Klumme

I 70'erne var frigjorte kvinder korthårede. Nu er hestehalen blevet et frihedssymbol

Vi rødstrømper klippede håret af, fordi vi så det lange hår som symbol for den undertrykte kvindelighed. I dag opfatter unge kvinder det tilsyneladende som udtryk for deres frihed, når de lader håret flyde frit eller vaje efter sig som en fane, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Når kvinder spiller fodboldkamp, vajer hestehalerne flyvende efter dem, når de løber. Et elegant og meget kvindeligt syn.

Når kvinder spiller fodboldkamp, vajer hestehalerne flyvende efter dem, når de løber. Et elegant og meget kvindeligt syn.

Lars Poulsen

Debat
15. november 2021

Forleden så jeg det danske kvindefodboldlandshold stille op til kamp. Kønne lys- og mørkhårede unge kvinder, hver og en med det lange hår bundet op i hestehale. Så kom slovenerne, som de skulle spille imod, på banen. Flere mørkhårede end på det danske hold, men alle med det lange hår bundet op i en hestehale. Jeg kunne ikke få øje på en eneste, der var kortklippet, hvilket man umiddelbart skulle tro ville være en fordel, når man skal løbe, skyde, heade og tackle.

Men da kampen kom i gang, vajede hestehalerne flyvende efter kvinderne, når de løb, et elegant og meget kvindeligt syn.

Det her er en bedstemors betragtninger. I flere år spillede også mit yndige, langhårede barnebarn fodbold med hestehalen flyvende. Så ligger det jo lige for at sammenligne tiden, da jeg selv var ung, med nutiden. Og vi klippede håret af. Vi så det lange hår som et symbol på den undertrykte kvindelighed, vi ville gøre oprør imod. Som rødstrømper, der rejste landet rundt og holdt foredrag om den nye kvindebevægelse, gjorde vi endda et show ud af det. Ved en optræden, hvor vi var fire, der illustrerede diverse kvinderoller – sekretæren, husmoren osv. – greb den af os, der havde det allerlængste hår, en saks. Hendes hår var samlet i fletninger, og for åbent tæppe klippede hun først den ene fletning og dernæst den anden fletning af. Salen kogte.

Derefter gik vi i en del år rundt med hår på hovedet, der højst var tre-fire centimeter langt. Vi gjorde os med andre ord mere ukvindelige, og sådan blev vi også opfattet. En dag, jeg skulle bruge en taxa, og der kom en bil med lysende grønt ’fri’-skilt på taget, rakte jeg hånden ud som tegn på, at han skulle stoppe. Han blinkede ind til højre og kørte lige forbi mig hen til en kvinde med langt hår ned ad ryggen, der stod tyve meter længere henne ad vejen. Der følte jeg mig bekræftet i vores teorier om patriarkatets opfattelse af kvinder.

Fri og kvindelig

Men heller ikke det korte hår er altid blevet opfattet som ukvindeligt. Kendt er Karen Blixens opfordring til kvinderne om at klippe håret kort og lære at køre automobil. Ikke for at være ukvindelige, men for at opnå frihed på lige fod med mændene. Og dog: I 1920’erne, hvor charlestonmoden greb om sig, blev tilnavnet til kvinder, der gik i korte skørter, lange perlekæder og kortklippet hår garçonnes, femininumudgaven af garçon, fransk for dreng.

Jeg vil tro, at de fleste på det danske kvindelandshold har kørekort. Og kvindelandsholdet kan vel næppe siges ikke at kæmpe kvindernes kamp. Indtil begyndelsen af 1970’erne imod et modstræbende DBU, der ikke ville lukke dem ind. Siden for ret til lige så gode baner og for samme lønforhold som mændene. I 2017, efter flere aflyste landskampe, faldt en aftale på plads, så holdet fik to millioner kroner mere om året, og spillernes honorarer og stipendier steg med 180 procent. Det lange hår har altså intet at gøre med, at kvinderne føjer sig og ikke kæmper for deres sag.

Er det hele så ikke bare et resultat af skiftende moder, kunne man spørge. Men kigger man sig lidt omkring i verden og historien, er det åbenlyst, at kvinders hår indtager en speciel plads.

Da Kraka skulle møde Regnar Lodbrog, og han bad hende komme »hverken klædt eller nøgen, hverken mæt eller fastende, hverken ene eller fulgt af noget menneske«, hyllede hun sig i sit lange hår, der nåede helt ned til jorden, bed i et løg, lagde et fiskenet om sig og tog en hund med. Tydeligvis hører det fagre, lange hår her sammen med den kløgt, der befandt sig under samme hår inde i hendes hoved. Kraka må forstås som fri og selvstændigt tænkende.

For at vende tilbage til kvindelandsholdet så var min umiddelbare fortolkning, at fodbold jo indtil nyere tid har været en mandesport, og at kvinderne, når de trådte ind på det maskuline domæne, understregede deres femininitet ved at lade håret flyve.

Nu er jeg ikke mere så sikker. Også masser af ikkefoldboldspillende unge kvinder har i dag langt hår – flertallet vil jeg tro. De går også med makeup, bruger kunstige øjenvipper og negle, alt sammen noget, vi anså for absolutte hæmninger af vores frihed. Det gør de åbenlyst ikke, så måske er forklaringen den simple, at den unge generation af kvinder for længst er holdt op med at opfatte kvindelige attributter som et symbol på undertrykt kvindelighed. Langt snarere opfatter de det stolt som udtryk for deres frihed, når de lader håret flyde frit eller vaje efter sig som en fane.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her