtigt Socialdemokratiet, der opfandt de såkaldte nyttejob i den første af Thorning-regeringerne i 2013, med Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister.

Men før den nuværende regering kom med forslag om at aktivere ca 20.000 borgere, primært indvandrere og flygtninge i langtidsledighed, ville Venstre i et udspil gå endnu længere; her ville man omfatte 30.000 personer.

Så det er egentlig hip som hap, hvem der sidder i regering, når det gælder symbolpolitiske, afstraffende og 'diciplinerende' tvangsforanstaltninger overfor både de arbejdsløse som gruppe, (der desværre også omfatter syge og handicappede) og mere specifikt for 'udlændinge', der ofte er født i Danmark, men kaldes 'efterkommere'.

Mange har som primært problem, at de aldrig har fået knækket koden til det danske sprog, hvilket udgør en ganske uoverstigelig barriere for at nogen arbejdsgivere vil ansætte dem, for de ufaglærte jobs hvor der ikke kræves kvalifikationer svinder ind.

Samtidig kan man formode, at årtiers hetz mod udlændinge har sat sine spor.
Det er betydeligt sværere at blive kaldt til jobsamtale for folk med navne, der klinger fremmedartet.

Nyttejobs er unyttige i den forstand, at de alene tjener til at opsuge den lediges tid, for den slags 'arbejde' må ikke tage noget fra de faglærte.
Derfor bliver de ledige fx sat til at lave ting med håndkraft, der kunne være klaret med en maskine på en tiendedel af tiden.

Udover det unyttige aspekt undlades det at gøre en målrettet indsats for at opkvalificere den ledige med undervisning eller faglig oplæring.

"Når Rene Aalling Jensen gentagne gange siden 2017 er blevet sendt ud som nyttejobber, har han ofte arbejdet side om side med indvandrere, der er i målgruppen for regeringens udspil.

Men det har ifølge ham ikke betydet, at han har kunnet lære fra sig af sine danskkundskaber.

- Hele debatten om at bruge nyttejobs som platform til at lære dansk virker mærkelig på mig. Hvis de skal lære sproget, skal de være i et miljø, der opfordrer til det. Det er man ikke, når man slæber en kommode op ad en trappe eller står ved en larmende maskine, der sorterer flamingo, siger han.

Selv har han oplevet, hvordan det at blive sendt ud i et nyttejob tærer på kræfterne og kan gøre det svært at overskue at få sendt de ansøgninger, som kan lande en et reelt arbejde.

- Det æder din energi, fordi det ikke fører til noget. De her mennesker har så også en sprogbarriere, som gør, at de ikke bare kan sende en skriftlig ansøgning eller ringe op til en arbejdsgiver. Jeg synes, man bør sætte ind på hele jobsøgningsdelen først gennem undervisning, hvis man vil have dem ud på arbejdsmarkedet her og nu, siger den 46-årige."

https://avisendanmark.dk/artikel/rene-har-pendlet-mellem-nyttejobs-i-fir...

Dansk Socialrådgiverforening frygter, at 'nytteindsatsen' vil blive en tidsrøver, idet de vil blive tvunget til at planlægge og administrere disse indsatser på bekostning af reelt at hjælpe de ledige.

https://avisendanmark.dk/artikel/socialr%C3%A5dgivere-frygter-at-nyttejo...

Udover det vil indsatsen blive dyr for kommunerne, samtidig med at Jobcentrene skal bespares for at finansiere Arne-pensionen.

Ifølge regeringens egne beregninger, vil den kolossale, bureukratiske manøvre kun føre til 250 faktiske jobs.

Det kan kun undre, at regeringen prioriterer at straffe de ledige fremfor at satse på uddannelse og opkvalificering, mere specifikt fx sprogkurser, der faktisk virker:

"Mange af vores elever kommer fra forskellige sprogcentre og har alle gennemført de krævede sprogtest, men sagen er bare den, at det langt fra altid er nok til at begå sig i samfundet, have et faglært job, eller gennemføre en erhvervsuddannelse.

Der er et hul i systemet – hvor man på den ene side sender folk videre i troen om, at de kan tage en erhvervsuddannelse, og på den anden side har en erhvervsuddannelse, hvor mange elevers sproglige kompetencer ikke er tilstrækkelige."
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/noeglen-til-flere-sosu-uddannede-fin...

Eller revalidering, som næsten er forsvundet, selvom det er den bedste metode til at få folk i permanent arbejde:

"Antallet af borgere, som med et revalideringsforløb bliver omskolet for at kunne blive på arbejdsmarkedet, styrtdykker i kommunerne. I løbet af de seneste 10 år er antallet af revalidender svundet med 79 procent fra 19.310 i 2010 til kun 4.120 i fjor. Og det er torskedumt, lyder kritikken fra forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen.

”Revalidering er en af de allermest meningsgivende og effektive beskæftigelsesindsatser, vi har på hylderne. Succesraten er langt højere end ved andre indsatser, og hjælper rigtig mange i langvarig beskæftigelse efterfølgende. Derfor er det helt absurd, at forsvindende få borgere får den mulighed,” siger hun."

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kommuner-dropper-effektfuld-reval...

Sidst, men ikke mindst; (u)nyttejob fastholder borgerne som sociale klienter, og fattiggør dem:

"Udover bureaukratiet vil tiltaget ifølge ham også have sociale konsekvenser. “Det er med til at gøre nogen, der allerede er fattige, endnu fattigere. Det gør det sværere for folk, der i forvejen har svært ved at få dagen og vejen til at hænge sammen,” siger Mads Bilstrup, (formand for socialrådgiverne, red.), der undrer sig over, hvorfor man har valgt den tilgang."
https://solidaritet.dk/formand-for-socialraadgiverne-om-aktivering-og-ny...

Symbolpolitik vil igen, igen fordyre beskæftigelsesindsatsen, samt besværliggøre og fattiggøre livet for en lille gruppe borgere, der som kronikøren så rigtigt siger, er udnævnt til at være prügelknaber til skræk og advarsel for resten af befolkningen.

Statsautoriseret mobning er det.

hannah bro, Flemming Kjeldstrup, Herdis Weins, Vibeke Olsen, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Inger Pedersen, Rune Kjær Rasmussen, Knud Chr. Pedersen, Jane Jensen, Torben Skov, Jakob Trägårdh, Per Klüver, Kim Houmøller, Katrine Damm, David Adam, Bjarne Andersen, Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Søren Nørgaard, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Lars Løfgren, Peter Beck-Lauritzen, johnny volke, Hans Larsen, Bjørn Pedersen, Dorte Sørensen, Ebbe Overbye, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Tak til Mikkel Johannsen for at beskrive et tåbeligt system, der kun er sat i verden for at genere og nedgøre de udsatte.
Det lystbetonet forhold er kun for dem, der har sit på det tørre og forbindelserne i orden.
Der er ingen, der lever som en baron på nogen som helst offentlig indkomst. Man kan til nød overleve, hvis man er så heldig at kunne indrette sine leveomkostninger til ens lille indkomst.

Flemming Kjeldstrup, Herdis Weins, Vibeke Olsen, Holger Nielsen, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Bjørn Pedersen, Elisabeth Andersen, Inger Pedersen, Rune Kjær Rasmussen, Per Klüver, Anne-Marie Esmann, Bjarne Andersen, Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, susanne christensen, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Kan MF ikke regne? Her bør der foretages en "cost benefit" analyse. 200 mill.kr ud og hvilken fordel for samfundet, kommer ind?
Brug da pengene på sprogundervisning og uddannelse i stedet for. Hold nu op med den massive understøtning af erhverslivet, via diverse tvangsordninger.
Og "heksejagt" er absolut forældet.
MF:kend din pligt og kræv din ret, gælder også for arbejdsløse og belastede syge!

Vibeke Olsen, Holger Nielsen, Torben Arendal, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Per Klüver, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter Beck-Lauritzen, desværre mener MF og resten af regeringen, at PLIGT går før ret.

Pligt til at tjene erhvervslivet som arbejdskraft, også med statsstøtte til diverse virksomhedspraktikker og løntilskudsordninger, arbejdsprøvninger og løndumpende fleksjob.

"Gør din pligt og kræv din ret"- mottoet handlede før i tiden om faglig stolthed:

"Det var en dybt forankret holdning blandt danske arbejdere, at de skulle passe deres arbejde, gøre det ordentligt, komme til tiden og følge den fastlagte arbejdsrytme. Blandt de faglærte svende trivedes fagstoltheden som en arv fra lavstiden. Den grundlæggende glæde ved et godt stykke arbejde borgede for en høj kvalitet af produkterne i mange brancher og sikrede i mange mindre håndværksvirksomheder en tæt kontakt mellem mestre og svende. Begge parter kunne enes om at begræde den tendens til at nedbryde gamle kvalifikationer, som var indbygget i den industrielle fremstilling af produkterne."

https://danmarkshistorien.lex.dk/G%C3%B8r_din_pligt_og_kr%C3%A6v_din_ret

Holger Nielsen, Steen K Petersen, Torben Skov, Per Klüver, Jørgen Larsen, Anne-Marie Esmann, Bjarne Andersen, Else Marie Arevad, Steffen Gliese, Lillian Larsen, erik pedersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Formålet er jo ikke at få kontanthjælpsmodtagerne til at tage de såkaldte nyttejob, men at få dem til at tage de ledige job, som findes nu, hvor arbejdsløsheden er lav.

Marianne Jespersen

Det er ikke kontanthjælpsmodtagerne der kan TAGE ledige jobs selv - hvem er det der er så uvidende at de tror de arbejdsløse bare kan TAGE jobs. Måske vil det hjælpe på forståelsen hvis vi fik ryddet lidt mere op i sprog og begreber. Det er
Arbejdsgivere der vælger og vrager,ansætter og fyrer.
Arbejdsløse søger jobs, tvinges til at søge jobs også underbetalte, fysisk og psykisk belastende jobs. Og tvinges til at sige ja tak og bukke eller udsætte sig for alternativet slaverilignende vilkår. Altså hvad med at vi begyndte at kalde disse overgreb ved rette navn : statsautoriseret slaveri og kontanthjælpsmodtagere og snart også andre arbejdsløse ikke bare klientgjorte, men også slavegjorte.

Egon Stich, Eric Bøgh Svinth, Herdis Weins, Holger Nielsen, Steffen Gliese, Torben Arendal, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Christian Mondrup, Inger Pedersen, Majken Munch, Rune Kjær Rasmussen, Jane Jensen, Torben Skov, Per Klüver, Kim Houmøller, Anne-Marie Esmann, Ebbe Overbye, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

I 1978 skrev Bent Haller følgende:

Han er arbejdsløs - det er godt nok.
Han har det udmærket.
Han har det faktisk så godt at han ikke er
interesseret i et eller andet tilfældigt arbejde.
Han har det bedre end nogensinde før.
Hans hovedpine er forsvundet,
siden han kom bort fra maskinerne.
Han har ikke længere eksem på hænderne,
på grund af ukendte stoffer.
Hans syn er blevet bedre,
siden han kom bort fra den mørke hal
Hans kroniske halsbetændelse , er ikke længere kronisk,
fordi han har forladt cementstøvet.
Han drikker ikke længere så mange bajere.
Han har fået det godt med sin krop
Han er mere sammn med konen og børnene.
Ja og vennerne.
Det går udmærket
Han har fået det så fint,
at han ikke længere vil grave huller
og dække dem til igen,
selv om det er på akkord
Og når de siger , at de lige har et job for ham
i en sprøjtehal
og samtidig fortæller ham
hvor forbandet arbejdsløsheden er,
så bgynder han at tro
at det bare er endu et beskidt trick
fra magthavernes side.
De arbejdsløse skal sgu være ulykkelige
for sådan kan de bruge dem
og sådan får de brug for dem igen
Og tænk hvis de fik tid til at finde ud af
at arbejdsløshed kan være skide godt
at det kan være begyndelsen til et helt nyt liv
hvor de ikke længere kan få dem til at knokle
med hvad som helst for almisser.
Han er arbejdsløs - han har det sgu fint!.

MEN det satte MF en stopper for som beskæftigelsesminister - Nu om dage må Han kun hedde Arne og stemme på socialdemokratiet.

Dylan Storm, Herdis Weins, Vibeke Olsen, Holger Nielsen, Steffen Gliese, Torben Arendal, Steen K Petersen, Rune Kjær Rasmussen, Jakob Trägårdh, Kim Houmøller, Carsten Munk, Anne-Marie Esmann, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når MF siger 'pligt', så mener hun tvang.

Derfor er der heller ikke sat flere penge af til at forbedre arbejdsmiljøet, tværtimod:

"Selv om regeringen lægger op til at øge Arbejdstilsynets budget en smule, vil konsulentbesparelser og effektivitetskrav reducere den samlede bevilling. FH råber vagt i gevær."

https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/den-roede-regering-vil-spa...

Der tages heller ikke højde for, at mennesker bliver syge af at befinde sig i Jobcentersystemet :

"Sygemeldte, der er tilknyttet jobcenteret, oplever at det belaster deres livskvalitet. 67,9% svarer i en ny undersøgelse, at jobcenteret i høj grad eller i nogen grad belaster deres livskvalitet.

Det fører til, at 23% har tanker om, at livet ikke er værd at leve.
Det er Psykiatrifonden, som i samarbejde med SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed har spurgt 1400 sygemeldte medlemmer af fagforbundene FOA, 3F og Dansk Magisterforening.

- Det er især oplevelsen af uforudsigelighed, stress og pres ift. at arbejde mere, end man kan klare, og at man ikke føler sig i kontrol over sit eget liv og fremtid, der belaster de sygemeldte, svarer de adspurgte i undersøgelsen.

Hveranden sygemeldte, som er tilknyttet et jobcenter, har desuden oplevet at vedkommendes helbred bliver tilsidesat i sagsbehandlingen og at jobcentret ser bort fra speciallægeerklæringer.
Knap 50% af respondenterne svarer i høj grad eller i nogen grad til spørgsmålet:
"Har jobcenteret set bort fra udtalelser fra din læge, psykolog eller psykiater?".

- JOBCENTRETS AKTIVITETER FORVÆRRER SYGEMELDTES HELBRED.
Jobcenteret sætter i højere grad gang i aktiviteter, der forværrer helbredet, end aktiviteter, der forbedrer helbredet, oplever de sygemeldte desuden.
Især møder eller opfølgningssamtaler på jobcenteret og virksomhedspraktik/arbejdsprøvning forværrer helbredet for ca. 1/3 af respondenterne.
Desuden oplever 57% et pres fra jobcenteret for at arbejde mere, end de kan magte.

- SYGEMELDTE OPLEVER ANGST OG SØVNBESVÆR OP TIL MØDER I JOBCENTRET.
70% af respondenterne oplever fysisk eller psykisk ubehag op til møder/telefoniske møder med jobcenteret.
Søvnbesvær op til møder, angst eller forværring af angst, koncentrationsbesvær og følelse af stress og pres er alle markante.

De sygemeldte oplever, at deres livskvalitet forringes over tid. Jo længere tid, man er sygemeldt, jo mere belaster tilknytningen til jobcentret livskvaliteten."

https://sind.dk/nyheder/ny-undersoegelse-jobcentre-goer-sygemeldte-mere-...

Desuden er de fleste kontanthjælpsmodtagere i forvejen syge:

"Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse af kontanthjælpsmodtageres helbredsforhold viser, at fysiske og psykiske sygdomme er en markant årsag til, at folk er på kontanthjælp.

I 90 % af de knap 1000 sager, som Dansk Socialrådgiverforening har undersøgt, er helbredet en del af årsagen til, at borgeren er på kontanthjælp.

I 68 % af sagerne vurderes borgerens helbred at være ’dårligt’ eller ’meget dårligt’.
I 75 % af sagerne, er helbredsforholdene en væsentlig barriere for, at borgeren kan komme i arbejde.
I en fjerdel af sagerne er der tale om kronisk fysiske sygdomme eller fysiske handicaps."

https://socialraadgiverne.dk/daarligt-helbred-markant-aarsag-folk-paa-ko...

Disse mennesker skal nu tvangsaktiveres uden løn eller andre goder, man normalt får når man er lønarbejder, bare for at regeringen kan.

Det handler overhovedet ikke om nogen form for hjælp, hverken i den ene eller anden retning, men om et kontrolapparat, der fuldstændig koldt og kynisk går efter at luge ud i de 'overflødige' og 'unyttige' individer, der tillader sig den frækhed at blive kronisk syge.

Steffen Gliese, Torben Arendal, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Lene Basballe, Knud Chr. Pedersen, Jane Jensen, Per Klüver, Lars Løfgren, Kim Houmøller, David Adam, Ebbe Overbye og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

En vej at gå kunne være at vi betaler kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere m.fl. for de opgaver som ikke lønnes i dag, evt. løses
af frivillige, familierne eller skriger til himmelen om at blive løst fx: at følge svækkede og syge til behandlinger og aktiviteter, at følge børn og unge til dagtilbud og fritidsaktiviteter, at købe ind for syge og svækkede, at modtage patienter og pårørende hvor det er svært at finde rundt på hospitaler og plejecentre, at holde i hånden når svaghed, tab og lidelser sætter ind. Så kan resten af os måske tage en
pause i den travle hverdag.

Birgitte Mølgård

Tusind tusind tak for de ord, vi har savnet i en årrække! Stemmer som præcist kan ramme ind, hvilken magtudøvelse der politisk set foregår igennem systemets praksis. Det er spild af fantastiske menneskelige ressourcer det som foregår i bistand og sygedagpenge systemet i dag. Et fantastisk præcist billede du fremstiller her! Tak!

Herdis Weins, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Torben Arendal, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen, Knud Chr. Pedersen, Rune Kjær Rasmussen, Torben Skov, Jakob Trägårdh, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

Finansministeriet indrømmer det selv i deres rapport om aktiveringsindsatsen fra 2018. De giver det et fint navn “sorteringseffekten” (side 20):

“Sorteringseffekten beskriver en lavere tilgang til ledighed som følge af øget arbejdsindsats blandt de beskæftigede, hvilket reducerer sandsynligheden for at blive afskediget og dermed for at blive berørt af den aktive indsats. Herudover kan personer, som er afskediget (og har opsigelsesvarsel), forventes at øge deres søgeintensitet i opsigelsesperioden for at overgå til beskæftigelse . Med andre ord vil den aktive beskæftigelsesindsats i sig selv indebære, at beskæftigede reducerer tilgangen til ledighed, fordi samtaler, aktivering mv. ses som en omkostning forbundet med det at være ledig.”

Oversat betyder det, at aktiveringer virker som skræk og advarsel for de beskæftigede, altså ikke de ledige, men de beskæftigede, at de klapper hælene sammen, affinder sig med mere og sætter tempoet op (“øget arbejdsindsats blandt de beskæftigede”).

Finansministeriet skriver ikke “skræk og advarsel”, men “samtaler, aktivering mv. ses som en omkostning forbundet med det at være ledig”.

Enhver ledelsesekspert vil nok i dag mene, at den slags metoder til at øge produktivitet og beskæftigelse hører samlebåndet til, og er direkte produktivitetshæmmende i et videnssamfund.

Det er påfaldende, at fagbosserne overhovedet ikke reagerer på dette, tværtimod synes fagbosserne at bakke op om hele aktiveringssystemet. Også trods at det soleklart tager job fra det lønnede arbejdsmarked, og at det medvirker til at presse deres medlemmer til at løbe så hurtigt, at mange presses ud over kanten. Spørgsmålet er, om vi ikke har en disfunktionel fagbevægelse? Det er jo ikke så underligt, at befolkningen stemmer på partier, der strammer aktiveringskravene, når deres egne repræsentanter i fagbevægelsen reelt støtter op om denne tilgang.

Ydermere presses de af udenlandsk arbejdskraft såvel på tempo, lønkrav, usikkerhed i ansættelsen og ringere arbejdsforhold. Flere og flere arbejder på nultime-kontrakter, på det prekære arbejdsmarked, på uønsket deltid osv. Og hvis du ikke kan lide mosten i bageriet, sikrer den danske model, at arbejdsgiver kan sparke dig ud med få måneders opsigelsesvarsel. Ud til det, der er værre, - jobcenter-karusellen.

Fakta er tilmed, at beskæftigelsen (omregnet til fuldtid) faldt med 14.000 fra 2. kvt. 2008 end i 2. kvt. 2020. Det til trods for, at vi blev over 300.000 flere borgere og til trods for, at flere seniorer arbejder. Intet tyder på, at reformerne har haft nogen som helst virkning pånær udfasningen af efterløn og den senere pensionsalder. De lavere ydelser, tvang og pisk har ingen indflydelse haft på beskæftigelsen.

Det er embedsmændene trods alt nok klar over. Og politikerne og fagbosser ligeså. Så hvorfor fastholder man så denne politik? Det er også et centralt spørgsmål i denne debat?

Skyldes det:
Kyniske politikere, der udnytter, at hadeobjekter giver stemmer?
At politikere lægger et røgslør ud over de reelle politiske tiltag. At mens folket sparker nedad, øger man ulighed og lønforskelle, sænker skatten og udhuler velfærden?

Er det et røgslør over politikernes manglende kompetencer. At de reelt ikke er i stand til at lede landet. De forstår sig ikke på økonomi og de globale udfordringer som klima, den tekniske udvikling, migration, befolkningsvækst og demografiændringer.

Set i lyset af klimaudfordringerne har den førte politik jo været skandaløs dårlig. Tænk, hvis man havde droppet fokus på dovne-robert og i stedet havde fået løst vores klimaproblemer for 20 år siden. Hvor havde vi da alle været meget rigere i dag. Men nu står vi i stedet med en kolossal og uoverskuelig regning og nærmest et uløseligt problem.

Det er mig ufatteligt, hvordan redaktører selv på Information kan hylde Merkel og endnu ikke har løftet øjenlåget og placeret ansvaret for den forsømte politik hos Fogh, Løkke og Thorning Skyldes det, at toneangivende journalister reelt selv er inkompetente? Er de ikke klædt på til at varetage deres opgave, eller prostituerer de sig også for big mammon?

Kronikkens problematik burde jo for længst været påpeget af Informations egne journalister. Men søger man i avisens arkiv, så findes kun een artikel med ordet “aktiveringsindsats” for hvert af årene 2017-2021, og slet ingen i perioden 2014-2016. I 2020 var der kun 23 artikler, hvor ordet nyttejob indgik, og hovedparten af disse handler reelt ikke om nyttejob. Nyttejob er vores tid sofistikerede arbejdslejre og har nu eksisteret i 8 år, mens alle de etablerede aviser har vendt det blinde øje til. Jeg finder det skammeligt.

https://fm.dk/media/15275/Aktivbeskaeftigelsesindsats.pdf

Egon Stich, Jesper Lerche, Kim Vildnis, Peter Wulff, Herdis Weins, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen, Lene Basballe, Jane Jensen, Knud Chr. Pedersen, Torben Skov, Per Klüver, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

De, foreløbig, 25% af bunden af samfundet regnes ikke længere for noget. Heller ikke af Socialdemokratiet. De er de overflødige. Dem som ingen må lege med. Eller gider for den sags skyld. Det eneste de mennesker kan bruges til i de "moderne" tider er som prekært working poor, hvor de må knokle livet igennem til en løn på eksistensminimum uden fremtid. Ingen privat ejerbolig i sigte for det hold. Tværtimod. De må knokle for at betale en høj husleje til den private udbyder. De dør 13 år før alle andre og får aldrig opfyldt drømmen om en tilværelse som pensionist, som de har betalt til hele livet. Med udsigt til en pensionsalder på 73 år dør de enten før tid eller lever kun få år som pensionist før livet rinder ud. Det økonomiske overskud kan de mennesker, som "betyder" noget, så forbruge.

Og det med Socialdemokratiets accept - Hvordan har du det med det Mette?

Peter Meyling, Peter Wulff, Herdis Weins, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Carsten Munk og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Rune Kjær Rasmussen

Politkken på dette område, som så fint beskrives uden omsvøb i den fremragende kronik, er jeg ikke tvivl om er, og bliver, skyld i en forhøjelse i selvmordsstatistikkerne.

For når mennesker, der i forvejen har det svært, får at vide, at de sådan set ikke er mere værd end affaldsamlere eller lignende for lidt lommepenge, der gør, at de evt. ikke dør af sult, så er der, selvfølgelig, tale om statsautoriseret diskrimination, udstødelse. Og mange af de mennesker, det går ud over, har ofte haft samme manglende opbakning omkring, ofte direkte modstand imod, deres eksistens. Ganske enkelt. Alligevel sidder der politikere, der "undrer sig" over en stigning i psykisk sygdom, men, hallo "Sherlocks", I skaber den selv. Danske politikere har indført en form for Apartheid her, og "den gode gamle" model med os-og-dem omtales hele tiden af folk, der bærer rygmærker med "vinder" eller "taber" i en lille, ulækker kurv.

Hvordan elsker man sig selv i det her samfund, hvis man kun bliver accepteret som en slags slave på andres præmisser? Ved at melde sig ud af noget man aldrig har kunnet melde sig ind i. Lad være med at søge validering hos dumme svin der er for små til at udvise ægte empati.

"JUST SAY NO TO THE PSYCHO RIGHT​-​WING CAPITALIST FASCIST INDUSTRIAL DEATH MACHINE" (Titel på et album med bandet Gnod)

Peter Wulff, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

På Berlingske Tidende har man de seneste uger kunnet læse, at ledige tager røven på hårdtarbejdende lønmodtagere.

Men hvad så med sådanne personer som Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen (K)?

Han købte, med påskud om familien har behov for noget større, en 460 kvadratmeter stor lejlighed til en usædvanligt lav pris i 2016 og tjent 11 millioner kroner på den på under fire år, da han i 2020 solgte den igen - Skattefrit, da der jo er tale om en ejendomshandel som private borger, som sælger sit hjem. Som argument for at sælge anvendte Simon Aggesen, at lejligheden viste sig at være for stor.

Lejligheden ville aldrig kunne købes af en almindelig borger. Og slet ikke til en så gunstig pris - Der har været tale om netværk og vennetjeneste for at få handlen i stand. Ingen forærer vel 11.000.000 kr. til nogen - Men det har altså nogen gjort her.

Hvis der er noget, som må forage en lønmodtager, så må det være sådan noget som ovenstående tyveri. 11.000.000 kr. for hvad? Uden at rører så meget som en finger. En dobbelt lottogevinst uden indsats.

En lønmodtager med 125 kr. i timen skal arbejde i ca. 79 år for at tjene sådan et beløb.

Peter Wulff, erik pedersen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Rune Kjær Rasmussen

@Børge Jacobsen

Ja, det er vildt, hvad der opfindes af motiver, som såkaldt "ledige" skulle have, for at dæmonisere dem (for et par år siden ville jeg skrive os, men nu er jeg i ressourceforløb, så selv officielt betragtes jeg vel næppe som "ledig" mere.).

Og forresten: Sikke en masse planlægning der skulle til for at "tage røven" på "hårdtarbejdende lønmodtagere, og alt sammen for at få "de fyrstelige summer", som kontanthjælp o.l. består af.

Man kan jo spørge sig selv, hvor disse mistanker om at røvrende andre kommer fra? Måske noget meget genkendeligt, og reelt igangværende, hos dem der opfinder dem. "Tyv tror, hver mand stjæler", som det gamle, ikke uefne, ordsprog siger.

Og hvor trist er det ikke, at en masse mennesker i et samfund betragter det at have mange penge som værende lig med at være en stor succes? Mennesker, den fantastiske art der, som den eneste, har opfundet et system, hvor nogen betaler for at være her, imens andre skraber ind efter at have (endnu mere) raget magt til sig, som de ofte er født ind i.

erik pedersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Rune Kjær Rasmussen

efter at have raget (endnu mere) magt til sig, skulle der stå.

Hanneh Christensen

Børge Jacobsen,
Jeg er egentlig meget enig med dig i essensen af det, du skriver. Nemlig, at bunden af samfundet ikke længere regnes for noget og anvendes som en arbejdsreserve, som en prekært working poors.

Som du skriver, regnes de ikke for noget af Socialdemokratiet, men værre er efter min mening, at de heller ikke regnes for noget af SF og værst heller ikke af fagbevægelsen. Det må ganske enkelt ikke overses, at fagbevægelsen har ændret karakter til at varetage deres svageste medlemmers interesser til at varetage de stærkeste (og hvad skal man så med en fagforening, for de skal jo nok klare sig!).

Når det er sagt, så overdriver du stærkt mht levetid. Særligt hvad angår, hvor lang tid forskellige samfundsgrupper har på pension.

I august 2016 skrev Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at mænd med lav indkomst lever 10 år kortere end mænd med høj indkomst, jf. nedenstående link. Men ser du på figur 2 i linket, vil du se forskellen på 65 årige, altså når de har nået pensionsalderen, og her er forskellen markant mindre. Her lever en højtuddannet mand 19 år mere, mens en ufaglært lever 16 år længere. Så bør nok justeres for, at ufaglærte rent faktisk går tidligere på pensions end højtuddannede. Så det passer simpelthen ikke, at der er den markante forskel, som man gør det til.

Som du ser, lever kvinder også en del længere end mænd. Faktisk lever ufaglærte kvinder stort et lige så lang tid som højtuddannede mænd.

Dykker man længere ned, vil man kunne konstatere, at det ikke blot er uddannelsesniveau, men i høj grad karriereniveau der afgør forskellen. En ufaglært kan jo godt have en fin karriere og høj indtjening og . omvendt for en højtuddannet. Fx vil fagbosser nok have en høj og nogenlunde ens levealder uanset om de har nul eller en lang uddannelse bag sig. Det er min vurdering, at det nærmere er indtjeningsniveau og karriereplacering i hierarkiet, der er afgørende. Folketingspolitikere vil nok også have nogenlunde samme levetid uanset baggrund (hvis de altså har en lang politikerperiode bag sig).

Når man ser på levetidsfremskrivninger, vil forskellen mellem mænd og kvinder udviskes. Om 20-30 år vil den være næsten ens. Faktum er imidlertid også at vi lever længere.

For mig at se, er det rimeligt, at vi så også arbejder længere. Jeg tager afstand fra nedslidningsretorikken, da den er stigmatiserende over for seniorer og meget vel kan betyde, at de sorteres fra på arbejdsmarkedet. For faktum er også, at en ledig senior har særdeles svært ved at få et job igen.

Jeg afviser ikke, at nogle ikke kan nedslides, men jeg mener, at man her bør se på det generelle arbejdsmiljø og forbedre dette, fremfor at acceptere nedslidningen og spise de nedslidte af med en tidlig pension.

Den største nedslidning kommer nok også præcis af det, du egentlig hentyder til, nemlig ikke pga arbejde, men pga. manglende arbejde. før pensionstid. Det interessante er jo, at det heller ikke er "manglen på arbejde", der resulterer i nedslidningen, da efterlønnere og pensionister generelt får et bedre helbred efter overgangen til pensionstilværelse (og altså uden arbejde). For mig at se må konklusionen være, at det er selve jobcentermøllen, der tærer på folks helbred. Det er den økonomiske usikkerhed kombineret med den nedladende og ydmygende behandling ledige oplever på jobcentrene, der slår igennem på helbredet.

Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt. Og så er vi tilbage til linje 1 og til kronikkens budskab, nemlig at ledige behandles som 3. rangs mennesker, at de ydmyges og på ydmygende vis tvinges til at arbejde totalt nytteløst blot som en skræk og advarsel for andre.

Det er særdeles inhumant. Derfor kan det undre, at De Radikale er blandt de værste til at kræve reformer, når de nu i andre sammenhænge taler for at bevare en human tilgang. Men det kan også undre, at SF hopper med på vognen og på det seneste, ser man også tendenser til, at Ø også har nedprioriteret dette område til fordel for klima.

Endelig kan man også pege på de ledige og syge selv. De danner forskellige fraktioner, hvor de hver i sær kræver særhensyn, samtidig med at de i hvert fald indirekte synes det er ok, hvis andre behandles dårligt. Bare de ikke selv bliver det. De falder for "del og hersk" princippet. Fx slipper førtidspensionister givet vis nu for den gensidige forsørgerpligt. Men hvem betaler, det gør de unge dimittender. Den første gruppe hører faktisk til den mest velstillede gruppe af folk på offentlig ydelse. Bliver man som førtidspensionist ramt af den gensidige forsørgepligt, befinder man sig altså ikke i bunden af samfundet, men har en ganske pæn indtjening. Omvendt vil vi nu få en ny gruppe af fattige ledige, nemlig dimittenderne. Man ser også de såkaldte "nedslidte", nu får ret til en Arne-pension, hvis de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i 42-44 år. En nedslidt akademiker overlades her til sig selv, også selvom vedkommende er langt mere nedslidt end Arne. Her ser man igen grupper af forholdsvis svage grupper bekæmpe hinanden. Nedslidningsretorikken er derfor også en del af fragmenteringen, hvor man udspiller udsatte grupper mod hinanden.

På samme måde vil vi fremover givet vis se pensionisterne blive splittet. De slipper også for modregning mht forsørger, så de velstillede pensionister vil få det bedre. Omvendt vil man givet vis så spare på hjemmehjælp og andre serviceydelser, som særligt de mest udsatte har brug for. Ligeledes vil man givet vis se frem mod, at at kommunerne tilbyder tilvalgsydelser, hvor pensionister selv må betale en del af regningen, - mens kommunen stadig vil give tilskud. Hvem vil tage imod dette, - og hvem ikke. Jo, rigtigt, de velstillede. Omvendt vil de fattigste ikke have råd. Således vil offentlige ydelser mere og mere blive tilpasset middelklassen og opad, mens de bunden vil få det ringere og ringere. Det skal dog anføres, at middelklassen reelt bare vil bevare status quo, men i en mere utryg kontekst. For man skal ikke længere blive syg i dette samfund.

Folk på offentlige ydelser er en meget stor gruppe. Der var i 2020 over 1,2 mio. på offentlig ydelse under 65 år og ekskl. efterløn, svarende til ca. 640.000 fuldtidspersoner. Det er en meget, meget stor vælgerskare, og man kan undre sig over, at de ikke slår sig sammen med krav om bedre vilkår. Hertil kan man lægge 1,1 mio. folkepensionister og 50.000 efterlønnere. Men nej, de fragmenterer sig i små grupper og udspiller derved hinanden. Jeg skal indrømme, at dermed mister de også min respekt. For spørgsmålet er, om omsorgen for hinanden ikke er lige så fraværende disse grupper imellem som fra høj til lav. Og dermed om rigtig mange af folk på laveste rangstige, ikke ville agere nøjagtig lige så egoistisk, hvis de befandt sig øverst, som man ser i dag.

Vel, kan man ikke betragte folkepensionister under et. Nogle er særdeles velstillede, men en meget stor andel har ikke meget mere at rutte med.

Der er kun een vinder i dette spil, og det er Top10. Resten taber ved at bekæmpe hinanden. Og ja, det er vist skæbnens ironi. Man sparker nedad, men rammer sig selv gevaldigt over skinnebenet.

https://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_ufaglaerte-har-faerre-aar-...

Michael Slotsted

Hvorfor er der aldrig folk i nyttejob, der skriver?

Hvis de var så træt af nyttejob, burde de vel skrive lidt flere kronikker i stedet for at få andre til at gøre det for sig?

Rune Kjær Rasmussen

@Michael Slotsted

Ja, hvis man er i nyttejob, så er vejen frem, selvfølgelig, at se om man kan komme igennem nåleøjet med at få optaget en kronik i en landsdækkende avis. Specielt hvis man i forvejen er vant til ikke at blive hørt, kæmper med blot at overleve, have tag over hovedet, mad på bordet og den slags og måske lige er i gang med at lære dansk, så er det da en indlysende model.

Måske du selv skal prøve at skrive en kronik, hvor du uddyber, hvor meget du åebnbart. holder af at sparke til folk, der i forvejen ligger ned og, ikke mindst, hvorfor.

Mikael Velschow-Rasmussen, Egon Stich, Hanneh Christensen, Herdis Weins, Inger Pedersen, Bjørn Pedersen, Kim Houmøller, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Men, hvordan får man så lige de 25% overflødige til at knokle sig til døde, når nu slaveriet er afskaffet? Det er faktisk nemt nok :-)

For et par år siden inkasserede vores alle sammens udenlandsk dansker Lars Seier Christensen, I ved ham med Saxo Bank, Liberal Aliance, Nye Borgerlige (hans bror, ved det godt. Men det er et og det samme), omkring 1.000.000.000 kr. på handel med bitcoin - Et par museklik, og så var den i hus. Det får jo vores kære ordentlige Simon Aggesen (K) til at ligne en amatør. Men tilbage til Lars. For,også, et par år siden udtalte kan på dansk TV, at de über rige risikerer, at høtyvene igen kommer efter dem. Hvis de (red: über rige) ikke gør noget. Snart. Ja så kom Liberal Aliance og Nye Borgerlige på banen med deres meget ivrige fronfigurer. Man kunne ellers blive forledet til at tro Lars mente der må sættes ind mod den stigende ulighed for at komme de truende høtyve til livs.

Men nej.

Det, som der efter Lars's og hans fæller skal til er ikke mindre ulighed. Men derimod mere ulighed. Meget mere.

For, hvis du trækker rettighederne, sikkerhedsnettet og pengene væk under fødderne på de overflødige 25% i form af dagpenge og kontanthjælp, så skal du ellers bare se, hvor de kan hoppe og danse. Selv når musikken stopper.

For ved at skære ned på dagpengeperioden (dimittendsatsen skæres ned til 1 år, hvis Socialdemokratiet får deres vilje - Dernæst sker det for de almindelige dagpenge ved politisk at bytte 1 års dagpenge til en højere ydelse i de første måneder på dagpenge), og mest af alt skære betydeligt ned på kontanthjælp, f.eks. 6.000 kr. før skat for enlige og 10.000 kr. for forsørgere, så har de mennesker ikke andet valg end at bruge deres sparsomme menneskelige ressourcer på at overleve 24/7. Ingen overskud til ballade og oprør.

Problem høtyv løst - Og det samtidig med de über rige Lars'ser nu bliver endnu rigere.

På den måde kan de rige stemme sig demokratisk til at flå de 25% ind til knoglerne. Smart ikke. Og nej. Det stopper ikke der. For gennem digitalisering, kunstig intelligens og automatisering vil flere og flere i middelklassen blive indkasseret til et liv blandt de overflødige. Der er masser af plads til udvidelse her. Helt op til 49% - No problem. Allerede i dag ses en del akademiske stillinger slået op som projektstillinger. Hvilket bare er en omskrivning af vikar begrebet.

Hvis det er sådan en fremtid du ønsker for dine børn. Ja, så skal du da bare stemme borgerligt.

Peter Wulff, erik pedersen, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Og nå ja. Ved at gøre 49% af befolkning lud fattige, så afskæres de jo også fra forbruge andet end kikærter og havregryn - Klimaudfordringen er løst og de über rige kan fortsætte forbruget uantastet.

- Altså. Det er jo virkelig genialt. Hvis man altså hører til blandt de über rige.

Steen K Petersen

@Børge Jacobsen

"Hvis det er sådan en fremtid du ønsker for dine børn. Ja, så skal du da bare stemme borgerligt"

Der til skal siges, at en stemme på socialdemokratiet, svare til at stemme borgerligt.

BARE LIGE FOR AT FÅ DET PÅ PLADS

Peter Meyling, erik pedersen, Inger Pedersen, Torben Arendal og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Slotsted

@Rune Rasmussen, jeg tror såmænd godt, at folk i nyttejob kan skrive kronikker. Jeg har ikke (som du) fordomme omkring deres intelligens.

Jeg tror mere, at de ikke gider, og det er nok derfor, de er i nyttejob.

Rune Kjær Rasmussen

@Michael Slotsted

Og så opfandt du lige nogle fordomme andre skulle have, så du kunne fortsætte din diskrimination.

Det må være trist at have så megen brug for syndebukke i dit liv. Man skulle (næsten) tro, at du har det virkelig skidt, med det behov.

Jeg husker forresten en person, jeg kendte engang, der kaldte visse andre mennesker for "affaldsmennesker". Men mon ikke du finder den slags charmerende og "overskudsagtigt". Troll.

Hanneh Christensen, Peter Wulff, Herdis Weins, Steen K Petersen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Michael Slotsted

Og jeg tror du keder dig, og derfor smider om dig med stråmænd.

Herdis Weins, Steen K Petersen, Inger Pedersen og Rune Kjær Rasmussen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Michael Slotsted
Her i avisen:

https://www.information.dk/debat/2019/06/nyttejob-mere-nyttigt-haveejerne

Derudover har erfaringerne med hetz fra politikere og medier siden "Fattig-Carina" og "Dovne Robert" og den deraf følgende success med "Det skal kunne betale sig at arbejde" i den brede befolkning gjort at både mange kontanthjælpsmodtagere blandt jobparate og aktivitetsparate, men også fleksjobbere og førtidspensionister, afholder sig fra at blive hængt ud i et omfang de ikke kan forsvare sig imod. For hvad har de ledige, indvandrere, etc. fået ud af selv at klage i den offentlige debat over miskarakteristik, løgne og manipulationer de seneste par årtier? At blive svinet til af grinende, nedladende politikere mens Clement Kjersgaard og lign. står døvstumt og lader som om at det skulle være en værdi i dansk politisk kontekst at værne om "den gode tone".

Hanneh Christensen, Herdis Weins, Ebbe Overbye, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Rune Kjær Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Slotsted

Nej, Rune og Eva, jeg synes såmænd blot, at flere personer i nyttejob burde få mulighed for at komme til orde. Med egne ord.

Det er svært for dem, fordi de ikke kan. Og så må de nøjes med jer til at forsvare sig.

Ikke at folk i nyttejob mener det samme - der er masser af mennesker i nyttejob, der fx er racister.

Rune Kjær Rasmussen

Michael Slotsted

Hov, hvis du vil trolle, så skal du som minimum have styr på ikke at modsige dig selv for meget. Men det er måske for svært? :)

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Slotsted

@Rune Rasmussen, jeg modsiger ikke mig selv.

Jeg synes, at folk i nyttejob burde ytre sig lidt mere. Og hvis de ikke gør, skyldes det selvføgelig, at de ikke gider.

Rune Kjær Rasmussen

@Bjørn Pedersen

Ja, det med at insistere på "kammertonen" i f.eks. "Debatten" har af og til medført, at folk har skullet forholde sig alt for pænt og roligt til den ene sviner efter den anden, blot fordi den blev sendt afsted i et (ulækkert og helt bevidst) roligt toneleje, fordi enhver form for fuldstændigt forståelige temperamentsudbrud er blevet betragtet som en slags tab. I "Debatten" står racister og smiler, imens de fortæller, blot med lidt andre ord, at de går ind for apartheidpolitik, MEN at de tager skarp afstand fra racisme. Dog vil de også gerne have lov til at bruge dybt racistiske udtryk i den "hellige" ytringsfriheds navn, fordi det har de nok alligevel lige lyst til, eller noget.

Hanneh Christensen, Steen K Petersen, Bjørn Pedersen, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Rune

"Debatten" skal man kun se, hvis man savner at se almindelige mennesker kørt over af politikerne uden at blive sat på plads.

Den er under lavmålet, og designet til at udvikle mavesår.

Vibeke Olsen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Rune Kjær Rasmussen anbefalede denne kommentar
Michael Slotsted

Jeg savner at høre fra nyttejobbere.

Gider de ikke ytre sig?

Inger Pedersen

Måske har dr bare ikke råd til at abonnere på Information?

Hvor socialt blind kan man da være...

Inger Pedersen

Ups!
har - de - bare ikke...

Inger Pedersen

Måske har dr bare ikke råd til at abonnere på Information?

Hvor socialt blind kan man da være...

Inger Pedersen

Ups!

har - de - ikke...

Inger Pedersen

Beklager gentagelserne!

Michael Slotsted

@Inger Pedersen, det er ok. Jeg ved ikke, om du er nyttejobber.. Men hvis du er, forsøgte du i det mindste.

Bjørn Pedersen

@Michael Slotsted
Ignorerede du fuldstændigt det link jeg gav dig? Eller insisterer du på at blive ved at lade som at ingen har ytret sig om nyttejob (også før det blev kaldt nyttejobs), og det system det er del af?

Og du ved godt at der ikke er noget der hedder "nyttejobbere"? De udgør ikke nogen separat kategori af ledige. I kontanthjælp og dagpengesystemet taler man om jobparat og aktivitetsparat. Såkaldte nyttejob er for jobparate (aktivitetsparate kommer ikke i nyttejob men i job der tager hensyn til deres skånehensyn). Andre tiltag for jobparate er f.eks. jobværksted eller virksomhedspraktik (magen til de aktivitetsparate), altsammen eksempler på det man over en bred kam kalder aktivering. Da jeg var jobparat, stod jeg til at skulle ud i haveservice, det der helt klart sorterer under "nyttejob" idag, men var så "heldig" at blive sendt ud at lave indendørs arbejde - men princippet var sådan set det samme, systemet det samme. Det er bare et spørgsmål om der er plads - og om den pågældende kommune evt. kun har haveservice at tilbyde, eller om de også har noget indendørs.

Jeg har selv været jobparat, dernæst aktivitetsparat, og senest er jeg visiteret til fleksjob. Dengang jeg var jobparat var nyttejob altid noget man kunne komme ud i, især i kommuner uden særlig stort arbejdsudbud. Jeg boede/bor dog i Aalborg, og blev sendt på et jobværksted for at gøre "nytte", selvom det dengang ikke hed "nyttejob" endnu (det var før 2014). Men tanken var den samme, at man skulle arbejde for kommunen og tilføre penge til(bage) kommunen via sit arbejde - i vores tilfælde var det forskellige paknings og samlearbejde for private virksomheder, der havde en kontrakt med kommunen. Sidenhen, da jeg blev aktivitetsparat ifølge systemet, sørgede jeg altid for at være ét skridt foran mht. at finde steder jeg kunne arbejde i et virksomhedspraktik, så jeg endte aldrig med at komme i det der blev kaldt nyttejobs.

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er det indlysende, at lønarbejdet er blevet et ideologisk projekt - hvor det tidligere blot var en nødvendighed ved siden af de øvrige aktiviteter, man fyldte sit liv med.
Det er måske på tide, at vi får rettet op på forståelsen af det socialdemokratiske arbejderpartis tanker om magtfordeling og samfund. Rødderne er trods alt dialektisk-materialistiske.
S-vælgerne er nogen, der har været nød til at arbejde sig frem, hvis de ville have adgang - derfor er det en ambition i partiets historie at omdanne frivillig indsats til betalt arbejde, så alle kan være med; men det er jo kun symptombehandling, der er brug for, at arbejdet bliver lettet, pligten formindsket og lysten pirret. Hvordan kan det være en ambition at arbejde for andet? Hvordan kan vi, i et overflodssamfund, stadig bilde os ind, at vi har brug for at bestille mere, producere mere, forbruge mere?

johnny volke, Steen K Petersen, Herdis Weins, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rune Kjær Rasmussen

"Michael Slotsted" er ikke interesseret i debat af nogen art. Vedkommende vil bare gerne trolle.

Spild af ens tid med andre ord.

Børge Jacobsen

Under den nyligt overståede valgkamp i Tyskland var der INGEN af partierne/kandidaterne som omtalte den stigende fattigdom og udbytning af bunden af det tyske samfund. Kun Die Linke har jeg hørt omtale den stigende fattigdom, som noget der skal gøres noget ved. Die Linke fik et kanon elendigt valg og gik fra omkring 9-10% til omkring 4,5% - Faktisk under den tyske spærregrænse på 5%. Men pga. af det tyske valgsystem fik de alligevel 39 mandater.

Det regnes i dag med, at op mod 23% af den tyske befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Og samtidig med det fortsætter middelklassen med at skrumpe. Tyskland er således nogle år forude Danmark i den negative fattigdomsudvikling. En udvikling som ingen gider interessere sig for i tysk politik.

Er du stadig en af de naive, som stemmer på Dansk Folkeparti, så ved du, hvad der venter dig. God fornøjelse derude i den ventede fattigdom for et stigende antal danskere for fremtiden - Med mindre nogen griber ind. Men hvem?

Peter Meyling, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rune Kjær Rasmussen

Jeg tror, der er mere og mere, der spænder mere og mere til indenfor politik i de her år. Spænder til som en knuget hånd om noget næsten færdigt, fordi de kriser, vi ER i, er så enorme og så radikalt forandrende, at ideer om værdien i at have et (pseudo)job som en eller anden vigtig identitet i sig selv smuldrer for alvor.

Jeg læste på et tidspunkt et sted, at hvad der førhen var et krav fra folk - at passe deres arbejde som et arbejde - var blevet erstattet af et krav om at give hele sin sjæl til sit arbejde. Og derfra stammer ideen om det vigtige i det, lidt firkantet sagt. Når mennesker i så høj grad ER deres job, når de taler om det, og der, som det ofte er tilfældet, ikke er tale om et eller andet vildt kald men blot netop et arbejde, så vidner det om, synes jeg, at der er noget galt i et samfund.

Det er også altid befriende, når nogen IKKE møder en med spørgsmål om, hvad man laver, underforstået har, ikke er, som arbejde, men i stedet taler om alt muligt andet, hvor et evt. arbejde så kan komme ind som del af fortællingerne om en selv.

Omvendt er det grænseoverskridende, og nedladende, fordi det afslører, at nogen giver sig selv for store beføjelser, når nogen møder en med alle mulige ideer om, hvad man burde gøre, burde søge, burde være, fordi det, underforstået, vil passe bedst i vedkommendes verdensbillede, hvis man søger og får et bestemt job, som, underforstået, bliver præsenteret som noget, man nærmest falder over, hvis man går lidt ned ad gaden. Og det siger, mellem linjerne, at man åbenbart for denne person ikke er interessant nok i sig selv. Man er mere i gang med at blive sorteret i et eller andet system, man aldrig har bedt om at være med i.

Noget, der er usynligt for nogen, er, at visse mennesker bruger megen af deres energi på at holde sammen på sig selv mentalt og åndeligt. Og det er ligeledes usynligt for mange, at disse mennesker forsøger på mange måder at holde det skjult, fordi samfundet - altså en masse mennesker omkring dem - kræver af dem, at de skal være dem, de bliver bedt om at være. Og eftersom de (vi) aldrig har lært helt ufrit at stå ved sig selv, så er det et spørgsmål, om nogen får øje på, hvem de er, altså hvem de skjuler bag alt det, de har lært, at de skal bruge som strategier for at begå sig.

I et sundere samfund ville man ikke behøve alle mulige strategier, der skal fungere som et skjold, så man inde bagved kan få lidt ro. I et sundere samfund ville færre mennesker reagere alt for instinktivt, og fjendtligt, på andre mennesker og i stedet have en reel, ydmyg interesse i andre. I et sundere samfund ville der være mere kærlighed og færre ideer om, at "eksperter" skal træde til, så snart der er noget, i virkeligheden, ganske menneskeligt på færde. I et sundere samfund ville så mange ikke opfinde en sårbarhed forbundet med nærmest ethvert aspekt af deres følelsesliv for at "dele" det på såkaldt "sociale medier", fordi det ville blive betragtet som naturlige dele af livet frem for kunstigt skabte problemer, der ikke var et problem før men en del af det at være menneske. Og så ville flere i stedet dele, online og offline, hvad de OPLEVER, som de mennesker vi er, med alle de fantastiske, svære etc. følelser, vi har og er, som allerede er det, problemløst. I et sundere samfund ville der være mindre angst overfor de store spørgsmål, de vilde mysterier, oplevelsen af hvor overvældende livet er, fordi det ville blive betragtet som et svaghedstegn at have behov for at tale ned til nogen etc.

Hvis der havde været et sundere samfund på verdensplan i mange år før nu, så stod vi slet ikke overfor klima- og miljøkriser, overbefolkning, mentale sundhedskriser etc., for så havde reel empati nedbrudt diverse venne- og fjendebilleder, inden politikere og andre har fået dem til at blusse op. I et sundere samfund ville fred blive betragtet som et fundament for at kunne opleve, studere, leve og elske sammen, eller alene hvis man foretrækker det. I et sundere samfund ville der ikke være så megen usynlighed mennesker imellem og mærkelige stemninger af begyndende krigszoner. I et sundere samfund ville flere tage ansvar for at være mennesker før noget andet.

Børge Jacobsen

Så snart tæppet er trukket væk under velfærdsstaten og de mest velhavende i landet har konsolideret deres magt gennem den værdikamp Anders Fogh Rasmussen helt åbenlys iværksatte for tyve år siden og som ingen dengang fattede konsekvenserne af, så er faren for høtyvene overstået for de rige. Så har vi et amerikaniseret Danmark.

Og så er det Game-Over for det gode liv i Danmark med plads til alle. Udelukkende fordi INGEN gider forsvare det Danmark vi kender. Eller rettere kendte. Alle holder deres kæft så længe de ikke selv bliver ramt. Og når de før eller siden bliver ramt. Så er det for sent.

Men intet nyt under solen med det. Ingen gider gøre noget og alle tilpasser sig det til hver tid mest politisk korrekte og tænker godt det ikke er mig og skynder sig at trække gardinerne for - Uanset hvad det så end er. Vi er her bare til den dag vi dør.

Steffen Gliese, Rune Kjær Rasmussen, Ebbe Overbye, johnny volke, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Lars Kirkegaard

Kære Mikkel Johannsen.
Det er en suveræn tekst du har skrevet, stærk analyse, og jeg ville ønske at jeg selv kunne skrive lige så godt. Kun eet mangler; Foucaults begreb om magt, og den disciplinerende statsmagt. Kunne du skrive din næste tekst om det.
Venligst Lars Kirkegaard