Kronik

Der er brug for flere kvinder i lokalpolitik

Vi går glip af enormt mange gode kræfter, når kun en tredjedel af landets lokalpolitikere er kvinder. Partierne må gøre sig umage for at opstille flere kvinder. Og så burde vi ikke skulle finde os i kommentarer om vores køn, skriver fire kvindelige kandidater fra De Radikale, De Konservative, Venstre og SF
Fra venstre mod højre: Freja Fokdal, Tina-Mia Eriksen, Astrid Aller og Camilla Eva Jørgensen. Selvom de repræsenterer fire forskellige politiske partier, er de enige om, at der burde være flere kvinder i kommunalpolitik.

Fra venstre mod højre: Freja Fokdal, Tina-Mia Eriksen, Astrid Aller og Camilla Eva Jørgensen. Selvom de repræsenterer fire forskellige politiske partier, er de enige om, at der burde være flere kvinder i kommunalpolitik.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
8. november 2021

Når man ser på repræsentanterne i landets kommunalbestyrelser, skulle man næsten tro, at kvinder er en minoritet i Danmark. Det er nemlig kun en tredjedel af landets kommunalbestyrelsesmedlemmer og blot 13 af landets 98 borgmestre, der er kvinder.

Men vi er ikke en minoritet. Kvinder udgør cirka halvdelen af den danske befolkning – og det burde afspejles i alle politiske led.

Vi er fire kvinder på tværs af landsdele og partier – og vi stiller alle op til kommunalvalget den 16. november. Lokalpolitik er nemlig ikke kun for mænd.

Der er ingen grund til at tro, at kvinder har mindre at byde ind med politisk end mænd. Så når så få kvinder stiller op, og så få kvinder bliver valgt, så går vi glip af enormt meget talent.

Der kan være mange personlige årsager til, at man ikke ønsker at stille op til et politisk hverv. For kvinder såvel som mænd.

Det at stille op til et valg har mange personlige omkostninger. Man skal sætte sig selv enormt meget på spil, og man skal være forberedt på at få rigtig meget mudder kastet i ansigtet – særligt på de sociale medier. Man skal også være forberedt på, at folk tegner grimme ting på ens plakater eller råber efter én på gaden. Det er bestemt ikke for alle.

Kvinder skal kæmpe hårdere

Men der er også ting, som i særlig grad går ud over kvinder. Eksempelvis viser KVINFO’s nye undersøgelse af køn og kultur i kommunalpolitik, at 33 procent af kvindelige og seks procent af mandlige kommunalbestyrelsesmedlemmer har fået uønskede, nedværdigende kommentarer om deres køn, og at 30 procent af kvindelige og 16 procent af de mandlige kommunalbestyrelsesmedlemmer har været udsat for seksuel chikane.

Og vi har selv oplevet det. En er blandt andet blevet spurgt af en kollega, om hun spiser sæd til morgenmad. En anden er blevet kaldt »en lille pige«. Vi har alle fået kommentarer om, at vi da nok skal blive valgt, når nu vi ser så kønne ud på plakaterne. Og flere af os har oplevet, at folk antager, at vi blot er blevet opstillet eller valgt, fordi vi er kvinder.

Faktisk viser KVINFOs undersøgelse, at en femtedel af de kvindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer har oplevet at få kommentarer om, at de primært eller udelukkende er blevet opstillet eller valgt på grund af deres køn. I virkeligheden gør det modsatte sig gældende. Der er en højere andel af mænd end kvinder, der er opstillet, fordi de er blevet opfordret til det af partiforeningen. Det er ganske tankevækkende.

Partierne skal spotte de kvindelige talenter tidligere

Ser man på resultaterne fra de seneste tre kommunalvalg, kan man se, at der bliver valgt cirka lige så stor en andel kvinder, som der stiller op. Så hvis vi skal ændre underrepræsentationen af kvinder i politik, skal vi simpelthen være flere, der stiller op.

Partierne bærer et kæmpe ansvar for, at der ikke er flere kvinder i kommunalpolitik. For det er simpelthen ikke lykkedes dem gennemsnitligt at fylde listerne med mere end en tredjedel kvinder.

Vi tror sådan set gerne på, at mange partiforeninger gør sig umage for at prikke kvinder til at stille op. Men kvinder skal ikke opfordres til at engagere sig i politik udelukkende for at få et kvindeligt navn på listen eller for at bage boller eller læse korrektur på valgmaterialet.

Partiernes opgave ligger langt tidligere end ved selve valget. Det handler om at sørge for, at kvinderne også inviteres ind i magtrummet i lokale bestyrelser, til formandsposter og som repræsentanter vigtige steder. For det er der, man skaber engagement og den platform, der skal til for at stille op og blive valgt.

Svært at få fritidspolitik til at gå op med familieliv

Vi hører også, at kvinder ikke har lyst til at stille op, fordi det passer dårligt med familielivet. Særligt fordi vi stadig har traditionelle familiemønstre, og kvinder stadig løfter den største byrde i hjemmet. Ifølge Rockwool Fondens tidsanvendelsesundersøgelse fra 2018 bruger danske kvinder gennemsnitligt en time mere om dagen på husligt arbejde end mænd. Med det i baghovedet kan det ikke undre, at det kan være svært at finde plads til kommunalpolitik oven i job og husligt arbejde.

Rammerne for arbejdet i kommunalbestyrelserne stemmer dårligt overens med et familieliv – eller en karriere. Møderne ligger nogle steder i dagtimerne – andre steder sent om aftenen uden bagkant. Virkeligheden er, at alle kommunalpolitikere med børn har brug for god støtte på hjemmefronten for at få enderne til at mødes, og det gør livet sværere for de kvinder, der er alene, og det store flertal, der lever med en traditionel arbejdsfordeling i hjemmet. Det kunne være interessant at undersøge, om man kunne indrette kommunalbestyrelsernes arbejde mere fleksibelt.

Behov for flere kvinder på topposterne

Alle de problemer, vi har beskrevet – seksuel chikane, at kvinder ikke bliver prikket til vigtige poster og et politisk liv, der kommer i karambolage med familielivet – er også med til at skabe en situation, hvor de kvinder, der bliver valgt, bliver kortere tid i politik. Kvinderne genopstiller simpelthen sjældnere og sidder i kortere perioder. Måske fordi selv den stærkeste politiske ild kun kan holde dig kørende en begrænset tid, hvis du skal begå dig på et rådhus, der både direkte og indirekte udelukker dig fra de store vigtige beslutninger.

En ting, der har været afgørende for, at vi har lyst til at stille op, er, at vi har haft kvindelige forbilleder. Det er afgørende at have forbilleder, man kan spejle sig i, og derfor har vi brug for flere kvinder i politik for, at der kommer endnu flere til.

For det kan være enormt svært at være den eneste kvinde – eller være en af de få.

Derfor er der også behov for, at partierne tør stille kvinderne forrest. Der er meget få kvindelige spidskandidater landet over, og det afspejles i den meget lave andel af kvindelige borgmestre.

Vi håber, at når vi går til stemmeboksene ved kommunalvalget i 2025, så er der flere kvinder, som vi kan sætte vores kryds ved. Og at flere af dem er gengangere på vej til topposterne. Fordi der er kommet flere kvindelige forbilleder. Fordi partierne har gjort sig umage og har prioriteret at få dygtige kvinder på listen – og fordi flere kvinder har valgt at stille deres kandidatur til rådighed. På den måde vil vi være et skridt nærmere et folkestyre, som afspejler den befolkning, det repræsenterer.

Freja Fokdal er kommunalvalgskandidat for De Radikale på Frederiksberg.

Camilla Eva Jørgensen er kommunalvalgskandidat for Venstre i Vejle.

Astrid Aller er kommunalvalgskandidat for SF i København.

Tina-Mia Eriksen er kommunal- og regionsrådskandidat for De Konservative i Ringsted og Region Sjælland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Margit Johansen

Ja, det er uforståeligt at danske samfund finder sig i at det hele tiden er B - holdet der sættes - dvs. ret mange middelmådige mænd der vælges på grund af deres køn - og ikke A holdet med alle de talenter vi har - intelligensen er som bekendt uafhængig af køn. Der er alt for mange kvindelige talenter på bænken. Den gik ikke i superligaen.

Nikolaj Hemmingsen

Superligaen er 100% mænd, både på banen og bænken. Iøvrigt valgt fordi de har talent (selvom der har været fejlkøb). Så er der selvfølgelig kvindeligaen, som drives langt mindre ekskluderende og derfor producerer umådeligt bedre fodbold. Vistnok med temmelig mange mandlige trænere.

Egentligt er budskabet jo glimrende - det vil formodentligt være godt, hvis der kom flere kvinder i lokalpolitik.

Det sørgelige ved indlægget er dog, at skribenterne holder sig til en række gamle statistik-travere, der ikke giver et helt korrekt billede af virkeligheden:

a) "Kvinder arbejder en time om dagen mere i hjemmet end mænd". Udsagnet er sådan set rigtigt nok (kvinder har ca. +6 timer ugentligt), men skribenterne glemmer behændigt, at mænd gennemsnitligt har 7 timers mere erhvervsarbejde end kvinder om ugen. Så realiteten er, at kvinderne skylder 1 time ...

b) "Kun 1/3 af alle kandidater er kvinder". Dette er objektivt korrekt, men igen glemmes behændigt, at kun ca. 1/5 af partimedlemmerne er kvinder. Kvinderne er derfor voldsomt overrepræsenterede blandt kandidaterne i forhold til medlemstallet.

c) KVINFO's undersøgelse, hvor seksuel chikane og kønsdiskrimination sidestilles, er sandsynligvis en smule skæv. Når et bekræftende svar på spørgsmålet "Har du oplevet at blive afbrudt, vendt øjne ad eller ikke blive lyttet til i en politisk diskussion med kollegaer?" per automatik anses for udtryk for manglende ligestilling (i stedet for eksempelvis blot politisk uenighed), kommer diskriminationstallene jo hurtigt deropad.

Det er helt OK at mene, at det vil være godt med flere kvinder i politik, men det er nu sørgeligt, at skribenterne skal prøve at proppe opfattelsen ned i halsen på os ved hjælp af mere eller mindre misvisende brug af statistik. Det er ikke just noget, der styrker deres troværdighed.

Personligt interesserer jeg mig meget for politik. Men jeg kunne ikke drømme om, at engagere mig i lokalpolitik. Jeg har sådan en opfattelse af, at det er en forsamling klamme sexistiske mænd, ikke specielt kloge, og dem gider jeg ikke spilde min kostbare fritid på. Fantastisk at I 4 har lyst til at kravle ned i det sorte hul.

Jens Christensen

Vi fodres dagligt med historier om mangler på kvinder i alle mulige sammenhænge, særligt jo i dem af betydning og prestige. Politik, bestyrelsesposter, direktionsgange, jobs på festivalscenerne såvel som i indspilningsstudierne osv osv. Hvis der er tale om et problem, bør man måske granske mere grundigt i, hvorfor flere kvinder ikke selv melder sig. At tilsyneladende have oplevet en sexistisk tone i et byråd er nok næppe forklaring på, at kvinder er skræmt bort!

Jeppe Bundgaard

"Personligt interesserer jeg mig meget for politik. Men jeg kunne ikke drømme om, at engagere mig i lokalpolitik. Jeg har sådan en opfattelse af, at det er en forsamling klamme sexistiske mænd, ikke specielt kloge, og dem gider jeg ikke spilde min kostbare fritid på".

- Flot generalisering, Rikke Jensen.

ulrik mortensen

Ca. 1/3 af partiernes medlemmer er kvinder, ca. 1/3 af opstillede kandidater er kvinder og ca. 1/3 af de valgte er kvinder. Dvs. melder en kvinde og en mand sig ind i parti, har de samme sandsynlighed for at blive stillet og valgt. Det er ingen grund til at pive ...

https://www.altinget.dk/artikel/sociolog-og-journalist-til-altingets-che...

ulrik mortensen

...stillet op ...

Bortset fra at 33% ikke modsvarer en befolkningsandel på 50,8%