Kronik

Totalfredede flagermus får ødelagt deres hjem, når Københavns Kommune fælder træer

Mennesker kan sagtens være i Fælledparken samtidig med flagermusene. Men snart kan flagermusene slet ikke leve i Fælledparken. De totalfredede flagermus bor nemlig i træer, som Københavns Kommune fælder i ét væk. Men fældningerne kan være ulovlige, skriver flagermusforsker Inger Kærgaard i denne kronik
I Fælledparken fældes mange af de træer, som udgør flagermusenes levesteder, skriver flagermusforsker Inger Kærgaard i denne kronik.

I Fælledparken fældes mange af de træer, som udgør flagermusenes levesteder, skriver flagermusforsker Inger Kærgaard i denne kronik.

Scanpix

Debat
21. oktober 2021

Det er de færreste, der ved, at flagermusene bor midt iblandt os. På en sommeraften vil du snildt kunne opleve tre forskellige arter på en tilfældig plads eller altan i København. Det er ligeledes de færreste, der ved, at et hul i lovgivningen gør, at vi lige nu er i fuld gang med at ødelægge deres hjem, selv om de er totalfredede i hele EU.

Biodiversitet og sikring af dansk natur står ellers højt på dagsordenen. Det er et område med store dilemmaer og hektiske debatter. Men der er et overset aspekt: beskyttelsen af flagermus og deres hjem. Det indebærer beskyttelsesforanstaltninger, som mest kræver lidt god vilje. For eksempel at Fælledparkens træer bliver mindre hårdhændet beskåret.

Flagermusen er et spændende dyr – de er nataktive, de ser med lyd, bor i hule træer, og så er de det eneste aktivt flyvende pattedyr. Der findes 17 flagermusarter i Danmark, otte i København og 1.400 i verden. Flagermus er efter gnaverne den mest talrige orden af pattedyr.

Flagermus er globalt set en succeshistorie. Desværre er de så truede, at de er totalfredede i EU.

Flagermusene er her, selv om vi ikke ser dem

Vi mennesker ser ikke godt i mørke, og derfor har vi det med at glemme de nataktive dyr.

Der er mange teorier om, hvorfor flagermus er nataktive. Måske tvang nogle dagaktive, insektædende dinosaurer insekterne til at blive nataktive, hvilket skabte et stort fødegrundlag om natten, som flagermus benyttede sig af. En anden mulighed er, at konkurrencen med insektædende fugle pressede flagermus til at blive nataktive, så de kunne få føden for sig selv. En tredje oplagt forklaring er, at det er for at undgå dagaktive rovfugle. Men det mest sandsynlige er nok en kombination af teorierne.

I 2020 lavede jeg en spørgeskemaundersøgelse i et villakvarter i Brønshøj. Samtidig blev der spredt flagermuselyttebokse rundt omkring i haverne.

Resultatet var klart. 73 procent af de adspurgte haveejere havde aldrig set en flagermus i deres have. Alligevel viste lytteboksene, at der en tilfældig augustnat i alle haverne var både brunflagermus, dværgflagermus og troldflagermus. Et flertal af de adspurgte var derimod meget opmærksomme på andre pattedyr som ræve og pindsvin.

Det kræver en del mere vejledning og opmærksomhed at iagttage flagermus. Ikke desto mindre er det en stor naturoplevelse at se flagermusene flyve ud fra et hul i et træ i mørket. Jeg har guidet en del flagermusture, og de spændende natdyr vækker altid begejstring både hos voksne og børn.

Men overset natur er i større risiko for at forsvinde i ubeskyttet ubemærkethed. Selv om de færreste ved det, er Fælledparken faktisk et nøgleområde for flagermus, der har brug for beskyttelse.

I 2019 kortlagde jeg træer med flagermus i Fælledparken for Københavns Kommune, og jeg fandt, at der er minimum 20 træer, som bliver brugt af flagermus. På en almindelig sommeraften i Fælledparken kan man opleve minimum fire forskellige flagermusarter.

Men det er primært brunflagermus, som har ynglekolonier i Fælledparkens bøgetræer, og ingen ved præcis, hvor mange træer en sådan koloni har brug for. Men vi ved fra andre trælevende flagermusarter, at det er mange træer.

Måske bliver det snart en saga blot at opleve flagermus i Fælledparken, for hvert år fældes og beskæres træerne. Flagermus er totalfredede, men lovgivningen fungerer ikke efter hensigten. Flagermusene har brug for gamle, hule træer, og det er den slags, der er i fare for at blive karakteriseret som syge og risikable – og dermed fældet eller groft beskåret.

Træerne fældes for et godt ord

I 2009 skete en forfærdelig ulykke i Fælledparken. Et træ væltede ned over en bil, og personen i bilen blev dræbt. Men træer er uhyre sjældent farlige, og alle, som arbejder med Fælledparken, ved, at det var helt ekstraordinære uheldige sammentræf, som gjorde, at træet væltede: Flere dage med kraftig regn og dernæst blæst.

Det var ikke en svamp, der fik træet til at vælte. Men nu er der alligevel et såkaldt risikoteam, der kigger efter svampeangreb, som måske på et tidspunkt kan gøre, at træet vælter. Ingen kan vide, hvor lang tid der går, og om træet nogensinde vælter. Bøgetræers forventede levealder er på godt 300 år alt efter jordbundsforhold. Træerne i Fælledparken er på nu omkring 80-120 år. Efter ulykken har vi mistet 800 af de ældste træer i Københavns Kommune.

Brunflagermus er altså langtfra så beskyttet, som de burde være. Københavns Kommune opererer formentligt i strid med international lovgivning med deres såkaldte fældningsvindue. Det er en periode om året, hvor man må topkappe træer. Ofte er det flagermusenes kolonitræer, der bliver topkappet, og en topkapning er reelt set døden for det pågældende træ, altså tab af et levested for flagermus.

Det er svært at forestille sig, at man måtte grave oddernes huler op i oktober- november eller fælde træer med ørnereder i november. Men det er netop det, vi gør med flagermusene.

Når et træ bliver fældet, går der 80 år, før vi igen har et egnet træ. Når der hvert år fældes træer, har vi konstant færre træer, som er egnede til flagermus. Det presser flagermusene, og det øger risikoen for, at vores population af brunflagermus kollapser. Der er tyske flagermusforskere, der taler om, at brunflagermuspopulationen i Tyskland er ved at kollapse. De ved ikke helt hvorfor, men det kan skyldes, at arten er mere sårbar end først antaget.

Fælledparken som flagermusreservat

Der er brug for, at Fælledparken betragtes som det europæiske nøgleområde for ynglende brunflagermus, som det reelt er. Et sted, som alle danskere kan være stolte af at værne om. Og flagermusene i Fælledparken kan stadig reddes, hvis Fælledparken bevares som en attraktiv park for flagermus og for bymennesker, som gerne vil opleve natur.

Man kan sagtens forstille sig, at folk fra andre egne vil valfarte til Fælledparken for at opleve flagermusene forlade træerne i skumringen. Når flagermusene forlader træerne en efter en, kan man med en flagermusdetektor høre deres ekkolokalisering, og med lidt træning kan enhver lære at artsbestemme flagermus. På en sommeraften i Fælledparken kan man opleve adskillige arter.

Men det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, hvis Københavns Kommune holder op med at fælde træer med flagermus. Træerne dør ikke af svamp, men af kommunens mishandling. Enhver beskæring af et træ gør træet mere sårbart for svampeangreb. Man kan også indhegne udsatte flagermustræer eller plante kristtjørn under dem for at begrænse menneskelig adgang – om muligt begge dele.

Beskyttelsen af flagermus behøver heller ikke at stå i vejen for andre aktiviteter, for flagermus lever på andre frekvenser end mennesker. Dermed kan vi sagtens fortsætte med DHL Staffetten, fodboldkampe og første maj-aktiviteter.

Den almindelige brug af Fælledparken skal altså ikke ændres. Mennesker og flagermus kan sagtens leve side om side. Den globale biodiversitet er i krise. Vi står midt i den sjette masseuddøen af arter, og det nytter ikke, at vi ikke vil tage vores del af ansvaret. Det kan ikke nytte, at vi fælder flagermusenes træer, fordi der er en helt mikroskopisk risiko for, at de vælter. 

Der er nu en oplagt chance for naturvenlige kommunalpolitikere for at gøre bevaringen af Fælledparkens flagermusmiljø til deres mærkesag i den kommende valgkamp. Hullet i lovgivningen skal lukkes, så fældningsvinduer ikke ødelægger flagermusenes hjem. Vi må omfavne og beskytte vores – endnu – rige dyreliv og udnytte, at vi har en så særlig natur så tæt på.

Inger Kærgaard er cand.scient. i biologi, flagermusforsker og formidler og ekstern lektor på DIS – Study Abroad in Scandinavia

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mennesket er uhyre destruktivt. Jeg håber kommunen besinder sig - beskyt de arter der er tilbage

Mvh Hanne Pedersen

Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Thomas Tanghus, Claus Bødtcher-Hansen, Gitte Loeyche, David Zennaro, Gunilla Kurdahl, Jesper Partoft, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Karin Gottenborg

Kommunen bør overholde EU s fredningsregler og tage vare på flagermusenes hjem. Gamle træer er i det hele taget centrale når det gælder biodiversiteten, så det vil også gavne mange andre arter.

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, erik pedersen, Ole Olesen, Peter Meyling, Carsten Munk, Claus Bødtcher-Hansen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

21/okt/2021

JA, flagermusene skal beskyttes totalt,
de er tillige, mig bekendt, det eneste,
flyvende pattedyr :-) ...

Med bekymret hilsen
Claus

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Karin Gottenborg og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Flagermus er fredet efter nogle helt særlige regler, nemlig det som hedder bilag 4 i et EU direktiv. .
Der er de samme regler der gælder for ulven og så vidt jeg ved de samme regler der har standset byggeriet på Amager fælled.
De regler er faktisk meget strenge og jeg tror også de er strengere end man gør sig klart i mange kommuner.
Når de fælder et træ med flagermus er de forpligtet til "genhusning" for eksempel i form af nogle flagermuskasser de kan bo i.

Karin Gottenborg, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, erik pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis kommunen blot har fældet træerne bør du nok tale med Skov og Naturstyrelsen.
Der kan være grundlag for en politi anmeldelse.

William Mannicke

For lidt over 100 år siden blev Fælledparken anlagt på de gamle græsnings arealer og træerne plantet.
For lidt mere end et par år siden blæste et af de gamle træer omkuld og væltede ned i en bil på Øster Alle med dødsfald til følge.
Efter denne hændelse begyndte kommune at tynde ud i de gamle træer og plante nye.
For parkens brugere og kommunen ville jo nødig have flere dødsfald eller ulykker pga af væltede træer.
Og hvis man bare lader dem stå, vælter træerne jo før eller senere, ukontrolleret.

Og så skal flagermusene jo alligevel finde et nyt hjem.

Den der ”natur”, kan være ret besværlig at omgås.

Rune Kjær Rasmussen

Befriende med en kronik der ikke handler om mennesker men om at kaste et fokuseret blik på et klart problem ang. en anden dyreart.

Flagermus er fantastiske. Jeg har oplevet en del af dem ved en sø på en kirkegård, jeg engang boede i nærheden af. Der voksede også dunhammere, hvis farve og struktur godt kan minde lidt om flagermusepels. Den slags minder er en god påmindelse om at komme "ud" i naturen og føle sig hjemme.

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Karin Gottenborg

En flagermus kan spise 2-3.000 myg i løbet af en nat, så det...
(kilde: Biodiversitet - sådan skaber vi en rigere natur af Mona Klippenberg og Michael Stolze).

erik pedersen, Eva Kjeldsen, Rune Kjær Rasmussen og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Rune Kjær Rasmussen

Tanken, om et væsen hvis primære kost er myg, kan redde en dag. Bare tanken om, hvordan de suser afsted og fanger hver enkelt myg, er fantastisk.

I visse tarotsæt er manden på kortet "den hængte mand" erstattet af en flagermus. Kortet indikerer, at der er sket en perspektivforskydning, en forandring af ens verdensbillede, der måske aldrig vil ændre sig igen. Tingene er bogstaveligt talt blevet "vendt på hovedet" jf. manden, der vender nedad. Når der er tale om en flagermus, så kan man måske tale om, at eftersom flagermusen vender nedad, når den sover, så kan perspektivforskydningen ske ofte, potentielt hver gang søvnen indfinder sig, eller man vågner. Og det er da heller ikke usædvanligt at netop en drøm en nat har en så voldsom indvirkning på ens sind, at man aldrig glemmer den igen. Det er også derfor, at det er vtigtigt, eller kan være vigtigt, at begynde at holde et skarpere øje med sine natlige drømme, hvis ens dagsbevidstheds fantasilager synes at være lidt slunkent. Perspektivforskydning der stimulerer frihed og dermed bevægelse, dynamik, i ens liv, kan derfor tænkes som en slags husken på, hvor ens "lagre" kan fyldes igen.

Man kan også stimulere sin fantasi i høj grad ved for alvor at prøve at forestille sig at være et andet dyr. F. eks. netop en flagermus. Og skrive det ned hurtigt derefter. Man kan også spørge sig selv, hvad det vil sige "at vågne" og blive ved med at stille mange spørgsmål til det, indtil det føles så kompliceret, at ens komfortzone forsvinder, og man mest af alt føler sig forfrisket / befriet.

Fantasi som autoritet uden et eller andet distraherende element af "selvdokumentation" kan føre en langt. For ens egen skyld eller en vens eller andet eller måske i forbindelse med et kunstværk.

Estermarie Mandelquist og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Det er katastrofalt som Københavns Kommune udrydder alt hvad der hedder natur og sammenhængene i naturen.
Her skal et træ der falder af ælde over en mand i en bil, være udslagsgivende for at samtlige gamle træer skal fældes.
Døden rammer nogen-gange spontant. Det kan være en nåde at dø pludseligt frem for at dø lidende og langvarigt i kommunens jerngreb.
Derfor blev kommunen bange og begår massedrab på gamle træer og dens indbyggere: flagermus (og med dem mange andre tilhørende arter) . Denne massakre kalder kommunen for tryghed, imens de går videre med deres udryddelesmetoder og cementerer og bebygger alle grønne områder med uetisk grimme cementkolosser.
Vi, der protesterer og går imod dette, bliver overhørt.
Om der findes love der kan sagsøge dette? Næppe.
Så skal de laves! Der skal kunne fældes (!) dom over dette i en tid hvor alt og i al fremtid vil handle om naturens bevarelse og biodiversiteten beståen.

I øvrigt er alle gamle træer i hele riget jammerligt meget yngre sammenlignet med med hvilken alder de gamle træer ellers opnår i Europa: De bliver kun halvt så gamle i Danmark. En bøg i Danmark bliver kun 300 imens de heldige i Tyskland kan blive 600+.

Estermarie Mandelquist, Rune Kjær Rasmussen, Alvin Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det er Teknik- og Miljøforvaltningen i København der går til makronerne. Teknik- og Miljøforvaltningens borgmester er Ninna Hedeager. Hun er valgt af EL. Mens EL går til valg på at vandsalamanderen på Amager Fælled ikke må forstyrres af byggeri og Fælleden der skal ligge som den gør, går den samme forvaltning altså lystigt igang med motorsavene i Fælledparken. Sådan.

Estermarie Mandelquist, Eva Kjeldsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar