Regeringen lægger op til væsentlige ændringer i dagpengesystemet med deres reformudspil ’Danmark kan mere 1’. Udspillet indebærer blandt andet en markant nedskæring i dagpengesatsen for nyuddannede.
Særligt rammer nedskæringerne nyuddannede dagpengemodtagere under 30 år og uden børn. Denne gruppe vil fremover modtage en sats, der er over 4.000 kroner lavere end i dag.
Derudover foreslår regeringen at reducere dagpengeperioden for nyuddannede ledige fra to til kun ét år.
Med den lavere dagpengesats ønsker regeringen at motivere nyuddannede til hurtigere at finde et arbejde, også selv om de måske må tage job uden for deres uddannelsesområde.
Antagelsen om, at en forringet dagpengesats sender nyuddannede hurtigere i arbejde, leder imidlertid til flere svære diskussioner. Når det kommer til gruppen af nyuddannede med handicap, er der i vores optik flere årsager til, at antagelsen er meget problematisk.
Vejen til job er i forvejen usikker
For det første vil der ofte være fysiske eller psykiske barrierer, der forhindrer mange nyuddannede med handicap i at tage det første og det bedste job. Rent ud sagt kan det være svært at lægge varer på hylderne i Netto, hvis du har et bevægelseshandicap, eller at arbejde som tjener eller folkeskolevikar, hvis dit syn er stærkt nedsat.
For det andet er der en veldokumenteret skepsis blandt mange arbejdsgivere mod at ansætte personer med handicap. Så selv om du som person med handicap vurderer, at du er i stand til at varetage et givent job, kan bekymringer eller fordomme hos arbejdsgiveren ende med at blive en barriere. Og specielt hvis du er nyuddannet, kan arbejdsgivernes bekymringer være ekstra problematiske, fordi du ofte har meget lidt erhvervserfaring, som du kan henvise til i forsøget på at mane bekymringerne til jorden.
For det tredje er der særlige systembarrierer, der bør fokuseres på. Uddannelsessystemet gør for lidt for at klæde studerende med handicap på til arbejdsmarkedet, og der er for lidt opmærksomhed på at tage imod denne gruppe i jobcentrene.
Det betyder, at nyuddannede med handicap ikke får den nødvendige rådgivning, og at handicapkompenserende ordninger ofte kommer i spil for sent i ledighedsforløbet.
Rammer handicappede ekstra hårdt
For mange unge med handicap er formålet med at uddanne sig netop at stå stærkere i jagten på et job. Uddannelsen bliver en forudsætning for, at de kan komme ud på jobmarkedet. Det er altså ikke blot et håbefuldt ønske om at lande drømmejobbet i første hug, når personer med handicap forsøger at finde job inden for deres uddannelsesområde. Det er en nødvendighed for at kunne indtræde på arbejdsmarkedet.
Og selv med uddannelsespapirerne i hånden gør ovenstående barrierer stadig vejen lang og usikker for personer med handicap. For de nyuddannede med handicap, for hvem det lykkes at komme i job, har det ofte krævet en ekstra indsats og lang ventetid.
Vejen kan for eksempel have været brolagt med ekstraordinære forløb hos jobcentrene, målrettet ekstrauddannelse med henblik på at styrke den jobsøgendes faglige ballast eller jobprøvningsforløb som praktikker eller løntilskud, hvor den jobsøgende kan vise, at et handicap ikke er en hindring for at begå sig på arbejdsmarkedet. Og så kræver det også en god portion tålmodighed.
At skære i dagpengesatsen for nyuddannede vil efter vores bedste overbevisning ramme nyuddannede med handicap ekstra hårdt. Af de årsager, vi har opridset ovenfor, er det meget usandsynligt, at nedskæringerne får dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Derudover øger man den økonomiske usikkerhed hos en gruppe, der i forvejen er sårbar.
Vi håber derfor, at Folketingets partier vil have nuancerne for øje, når de i løbet af efteråret forhandler om reformeringer af arbejdsmarkedet og dagpengesystemet. Vi håber, at de endelige reformer bliver udformet, så de ikke kommer til at skabe en social slagside for nyuddannede med handicap.
Torben Esbo Agergaard har et handicap og er timelærer i matematik
Finn Amby er lektor og ph.d. ved socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College.
I lang tid har syge og handicappede været parkeret på kontanthjælp i årevis, så håb ikke på tiltag fra regeringen, der vil hjælpe på situationen.
Det har Finn Amby fastslået forlængst.
Lisbeth Riisager Henriksen skriver i 2016:
"I den ordinære aktive beskæftigelsespolitik bliver ledige med handicap som udgangspunkt behandlet på lige fod med alle andre ledige uden at blive betragtet som en særlig målgruppe. Det vil altså sige i den politik, som angår dagpenge og kontanthjælp.
Først i ordningerne for sygedagpenge, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension bliver handicap medtaget som en specifik del af problemstillingen og målgruppen.
Det dokumenterede cand.scient.pol., ph.d. og adjunkt ved socialrådgiveruddannelsen på VIA University College i Aarhus, Finn Amby, i sin ph.d.-afhandling ”Målgruppen der forsvandt” fra 2014."
https://www.avisen.dk/blogger-jamen-mennesker-med-handicap-er-jo-paa-kon...
Flere kommuner har forsøgt at spare på hjælpen til handicappede ved at hyre konsulenter efter et såkaldt 'no cure - no pay' princip, altså at konsulenten først fik løn, hvis vedkommende fandt besparelser.
En praksis, Ankestyrelsen sidenhen har kendt ulovlig.
https://www.altinget.dk/social/artikel/kommuner-hyrer-resultatloennede-k...
Den famøse Ydelseskommission har foreslået at skære i det tilskud, visse psykisk handicappede får, hvilket vil gøre det umuligt for dem at få råd til deres livsvigtige medicin.
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/ydelseskommissionen-vil-afskaffe-kon...
Mange handicappede har ikke overskud til at arbejde på fuld tid, hvilket gør at de ofte bliver tilkendt fleksjob.
Men denne ordning er gennem årene fra Mette Frederiksens reformer af førtidspension og fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp blevet markant forringet.
"Med fleksjobreformen blev ansættelsesforholdene for fleksjobberne forringet voldsomt. Det er på høje tid at ændre dem, så arbejdstagere i fleksjob ikke fortsat skal udsættes for løndumping og forskelsbehandling på grund af handicap eller sygdom, skriver Lisbeth Riisager Henriksen."
https://www.altinget.dk/artikel/forfatter-fagbevaegelsen-maa-kaempe-mod-...
At dimmitendsatsen foreslås så groft forringet, er en skandale.
- Især for folk med handicap, og fysisk og psykisk sygdom.
I forlængelse af Eva's indlæg:
Fra dette år:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-04-23-jobcentre-og-virksomheder-udny...
...og et par måneder senere i en meget sigende udmelding fra KL:
https://www.kl.dk/forsidenyheder/2021/oktober/virksomhederne-er-meget-ti...
At dagpengemodtagere med handicap bliver behandlet ligesom de mange "jobparate" i kontanthjælpssystemet, der har fysiske og psykiske handicap lige nu, eventuelt kommer i fleksjob, eller i ny ordning magen til fleksjob... vil desværre ikke gøre situationen bedre for de nyuddannede med handicap. Når et system kun har tre kategorier at sætte folk ind i, og du ikke passer nydeligt ind i nogen af dem, ser den f.eks. kun på at du ikke har fået job i lang tid... ikke hvorfor. Disse systemer er "effektive" hvis man spørger de konsulenter der har solgt dem, og de politikere der har købt dem fordi deres ide om "velfærd" kun handler om at lefle for de vælgergrupper, der genererer flest penge.