Læserbrev

Der er brug for et trafikpolitisk paradigmeskift, hvor klimaet er i centrum

I Sverige har de sat mål om at reducere indenrigstransportens CO2-udslip med 70 procent. Det bør vi også. Ligesom vi bør sætte mål for, hvordan vi får flere mennesker til at gå, cykle og bruge den kollektive trafik, skriver spidskandidat i Region Hovedstaden Peter Westermann (SF) og trafikudvalgsformand Jens Mandrup (SF) i dette debatindlæg
Debat
15. november 2021

Alle verdens ledere har i de seneste dage været samlet til COP26. Alligevel er klimaet ikke den afgørende prisme i politisk praksis. Det vidner den danske Infrastrukturplan 2035 om.

Den er alt i alt o.k., og næsten alle partier er med, men den rummer for mange veje, broer til biler og har slet ikke de klimaambitioner, vi skal have. Vi kører på autopilot og gør nogenlunde, som vi plejer.

I forrige uge var der Nordisk Ministerrådsmøde i København. Hvis dansk trafikpolitik skulle skifte klimagear, burde vi se hinsidan: Samtidig med, at den danske infrastrukturplan blev vedtaget, fremlagde den svenske regering en tilsvarende plan. Den danske plan skal koste 160 milliarder kroner indtil 2035, den tilsvarende svenske plan varer til 2033, men kommer til at koste næsten 900 milliarder svenske kroner.

Den vigtigste forskel er dog, at den svenske plan har sat et mål: CO2-udslippet fra indenrigstransport (bortset fra fly) skal inden 2030 reduceres med 70 procent i forhold til 2010.

I 2045 skal den svenske transportsektor være CO2-neutral.

Det er jo også den slags målsætninger, vi arbejder med i dansk klimapolitik. Vi har bare svært ved at nå dem, når infrastrukturplanen ikke lever op til dem.

Vi har brug for et trafikpolitisk paradigmeskift, hvor vi ikke tager udgangspunkt i gamle ønsker, men sætter mål for transportens CO2-udslip.

Elbiler er ikke nok. Vi er nødt til at sætte mål for, hvordan vi får flere mennesker til at gå, cykle eller bruge den kollektive trafik. Elcykler har vist sig som en gamechanger for pendlere. Der er en klar stigning i antallet, som vil cykle 10-20 km til arbejde.

Det kræver flere cykelstier, især ved landevejene. Derfor er der virkelig god mening i at investere i supercykelstier.

Den kollektive trafik skal forenkles og forbedres. End ikke trafiknørder forstår grænserne i hovedstadens takstzoner. I Region Hovedstaden skal vi sige én region, én takst. Prisen skal være så lav, at bilen ikke betaler sig.

Klimaet kalder på, at vi drejer af fra motorvejens mainstream og gør alt på en mere bæredygtig måde.

Peter Westermann (SF) er spidskandidat til Region Hovedstaden og Jens Mandrup (SF) er trafikudvalgsformand i Region Hovedstaden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ingeborg Hesselager

Man kunne lige tilføje, at vi har jo nul afgift på flybenzin, så en afgift på flyrejser er påkrævet. Og så er der befordringsfradraget, der jo gør, at folk med lang transport til arbejdet skattefinansieres af os alle sammen. I det hele taget burde vi jo nok tænke lidt mere på om transportbehovet i det hele taget kunne nedsættes. Corona nedlukningen har jo bl.a. lært os, at mange møder kan klares virtuelt samt hjemmearbejdspladser er muligt i højere grad. Peter Venslev

Lillian Larsen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Men det er jo ren teori at holde trafikpolitik adskilt fra andre overordnede linier.

Der er en årsag til, at folk færdes i trafikken og hvor meget og hvor langt, de skal færdes. Trafik og transport hænger uløseligt sammen med arbejdsmarkedspolitik og med boligpolitik. Jo flere mennesker i lønarbejde, jo flere mennesker har brug for transport. Og transportens omfang i forhold til arbejdspladser hænger uløseligt sammen med de boligkvarterer, hvor medarbejderne bor. Og det hele hænger sammen med ulighedspolitikken.
Jeg læste lige om et boligområde i Vejles opland, hvor byggegrundene sælges til mellem 1.4 - 1.7 mio kroner. Området ligger i udkanten af området, hvor der ligger eventyrligt mange næsten ens typehuse i forvejen.
Alle disse mennesker skal have mindst en bil pr. husstand for at komme til/fra arbejde og det har de sikkert pænt råd til, når de har formue til at købe byggegrunde til ca. 1.5 mio kr + hus og ligusterhæk. Der har vi så allerede forviklingerne med boligpolitik, arbejdsmarkedspolitik hvor en husstand kræver 2 indkomster og ulighedspolitikken, hvor nogen har økonomi til at købe en byggegrund til 5 x årsløn for lavtlønnede, ind over den rene trafikpolitik.

Jeg kan ikke se, at politikkerne kan skilles ad.
Hele mekanikken hænger sammen i enkæmpe gordisk knude

Lillian Larsen, Viggo Okholm, Steen Obel og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

Forestil jer et Danmark hvor min. 50% af godstransporten er flyttet fra motorvejene og nu transporteres om natten på skinner, trukket af eldrevne lokomotiver.