Kommentar

Centralbankerne skal have mandat til at arbejde aktivt for den grønne omstilling

Centralbankerne er en vigtig aktør i at nå målet om CO2-neutralitet. Derfor skal de have klare klimamandater, så investeringer i kulstofindustrien ikke længere favoriseres, skriver specialestuderende Scott Speer og Emil Samuelsen i dette debatindlæg
Bank of England har som den første europæiske centralbank fået et klimamandat, hvor man forpligter sig til målet om klimaneutralitet.

Bank of England har som den første europæiske centralbank fået et klimamandat, hvor man forpligter sig til målet om klimaneutralitet.

Ray Tang

Debat
15. november 2021

Så længe centralbanker går med til at finansiere virksomheder og fossile energikilder, som de gør i dag på baggrund af deres nuværende sikkerhedsregler for virksomhedsobligationer, når vi aldrig målene i Parisaftalen.

Centralbankforskeren Daniela Gabor har i både danske og europæiske medier udtalt, at centralbanker er med til at forværre klimakrisen. Den Europæiske Central Bank, ECB, er med sin nuværende pengepolitik og sikkerhedsramme for lån med til at skabe en kulstofindustriskævhed.

Skævheden opstår, fordi ECB ved såkaldte haircuts rangerer ’brune’ obligationer som mindre risikable at investere i end grønne, og derfor som skabende bedre indtjening for investorer. Dette udsætter det finansielle system for klimaforandringernes økonomiske fare og fører til finansiel ustabilitet.

ECB er et eksempel på de problemer, centralbanker skaber i den nuværende klimakamp. Tidligere i år kunne det dokumenteres, at ECB havde støttet aktiver på 300 milliarder euro til fordel for over 60 virksomheder, herunder Shell, Total, Eni, OMV og Repsol. Det er ikke første gang, ECB har haft problemer med sine investeringer.

I 2017 fik banken en påtale af EU om indirekte at have krænket EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Her havde man lavet omfattende fejl, hvilket havde medvirket til miljøforringelse, børnearbejde, udnyttelse af arbejdere og handel med våben.

I dag arbejder ECB ifølge den selv med et øget fokus på at gøre mere for klimaet. ECB blev i 2018 medlem af The Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System (NGFS).

I juli 2021 kom den med et udspil til en grønnere pengepolitik. Udspillet indeholder dog langtfra den nødvendige handling, som klimakrisen kalder på. Daniela Gabor mener, at de med udspillet fralægger sig ansvar og at et mere ambitiøst udspil havde været ventet.

Udspillet manglede en forpligtelse til målet om at reducere CO2-udledningen til nul og blive klimaneutral.

Bankernes klimaansvar

Den voksende konsensus om, at klimaspørgsmål er direkte relateret til økonomi, gør det muligt at diskutere, hvad centralbanker kan gøre, bør gøre og skal gøre for at skabe en langsigtet finansiel stabilitet.

Anerkender man den direkte sammenhæng mellem klimarelaterede spørgsmål og finansiel (u)stabilitet, bliver det også tydeligt, at centralbanker skal spille en aktiv rolle i forebyggelsen af ​​de nævnte spørgsmål. Dermed banes vejen for øget proaktivitet.

Negative eksternaliteter’ bruges om fænomener, såsom kulstofemissioner, hvor den enkelte udleder ikke selv betaler for de negative ’ydre’ virkninger af en sådan forurening. Et middel mod denne eksternalitet har været en foreslået beskatning af CO2-udledning. Erkendelsen af at centralbanker spiller en rolle i klimakrisen har givet en ændring i diskursen inden for de seneste par år; centralbankerne skal spille en aktiv rolle og tilskyndes af nationale regeringer til at handle.

Bank of England har som den første europæiske centralbank fået et klimamandat, hvor man forpligter sig til målet om klimaneutralitet. Det kan forhåbentlig være med til bane vejen for andre banker.

Mandatet er givet med henblik på at nå Englands mål om at være klimaneutralt i 2050. Mandatet giver banken autoritet til at være involveret i alle dele af regulering og økonomisk politik.

Klimakrisen skal anerkendes som finansiel risiko

Et stort skridt for den grønne omstilling kom i 2017, da NGFS blev oprettet for at skabe et grønnere økonomisk system.

På nuværende tidspunkt har 100 centralbanker og 16 supervisere fra hele verden tilsluttet sig NGFS.

I 2019 kom det første store opråb fra NGFS om at få flere grønne centralbanker på dagsordenen. Og i år har NGFS og dets samarbejdspartner oprettet Climate Training Alliance (CTA), der fremadrettet skal hjælpe med at opbygge den globale finansielle modstandsdygtighed over for klimarisici.

Mange centralbanker i Europa har uden tvivl haft et snævert mandat i årtier nu, med den ene hensigt at holde en lav og stabil inflationsrate.

Fremtidens diskussion handler om, hvordan den finansielle risiko kategoriseres i forhold til klimarelaterede aktiviteter. Der arbejdes med emnet internationalt, og vi ser allerede tiltag fra centralbanker, der opbygger bæredygtige politikker, får kortlagt deres CO2-aftryk, stresstester for klimarisiko og sælger tunge CO2-obligationer.

Det er stadig ikke nok, men i det mindste er centralbanker begyndt at arbejde med disse problemstillinger.

Endvidere skal der ikke kun snakkes om CO2-aftryk, men også fokuseres på biodiversitet og andre klimarelaterede problemer.

Vi skal have flere ambitiøse og konkrete tiltag fra centralbankerne, så de kan løfte deres del af klimakampen.

Vi håber, at flere centralbanker gives nye klimamandater, da de er en vigtig aktør for at nå målet om CO2-neutralitet. Der er brug for, at både regeringer og store institutioner arbejder sammen for at nå i mål.

Scott Speer og Emil Samuelsen studerer Global Studies og International Development Studies og skriver speciale om Green Central Banking på Roskilde Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jep. Læs også gerne Kim Stanley Robinson "Ministry for the future", der går endnu videre ved at erstatte petrodollaren med en block-chain valuta bygget på mængden af CO2 "puttet tilbage i jorden".