Folk

Regler er til for at blive overholdt – også for Christian Bitz

En ernæringsekspert var lidt for ivrig efter at sælge smart stel, og en tidligere drabschef gik for vidt i sit forsøg på at formidle sit arbejde
Christian Bitz har fået nej til at få sin sag prøvet ved højesteret.

Christian Bitz har fået nej til at få sin sag prøvet ved højesteret.

Malene Anthony Nielsen

Debat
4. oktober 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Christian Bitz

Det gik ikke, som den plagiatdømte og fra tv kendte ernæringsekspert Christian Bitz havde håbet. Han og grossistvirksomheden F & H er blevet dømt først i Sø- og Handelsretten, så i Østre Landsret, og så havde han søgt Procesbevillingsnævnet om at få sagen for Højesteret. Det blev et nej.

Kasper Würtz

Christian Bitz og F&H lancerede for fem år siden et stentøjsstel, der ifølge retten var så inspireret af keramikeren Kasper Würtz’ arbejde, at det stred mod ophavsretten. Stellet er taget ud af produktion, lageret er destrueret, og nu skal erstatningen så forhandles.

Jens Møller Jensen

Den tidligere drabschef, der stod bag opklaringen på drabet på Kim Wall, er blevet dømt ved Københavns Byret for embedsmisbrug og brud på tavshedspligten under udarbejdelsen af sin erindringsbog Opklaret – Drabschefens erindringer fra 2018. Straffen er 15 dagbøder a 1.000 kr.

Battlefield-spillere

Computerspillet Battlefield vil gøre op med den destruktive adfærd, visse spillere praktiserer. I den kommende version af skydespillet, Battlefield 2042, risikerer man at blive smidt ud, hvis man ikke overholder de nye spilleregler og for eksempel er illoyal over for sin trop.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her