Jaja, vi ved godt, at venstrefløjen kan være forudsigelig. Altid de samme fjendebilleder af den globale overklasse, altid de samme forestillinger om de superrige som egoister, der føler sig hævet over de regler, alle andre er underkastet.
Det lyder som gamle hits for de frelste på den røde jukeboks, når venstrefløjen hidser sig op over de rige svin, der har mere end de selv, deres børn og deres børnebørn nogensinde kommer til at bruge. Og som alligevel bliver ved med at rage mere og mere til sig.
Det er den overbeviste venstrefløj, vi taler om her. Folk for hvem Poul Nyrup Rasmussens regering aldrig bliver til »gode gamle dage«, men altid vil blive husket som nyliberalismens triumf i Socialdemokratiet, hvor de fælles goder blev solgt ud til private interesser. Og folk, der ikke ser Tony Blair som fornyer af Labour, men som en politisk forræder, der fuldbyrdede Margaret Thatchers politiske revolution.
En venstrefløj, som bliver ved med at råbe op om, at der findes én verden for de superrige og så en virkelighed for alle de andre. Denne negativitet er pisseirriterende, og den konstante forargelse mod dem af vores egne, der har »solgt ud«, og opråbet mod de »riges paradiser« er meget anstrengende at høre på.
Vi ved det godt.
Pandora-papirerne
Men så får vi i denne uge endnu en kolossal afsløring af, hvordan en global superoverklasse har udviklet et sindrigt system for at undgå at dele deres rigdom med fællesskabet: Pandora-papirerne. Nogle af dem, der har allermest, betjener sig af velrenommerede advokathuse, anerkendte banker og finansinstitutter, som kan lave skattekonstruktioner og oprette skuffeselskaber, så de kan slippe for at betale skat.
Alle mulige fra kongen af Jordan over forhenværende britisk premierminister Tony Blair og hans kone Cherie og den tjekkiske premierminister Andrej Babis til Kenyas præsident til den russiske oliemilliardær Victor Fedotov har ifølge The Guardian betjent sig af dette system. Institutioner, der er en slags samfundsstøtter i velstående stater, har gjort det muligt for massivt velstående fra flere kontinenter at sætte sig ud over de kedelige begrænsninger på akkumuleringer af privat kapital, alle andre er underlagt:
»Det vigtigste, jeg lærer af de her afsløringer«, sagde skatteeksperten Daniel Bunn, fra tænketanken Tax Foundation til the Financial Times »er, at de nuværende regler tilbyder de mest velhavende nogle mekanismer til at opkøbe ejendom eller skjule deres velstand, som ikke er tilgængelige for andre«. Det lyder unægteligt som et ekko i Financial Times fra »Sådan er kapitalismen«, hvor det hedder, at »det’ de riges paradis, men / jeg syn’s fa’me det er synd«.
Verdensbillede bekræftet
Disse manøvrer foretages i det skjulte, fordi de rigeste også er forfængelige mennesker, der nødig vil hades i deres egne lande. Men den infrastruktur, som gør det muligt, er velkendt og tilsyneladende lovlig. Det er derfor, åbenhed og afsløring er og bliver offensive strategier til udskamning, som fører til krav om forandringer.
Man kunne ifølge den franske skatteekspert Gabriel Zucman bare forbyde anonymt ejerskab i de såkaldte skuffeselskaber, hvis man vil fjerne nogle af disse mekanismer. Det fremgik også af The Washington Post, hvorfor der indtil nu ikke var nogen amerikanske milliardærer blandt de afslørede i Pandora-papirerne: De betaler nemlig i forvejen så lidt i skat, at de ikke har noget incitament til at betjene sig af de her mekanismer.
En undersøgelse foretaget af Det Hvide Hus afslørede for et par uger siden, at de 400 mest velstående familier i USA i gennemsnit havde betalt en føderal indkomstskat på … 8,2 procent. Og indskød, at indtægterne fra »deres formuer stort set ikke beskattes«.
Det er altså i det store billede påfaldende, hvordan rapporter om ulighed, afsløringer af skattespekulationssystemer og afdækninger af de to separate virkeligheder for de allerrigeste og resten over de seneste tyve år har bekræftet den mest forudsigelige venstreorienterede kritik af de rigeste og den økonomiske verdensorden.
Og så længe virkeligheden er sådan, at selv nøgterne kommentatorer i Financial Times lyder som ekkoer af »Sådan er kapitalismen«, er der brug for en kritik, som ikke er bange for at være forudsigelig, anstrengende og irriterende. Og så længe kan jeg love, at vi vil blive ved med at læse, udveksle ideer, skrive og råbe helt vildt højt.
Tak for debatindlæg. Men skuffende at Information ikke kan/vil bruge ressourcer på at sætte Pandora ind i en samfunds kontekst. Det er en lidt hurtigt/smart ramme som vælges her : de venstreorienterede !! Nej Rune Lykkeberg, skattely handler om langt mere end det. Skatter er grundlag for velfærdsstaten. Og derfor er de 95 procent af befolkningen som ikke har råd til at betale revisionsselskabet, advokater og banker til at flytte deres økonomiske midler rundt i Europa ( Lux., Holland, Schweiz m. fl) plus til alle Palmeøerene rundt på kloden, interesserede i at denne trafik stoppes. For alt andet lige, som vi økonomer siger, så betyder det nuværende system blot at de 95 procent skal betale mere i skat. Det er heller ikke korrekt når du antyder det ikke er ulovligt. For det ved bi faktisk ikke noget om fordi transaktionerne der foregår er ikke- transparente. Der er en lige linje fra Panama papers til Pandora. Et tema jeg ville have forventet en avis som Information ville dække
Sandheden er i den grad pisseirriterende og ilde hørt, ja den er.
Og det er derfor, toneangivende medier, mainstreamøkonomer og politikere hver gang bliver (eller optræder) fuldstændig overraskede, når den ene eller anden afsløring bliver lækket, eller finanskriser tilsyneladende opstår ud af den blå luft.
Og nu er det jo ikke engang 'de venstreorienterede', som gang på gang har gravet disse læk frem, eller 'socialistiske' whistleblowers der risikerer deres karriere og frihed for at afsløre de superriges krumspring, men journalister og almindelige mennesker med et moralsk kompas, der trods alt stadig fungerer.
I mellemtiden råber venstrefløjen ganske rigtigt op, når de lækkede papirer eller krisernes årsag glemmes kort tid efter.
Bare der var flere der lyttede i mere end et øjeblik..
Så behøvede vi ikke at se den truende afslutning på homo sapiens og resten af primaterne, fuglene, krybdyrene, insekterne, skovene og havene nærme sig med stormskridt hver evige dag.
Pyt med kritikken, der skal handling til.
nu er der jo rigtig meget økonomisk fusk som faktisk er lovligt, kun det mest lukrative er ulovligt, men reglerne er bevidst indrettet til at gøre det nemt (og fuldt lovligt ) for den privilegerede klasse at slippe for at bidrage lige så meget som vi andre,
man er slet ikke interesseret i at skabe bare lidt retfærdighed, nok fordi dem med magt selv tilhører den (over)privilegerede klasse,
og der er jo visse lande som udnytter at de kan lave love som tiltrækker fuskere eller bare fuskernes penge og får indtægt ud af at lovliggøre fuskeri.
pengemagten er gennemsyret af råddenskab og er en slags social cancer i verdenssamfundet, og "vi" fodrer den ivrigt ved at deltage i hamsterhjulet.
Det er jo det de gør, de der har råd, multimillionærerne, eliten, de gamle adelige penge og de nye reklamepenge Og hvor man forstår dem godt, friheden til at gøre lige som man gerne vil her og nu og hvor det skal være. Det er den fine definition på alletiders overklassen. Vi gør lige hvad der passer os, når og hvor vi vil og Loven er til for at holde de andre i skak. Det holder op når vi sørger for det stopper. Som digteren skrev det så afbalanceret: WE WANT THE WORLD. WE WANT IT NOW (Inger Christensen).
Hvor skal handlingen komme fra, Steffen?
Alle putter sig.
tjah Steffen, vi burde lade os inspirere af Gandhi og insistere på at vi alle har ret til en køkkenhave, og holde op med at passe vores job og i stedet bruge vores tid på at være selvforsynende med mad, og desuden holde op med at købe ting vi slet ikke behøver, hvis vi gør dette gradvist samtidig med at vi kæmper politisk for at gøre det muligt og lovligt kan vi nå frem til et bedre liv som ikke ødelægger verden,
men før vi kan ændre noget er vi jo nødt til at erkende fejlene, og det er faktisk det kritikken kan hjælpe med.
Skattely eller selvforsvar.
Diskussionen om skattely popper jævnligt op og vi bombarderes med kendsgerninger, rygter og antagelser. Følgende er et forsøg på at tilføre debatten om skat en anden dimension - nemlig om det rimelige i, at politiske flertal udskriver skatter der åbenbart får skatteydere til at værge for sig. Med andre ord; er lovgiver selve årsagen til skatteflugt og snyd?
Indlysende er det, at skat er en uundværlig bestanddel når samfundet skal bygges og vedligeholdes. Uden skatteindtægter intet samfund, det forstår enhver. De fleste finder det også rimeligt at betale skat, omend der er en evig diskussion om skatternes størrelse.
Men der er også skatter der stinker af magthavernes begær efter borgernes penge og indbyder til kreativitet i kunsten at minimere skatten eller helt undgå den. Som eksempel på en årsag, der kan vække lyst til ”smart” skattetænkning er den uforståelige tilstand, at danske myndigheder mener at have ret til, at kræve skat betalt til Danmark, af indtægter tjent i udlandet. Man tager sig også ret til, at beskatte fast ejendom beliggende udenfor rigets grænser. Begge fænomener forbavser - for danske lovgiveres mandat går selvsagt kun til indersiden af vore grænser, udenfor har vi ingen jurisdiktion. Desuden har vi i Grundloven bestemmelsen, at skatter kun kan udskrives ved lov og dansk lov har indlysende ingen gyldighed i andre lande. Man kan med en vis ret betvivle om myndighederne overhovedet har legalitet i ærindet; at beskatte danskeres indtægter og formuer i udlandet. Er det tilfældet, er der i det mindste et aspekt om lovlighed, rimelighed og retfærdighed der trænger sig på.
For går vi ud fra, at vi med skattely forstår et sted i udlandet, hvor danskere placerer udførte midler som er korrekt beskattede i Danmark så er disse midler nu formuer og der er ikke længere grundlag for indkomstbeskatning af afkastet til Danmark. Beskatning er tværtimod et anliggende mellem den enkelte dansker og det land hvor midlerne giver afkast.
Pomperipossa. (om urimelige skatter)
Astrid Lindgren skrev for år tilbage en lille fortælling, der beskrev hvordan hun, i et indkomstår, skulle betale 102 % i skat. Dét slap hun ikke for men hun var dog anledningen til, at de værste urimeligheder blev fjernet fra svensk lovgivning.
Der er også mange urimeligheder i dansk beskatningspolitik som alene er mulige fordi der ikke i vores Grundlov er lagt nogen som helst beskyttelse ind mod skiftende politiske flertals hærgen i borgernes indkomster og formuer. Der er så at sige frit slag til at opkræve skat af alt og til og med flere gange af den samme indkomst. Til sådanne manøvrer kræves blot 90 mandaters venlige medvirken.
Man kan vel påstå, at fravær af retfærdighed og rimelighed i beskatningen fra lovgivers side ikke just fremmer borgernes lyst til at opføre sig "etisk korrekt" men snarere fremmer graden af hittepåsomhed i øvelsen; at begrænse den personlige skattebetaling.
Vil vi have "etiske" borgere og virksomheder må vi starte med lovgivere med samme kvalifikationer. Sidstnævnte kan vi godt glemme - det vil aldrig ske uden en systemændring. Dertil er begæret efter borgernes penge til realisation af vælgerløfter og eget monumentbyggeri for stor.
Derfor må vi have en ændring af Grundloven, der sætter loft over lovgivers ret til ubegrænset skatteudskrivning og en stadfæstelse af, at alene realiseret indkomst af arbejde og kapital må beskattes og - med et absolut maksimum. Desuden må vi have et forbud mod, at det offentlige låner til drift og investering - de må klare sig med skatteindtægterne og det man formår at spare op.
Hold da helt kæfte en masse sludder!
Det er såmænd fint nok, at en flok stædige journalister bider sig fast i haserne på små og store fuskere af enhver art. MEN.... Alt i alt er der jo bare gentagelse af gentagelse. Det er jo ikke noget nyt overhovedet. Lang de fleste af de her småsvinddlere er jo netop blevet rige dels fordi de er skruppelløse, dels fordi det jo netop er kapitalismens væsen. Vi ved det, har altid vidst det... Intet nyt i det.
Hvis der er noget nyt er det, at ingen reelt gør noget ved det. Afsløringerne er som Marianne Vestager - vi peger fingre, siger fyyy og slanger lidt bøder ud her og der. Så kan alle jo se, at 'vi' gør noget ved det. Og sådan har det altid været. Middelklassen er er jo reelt ikke interesseret i at ændre på det. Den velhavende forvaltningsloven i København og omegn lever af det. Så...
Rune, forstår irritationen, men skriv om noget der flytter noget!
Forvaltningsloven skulle der stå. Måske vi skulle lave et lovindgreb mod automatstavning..... tøhø
at mene fuskerne bare forsvarer sig imod politikernes urimeligheder er da noget af det mest tåbelige jeg har hørt længe,
fakta er jo at netop dem med høje indtægter og gigantiske formuer er dem som suverænt betaler mindst skat (pr tjent krone) helt lovligt, så det er ren grådighed der er deres motivation,
Berlingske havde for nogen tid siden en artikel på forsiden med overskriften " de rigeste 10% betaler 40% af alle skatter" og selve artiklen argumenterede så for helt at fjerne topskatten, på grund af denne "urimelighed"
hvad der ikke fremgik af artiklen var det faktum at de samme 10% får 80% af alle indtægter,
og de betaler dermed mindre end det halve i skat pr tjent krone, sammenlignet med de 90% som altså må nøjes med 20% af indtægterne, men alligevel betaler 60% af skatterne,
og langt det meste af skatten går jo til fælles goder, som gratis uddannelse med indbygget forsørgelse, gratis sundhedsvæsen, gratis infrastruktur, mm.
fælles goder som den privilegerede klasse faktisk får mere glæde af end vi andre, at der også bliver brugt offentlige penge på "monumenter" som fine rådhuse og på prestigeprojekter som supersygehuse er da sandt,
men der bruges langt flere penge på private monumenter som den besiddende klasse bygger for at vise hvor "store" de er, og kun en ganske lille del af disse er brugbare og tilgængelige for os som jo faktisk betaler med vores arbejde,
for når en lønmodtager får sin løn har arbejdsgiveren jo fået sin del, og den skat vi betaler af lønnen som går til samfundsfællesskabet, er jo typisk en mindre andel end arbejdsgiverens private afkast,
så måske skulle vi igen begynde at protestere over at vi får mindre for vores indsats end den er værd, i stedet for at klage over det bidrag vi giver til samfundet,
faktisk er det lidt betændt at man kan få indkomst ud af at besidde, for det øger jo helt automatisk uligheden, en ulighed som efterhånden er blevet totalt sindssyg, bla fordi pengemagten nærmest ejer politikerne, vi har sådan set ikke reelt demokrati snarere et "globalt" oligarki.
tøhø Ole fed "rettelse" i en i øvrigt helt uforståelig sætning , forvaltningsloven rettes til forvaltningsloven genialt.
Jan Fritsbøger.
Urimelig beskatning er det, i min opfattelse, at en ejer af et selskab, først betaler selskabsskat og dernæst også personlig indkomstskat mens en enkeltmandsejet virksomhed ikke betaler skat – her er det alene ejeren der indkomstbeskattes.
Lad os bare sige det som der er. En liberalistisk økonomi vil altid være styret af griskehed! Grådigheden overvinder enhver moralsk, social og empatisk overvejelse og udvikles over tid til asociale eller antisociale forklarings- og forståelsesmodeller, der vender realiteterne på hovedet for at bortforklare eller forplumre de asociale handlinger.
Bedste eksempler er forsvaret for de kapitalistiske eller liberale samfundsforståelser: Det er til vores fælles bedste!
Når Rune Lykkeberg skriver at venstrefløjen s modstand mod de rige er pisseirriterende giver han udtryk for en besynderlig tvetydighed, pisseirriterende for hvem? For dem der har det på det tørre og har det faktisk udmærket og trives i det nuværende system hvis der var ikke risiko for social uro, migration og klimat krisen, en venstrefløj der rusker lidt i det veletableret, en pisseirriterende myg!
Krister, det er da ikke ejeren som betaler selskabsskatten det er selskabet, og dermed faktisk de ansatte, da det jo er dem som skaber hele værdien som et selskab genererer incl skat og overskud, og ejeren bliver jo også forsørget af de ansatte,
og hvis det er så urimeligt hvorfor lever den besiddende klasse ( ejerne ) så i en vild overflod, hvis de betalte for meget ville de da være fattige,
er der noget som er urimeligt så er det at man kan få indtægt ud af besiddelser helt uden at arbejde ( skabe værdi ), dette er jo motoren bag den automatisk accelererende ulighed,
du glemmer da vist at penge ikke kan yngle/formere sig, investeringer giver afkast fordi man ved at investere køber sig ret til lidt af værdien af andre menneskes arbejde,
men den slags indsigt forhindres af alle de borgerlige løgne som de fleste æder råt, så du er vel bare lidt naiv når du tror at ejerne bliver urimeligt beskattet, de klager bare fordi de er så grådige.
med hensyn til enkeltmands virksomheder, så er de jo specielle ved at det i dem faktisk er ejeren som skaber værdien og dermed faktisk forsørger sig selv,
når man får ansatte forsørger man ikke længere sig selv 100% og har man nok ansatte kan man leve i vild overflod uden at løfte en finger.
Jan Fritsbøger.
For min skyld, kan vi godt udelade ordet "urimelig". Tilbage står dog, at en ejer af et selskab, først betaler selskabsskat og dernæst også personlig indkomstskat. Det bliver da, to gange skat af sammen overskud. Hvorimod ejeren af en enkeltmandsejet virksomhed, kun betaler indkomstbeskat og kun én gang.
ihh jahh og så lader vi bare som om der er noget forkert i det, men ejeren har rigtig mange muligheder for at nedsætte sit bidrag til fællesskabet,
det er jo derfor de rigeste betaler meget mindre end os andre pr tjent krone, som jeg har skrevet i et tidligere indlæg,
så det der i virkeligheden står tilbage er, at den besiddende klasse er nogle grådige og overforkælede egoister som nasser på samfundet og samtidig alligevel kalder sig selv for eliten,
og en masse uvidende mennesker ser op til dem og tror de er vældig nyttige for samfundet,
jeg ser selskabsskatten som en skat på de penge ejerne rager til sig fra de ansatte og synes derfor den burde være markant højere.
Når vi nu taler om selskaber, så har politikerne tilladt at der er rigtig mange muligheder for at lave undtagelser i skattebetaling, fordi de anser at BNP er måleinstrumentet for et lands succes, (og dermed deres egen)
Derfor er det muligt at lave konstruktioner med skuffeselskaber, kontier i andre lande, aktieselskaber hvor der ikke reelt er aktiver,
og hvor revisorer og advokater kører enhver i sænk der tillader sig at sagsøge firmaerne uden blusel.
Indimellem bliver de tvunget til at betale, men det foregår udenfor offentligheden ved at firmaerne betaler sagsøgerne, så anklagerne aldrig når en retssal.
Det hedder tavshedsklausuler.
Derfor er der mangt og meget, der undgår offentlighedens opmærksomhed.
@ Krister Meyersahm
Jeg forstår slet ikke, at du kan være imod retfærdige skatter.
I Danmark er skattesystemet kortsluttet ved hjælp af mange regeringer siden Anders Fogh Rasmussen, og det bliver ikke bedre af at skattestoppet på ejerboliger er gjort helligt.
Eva Schwanenflügel.
Jeg er ikke imod retfærdige skatter. Jeg mener, netop ud fra en retfærdighedsbetragtning, at den dobbeltbeskatning der sker, alt efter om man driver et enkeltmandsfirma eller er aktionær i sit eget selskab, er uretfærdig fordi - man beskattes to gange af samme indkomst.
Retfærdighed i beskatningen ville det være, hvis også enkeltmandsejede firmaer blev beskattet, først af firmaets overskud og dernæst af den "løn" ejeren havde taget ud til privat brug.
Jeg er dog sikker på at, havde vi en sådan ordning så ville enhver indse uretfærdigheden i systemet.
Krister Meyersahm
Der er selvfølgelig masser af enkeltmandsfirmaer, der omgår enhver lovgivning.
For eksempel er der en masse internetfirmaer, der lover deres klienter guld og grønne skove.
(Se DR Kontant)
Der findes også firmaer der ligefrem opdyrker klientel via sport, hoteller og andet, samtidig med at de udnytter personalet via nul-timers kontrakter eller prekære arbejdsforhold.
Hvem vinder på det?
Ikke samfundet, efter min mening.
Penge repræsenterer en værdi. En værdi, som opnås gennem en nytteværdi gennem handlinger som arbejde. Aktiviteter, hvor penge bare skaber penge er grundlæggende undergravende for den værdi penge skaber. Det er falske penge, da der ingen værdi ligger bag deres oprindelse. Den slags penge bude således være lige så ulovlige, som det er at printe pengesedler selv derhjemme ved køkkenbordet. Begge metoder skaber penge uden en bagvedliggende værdi gennem arbejde.
Stjæler du en slikkepind for du en anmærkning på din straffeatest. Skaber du penge gennem penge, bliver du belønnet med adgang til alt den værdi penge skaber gennem andres arbejde. Ligesom du bliver anset for at være en meget fin person med en helt særlig status i samfundet. En status som gør det helt acceptabelt at du ikke længere er en del af den samfundskontrakt Mutter Mette mener alle andre, altså dem som skaber værdien bag pengene, skal være en del af.
Du bliver en del af det hold, som efter blå bloks opfattelse har ret til deres forståelse af frihed. En frihed, som dem der skaber værdien bag pengene aldrig kommer i nærheden af, eller har gjort sig fortjent til efter det blå holds opfattelse.
Det er nok det største svindelnummer der nogensinde er blevet skabt. Og det gør alle dem som skaber værdien bag pengene til slaver for dem som mener de har ret til at bruge denne værdi i overflod og frihed uden selv nogensinde at have rørt en finger.
Velbekomme.
I Guds eget land, USA, kalder republikanerne de fattige for marxister. Ligesom fagforeninger er kommunister må man forstå.
Når først bunden af samfundet får frataget sine rettigheder mere og mere er løbet kørt. For de fleste af mennesker på bunden af samfundet har ikke ressource til at tilkæmpe sig noget som helst. Så hedder det opslidende dårligt lønnet nul kontrakt arbejde til døden indtræder lige før den officielle pensionalder på 73 år.
Uden fagforeningsorganisationer og en politik, som støtter disse mennesker er det game over.
Og det er præcis det kort blå blok spiller. De vil have et samfund, hvor bunden slet ikke tæller. De er de overflødige, som uden videre kan erstattes af anden arbejdskraft lige fra gaden uden nævneværdige kompetencer.
Velkommen til det "Moderne" Danmark som Lars Løkke Rasmussen kalder det.
Tilstande, som den siddende Socialdemokratiske regering er har særlig travl med at gøre noget ved. Måske endog tværtimod. Desvære.