Kommentar

CEPOS i forsvar mod Pelle Dragsted: Kapitalismen har gjort verden til et meget bedre sted

Udbredelsen af den kapitalistiske markedsøkonomi har de seneste årtier løftet hundredvis af millioner af mennesker ud af ekstrem fattigdom. Og den globale ulighed har ikke været lavere i 140 år. Man bør være meget varsom med at udskifte så succesfuld en model, skriver cheføkonom og vicedirektør i CEPOS Mads Lundby Hansen i dette debatindlæg
Som følge af markedsøkonomi er verden blevet et markant bedre sted – hvis man vel at mærke har fokus på bekæmpelse af fattigdom, ulighed og skabelse af velstand, skriver cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, i dette debatindlæg.

Som følge af markedsøkonomi er verden blevet et markant bedre sted – hvis man vel at mærke har fokus på bekæmpelse af fattigdom, ulighed og skabelse af velstand, skriver cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, i dette debatindlæg.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Debat
24. november 2021

Enhedslistens Pelle Dragsted skriver i Information den 18. november, at »kapitalismen er fucked« og at ingen vil forsvare kapitalismen. Det er forkert. Jeg vil her levere mit forsvar for kapitalismen.

Kapitalismen er grundlaget for den velstand og velfærd, vi oplever i Danmark, Vesten og efterhånden – heldigvis – også andre steder i verden. Der findes ikke et økonomisk paradigme, der er bedre til at skabe velstand og forbedrede levevilkår for befolkningen.

På verdensplan er markedsøkonomi blevet stadig mere udbredt, blandt andet fordi tidligere socialistiske økonomier i Kina og Indien er overgået til markedsøkonomi. Det har løftet hundredvis af millioner af mennesker ud af armod og ekstrem fattigdom. Den ekstreme fattigdom er således ifølge Verdensbanken faldet fra 1,9 milliarder mennesker i 1990 til cirka 700 millioner i dag.

Betragter man verden, som var den et land, er forskellen mellem rig og fattig blevet markant mindre de seneste årtier, fordi den udbredte overgang til markedsøkonomi i fattigere lande har løftet deres velstand. De fattigere lande har således oplevet højere økonomisk vækst end de rige lande. Og den globale ulighed har ikke været lavere i 140 år. Verden er altså som følge af udbredelsen af markedsøkonomi de seneste årtier blevet et meget bedre sted, hvis man vel at mærke har fokus på bekæmpelse af fattigdom, ulighed og skabelse af velstand.

Løftet fra armod til velstand

Markedsøkonomien har løftet arbejderen fra elendighed til velstand. Alene siden 1994 har en LO-arbejder i lejebolig oplevet en stigning i sit rådighedsbeløb på 32 procent. Dertil skal lægges oparbejdelsen af en betydelig pensionsformue, som har gjort ham til medejer af store kapitalistiske virksomheder som eksempelvis Danske Bank, DSV og Microsoft. Og generelt har alle grupper i det danske samfund oplevet en betydelig fremgang i velstanden siden 1994.

Kun unge dagpengemodtagere (på grund af Nyrup-indgreb) og unge kontanthjælpsmodtagere (på grund af Mette Frederiksen-indgreb) og flygtninge (på grund af Løkkes integrationsydelse) har oplevet fald i levestandarden siden 1994. Men det er politik. Markedet har medført et stort velstandsløft for næsten alle.

På forskellige kapitalismeindeks kommer Danmark ind på en meget høj placering. Målt på parametre som håndhævelse af den private ejendomsret, bekæmpelse af korruption, regulering og åbenhed for frihandel klarer vi os rigtig godt. På skatte- og udgiftstryk klarer vi os dårligt, men samlet set er vi et relativt kapitalistisk land og i nogle målinger mere end USA.

Venstreorienterede som Pelle Dragsted overser, at profitmotivet er en enorm driver af innovation og teknologiske fremskridt. Og denne driver genererer velstand, som deles af de mange. Nobelprismodtager William Nordhaus har opgjort, at iværksættere kun formår at indfange beskedne to procent af den samlede velstandsgevinst ved innovation – resten går til alle os andre i form af lavere priser, større udvalg, bedre kvalitet og så videre.

Gigantisk motor for velstand

Forskellige venstreorienterede økonomer har fremlagt forslag, der skal korrigere kapitalismen. For eksempel har den ekstremistiske venstreorienterede franske økonom Thomas Piketty foreslået en formueskat på op til 93 procent. Det er et konfiskatorisk skatteniveau, der kan lukke betydelige dele af det private erhvervsliv. For eksempel får Keld Kirk Kristiansen (medejer af LEGO) i løbet af seks år reduceret sin formue fra 54,5 milliarder kroner til 0,1 milliarder kroner som følge af Pikettys forslag.

En så hård beskatning af formuer vil føre til en massiv kapitalflugt fra Danmark. Man må forvente, at store dele af dansk erhvervsliv ville flytte til udlandet. Forslaget vil også virke stærkt hæmmende på iværksættere, som skal overveje, om de skal yde en meget stor indsats for at finde på nye ideer og omsætte dem til varer og tjenester og løbe en meget stor risiko derved, hvis stort set hele gevinsten alligevel bliver beskattet væk, hvis det går godt.

Hvis skatten indføres på EU-plan, vil det medføre kapitalflugt ud af EU. Forslaget vil have en markant negativ effekt på investeringer i ny teknologi, maskiner med videre. Det vil markant sænke produktivitet og velstand for almindelige mennesker.

Man bør være meget varsom med at udskifte en model, der genererer de skitserede gevinster. Selvfølgelig kan man ud fra politiske præferencer diskutere, hvor højt skattetrykket skal være, og hvor stor den offentlige sektor skal være. Men at udskifte grundlaget for den store velstand – markedsøkonomien – ville være en kæmpe fejl. Markedsøkonomien har via den private ejendomsret og profitmotivet vist sig at være en gigantisk motor for velstandsskabelse.

Ud over at have skabt stor velstand er de kapitalistiske lande også de lande, som har givet borgerne den største frihed til at leve deres liv i overensstemmelse med egne ønsker. Det er ikke noget tilfælde, da kapitalismen i sin essens er frivillige aftaler mellem frie borgere. Modstykket har man set i Østeuropa, hvor man prøvede at skabe et alternativ til kapitalisme og vestligt demokrati. Det har uden undtagelse ført til undertrykkelse, ufrihed og fattigdom. Og det blev forkastet af befolkningerne i Østeuropa.

Mads Lundby Hansen er cheføkonom og vicedirektør i CEPOS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Kapitalismen ville være en succes, hvis den ikke ødelagde verden og opbrugte ressourcerne.

Hans Martens, Erik Nissen, Krister Meyersahm, Torben K L Jensen, Niels Peter Nielsen, Mads Horn, Søren Henrik Jepsen, Anne-Marie Esmann, jens christian jacobsen, Kirsten Riisom, erik pedersen og Ernst Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvad er velstand værd for middelklassen overfor for syge menneskers midhandling på jobcentrene?
Hvad er velstand værd, når klimaet tilter?
Hvad er velstanden værd, når samfund skal gardere sig imod klima-flygtninge?
Hvad er Mads Lundbys egen velstand værd, når han ikke formår at redde overlevelsen af bare en lillebitte del af et økosystem?

Kapitalister som CEPOSlobbyen kan tælle deres penge og nyde tallene på deres skærme, men de kan ikke spise dem.
De ved det bare ikke.
Endnu.

Hans Martens, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Torben K L Jensen, Niels Peter Nielsen, Mads Horn, Anne-Marie Esmann, Kirsten Riisom, erik pedersen, Ernst Petersen, Søren Christensen, Steen Obel, Lillian Larsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Du har helt ret, Mads Lundby Hansen.

Grådighed er godt. Grådighed er rigtigt. Grådighed virker.

Morten Hjerl-Hansen

Min erfaring er at det især er mennesker der blafrer i de nære relationer og således på en dyb måde er et koldt produkt, en usælgelig vare der ikke kan få et ben til jorden på kødmarkedet, komme til orde over en øl hvor man vender realiteterne stille og roligt, (og hvor jeg dog i øvrigt hader portrætfotografier hvor man kan se hænderne i bevægelse), som drømmer så stort at drivhusgassen i luftballonen der skal løfte dette hinanden op, ånd!, erstattes af et så ordinært surrogat som løgn og menneskekulde. Forfatterskoleadlede infantilister som ”stjerneforfatteren” Tone Schunnesson, tak, endnu engang, litteraturredaktør Peter Nielsen, for din svagelige dømmekraft, ligeledes fra dagens avis, er tilsvarende uduelige til at være i øjenhøjde i de nære relationer idet hun slet ikke orienterer sig efter hinanden. Det må have været et helvede at have hende i terapi fire gange om ugen, en form for chok.

Mine kære to små ypperstepræster. Sidder vi godt begge to, Tone? Hr Mads? eller er der små tegn i sol og måne på at jeres nærmeste vender jer ryggen? Mortens recept: Det bør alle gøre der er førstehåndsvidner til Teslakøb, for Elon Musk er ulighedens Hitler. Kapitalfonde er på massivt opkøb af dansk landbrugsjord. Hvad siger Hr. Mads? Tone op på skødet af hyggemads og hun indrømmer det selv i sin bedøvende artikel. Mads dog, du ved jo ikke en blævrende skid om ulighed for du ser ikke nedslagtningerne, du ser ikke forarmelsen by acquaintance men hører om den by description. Og der er ingen evidens for at du har brugt de tre, om man så må sige, pligteftermiddage på at læse Pelle Dragsteds nye positive og, tør jeg sige, evidensbaserede bog før du plaprer op. Ingen. Pelle Dragsteds pointe er at vi skal tage det bedste fra kapitalismen og det bedste fra socialismen. Det er da forholdsvist stilfærdigt. I er grusomme i CEPOS. Der er ingen følsomhed. Ingen. Men søde venner, dæmoner de flikser og flakser og i jeres hænder flyver de bort. Men de kommer tilbage med syv gange to venner. Tone du er blevet dømt af verden. Det var en krank skæbne, det var bedre at du blev dømt af mennesker. Nu er du blevet eksistentielt ukurant fordi du i bund og grund ikke bryder dig stort om mennesker. Jeg kender dig ikke. Jeg har ingen lyst til at kende dig. Det skæpper godt i forfatterkassen at ”stå op imod den hele verden” eller hvad du indbilder dig at gøre. Å ja midnatstime i november, du er nu engang fliksende og flaksende. I er ikke børn af kapitalismen Mads og Tone. I er frugter. I er ligesom æbler uspiselige. Alle har smagt jer. Og ind imellem vakler en gamling hen til jer i køledisken og griber om jer med hæslige hænder og skwish!

Egon Stich, Anne-Marie Esmann, Just Worm og Kirsten Riisom anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Cepos spin er som sædvanligt meget langt fra den virkelighed som størstedelen af jordens befolkning lever i. Læs vigtig artikel fra OXFAM IBIS. Citat fra artiklen: FN’s egen særlige rapportør for ekstrem fattigdom og menneskerettigheder Phillip Alston påpeger i rapporten, at eventyret om fattigdommens snarlige udryddelse er blevet brugt som et argument for at fortsætte ’business as usual’: Fokus på økonomisk vækst, deregulering, privatiseringer og lavere skatter for virksomheder og de mest velhavende. Et system, vi nu endnu en gang kan konstatere, ikke fungerer efter hensigten, men skaber større afstand mellem rig og fattig, nord og syd, magthavere og borgere. https://oxfamibis.dk/fattigdommen-er-slet-ikke-udryddet/?fbclid=IwAR0grj...

Hans Martens, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Niels Peter Nielsen, Torben K L Jensen, Mads Horn og Torben Skov anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Kolonialismen havde en enorm negativ indvirkning ikke kun på økonomierne, men også på de sociale og politiske systemer i de koloniserede lande. Som et resultat faldt deres økonomier langt bagud indtil midten af ​​det 20. århundrede. Efter uafhængigheden 1950-90 begyndte de tiidligere koloniers økonomier at vise højere vækstrate. Men væksten selv i de mest succesfulde af de tidligere kolonier har slet ikke kunnet følge med væksten i vestens økonomier. Bortset fra de to største, mest magtfulde og mest modstandsdygtige over for de neoliberale politikker fra vestens globale institutioner – Kina og Indien.
Så meget for CEPOS' tilbagevendende genfortolkning af historien.

Mads Horn, Torben Skov og Anne-Marie Esmann anbefalede denne kommentar

Lad os for et øjeblik købe Mads Lundby Hansens skønmaleri om kapitalismen der hiver folk ud af fattigdom og giver frihed.

Problemet er, at selv hvis kapitalisme er god, så bygger den på en antagelse om evig vækst, og evig vækst er ikke mulig i et lukket system som jordkloden.

Som science fiction fan piner det mig at sige det, men import af ressourcer fra rummet er ikke realistisk i tide til at rede klodens økosystem.
Derfor er udvidelse udad, noget der tidligere har redet modellen, ikke mulig.

Afkobling af fysisk vækst og monetær vækst har heller aldrig været gjort i praksis noget sted på kloden.
Det ville kræve at øget velstand ikke kunne veksles til materielle goder.

Lundby Hansen skylder os derfor en forklaring på hvordan han forestiller sig en kapitalisme uden vækst.

Der er klart dele af verden der mangler grundlæggende infrastruktur og sundhed, så vi kan ikke bremse væksten i morgen, men det er lige så klart at vi ikke kan fortsætte selv om vi lokalt har det godt lige nu.

Hvad gør vi rent praktisk Mads?

Steen K Petersen, Poul Erik Pedersen, Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Niels Peter Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er fortiden og adgang til uanede og ubegrænsede ressourcer, der taler. Man kan da ikke i vore dage skamrose det herskende system uden at forholde sig til, hvad naturgrundlaget kan bære.

Niels Peter Nielsen

Det er ikke kapitalismen (markedssystemet), men neoliberalismen (ideologien) som ingen vil forsvare. Ville du, Mads Lundby Hansen?
Det er på trods af den grådige neoliberale globaliseringspolitik baseret på evig vækst for de rigeste, at det har været muligt for flere fattige befolkninger at kunne hæve deres levestandard. Og på trods af frihandelsregler, der betød "frihed til at undertrykke" de fattige handelspartnere.
Skulle der mon være et mål eller hensigt i neoliberalismen, der sigter efter at udrydde sult, fattigdom?
Fandtes et sådant mål, var det nået i 90-erne, men det findes ikke.
Derimod har neoliberalismen banet vej for så ekstrem rigdom på stadigt færre hænder, at demokratiske staters lovgivere nu efterhånden kan "opkøbes" af de magtfulde superrige og deres koncerner. Fx har USA fungeret som et "oligarki med ubegrænsede midler" ifølge Princeton-akademikeres analyser i 2014 - ikke et demokrati.

Det er som om kapitalismen nu fremstilles som et universelt markedssystem, fordi den topstyrede østeuropæiske planøkonomi tydeligvis ikke fungerede. Men hvorfor skulle der kun findes dette ringe alternativ?
Sæt nu vi valgte (forsøgsvis) at regulere en økonomi ud fra direkte demokratiske afstemninger på oplyst grundlag, som har været teknisk muligt de sidste tyve år?
Her vil Lundby Hansen nok komme ind og true med kapitalflugt fra Danmark. Og hvad så? Han må først bevise, at skattelettelser for de rigeste har kunnet medføre større beskæftigelse. Dette ligner snarere en neoliberalistisk myte.

Kapitalismen er årsagen til der stadig findes fattige.
Kapitalismen opdeler mennesker efter mængden af deres penge.
Kapitalismen vinder dog kapløbet om hurtigst at opbruge verdens-ressurcerne.
Kapitalismen er årsagen til de fleste krige, også religionskrige (de er meget profitable).
Kapitalismen fastholder de rige på toppen
Kapitalismen Ønsker kun den viden der forøger økonomien.
Kapitalismen fastholder myten om socialismen er grim og ikke til alles bedste.
Kapitalismen ønsker ikke fakta kun penge.

Mads Lundby Hansen har fuldstændig ret. Når det går bedre i store dele af verden er det fordi landene har fået meget mere markedsøkonomi og mindre ødelæggende socialisme.

@Ulrik Hermann.

Det er vist set fra et meget lille syns-punkt.

Hvor- og hvilke store dele af verden går bedre pga markedsøkonomi?

At det går relativt godt for en fjerdedel af verden, er for det første på bekostning af de tre andre fjerdele der har det relativt dårligt og ikke mindst, er det da udelukkende kun en sandhed hvis materialisme er målestokken.

Det er en kendt sag at velstand gør at mennesker har tid, råd og overskud til at fokusere på eksempelvis klimaet.

Derfor mere rigdom tak, og gerne til mange flere mennesker.

Mvh
Thomas

Lise Lotte Rahbek

Det er en kendt sag, at mennesker med mange penge forbruger ufatteligt mange af jordens ressourcer i et accelererende tempo.

Det er somom dumheden/forblindelsen accelererer ligefremt proportionalt med forbruget.

@Mads Horn,
Den praktiske løsning på ressourceproblemerne er bedre materiale styring.
Indføre produktionsmetoder, der skaber en cirkulær økonomi, så alle de fysiske materialer genanvendes om og om igen, så intet går til spilde. Ligesom som i naturens eget kredsløb. Affald findes ikke. De muligheder øges i designfasen for de produkter vi anvender. Derudover skal al energi der anvendes selvfølgelig være sol/vind osv drevet. Altså med basis i solenergien der rammer jorden konstant. Det kaldes blandt andet cirkulær økonomi, vugge til vugge. Om kapitalismen kan komme dertil? Måske.
Det var den praktiske side af problemet. Så er der den menneskelige ulighed, som er et andet problem, som skal løses politisk ikke økonomisk.

Mikael Velschow-Rasmussen

Bare lige for at slå en pæl igennem en myte ...

Grunden til menneskehedens fremskridt set i det historiske perspektiv er selvfølgelig ikke kapitalismen, men mennskets kreativitet, virksomhed og teknologiske fremskridt.

Det herskende markedssystem bestemt af kapitalen og eliten har i tidens løb haft nogle forskellige navne (fx: slaveri, feudalisme, kapitalisme), men er basalt set et udtryk for den samme magtrelation.

Igen ... ALLE menneskelige fremskridt skyldes teknologi !

@Mikael Velschow-Rasmussen.

Teknologi og større bevidsthed.