Corona fører til spektakulært dårlig fodboldkamp, danske rockerklubber strides, og en svindeldømt amerikansk kunsthandler er ifølge sin advokat offer for en rådden branche
Fodboldspillere I: Præsidenten for den portugisiske fodboldklub Belenenses gik grædende rundt på banen i pausen af den kamp, hans hold spillede lørdag aften. På grund af et coronaudbrud kunne de kun stille et hold på ni mand. Heraf var de to målmænd, den ene vikarierede dog i forsvaret.
Fodboldspillere II: Belenenses, som i forvejen er bundhold, lagde ud med et selvmål. Efter første halvleg var stillingen 0-7 til topklubben Benfica. I anden halvleg stillede de kun med syv mand, som er minimumkravet, og da en af dem kort efter gik ud med en skade, blev kampen afblæst.
Rockere: Den aftale mellem Hells Angels og Bandidos, der afsluttede den store nordiske rockerkrig i 1997, gælder ifølge Ekstra Bladets oplysninger ikke længere. Med aftalen fordelte rockerklubberne landet imellem sig, men nu mener Hells Angels ikke længere, at Bandidos respekterer den.
Kunsthandler: En amerikansk kunsthandler ved navn Inigo Philbrick har erklæret sig skyldig i bedrageri for godt 20 millioner dollar og står nu til ti til 12 års fængsel. Til hans forsvar siger hans advokat, at »branchen er korrupt fra top til bund. Inigo er ikke årsagen her, han er et symptom.«
FOLK
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.
Seneste artikler
Den danske trafik er udsat for et frontalangreb fra alle sider
2. juni 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenFølg Lauritzens opskrift: Sådan lægger man et ministerium ned
31. maj 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenMesserschmidt var hverken fuld eller hacket i pinsen. Han var on a roll
30. maj 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
@Lone Nikolajsen
Både Belenenses og Benfica har beklaget, at de blev tvunget af Det portugisiske Fodboldforbund til at spille kampen på det for længst planlagte tidspunkt.
Hvis Belenenses ikke havde stillet hold med mindst 7 mand, var klubben blevet idømt en bod af ødelæggende format.
Gad vide hvad DBU ville have gjort i en lignende situation -
forhåbentlig havde DBU accepteret en udsættelse af kampen.