Læserbrev

Voldsudøveren skal hjælpes, når der er vold i hjemmet. Men ventetiden er op til et år

Vold i hjemmet kan have fatale konsekvenser, og vi ved, hvordan vi kan hjælpe børn og voksne, der lever med volden hver dag. Men behandlingstilbuddene findes kun i tre store danske byer, og ventetiden kan være op til et år. Det kan og skal ændres, skriver direktør i Dialog mod Vold Jesper Rønn-Simonsen
Debat
21. oktober 2021

Hvert år bliver cirka 57.000 personer udsat for partnervold i Danmark. Ud af disse estimerer vi, at cirka 11.000 udsættes for gentagen vold, hvor mindst én af episoderne er grov eller livstruende. Grov vold kan være slag med knyttet næve, spark eller at blive kastet ned ad trapper. Livstruende vold er blandt andet kvælningsforsøg, skud eller stik med kniv. Dertil kommer det store antal børn, der også udsættes for vold.

Fysiske skader, død, tvangsfjernelser og PTSD er blandt voldens mange konsekvenser. For børn kan konsekvenserne være livslange. Og der er også store økonomiske udgifter til blandt andet familiesager, kriseophold og hospitalsindlæggelser.

Heldigvis har vi gode behandlingstilbud i Danmark. Desværre er de svære at få del i. Ventetiden er lang, og der er kun fysiske behandlingstilbud i København, Odense og Aarhus. Men volden findes jo også i andre byer.

I Dialog mod Vold har vi i 20 år arbejdet med voldsramte familier, og vi ved, at hvis volden skal standses, er det udøveren, der skal behandles. Ellers kan volden fortsætte i nye forhold.

Men alligevel er ventetiden i København nu omkring et år. Tænk at stå som voldsudøver, der har erkendt sit problem og søger hjælp, eller som voldsudsat partner og få besked om, at man først kan få hjælp om et år. Det er noget af en mavepuster.

Især taget i betragtning, at behandlingen er så god, at 82 procent af de udøvere, der har været i behandling, efter et år rapporterer, at der ikke har været ny vold. 74 procent af partnerne bekræfter dette.

Løsningen er ligetil: Vi skal udvide de behandlingstilbud, vi har i dag. Ventelisterne skal være kortere og den geografiske spredning større.

Vi er et stykke fra målet, men det er ikke uoverkommeligt. Få investeringer over de kommende år vil kunne sørge for, at langt færre børn vokser op med vold i hjemmet. Ingen bør leve i frygt for vold. Vi ved, hvordan vi kan løse det, nu skal vi bare gøre det.

Jesper Rønn-Simonsen, direktør i Dialog mod Vold

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

20/okt/2021

JA, mændene skal have hjælp ...

Jeg var engang aktiv i Mandebevægelsens
rådgivning, hvor jeg lærte mændene, hvor-
lede de kunne undgå at slå deres kvinde ...

Når en mand og en kvinde kommer op at dis-
kutere, har kvinden ti gange så mange ord,
som manden. Hun hører ikke, hvad han siger.
Og så har han kun højre/venstre arm tilbage ...

Og så lærte jeg mændene at sige:

Jeg hører, hvad du siger, og jeg er ikke enig ...
Jeg hører, hvad du siger, og jeg er ikke enig ...
Jeg hører, hvad du siger, og jeg er ikke enig ...
Jeg hører, hvad du siger, og jeg er ikke enig ...
Jeg hører, hvad du siger, og jeg er ikke enig ...

Indtil hun pludseligt sagde: Hvad mener du så ?

Og så startede dialogen ... måske ...

Ellers måtte han gentage processen igen, igen :
Jeg hører, hvad du siger, og jeg er ikke enig ...

Venlig hilsen
Claus