Klumme

Rune Lykkeberg: Scholz skal bevise, at Socialdemokratiet ikke bare er et forsvar for det bestående i Europa

Det sociale resultat af Tysklands økonomiske storhedstid er massiv ulighed og mistro til politik. Hvis socialdemokratismen skal blive en kraft for social retfærdighed i Europa, skal Olaf Scholz danne en regering, som omfordeler magten radikalt, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme
Olaf Scholz har promoveret sig selv som en kompetent forlængelse af Merkelæraen.

Olaf Scholz har promoveret sig selv som en kompetent forlængelse af Merkelæraen.

Michele Tantussi

Debat
2. oktober 2021

Nordeuropa kan blive rødt. Det er efter valgene i Norge og Tyskland et sandsynligt scenario, at vi inden jul vil have socialdemokratiske regeringer i Danmark, Sverige, Finland, Norge og Tyskland. Efter årtiers krise på venstrefløjen i nord og marginalisering af arbejderpartier mange steder i syd vil det være en ny situation for Europa. Men det står ikke klart, om det vil føre til demokratisering, omfordeling og en socialt retfærdig grøn omstilling. Eller om socialdemokratismen vil vise sig som det mest effektive forsvar for det bestående samfunds uligheder og uretfærdighed.

Meget vil blive afgjort i Tyskland og afhænge af den mand, der som ung stræbte efter en »overvindelse af den kapitalistiske økonomi« og trådte ind i socialdemokratiets »arbejdsfællesskab for ungsocialister«. Han var dengang præget af Karl Marx og så sig selv som systemkritiker, men har nu længe været med til at forvalte det etablerede samfund: Olaf Scholz.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jørgen Mathiasen

Der findes en gruppe vælgere i Tyskland, som nærer en massiv mistillid til politik. Som socialgruppe betragtet, adskiller de sig ikke fra den tilsvarende gruppe i Frankrig, Storbritannien eller Danmark.
Med en valgdeltagelse på 76,6% ved forbundsdagsvalget er gruppen ikke vokset. De fleste iagttagere tolker derimod den svagere tilslutning til de to randpartier og den noget større tilslutning til SPD som et udtryk for, at mistilliden er blevet mindre. Meget karakteristisk tabte Die Linke 2,2 mio. stemmer, hvoraf 640.000 gik til SPD.

20.000 stemmer gik til CDU og 90.000 til AfD, og så er det, at en vis skepsis begynder at melde sig. Den er mindre over for de 480.000 stemmer, der gik til De Grønne. Sahra Wagenknechts angreb på De Grønne har været kontraproduktiv, og det er man ikke overrasket over, men et svar fra hende får man ikke. Hun holder nu klogeligt en lav profil.

Der er udsigt til en rød-gul-grøn / Ampel-regering i Tyskland. FDP vil sætte sin vetoret ind på at forhindre såvel magt- som pengeomfordeling. Det er partiets eksistensberettigelse. Om SPD vil sætte sin vetoret ind på at forhindre en grøn omstilling, bliver et centralt spørgsmål for den næste lovgivningsperiode. Gør partiet det, tror jeg, at Hartz-IV reglerne, - partiets mareridt, vil blive afløst af et historisk ansvar, det bliver meget vanskeligt at komme af med.

Empiri:
https://www.mdr.de/nachrichten/deutschland/wahlen/bundestagswahl/wagenkn...

Susanne Kaspersen, Gert Romme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Jeg tror desværre ikke på en socialdemokratisk " revolution ", jeg frygter at den spiral vi er kommet ind i, tak være socialdemokraterne, er ikke til at komme ud af på socialdemokratisk vis.
Det hele bryder sammen om en par årtier, en i aften meget pessimistisk læser

Jørgen Mathiasen

Efter tysk opfattelse er Scholz af den parlamentariske aritmetik blevet tvunget til at ændre på sine planer, fordi det lige netop lykkedes for to forandringsindstillede partier, de gule og de grønne, at nå tilstrækkelig parlamentarisk vægt.

Hvad det indebærer, får vi et indblik i, når regeringsgrundlaget bliver offentliggjort, og det forventes at være til december. SPD blev valgt til at forhindre "revolutioner" og De Grønnes klimapolitik, men ikke til at forhindre ændringer på hele det sociale område. Det forventes at de to andre sætter ændringer i digitaliseringen og i den grønne omstilling igennem. Regeringsgrundlaget vil komme til urafstemning hos De Grønne og muligvis også hos SPD.