Folk

Radio Louds navneskift til 24syv er et »smukt signal«

Donald Trump vil lave sit eget sociale medie, Radio Loud vil skifte navn, og B.T. er tilfredse med deres studentermedhjælper-erstattende robotter
Donald Trump vil nu lancere sit eget sociale medie. Det skal hedde TRUTH Social.

Donald Trump vil nu lancere sit eget sociale medie. Det skal hedde TRUTH Social.

Gaelen Morse/Reuters/Ritzau Scanpix

Debat
23. oktober 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Anders Krab-Johansen

Nyheden, om at Radio Loud skifter navn til 24syv, har vakt ramaskrig på de sociale medier. Berlingske Medias koncernchef Anders Krab-Johansen ser dog lidt anderledes på sagen. Han kalder navneskiftet for »det smukkeste signal« om, at de vil lave taleradio med originale stemmer.

Donald Trump

En, der også er på udkig efter en kanal, hvor han kan lave originalt indhold, er den versalglade ekspræsident Donald Trump. Tidligere på året blev Trump bandlyst fra Twitter og Facebook, og derfor vil han nu lancere sit eget sociale medie, der skal gå under navnet TRUTH Social.

B.T. I

Vi bliver i mediernes forunderlige verden. I foråret valgte B.T. at erstatte otte studentermedhjælpere, der varetog sociale medier, med robotter. B.T. ville nemlig være bedre til at »træffe beslutninger på baggrund af data frem for mavefornemmelser.«

B.T. II

Indtil videre er B.T.’s produktchef Jeppe Pedersen overrasket over, hvor dygtige robotterne er til at moderere. For eksempel fjerner de kommentarer med ord som ’idiot’ og ’svin’. B.T., Berlingske og Weekendavisen deler udgiften for systemet, der koster 240 euro om måneden.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Donald B. Wagner

240 euro om måneden? Trykfejl?