Når du beslutter dig for studere i København, kommer du hurtigt til at stå i boligkaos.
Måske skriver du dig op til en almen bolig, ligesom jeg gjorde, da jeg startede på Københavns Universitet. Efter noget tid får du måske tilbudt en bolig i en by på den anden side af Sjælland, der ligger halvanden time fra København.
I den situation er det ind på boligportal.dk og prøve lejemarkedet. Sådan er det for mange tilflyttere, for manden, der lige er blevet skilt, og den nyuddannede pædagog.
Mange af de grupper får ikke for alvor gavn af regeringens boligudspil fra 12. oktober, hvor man vil bygge flere almene boliger over en ti til 15-årig periode. Regeringen lægger vægt på, at boligerne typisk skal være mellem 80 og 90 kvadratmeter og koste cirka 8.000 kroner om måneden.
Uanset om man har en drøm om, at vi alle skal bo i almene boliger eller ejerlejligheder, så er den rå sandhed, at for rigtig mange grupper – særligt unge – i København, så består sikkerhedsnettet i lejemarkedet.
Når det gælder almene boliger, skal man tit have været skrevet op i abnormt lang tid. Og på lejemarkedet, der er tilbage, buldrer priserne op. Eksempelvis var lejen på en toværelseslejlighed allerede i 2019 steget med 31 procent de seneste fem år. Og lejelejlighederne er for få.
Så hvad gør vi?
Jeg vil gerne komme med tre ideer til, hvordan vi kan gøre livet nemmere for lejerne i København:
1) Drop ’Wolf of Wall Street’-modellen
Vi kan godt skabe et mere rimeligt og sikkert lejemarked, hvis vi laver om på By & Havn-konstruktionen. Det er den, jeg kalder ’Wolf of Wall Street’-modellen.
By & Havn skal nemlig sælge offentlige grunde dyrest muligt for at høvle metrogæld af. Det er derfor, at mange i København har så svært ved at finde plads i Nordhavn og Sydhavn, og derfor at lejligheder på Papirøen sælges til 35 millioner kroner.
Det interessante er, at Københavns Kommune har en likviditet på næsten 17 milliarder kroner, som vi kan bruge på at betale en del af By & Havns gæld. Dermed kunne vi også sætte By & Havn fri til at leje billige lejligheder ud via interessentskaber.
Det kunne eksempelvis betyde, at vi lejere kunne få nemmere adgang til billige boliger i udbygningen af Nordhavn, hvor der kan bygges rigtig mange boliger inden for en overskuelig årrække.
2) Afskaf 95 kvadratmeterreglen
Vi burde øjeblikkeligt afskaffe 95 kvadratmeterreglen. Det er en regel, der siger, at 50 procent af etagearealet i nye bebyggelser skal bestå af lejligheder, der i gennemsnit er 95 kvadratmeter.
Det betyder, at vi får rigtig mange lejligheder i paladsstørrelse. Netop den regel – som har været endnu mere striks – er en af hovedforklaringerne bag, at vi er så mange enlige unge og andre, der har store problemer med at finde små lejligheder. Og endnu en grund til at afskaffe reglen er, at der i fremtiden kommer flere singler og enlige.
3) Bebyg de tomme industrigrunde
Endelig burde vi også lynhurtigt bygge i både Kløverkvarteret og på Refshaleøen.
Der er simpelthen for meget fokus på Amager Fælled og Lynetteholmen, når man tager i betragtning, at vi har store grunde, hvor vi kan udvide boligmassen allerede nu.
I Kløverkvarteret, som bliver totalt syltet, står Skanska og KAB Bolig klar til at bygge hele 15.000 boliger. Men området er blevet udnævnt som perspektivområde i kommuneplanen, hvilket betyder, at der først kan udvikles her fra 2031.
Det samme gælder for Refshaleøen, hvor bygherrerne også er klar til at bygge. Pointen her er, at der er brug for tempo og volumen i forhold til byggeriet af flere små og billige boliger, og her kan Kløverkvarteret og Refshaleøen spille en hovedrolle.
Misforstå mig nu ikke. Naturligvis er det godt, at regeringen har fremlagt en løsning, der kan give flere almene boliger, for almene boliger har en rimelig husleje. Men trygheden for mange grupper – ikke mindst unge i København – består altså i det helt almindelige lejemarked.
Skal vi skabe et ordentligt sikkerhedsnet – et bundniveau af tryghed på Københavns boligmarked – skal vi gøre lejeboligerne flere og billigere.
Emil Sloth Andersen er kandidat til kommunalvalget (R)
Boligministeren vil bygge billige boliger og til den øvelse vil han bl.a. snuppe lejernes formue som er genereret af, for meget opkrævet husleje. Ministerens forslag er, mildt sagt, ingen nyskabelse men mere et prestigeprojekt i bureaukrati som ikke vil skaffe én bolig mere end det private initiativ ville kunne og det - uden tilskud.
Der kan nemlig ganske enkelt, bygges billige lejeboliger uden en eneste offentlig støttekrone. Ministeren og folketinget skal blot skabe et lovgrundlag, så man kan organisere lejeboliger i selvejende boligforeninger, såkaldte stiftelser eller selvejende fonde. På denne måde bliver både bureaukrater og kapitalister frataget al indflydelse og mulighed for at lave profit på lejerne.
Metoden er den ganske enkle, at optage de nødvendige lån med staten som garant – det koster ikke noget. Afdragstiden bør være noget længere end lån til privates boligfinansiering, måske 40 år. Dette vil sikre, at staten ikke behøver at yde tilskud til betaling af huslejen, i det mindste til betydeligt færre, end det antal borgere der i dag får huslejetilskud.
Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales af, kan man nedsætte lejen eller forbedre ejendommen. Lejen vil være betydelig lavere end i en privatejet- eller almenkonstruktion, idet der ikke skal genereres profit til udenforstående. Konstruktionen forhindrer desuden, at politikere, lejere og spekulanter kan få adgang til boligforeningens ejendom og formue som ligger trygt og godt beskyttet i stiftelsen.
Konstruktionen som vi kender den nu, hvor det offentlige snupper en del af boligforeningernes penge og flytter dem til landsbyggefonden, må i øvrigt anses for, at stride mod Grundlovens garanti om ejendomsrettens ukrænkelighed. For det må være sådan, at i det øjeblik det offentlige har fået indfriet sit pant i en boligforenings ejendom, så træder ejendomsretten 100% i stedet og den kan staten eller lovhjemlede fonde som landsbyggefonden, ikke gøre indhug i.
Konstruktionen med stiftelser som ”ejere”, kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag, der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. På samme måde kan man, som Grundloven giver mulighed for, ”i almenvellets interesse” ekspropriere ejendomme og lægge dem i en stiftelse.
Da der ingen ejere er til disse konstruktioner, bør de friholdes for enhver afkastbeskatning (ikke ejendomsskat), af den årsag, at de reelt ejes af almenvellet (os alle) og fordi, hverken lejerne eller andre kan få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.
Alt der behøves for at komme i gang, er velvilje og handlekraft fra gode kræfter i folketinget og - viljen til at skrotte den evigt begrænsende vanetænkning på området.