Kommentar

Det skal være let at sammenligne fødevarers klimapåvirkning i supermarkedet

Erfaringerne viser, at forbrugerne gerne vil vælge klimabevidst i supermarkedet. Men det er uoverskueligt og svært at sammenligne fødevarers klimapåvirkning. Et mærkningssystem er vejen frem, og det behøver ikke være så besværligt, som det lyder, skriver stiftere af Hey planet Malena Sigurgerisdottir og Jessica Buhl-Nielsen
Forestil dig nu, at du ikke behøver vride hjernen for at gennemskue, om det er den lokale tomat fra et drivhus i Bogense eller den importerede – og økologiske – fra Spanien, der er mest klimavenlig. Der er nemlig et lille klistermærke, der fortæller dig, hvor meget CO2 de hver især udleder.

Forestil dig nu, at du ikke behøver vride hjernen for at gennemskue, om det er den lokale tomat fra et drivhus i Bogense eller den importerede – og økologiske – fra Spanien, der er mest klimavenlig. Der er nemlig et lille klistermærke, der fortæller dig, hvor meget CO2 de hver især udleder.

Morten Pape

Debat
12. oktober 2021

Klokken er lidt i ulvetime, og du traver igen gangene i det lokale supermarked tynde for at handle ind til middagen. Den skal ikke kun være sund og lækker – den skal også være grøn.

Forestil dig nu, at du ikke behøver vride hjernen for at gennemskue, om det er den lokale tomat fra et drivhus i Bogense eller den importerede – og økologiske – fra Spanien, der er mest klimavenlig. Der er nemlig et lille klistermærke, der fortæller dig, hvor meget CO2 de hver især udleder. Mærket gør det altså meget lettere at sammenligne de to tomater.

Men hvorfor er det så ikke sådan overalt? Det ville gøre det nemmere at tage klimavenlige valg i indkøbssituationen, og eftersom 24 procent af den samlede CO2-udledning fra danske husholdninger stammer fra, hvad vi spiser og drikker, ville det falde på et tørt sted.

Men alligevel synes vores politikere ikke, at det er så simpelt, som det lyder.

For at forstå den komplekse udregning, de mener, at mærkningen ville kræve, skal vi starte ved den såkaldte ’Life Cycle Assessment’ (LCA). Det er betegnelsen for en fødevares samlede CO2-udledning fra jord til bord.

Regnestykket for en entrecôtes udledning kunne for eksempel indeholde koens foder og prutter, gårdens forbrug af el og vand, den ammoniak, der afdamper fra gødningen – og selvfølgelig transport, slagtning og forarbejdning. Sammenlagt bliver det omregnet til bøffens CO2-påvirkning.

Men det er svært at fastlægge, hvilke faktorer der skal indgå i en LCA. Én tomatproducent inkluderer måske udledningen fra gødningen, en anden blot transport og emballage. Sådan ender vi med mange forskellige CO2-udregninger for samme fødevare.

Og det er endnu ikke lykkedes at blive enige om en fælles udregningsmetode til at sammenligne fødevarer på tværs af EU. En europæisk mærkningsordning ville kræve en kæmpe kontrol og administration. Det er ikke kun indviklet – det bliver også dyrt.

Og selv hvis pengene var der til det, ville det ikke være så ligetil. Kigger vi kun på CO2-udledningen, er det nemlig ret sandsynligt, at der ville være flere eksempler på økologiske fødevarer, der på papiret er mere klimabelastende end deres konventionelle modpart. Det skyldes den større – og dermed mere pladsbesparende og effektive – produktion, der følger et konventionelt landbrug. Hvordan skal det tænkes ind i beregningen?

Der findes en mere simpel løsning

Politikerne har ret i, at det bliver besværligt, hvis vi skal tage højde for alt dét og samtidig lave præcise udregninger og letgennemskuelige mærkninger. Men måske behøver udregningen ikke være så indviklet, som vores politikere tror. Bare tag et kig over Øresund.

Sveriges Landbrugsuniversitet har lavet en kødguide med en gennemskuelig smileyordning, der inkluderer både CO2, dyrevelfærd, biodiversitet og pesticider, og som hurtigt fortæller forbrugerne, hvilket kød der belaster klimaet mest.

Den svenske burgerkæde Max Burger lancerede i 2016 en række grønne burgere og en CO2-mærkning på deres menuer, hvor oksekødets klimabelastning blev synliggjort. Restaurantens salg af de grønne produkter uden oksekød steg med overbevisende 1.000 procent på tre år.

Vi kan også se på dagligvarekæden Nettos igangværende forsøgsordning, hvor de fremhæver de 25 procent mest klimavenlige varer i hver afdeling. På den måde forbliver CO2-sammenligningerne inden for samme fødevarekategori, og man undgår at sammenligne svinemørbrad med rosiner.

Fælles for ordningerne er, at de tager udgangspunkt i en simpel måde at udregne klimabelastningen på. De har indset, at et helt præcist klimaregnestykke for alle fødevarer er en utopi på nuværende tidspunkt. Så de har taget en skarp beslutning om, hvilke faktorer der skal regnes med, og de har brugt mere generelle beregninger for de forskellige led i fødevarens rejse.

Så jo, det kan godt lade sig gøre. Og det vigtigste er, at det sker snart. Det skal være lettere at tage den klimavenlige beslutning, når vi zombieagtigt rækker ud efter aftensmaden i køledisken. For det virker.

Et studie fra Københavns Universitet fra 2021 viste, at selv de, der frabad sig CO2-mærkning på deres produkter, var 12 procent mere tilbøjelige til at vælge det mest klimavenlige alternativ, hvis det var markeret på varen.

Derfor tror vi på, at de positive virkninger af et klimamærke langt overstiger udfordringerne ved at lave det. Det vil ikke blot skubbe forbrugerne i en bæredygtig retning, men også motivere landmænd og producenter til at mindske deres klimaaftryk. Og det er meget nemmere, end man tror.

Malena Sigurgeirsdottir er cand.scient. i Agricultral Development med speciale i spiselige insekter og medstifter af Hey Planet

Jessica Buhl-Nielsen har en MA i Business & Development og er medstifter af Hey Planet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Jah ... God ide... Vi skal nudges til at træffe de klimarigtige beslutninger

Det lyder rigtig godt, men jeg er bange for at Landbrug og Fødevarer vil gøre ALT hvad der står i deres magt (og det er meget) for at undgå en sådan ordning.
Og regeringen, (såkaldt)rød eller blå, retter sig efter deres påbud, det ser vi tydeligt hver eneste dag.
Hvis Landbrug og Fødevarer siger hop, spørger den til enhver tid siddende regering: Hvor højt? Og så er det ellers totalt lige meget hvad den danske befolkning ønsker.

Denne klode får snart nogle nye muligheder i klimakampen.
Vi har allerede opfundet vertical farming og I Danmark har man bygget et anlæg der vil dække ca. 10% af alle greens vi bruger. Det vil betyde at vi kan nøjes med noget der ligner 10 varehuse for at dække Danmarks behov for salat og kål mv.
I december måned vil der blive fremvist en ny lampe i Stokholm, som er beregnet til at dyrke salat under. Den lyser med 10000 lumen svarende til en 100watt Led lampe, men den bruger kun 4watt i timen (ca. 4øre). Den vil bane vejen for billig vertical dyrkning. Jeg forestiller mig at mange private husholdninger vil købe et grow telt med en plastik mur i hver side fyldt med huller til greens, der vandes automatisk. Så har man måske 80 slags greens i sit grow room og kan blot tage et frisk salatblad eller kål blad når man skal bruge det.
I USA er der et nyt firma der dyrker svampe som de kan omdanne til kødalternativer som hakket oksekød, bacon, hummer, rejer mv. stort set uden at gå på kompromis med hverken smag, udseende eller konsistens.
I Finland er der et firma der i 2022 vil starte en produktion af 100% rent protein, baseret på en maskine der mest af alt får en til at tænke på israliternes såkaldte manna maskine. Dvs. det er en maskine der får input af elektricitet og luft og ud kommer en pasta af 100% ren protein. Denne pasta kan laves om til andre mad produkter som f.eks. bacon og is eller energibarer mv.
Og ellers forestiller jeg mig at der vil være folk, som i løbet af få år bringer tang med baconsmag ud i supermarkederne.
Jeg tror ikke at landmænd bliver arbejdsløse, men jeg er sikker på at vi vil få nogle alternativer, der gør os mindre afhængige af landbruget. Specielt en fordel i tørkeramte områder, hvor de kan spare på vandet og stadig skaffe mad til familierne. Men det giver også muligheder her, hvis folk gerne vil være mere selvforsynende.