Kronik

Afrikanerne har gode grunde til at være skeptiske over for Vestens vacciner

Vaccinemodstanden i Afrika har mange årsager, som er vigtige at forstå, hvis vi skal øge chancerne for at vaccinere befolkningerne. Både uetiske eksperimenter på sorte kroppe og pastorer, der prædiker vaccineskepsis på de sociale medier, er af stor betydning, skriver gæsteforsker på Center for Afrikanske Studier Primus M. Tazanu i denne kronik
En kvinde bliver vaccineret mod COVID-19 i Kampala i Uganda. Men der er ikke alle afrikanere, der vil vaccineres. I mange afrikanske lande eksisterer der en udbredt skepsis over for vaccination mod corona.

En kvinde bliver vaccineret mod COVID-19 i Kampala i Uganda. Men der er ikke alle afrikanere, der vil vaccineres. I mange afrikanske lande eksisterer der en udbredt skepsis over for vaccination mod corona.

Debat
6. november 2021

Ud over mangel på adgang til COVID-19-vacciner i mange afrikanske lande eksisterer der også en udbredt skepsis over for vaccination mod corona. Et fænomen i Afrika, der ikke er så kendt i Danmark, er de karismatiske kristne bevægelser og deres modstand mod COVID-19-vacciner.

I Danmark er modstanden mod coronaregler og vaccineskepsis ikke primært religiøst funderet, selv om der findes religiøs skepsis også i det danske rigsfællesskab. En ganske stor grønlandsk pinsemenigheds og den overbevist kristne færøske udenrigs- og kulturministers vaccineskepsis kan nævnes som eksempler.

I denne kronik vælger jeg imidlertid at fokusere på de kristne fundamentalister, fordi de spiller en meget stor rolle for vaccinemodstanden i Afrika. Man skal i øvrigt huske på, at det afrikanske kontinent ikke er en homogen landegruppe med hensyn til vaccinemodstand. Sydafrika, Kenya og Etiopien har relativt lav vaccinemodstand på under 30 procent ifølge en global gallupsurvey fra udgangen af 2020. Lande som Cameroun og Namibia boner ud med høj modstand, altså over 50 procent.

Religiøst baseret vaccineskepsis og konspirationsteori finder man blandt andet i pinsebevægelserne og især i engelsksprogede lande som Nigeria og Ghana. Skepsissen fører ofte til, at bevægelserne fraråder at tage vaccinen. Spørgsmålet bliver således, hvordan vi adresserer nogle af disse religiøse synspunkter, som kan sammenlignes med konspirationsteorier. Det første, jeg vil uddybe, er betydningen af troen på, at vaccinen ændrer kristnes vej til Paradis.

Pastorerne vil gå langt for rampelyset

Som børn ville vi i mit vestafrikanske oprindelsesland, Cameroun, anvende et ondt trick på vores høns, når vi ønskede gratis æg. Vi rørte ved de friske æg i håb om, at de ville blive afvist. Efter at have ventet et stykke tid, og hvis vi var heldige, ville hønen nægte at udruge de æg, vi havde rørt ved. Vi informerede derefter vores forældre om udviklingen, og de bad os til vores store glæde om at indsamle de afviste æg. Dette trick fungerede kun lejlighedsvis.

Hos pinsebevægelserne følger fortællingen om COVID-19-vaccinen en lignende logik: Gud afviser dem, der er blevet stukket, fordi vaccinen transformerer disse individer til nye mennesker, der ikke kan genkendes af deres skaber.

Da deres kroppe og åndelighed er blevet manipuleret af vaccinen, er ondsindede kræfter på spil. Disse uheldige ofre bliver brikker i djævelens spil, hvis eneste motiv er at bedrage, misbruge og torturere. Vi behøver kun at se på kommunikationen på de sociale medier for at blive mindet om, at den angivelige manipulation, som sataniske kræfter udøver, er et vigtigt element i pinsebevægelsens fortællinger.

Ikkeverificerede oplysninger cirkulerer online og skaber tvivl i folks sind. I min egen forskning i pinsebevælgen har jeg hørt folk fortælle, at Facebook og diverse chatfora for dem var første møde med en promiskuøs og dæmonisk verden.

Det er en situation, hvor pastorerne, hvoraf de fleste af dem er imod vaccine, optræder som eksperter og eksorcister via særligt de sociale medier. Det vil utvivlsomt være slutningen på mange præsters karriere, hvis man fjernede deres adgang til de sociale medier, smartphones og tv.

Med COVID-19-pandemien er vi blevet vidne til et velkendt scenarie, hvor pastorerne, der mener at være indehavere af sandheden, øger deres indflydelse ved at fastholde deres position i rampelyset for derigennem at udgøre den dominerende diskurs og påvirke deres publikum.

Pastorerne kan ikke forestille sig en verden, hvor de ikke taler om de ting, der påvirker deres tilhængere, og ved at gøre det, iscenesætter nogle af dem sig som alvidende eksperter, selv om det, de siger, er baseret på løgn og konspirationsteorier.

Historisk begrundet skepsis

Selv om pastorernes udsagn måtte være usande, er der andre gode grunde til konspiratoriske tendenser. Baseret på tidligere erfaringer er afrikanerne skeptiske over for vestlig indblanding, og derfor er deres indstilling ikke helt ubegrundet. Tag de historiske eksempler på, at farvede menneskers kroppe er blevet misbrugt for at forbedre medicin og videnskab.

Tænk bare på eksperimenterne med ubehandlet syfilis fra 1932 til 1972 eller det 19. århundredes amerikanske gynækologiske praksis, hvor sorte gravide kvinder blev misbrugt af hensyn til videnskabelige fremskridt. Eller tænk på den gruppe af lejesoldater, der udgav sig for at være læger og spredte hiv/aids blandt sorte sydafrikanere i apartheidperioden i 1980’erne og 1990’erne. Disse historier er en del af mange afrikaneres fælles erindring om vacciner.

Når afrikanere og sorte mennesker generelt undlader at tage på hospitalet eller ikke ønsker at deltage i kliniske forsøg, er det ikke, fordi de ikke tror på videnskab. De er måske bare mere skeptiske over for forskere grundet de ovennævnte historiske årsager.

Når indflydelsesrige personer som Melinda Gates bedyrer, at farvede mennesker skal være blandt de første, der får vaccinen, bliver mange afrikanere straks kritiske. Skepsissen falmer ikke ligefrem, når en fransk læge foreslår, at genbrugsmedicin, der blev brugt til behandling af tuberkulosepatienter, kunne testes på afrikanere for at se, om det virker mod coronavirus.

Når man kombinerer den omtalte retorik og historiske omstændigheder med misinformationen, der cirkulerer online, kan man begynde at forstå, hvorfor mange afrikanere og sorte mennesker er skeptiske over for disse tiltag.

Udmeldingerne virker skræmmende, når man tidligere har været ført bag lyset af medicinske, videnskabelige institutioner. Rygterne om, at vaccinen vil medføre sterilisation af sorte mennesker og forårsage abort hos sorte kvinder, skaber bekymring for, om hele vaccinationsprogrammet er en eugenisk strategi, der har til formål at reducere den sorte befolkning.

Behov for et holdepunkt i krisetider

Det er ikke ny antropologisk viden, at når kriser som COVID-19-pandemien indtræffer, kæmper folk for at skabe mening i verden omkring dem ved at orientere sig efter deres kollektive erindringer og grundforestillinger.

For mange afrikanske kristne er Bibelen et sted, hvor de søger retningslinjer for deres livførelse, og de kristne ledere forklarer pandemien inden for rammerne af en allerede eksisterende skepsis. Det er med til at opretholde en betydelig grad af social integration blandt deres tilhængere i en krisesituation, som den franske sociolog Emile Durkheim ville formulere det. Et andet bud kommer fra den britiske antropolog, Victor Turner, der forstod pastorernes konspirationsteorier som et forsøg fra kirkeledernes side på at administrere social forandring og genskabe den sociale orden i en kriseramt verden. 

De fleste af de religiøse konspirationsteorier påstår, at virussen ikke nødvendigvis udgør en sundhedskrise. De gør, hvad de kan, for at ramme deres publikums følelser, hvilket til tider gør det svært at engagere dem i ikkefølelsesladede samtaler.

Forestil dig at argumentere med nogen, der standhaftigt tror, at vaccinen ændrer folks åndelige sammensætning, eller at den spreder sig gennem 5G-netværk. Ofte er det dyb mistillid, der ligger til grund for de fleste af disse overbevisninger. 

Således må vi spørge os selv, hvordan vi kan håndtere den religiøst baserede vaccineskepsis. I Afrika, såvel som andre steder på kloden, bliver det en vanskelig opgave givet den beskrevne kompleksitet.

Det er ikke muligt med vores nuværende viden at fastslå, hvor stor betydning den historisk betingede skepsis har i forhold til den mere rendyrkede religiøse skepsis. Det står imidlertid klart, at opgaven med at håndtere religionsbaseret vaccineskepsis vil kræve tålmodighed og forståelse for de følelser og erfaringer, der gør sig gældende.

Primus M. Tazanu er gæsteforsker på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Afrika, er ikke til at spøge med. På en rejse til Sydafrika, det er 9 år siden, - dengang var AIDS et stort problem. Afrikanerne i townshippen Soweto, nær Johannesburg, havde mange AIDS smittede. De troede det var forfædrenes vrede, som gjorde at de blev ramt af AIDS. Den stedlige heksedoctor, sammensatte følgende "medicin" til indvortes brug. Grippehjerner og nogle urter, koges, før en bly akkumolator, (fra en gammel bil,) sættes ned i gryden, (den får et par slag med en hammer, så svovlsyren kan komme ud,) blandingen tilsættes, under omrøring, til sidst, Brasso. Hvis patienten er en mand, skal han voldtage sin yngste datter, inden han indtager "medicinen." Afrikanerne er ikke dumme, de er bare uvidende...