Kommentar

Tatovør: EU vil aflive min kunst – hvorfor griber de danske politikere ikke ind?

Ny EU-lov stiller umulige krav til tatovørerne ved at forbyde uundværlig blæk uden nogen ordentlig grund. Det virker som et overlagt mord på branchen, som politikerne lader ske, fordi de ikke kan lide os, skriver tatovør Sheena Rodrigues Würtz Pallesen i dette debatindlæg
Meget tyder på, at det er slut med permanent kropskunst fra den 4. januar 2022. I hvert fald hvis EU’s nye kemikalielovgivning træder i kraft den 4. januar 2022.

Meget tyder på, at det er slut med permanent kropskunst fra den 4. januar 2022. I hvert fald hvis EU’s nye kemikalielovgivning træder i kraft den 4. januar 2022.

Tor Birk Trads

Debat
30. oktober 2021

Det hører efterhånden til sjældenhederne at møde personer, som ikke har et stykke kunst på kroppen. Tatoveringernes popularitet steg for alvor i 00’erne, og i dag er det helt almindeligt blandt især unge mennesker.

Før i tiden blev det at have tatoveringer anset som tegn på, at man forsøgte at gøre oprør, og at man ikke ville være en del af det pæne, etablerede miljø. Det var sømændene med deres æstetiske, rå tatoveringer, som bar tænkningen videre. Siden da har flere og flere samfundsgrupper taget kunsten til sig.

I dag er tatovørernes arbejde en kæmpe profession, som vi går op i til punkt og prikke. Materialet skal være lavet af de bedste producenter, servicen i topklasse og kunstværkerne lavet af de bedste kunstnere.

Der bliver ikke gået på kompromis med hygiejnen. Det blæk, der anvendes, er lovgodkendt.

Selv om tatovørbranchen i Danmark vokser og er blevet til en stor kulturel og kunstnerisk trend, møder vi alligevel meget modstand.

Meget tyder på, at det er slut med permanent kropskunst fra den 4. januar 2022. I hvert fald hvis EU’s nye kemikalielovgivning træder i kraft den 4. januar 2022.

For forordningen ’REACH’ forbyder mere end 4.000 kemikalier i tatoveringer og permanent makeup, fordi myndighederne mener, at disse kemikalier i blækket muligvis kan være kræftfremkaldende eller give allergiske reaktioner. Problemet er bare, at der ikke er lavet nogle studier eller menneskelige forsøg, som beviser hverken det ene eller det andet.

Der mangler evidens og alternativer

Mere end 100 millioner borgere i EU er tatoverede, men der er aldrig blevet foretaget et videnskabeligt medicinsk studie, der kan bevise, at tatoveringer i huden udgør en forhøjet risiko for at få kræft.

At blækket skulle fremkalde allergiske reaktioner, er der heller ikke større undersøgelser, som kan understøtte – bortset fra den røde farve som flere år tilbage blev gjort fuldstændig ulovlig i Danmark.

Ifølge Miljøstyrelsen, som har deltaget i afgørelsen, kan man sagtens finde andre alternativer til den blæk, der bliver gjort ulovligt. Styrelsen har bare ikke vist branchen hvilke. Når man laver så store tiltag, der har så stor betydning for en hel branche, så er man altså nødt til at have alternativet helt på plads og vise det frem med det samme.

For denne lovgivning vil gøre stort set alt blæk forbudt, så ingen vil kunne leve op til de umulige krav, der bliver stillet.

Det er ikke blækket, som er problemet, men den generelle anerkendelse af tatoveringsbranchen i systemet.

Professor ved Bispebjerg Hospitals dermatologiske afdeling Jørgen Seerup kalder det en »aflivning af den lovlige europæiske tatoveringsbranche«

Hvordan kan man negligere en branche, som er så populær i det moderne udviklede samfund, vi lever i?

Anderkend branchen og indfør tatovøruddannelse

I januar 2021 blev det lovpligtigt at have et selvbetalt hygiejnebevis som tatovør i Danmark.

Det koster 3.000 kr. for et kursus på seks timer. Et kursus, som bare handler om alt det, som man i forvejen bliver oplært i på en arbejdsplads i tatovørbranchen. 

Det er på tide, at vi i det danske moderne samfund begynder at anerkende både tatovørernes arbejde og alle dem, som går med kunstværker på kroppen – vi skal ikke destruere tatoveringsbranchen.

Dette tiltag vil ødelægge branchen fuldstændig. Flere vil begynde at udføre sort arbejde i det private. Hvilket kan få mange samfunds- og helbredsmæssige konsekvenser for både tatovører og kunder.

Jeg mener, at vi i stedet for at stille strenge krav skal etablere en tatovøruddannelse med undervisning, som er på lige vilkår med andre erhvervsmæssige uddannelser i Danmark.

Det vil give tatovørerne bedre faglig og praktisk viden om udførslen af arbejdet og om de helbredsmæssige forhold. På den måde vil man i langt højere grad kunne sikre sundhed og hygiejne for borgerne, når de skal have en tatovering.

Og så vil det også være med til at minimere det kriminelle arbejdsmiljø, der er i visse dele af branchen.

Retssikkerheden for både tatovør og kunde vil øges, da man vil kunne registrere begge parter. Forbrugersikkerheden vil være bedre, og det vil øge trygheden, fordi man vil kunne fremvise bevis eller certifikat som uddannet tatovør.

Vi kan altid forbedre os, men vi må gøre det i fællesskab – det går ikke, at systemet fravælger nogle brancher, bare fordi de ikke kan lide dem. 

Sheena Rodrigues Würtz Pallesen er tatovør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor er støtten fra mink avlerne? Her ryger en hel branche - livsværk for mange.
Kom nu frem Venstre DF Nye Borgerlige !

Mvh Hanne Pedersen

Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Kjeld Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg har altid syntes at tatoveringer var grimme - undtaget på søfolk, hvor de traditionelt har gjort det ud for en slags stempler eller vidnesbyrd om lange farlige rejser til møder med primitive kulturer og deres skikke. I det lys kan jeg godt se det smukke i tatoveringer.
Nutidens brug af tatoveringer, hvor de unge drikker sig stive og får en tatovering med hjem som bevis for en munter weekend virker på mig som lidt af en hån mod de oprindelige ritualer. Helt galt går det når damerne, med deres abrikoshud også lader sig skamfere, bare fordi - og så bliver det en lige så dårlig trend som den vi havde med muskelhunde. Derfor gør det mig ikke noget, hvis begge dele skal være ulovligt.

De juridiske aspekter omkring et evt. forbud, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg kan kun vurdere de æstetiske aspekter, som forekommer mig indlysende, især når det gælder damernes røvgevirer. Viser det sig at et forbud, gennemført via kemikalielovgivningen, ikke får den ønskede effekt vil jeg foreslå at der etableres en egentlig æstetiklovgivning, uden at den behøver være helt så kategorisk som den nazisterne fik indført i sin tid. Jeg ser nemlig meget hellere vore unge piger gå til gymnastik end til tatovør - og drengene, de skal ud på mindst en jordomsejling for opnå den første tatovering. Noget for noget. Intet for intet.

Ok, hvis jeg skal være helt ærlig, så handler det måske om misundelse. Jeg har altid haft tynde arme og derfor kan jeg ikke engang bære en tatovering, hvis jeg fik den tilbudt. Jeg vil dog til enhver tid fastholde, at røvgevir på kvinder er en uskik.

Hanne Ribens, erik pedersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Jeg har ikke nogle holdninger til tatoveringer - det er folks eget ansvar at rode med hvad og hvor meget. Heller ikke for kvinder. Men jeg forstår godt, at samfundet har et ansvar for at sikre, at det, der indføres i menneskekroppen er ufarligt for kroppen. Så at der bliver udfærdiget en blacklist over farlige kemikalier er helt fair.

Bare lidt anekdotisk, så jeg et afsnit af Aftenshowet fornylig, hvor 2 af deltagerne havde en del tatoveringer. Der var emnet også farvestoffer. Her blev det i en spøg sagt, at man kunne da bruge frugtfarve i stedet. Og det rystede godt nok deltagerne, da ingen af dem havde lyst til at få lagt sådan noget skidt ind i kroppen.

Så tænkte jeg bare, at de nok burde være lige så kritiske med alt anden farve, da de kan indeholder noget skidt, der er meget meget værre.

Hanne Ribens, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Lone Bech og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Tatovørerne har efterlyser samfundets anerkendelse, kurser og anvisning af konkrete alternativer til de farver, de benytter. Men 'samfundet' er jo konkrete offentlige myndigheder, der på en lang række områder er pressede i forvejen.

Tatovørernes ønske om alternative farver er rettet mod Miljøstyrelsen. I denne tid er der andre, der fx efterlyser konkrete grænseværdier for pesticider i jord fra Miljøstyrelsen, et akut og væsentligt problem mht. håndtering af gartnerier ved miljøsager og byggesager. Pesticiderne er en kæmpe udfordring for drikkevand og vandløb. Og styrelsen har svaret, at de ikke har ressourcerne til den opgave.
Til trods for at gartnerierne er fødevareproducenter og som sådan essentielle.

Man kunne anskue det sådan, at udøvelse af et bestemt ønske-erhverv er noget, den enkelte har en teroretisk mulighed for i vort land, men ikke nødvendigvis ret til. Og at miljø- og sundhedsbivirkninger burde erhvervene strengt taget selv have hovedansvar for at sikre og dokumentere. Fx via egne organisationer og rådgivere. Den hjælp samfundet kan udøve til erhverv og befolkning bør prioriteres, når der er begrænsede ressourcer og hænder i det offentlige.

Sygdom er alles ansvar. Og, efter min opfattelse, er det rimeligt, , og vi alle har et kollektivt ansvar overfor enhver, der er blevet syg. - Hvad ellers i øvrigt?

Men de farvepigment-materialer som tatovører anvender, indeholder altså tusindvis af stærkt problematiske kemikalier. Og derfor er det i hvert fald ikke rimeligt, at det kollektive ansvar skal gøres gældende overfor de borgere, der frivilligt pådrager sig en risiko.

Præcis ligesom det egentlig heller ikke er rimeligt, at vi alle påtager os et kollektivt ansvar overfor rygere, misbrugere og andre, der udsætter sig for unødig risiko..

Dette problem med farvepigmenternes farlighed er udelukkende tato-branchens eget ansvar, som de passende kan dele med deres leverandører. Altså kræv af leverandørerne, at de leverer helt giftfrie farvepigmenter. Og hvis hele EU-området lukker ned for tato-branchen, er der ingen tvivl om, at branchens leverandører vil reagere. - Man skærer jo ikke den gren ned, som man sidder på, og som giver en velstand.

Og hvis politikerne endelig skal reagere i denne sag, må det være at bakke de borgere op, der har et kollektivt ansvar overfor de syge.

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor risikere allergier og kræftfremkaldende stoffer i sit arbejde?
Det forstår jeg ikke.
Som det fremgår af ovenstående tekst opfatter tatovørerne som chikane fra myndighederne og fremhæver, at der aldrig er lavet eksperimenter på mennesker, som positivt påviser at kemikalierne i blækket er hverken allergifremkaldende eller udgør en kræftrisiko.
Nej, det håber jeg eddermame da heller ikke. Man laver ikke den slags eksperimenter med mennesker!!
Hvorvidt kemikalierne kan have de nævnte bivirkninger, er meget svært at påvise, fordi der foregår krydspåvirkninger af forskellige stoffer på menneskers hus. Der er indholdsstoffer i sæber, kosmetik, byggestøv og indefra fra den kemi (!) du indtager via mad og drikke, og alskens andre påvirkninger, som SAMMEN MED påvirkningerne fra kemikalierne i tatovørblækket kan have de fatale bivirkninger.
Nu kan det nok være, at tatoværen aldrig selv har haft allergiske reaktioner eller været i berøring med hudkræft. Det er ikke noget at spøge med, skal jeg hilse og sige, når man som jeg har erfaring med begge dele.
Og ingen ved jo, at de er disponeret for disse ting, før allergien eller kræften bryder ud. Man kan ikke screene helt sikkert mod disse ting og der er næppe megen ungdom som alligevel ville lade sig screene før de får de seje tatoos.

Jeg forstår, at tatovørerne føler sig ramt på erhvervet og fordi ingen har peget på ufarlig blæk.
men jeg synes personligt også at det ville være grimt at stå med medansvar for at udløse allergier eller kræft hos andre mennesker, fordi man udøver sin kunst.

Lone Bech, Hans Larsen, Herdis Weins, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar

EU har fra tidligt i 00'erne set på tatoveringer og sundhed. Denne rapport peger på en bred vifte af sundhedsbivirkninger: https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/e08d57a8-4fd0-1.... At der kommer lovgivning på området nu, burde nok ikke komme helt bag på tatoveringsbranchen.

Jeg har kun skimmet rapporten. Hæftede mig bl.a. ved, at sundhedseffekter somme tider kommer mange år efter tatoveringerne bliver udført, og de til tider kan opstå andre steder i kroppen. At der er konstateret nikkelspor i det store flertal af tatoveringsfarverne og en del får længerevarende gener, bl.a. gener ved solbadning (også vist i en dansk undersøgelse).

Halvdelen fortryder senere deres tatovering. Fjernelse af tatoveringer med laser er dyrt, smertefuldt og der kan under behandlingen ske spredning af farverne i kroppen, hvilket kan give nye bivirkninger.

Kim Houmøller, erik pedersen, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Jeg tror, tatoveringsbranchen skal slå koldt vand i blodet her. Hvis det er så udbredt, så vil folk ganske sikkert blive ved med at efterspørge det, og så vil der komme nye typer blæk. Hvis der er en ting vi kan regne med under kapitalismen, så er det, at hvis der er et marked, så kommer der nogle producenter.

I dag tænker alle på tatoveringer som noget permanent, men måske skulle man til at gentænke hele paradigmet: jeg tror, stofferne kan være kræftfremkaldende, netop fordi de skal være der permanent. Men helt ærlig talt, så er der ikke ret mange gamle tatoveringer, som ser pænt ud. Så måske skal tatoveringsbranchen satse på tatoveringer, som kun varer i fx. 10 år.

Lone Bech, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Frederikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra artiklen i BT der henvises til i debatindlægget, (som i øvrigt er én lang kritik af Miljøstyrelsen og EU), kan man alligevel læse:

"På Miljøstyrelsens hjemmeside står der, at »det er korrekt, at der ikke umiddelbart foreligger specifik human dokumentation for, at stofferne giver kræft ved brug i tatoveringsfarver«.

Dog understreger Miljøstyrelsen, at det »vil være tæt på umuligt at vise en sammenhæng i mennesker mellem stofferne i tatoveringsfarver og udvikling af kræft«.

Derudover skriver de, at stofferne »reguleres ud fra, at de er kræftfremkaldende i dyreforsøg, og ikke ud fra, at man skal kunne dokumentere en sammenhæng i mennesker".

https://www.bt.dk/samfund/nye-tatoveringsregler-rammer-om-to-maaneder-de...

Altså, dyr er blevet brugt i forsøg, hvor der er påvist kræft.
Men denne risiko anser tatovørerne ikke gælder mennesker..

Hvorfor så overhovedet anvende dyr i forsøg, når det drejer sig om kemiske stoffers mildt sagt problematiske påvirkninger af flora og fauna?
(Ja, hvorfor i det hele taget..?)

Tatovørbranchen må have set dette forbud komme for lang tid siden, som Lone Bech skriver 10:08.
Men alligevel har man ikke forsøgt at fjerne de giftige stoffer fra blækket.

Måske burde man rette sin kritik mod producenterne istedet for?

David Zennaro, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra artiklen i BT der henvises til i debatindlægget, (som i øvrigt er én lang kritik af Miljøstyrelsen og EU), kan man alligevel læse:

"På Miljøstyrelsens hjemmeside står der, at »det er korrekt, at der ikke umiddelbart foreligger specifik human dokumentation for, at stofferne giver kræft ved brug i tatoveringsfarver«.

Dog understreger Miljøstyrelsen, at det »vil være tæt på umuligt at vise en sammenhæng i mennesker mellem stofferne i tatoveringsfarver og udvikling af kræft«.

Derudover skriver de, at stofferne »reguleres ud fra, at de er kræftfremkaldende i dyreforsøg, og ikke ud fra, at man skal kunne dokumentere en sammenhæng i mennesker".

Altså, dyr er blevet brugt i forsøg, hvor der er påvist kræft.
Men denne risiko anser tatovørerne ikke gælder mennesker..

Hvorfor så overhovedet anvende dyr i forsøg, når det drejer sig om kemiske stoffers mildt sagt problematiske påvirkninger af flora og fauna?
(Ja, hvorfor i det hele taget..?)

Tatovørbranchen må have set dette forbud komme for lang tid siden, som Lone Bech skriver 10:08.
Men alligevel har man ikke forsøgt at fjerne de giftige stoffer fra blækket.

Måske burde man rette sin kritik mod producenterne istedet for?

Eva Schwanenflügel

Ups, det var underligt.

Der stod, at kommentaren ikke kunne udgives før.
Så derfor fjernede jeg linket, det er som regel det, der forhindrer udgivelse.

Men det var alligevel blevet udgivet..

Nå, så må I tygge lidt dobbeltkonfekt ;-)

Frederikke Nielsen

Meget enig med Lone Bech 10:08. At forvente at forbrugerne (og tatovørerne) kan sætte sig ind i at forstå kompleks kemi er skudt over målet. Det er kun fagfolk, der kan det.

At der bliver reageret følelsesmæssigt på det, kan jeg så godt forstå, fordi et erhverv er under pres. Men her tænker jeg, at David Zennaro har en pointe i, at det er netop her vores kapitalistiske produktionsmodel viser sin styrke, når efterspørgslen efter mere skånsomme farver kommer, så er den den vej producenterne vil bevæge sig.

Eva Schwanenflügel

Nedenstående artikel er fra Samvirke i 2018, og her beskrives, at EU påtænker at lave en lov, der involverer grænseværdier 4000 kemiske stoffer i tatovørblæk.

Det er altså gamle nyheder.

Desuden står der:

"3 ud af 4 ved ikke, hvilket blæk de er blevet tatoveret med. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Samvirke. Det til trods for, at der er stor forskel på mængden af urenheder i forskellige blæk.

Der er ikke nogen regler for tatoveringsblæk, forklarer professor Jørgen Serup, der er overlæge på Tatoveringsklinikken ved Bispebjerg Hospital:

»Tatoveringsblæk bliver produceret som et industriprodukt. Der er ingen krav til hygiejne, eller til ingredienserne, man putter i blækkene. Der er ingen kontrol med blækproduktionen. Det ene øjeblik kan lastbilen aflevere pigment til en fabrik, der laver gulvlak, og det næste øjeblik til en producent af tatoveringsblæk,« siger Jørgen Serup."

Lyder det ikke (u)lækkert?

David Zennaro, Lone Bech, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Søren Kristensen; hvis du tager navneforandring til Ib kan du måske få en lille tusch på biceps ;)

Mvh Hanne Pedersen

Eva Schwanenflügel

"Damernes abrikoshud", den var ny, det plejer at hedde appelsinhud.

Måske kunne man tale om "sveskehud", når folk havde fået ødelagt huden ved solforbrændinger igennem årene..?

Og hvorfor er "røvgevirer" på kvinder mere uæstetiske end på mænd?

Faktisk måtte jeg møjsommeligt lede efter ordets (røvgevirets) betydning, da det var ukendt for mig, og havnede på adskillige tato-hjemmesider, hvor advarselslamperne fra min antivirus blinkede fordi de var usikre, indtil jeg fandt på at slå det tyske originalord op der blev refereret til, "arschgeweih", og fik en nydelig forklaring på en tysk ordbogshjemmeside (uden advarsler)

Her kan man selv gå ind og læse, hvad "røvgevir" dog er for noget - hvis man altså er ligeså fortabt som mig ;-)

Bloggens navn er "tyske uoversættelige ord, men det forekommer mig, at den danske oversættelse rammer totalt i plet, hehe..

David Zennaro, Lone Bech og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nå æv, man kan ikke indsætte links..

Kjeld Pedersen

Det er tydeligt her i kommentarsporet, at mange ikke kan lide tatoveringer. Men det syns de alligevel ikke kan række til et forbud, så man gemmer sig bag nogle påstande om, at det måske måske måske er farligt, fordi forsøgsmus har fået problemer.
Men det burde da være let at undersøge. Der er tusindvis af tatoverede mennesker i DK, kan man ikke få nogle hundreder til at indgå i et studie….
Pudsigt, der er vist ingen tvivl om at smøger er farlige, men dem forbyder man dog ikke. Her er bevisets stilling ellers klart og tydeligt.

Frederikke Nielsen

Kjeld Pedersen, ikke for at blande 2 debatter sammen, men meget enig med dig i, at det er held skævt, at der ikke er gjort mere for at stoppe rygning. Én af de største dræbere...

Et par af jer skriver, at kapitalismen nok skal løse problemet: i denne sag, at efterspørgslen vil få tatovørerne til at fremskaffe uskadelige stoffer.

Ja, det er rigtigt, teoretisk set og bagudskuede. Men det kræver at problemer bliver belyst og beskrevet og lovgiverne reagerer. Fra det øjeblik samfundet aner konkrete problemer med givne stoffer/teknologier og får udført seriøs forskning og lavet lovgivning, går der et stykke tid.

Inden for kemikalieområdet er lovgiverne måske 1 generation efter virksomheder og brugere; inden for it er der muligvis tale om 2 generationer og inden for tele og lyd kan det måske være 3 generationer, hvem ved? Teknologien gør det stadigt nemmere at kreere nye produkter og sælge dem overalt på kloden.

Der er meget langt mellem de politikere, der især slår sig op på at sætte ord på bivirkningerne ved denne udvikling. Fordi deres egen indsigt i disse ting er til at overse, og fordi de derved træder mange virksomheder og forbrugere over tæerne. Flertallet af de arbejdende vælgere er jo privat ansat.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar