Læserbrev

Vi skal bygge højere i byerne, hvis vi vil skabe et bæredygtigt landbrug

Et bæredygtigt landbrug kræver mere plads end det konventionelle. Derfor er det helt afgørende, at vi ikke mindsker landbrugs- og naturarealet til fordel for plads til boliger, hvis vores landbrug skal blive bæredygtigt. Højere huse er vejen frem, skriver professor emeritus Erik Steen Jensen og professor Henrik Hauggaard-Nielsen
Debat
29. november 2021

Den dyrkede jord er grundlaget for produktionen af hovedparten af vores fødevarer. Landbrugsarealet for fødevareproduktion udgør cirka 60 procent af det danske areal. Det er en stor del af Danmark, men det bliver gradvist mindre – primært på grund af et reduceret intensivt dyrket areal, og fordi vi har brug for flere boliger. For ikke at inddrage mere værdifuldt landbrugsareal, må byernes udvikling have fokus på at bygge i højden.

Fra 2011 til 2018 blev landbrugsarealet reduceret med cirka to procent – cirka 47.300 hektar. På dette areal kunne der have været produceret fødevarer nok til et helt års forbrug for cirka 193.000 danskere med en gennemsnitlig dansk diæt eller mere end det dobbelte med en vegetarisk diæt.

Naturarealet (hede, klitter, enge, moser osv.) blev dog kun forøget med 21.600 hektar fra 2011 til 2018 og udgør i 2018 cirka ni procent af Danmark. Skovarealet opgøres separat og har udgjort en relativt stabil andel på omkring 15 procent i perioden. Så hvad er der sket med det resterende areal på 25.700 hektar? Det som ikke længere er landbrugsjord, men som heller ikke er natur eller skov?

Disse hektarer er hovedsageligt blevet til bebyggede områder og veje. Det bebyggede areal udgjorde således 14 procent af Danmark i 2018. Men der er stor forskel på landbrugsjordens skæbne. I nogle kommuner er landbrugsarealet langt overvejende blevet til bebyggede områder, mens andre kommuner har prioriteret naturarealer over bebyggelse.

I takt med den bæredygtige omlægning forventes det, at landbrugets arealforvaltning skal blive multifunktionel. Det vil sige, at ud over at producere sunde fødevarer med et mindre klimaaftryk, skal landbruget også medvirke til at sikre rent drikkevand, reducere tabet af biodiversitet og af næringsstoffer til vandmiljøet.

En større grad af multifunktionalitet kræver blandt andet en gradvis reduktion af mekanisering, pesticider og handelsgødning. Men det kræver også en større mangfoldighed af afgrøder og bedre harmoni mellem areal og husdyrhold. Derfor må produktionen pr. arealenhed ved nye dyrkningsformer forventes at være mindre. Det kræver altså mere frugtbar landbrugsjord at drive et multifunktionelt og mere bæredygtigt landbrug.

Derfor bliver vi nødt til at tænke i at bygge højere huse, når der skal bygges flere bæredygtige boliger. Således undgår man at inddrage flere naturarealer og mere landbrugsjord af god kvalitet, som vi får brug for i den bæredygtige omlægning.

Erik Steen Jensen er professor emeritus i bæredygtige landbrugssystemer

Henrik Hauggaard-Nielsen er professor i klimatilpasning og modvirkning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Om hektarer der er blevet til bebyggede områder OG VEJE.
Glem ikke vejene der anlægges i takt med misligholdelsen, mildest talt, af den kollektive trafik!

Fx: i den såkaldt bæredygtige forstad klods op ad Hedehusene station har man bygget 3 store P-huse og anlagt et væld af P-pladser. Til sammenligning: 1 fælles legeplads plus skolens - uden for skoletidens frikvarterer (den er til gengæld for lille allerede før skolen er færdigudbygget… men skolen har både stor P-plads og P-kælder. Nb skolen ligger under 10 minutters gang fra stationen, o.k. når ellers der går tog, og fem fra nærmeste busstoppested.)
Tænker, det ikke er et enestående tilfælde…

Anne Søgaard, Eva Schwanenflügel, Stella Nielsen, Thomas Tanghus, Knud Anker Iversen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Fra 2011 til 2018 blev landbrugsarealet reduceret med cirka to procent – cirka 47.300 hektar. På dette areal kunne der have været produceret fødevarer nok til et helt års forbrug for cirka 193.000 danskere med en gennemsnitlig dansk diæt eller mere end det dobbelte med en vegetarisk diæt.

Det kommer sandelig an på dyrkningspotentialet på de 2% af landbrugsarealet, som er taget ud. Er det lavbundsjorde, som nu bruges som bufferareal/vådområder, så dræningen af andre marker kan foregå uden at der udskylles for mange næringsstoffer til vandløbene?
Og som der skrives ovenfor - er det arealer som i omfattende grad bruges til biler og transport?

Jeg er sådan set enig i at parcelhusbyggerierne på nyudstykkede grunde fylder for meget omkring de store byer.
Måske hænger det sammen med at en hel del ejendomme i landsbyer og i landegne forfalder FORDI man nedlægger offentlig transport, skoler og arbejdspladser, som ikke ligger lige op ad en motorvej (motorveje som fylder i landskabet)

Måske er artiklen redaktionelt forkortet, for den er utilstrækkelig og simpel ift. et komplekst emne.

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Niels Peter Nielsen, Stella Nielsen, Per Klüver, Kirstine Knudsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

I New Zealand planlægger de, at forbyde opførelsen af en-familiehuse i og omkring de store byer. Dette dog primært pga boligmangel, men bivirkninger kunne komme naturen til gode.
https://brandondonnelly.com/2021/10/26/new-zealand-just-abolished-single...

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og Niels Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Carl S. Rasmussen

I opgørelsen mangler inddragelse af en omsiggribende, tilsyneladne i stor vækst, sluger af landbrugs jord.
Nemlig den hastig voksendende anlæggelse af solselleparker på fin landbrugs jord.
Der i en forbindelse med et stigende behov for produktions jord, egentlig er vandvitig at tillade.

Henrik Hauggaard-Nielsen

Debatindlægget er markant forkortet på debatredaktionens foranledning, hvilket gør at der er problemstillinger som fremstår forenklede.

Ikke kun udvidelse af det bebyggede areal, men også nødvendigheden af at inddrage landbrugsjord og naturareal til veje og lignende bør nøje overvejes. ”Veje og lignende” indgår i de 14% areal som er nævnt i artiklen fra Danmarks Statistik (NYT: Landbrug fylder lidt mindre, byer og natur vokser - Danmarks Statistik).

Vi er enige i at udtag af landbrugsjord til solcelleparker bør nøje gennemtænkes. Det var et punkt i det oprindelige indlæg, som der desværre ikke blev plads til. Når jord inddrages til solcelleparker bør der ved etablering være en plan for multifunktionalitet. Dvs. udover at producere el bør arealet have andre funktioner, for eksempel at øge lagringen af kulstof i jorden, forbedre jordens frugtbarhed og/eller at øge biodiversiteten over og under jorden ved dyrkning af forskellige flerårige urter.

Jordens frugtbarhed/kvalitet har betydning for produktionspotentialet. Vi er ikke bekendt med kvaliteten af den landbrugsjord, som er udtaget mellem 2011 og 2018, men går ud fra at den har en varierende frugtbarhed. Vi formoder, at de produktionsdata som indgår i ”Pan-European environmental sustainability indicator database” som er anvendt af Mertens et al 2019 (Dietary choices and environmental impact in four European countries) og som citeres i ”Råd om bæredygtig sund kost - Fagligt grundlag for et supplement til de officielle kostråd”, DTU Fødevareinstituttet, side 34-35, 2020 , til at beregne arealanvendelse ved forskellige diæter, ligeledes baserer sig på et gennemsnit af udbyttepotentialer for de enkelte fødevarer.

Henrik Hauggaard-Nielsen
Erik Steen Jensen

Ete Forchhammer

Jeg forstår ikke helt din modstand mod at udvide antallet af parkeringspladser omkring Hedehusene station. Sådanne parkeringsplader er jo netop forudsætningerne for at bilister kan parkere deres bil ved stationen og tage offentlige transportmidler resten af vejen til deres arbejdsplads/uddannelsessted. Det ville nedbringe behovet for yderligere udbygning af vejene

Hvis argumentet er, at bilisterne også bør tage offentlige transportmidler til Hedehusene station, er det en anden diskussion. Den kan vi tage en anden gang.