Kommentar

Rovdrift på planeten og gemte profitter er ikke funktionsfejl ved kapitalismen – det er kapitalismen

Ved hver ny skandale om skattely hører vi politikere tale for, at vi nu skal have en kapitalisme med et mere menneskeligt ansigt. Men skandalerne – om de er økologiske eller finansielle – er ikke en funktionsfejl ved kapitalismen. Det er sådan, kapitalismen er, skriver forfatter og klummeskribent George Monbiot i denne klumme
Kapitalismen kom selv til verden på en fjern ø, Madeira, hvor portugiserne fældede skove og købte slaver fra Afrika til at dyrke og forarbejde sukker. Derved opbyggede de en ny økonomi, hvor jord, arbejdskraft og penge mistede alle hidtidige sociale betydninger og blev til handelsvarer.

Kapitalismen kom selv til verden på en fjern ø, Madeira, hvor portugiserne fældede skove og købte slaver fra Afrika til at dyrke og forarbejde sukker. Derved opbyggede de en ny økonomi, hvor jord, arbejdskraft og penge mistede alle hidtidige sociale betydninger og blev til handelsvarer.

Ritzau Scanpix

Debat
11. oktober 2021

Hver gang der kommer en ny datalæk om, hvor de rige gemmer deres penge – som nu sidste uges Pandora-papirer – spørger vi: Hvordan kan det gå til? Hvorfor har vi udviklet et globalt system, hvor enorm velstand uden videre kan flyttes til oversøiske skattely, ubeskyttet og udeklareret for offentligheden?

Den seneste læk fik politikere til indigneret at tale om »en kapitalisme med et uacceptabelt ansigt«. De tager fejl. Der er kun én kapitalisme, og dette er dens ansigt.

Kapitalismen kom selv til verden på en fjern ø. Få årtier efter portugisernes erobring af Madeira udviklede de et system, der var helt ulig noget, verden tidligere havde kendt. Ved at fælde de skove, som lagde navn til øen – madeira betyder ’træ’ på portugisisk – skabte de en ubeskrevet tavle, en terra nullius. Med penge fra Genovas og Flanderns bankierfamilier købte de portugisiske kolonisatorer slaver fra Afrika til at dyrke og forarbejde sukker, og hurtigt fik de opbygget en ny slags økonomi, hvor jord, arbejdskraft og penge mistede alle hidtidige sociale betydninger og blev til handelsvarer.

Med beskeden kapital fik de greb om enorme naturrigdomme. I Madeiras frugtbare jord med rigeligt træ som brændsel og lige så rigelig slavearbejdskraft opnåede de et indtil da aldrig før set produktivitetsniveau: I 1470 var den lille ø blevet verdens største sukkerproducent.

Produktionskollaps

Madeiras økonomi havde et kendetræk mere, der var historisk nyt: Den gjorde indhug i øens naturrigdomme i rekordtempo. Sukkerproduktionen nåede et toppunkt i 1506, og allerede i 1525 var den faldet med næsten 80 procent. Forklaringen var afskovning: Madeira løb tør for madeira. Der skulle 60 kg brænde til at raffinere et kilo sukker.

Efterhånden som skove måtte hugges om på stadigt mere utilgængelige steder, måtte der stadigt flere slaver til for at producere samme mængde. Samtidig førte skovrydningerne til udryddelse af arter, der var unikke for øen.

I det, der blev en klassisk kapitalistisk cyklus – boom, krak, nyt territorium – flyttede portugiserne nu i stedet kapital til andre himmelstrøg med nye sukkerplantager, først på São Tomé, så i Brasilien, så på de caribiske øer, indtil ressourcer også her blev udtømt.

Produktivitetskriser og økologiske kollaps som Madeiras er ikke et systems fejlslagne udfald. De er systemet.

Ganske vist fandt Madeira nye forretningsmuligheder, især i vindyrkning. Men ingen bør undre sig over, at en sådan ø nu beskyldes for at være skattely og nævnes i Pandora-papirerne. Hvad skulle en økologisk forarmet ø, hvis økonomi blev bygget på plyndring, ellers gøre?

I 1689 skrev filosoffen John Locke: »I begyndelsen var hele verden som Amerika,« – en blank tavle, hvis rigdomme kun ventede på at blive plukket. Men modsat Madeira var Amerika beboet, og de oprindelige folk måtte ryddes af vejen eller gøres til slaver for at skabe en ny terra nullius. Retten til verden kunne opnås gennem hårdt arbejde, hævdede Locke: Når en mand »blander sit arbejde« med naturens rigdom, gør han den »til sin ejendom«.

De, som gjorde krav på at eje naturen, blandede dog ikke kun deres eget, men i høj grad også slavers arbejde med den. Eventyrkapitalismens fortælling om sig selv – at man bliver rig gennem hårdt arbejde og foretagsomhed og på den måde føjer værdi til naturrigdommen – er den største propagandaløgn i historien.

Kolonial udbytning

Som Laleh Khalili for nylig forklarede i London Review of Books, sluttede den koloniale udbytning aldrig. Den fortsætter gennem råvarehandlere, der tilegner sig fattige nationers ressourcer ved udspekulerede instrumenter som transfer pricing – prisfastsættelse af transaktioner mellem forbundne selskaber. Det fortsætter gennem brug af offshoreskattely, hvor korrupte eliter dræner deres lande for velstand, som de derpå kanaliserer over i trustfonde og andre formueforvaltningsenheder, hvis sande ejerskab er skjult i skuffeselskaber.

Selv om pengene, der antænder den kapitalistiske ild, kan være gemt i et skattely, er det tydeligt, at den afbrænder alle territorier, der endnu besidder uudnyttet naturrigdom: Amazonlandet, Vestafrika, Vestpapua.

Når kapitalen løber tør for mere planet at brænde, retter den sin opmærksomhed mod de største havdybder og skuer i Tesla-milliardæren Jeff Bezos’ fantasier allerede mod det ydre rum.

Al snak om at ’tæmme’ kapitalismen og ’reformere’ kapitalisme bygger på en forkert opfattelse af, hvad kapitalisme er. Kapitalisme er præcis, hvad vi ser i Pandora-papirerne.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Ja. Kapitalismen vil sandsynligvis komme snart med en profitabel historie om dens egen velgørenhed overfor menneskeheden og jorden ved at skabe rigdom.

Tommy Clausen, Hans Jørgen G. Ravn, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sikke’n gang løs snak…
Transfer pricing er, hvad det lyder som, og ikke et udspekuleret instrument til at malke fattige nationer.
Tesla-milliardæren Jeff Bezos? Megen ævl lukkes ud i denne klumme, men at forfatteren ikke engang har denne allemandsviden på plads…
Suk. Lidt dygtigere sanering af klummeudgivelserne ville klæde Information.

Og det er egentligt synd, fordi der er mange problematikker ved kapitalismen, som det var rigtigt sundt at belyse sobert og kompetent - frem for denne udslyngen af ustrukturerede strøtanker…

Eva Schwanenflügel

"Et kendetræk"..?

Det burde et kendetegn.

ingemaje lange

Tak for artiklen!

Niels-Simon Larsen

Monbiot er altid god at læse. Jeg har fulgt ham igennem flere år. Kan man tænke sig en anden kapitalisme end den, der eksisterer? Nej, for så er det ikke kapitalisme, men socialdemokratisme. Den findes til gengæld i utallige udgaver.

Søren Albrektsen

N.I.Larsen skulle have nøjedes med at oversætte artiklen og undladt en "gendigtning" af slutningen ... originalteksten nævner ikke noget om hverken Tesla, Musk, Bezos eller deres fantasier, men :
"The local ecological disasters that began in Madeira are coalescing into a global one. We are recruited as both consumers and consumed, burning through our life support systems on behalf of oligarchs who keep their money and morality offshore.

When we see the same things happening in places thousands of miles apart, we should stop treating them as isolated phenomena, and recognise the pattern. All the talk of “taming” capitalism and “reforming” capitalism hinges on a mistaken idea of what it is. Capitalism is what we see in the Pandora papers."

https://www.theguardian.com/commentisfree/2021/oct/06/offshoring-wealth-...

Ingrid Olsen, Søren Dahl, Niels Peter Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar