Læserbrev

Debatten om kødets rolle i fremtidens fødevareproduktion skal være baseret på videnskab

Jeg ønskede at starte en debat om fremtidens fødevareproduktion baseret på naturvidenskab fremfor benægtelse. Siden jeg i forrige uge skrev et indlæg i Information, er en lille plante dog blevet til fem høns, skriver generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer Dragsdahl
Debat
8. november 2021

I forbindelse med mit indlæg om plantebenægtere den 27. oktober har Iben Krog Rasmussen i sit svar den 3. november desværre fået gjort en lille plante til fem høns.

Mit indlæg var et ønske om, at debatten om fremtidens fødevareproduktion baseres på naturvidenskab, ikke fantasteri og benægtelse, og at præmissen for debatten derfor må være, at der skal være færre landbrugsdyr og flere planter. Jeg henviste til, at olieindustrien i mange år fik alt for frit spil til at underminere forskningen om klimaforandringer, hvilket har forsinket omstillingen i et omfang der betyder, at vi er på vej mod temperaturstigninger på tre grader.

Plantebenægternes tilsvarende frie spil har alvorlige konsekvenser. Forskere fra blandt andet Harvard har regnet ud, at hvis kosten omlægges, og de sparede landbrugsarealer i stedet anvendes til skov, så kan der opsuges, hvad der svarer til 16 års samlede globale CO2-udledninger. Og verden kan købe sig dyrebar tid.

Min egen oprindelige overskrift var »Plantebenægterne er vor tids klimabenægtere«. Information lavede den om til: »Vi bør ikke give taletid til dem, der hævder, vi kan fortsætte vores enorme kødforbrug«. Jeg skrev dog blot, at ’man skulle tro’, at medierne ville afvise at give dem taletid. Ligesom jeg opfordrer til »selvransagelse« blandt medierne, når plantebenægtere får et »uvidenskabeligt spillerum«.

Hos Iben Krog Rasmussen er det blevet til, at jeg mener, »at vi ikke skal give taletid til dem, der mener, at vi i Danmark skal fortsætte med at producere mælk og kød«. Desuden skriver hun, at »alle mennesker bør kunne få taletid, uanset om de spiser kød eller ej«.

Hos Information har Iben Krog Rasmussens indlæg i papirudgaven fået overskriften: »Kødspisere har også en plads i den offentlige debat« og i webudgaven: »Selvfølgelig skal man have taletid, selv om man spiser kød«.

Og sådan blev en lille plante til fem høns.

Jeg har i 10 år holdt foredrag, hvor jeg blandt andet henviser til flere beregninger, der alle viser, at man godt kan producere lidt kød bæredygtigt, hvis det er baseret på ikkedyrkbar jord og restprodukter. Men det er kun en brøkdel af den nuværende kødproduktion.

Jeg ønsker, kort sagt, en videnskabeligt funderet debat.

Rune-Christoffer Dragsdahl generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ingeborg Hesselager

God ide med videnskabelig funderet debat. Du skriver at sparede landbrugsarealer i stedet anvendes til skov, så kan der opsuges co2. Det er også et videnskabelig faktum at permanente græsarealer ( enge, "grassland") opsuger mindst lige så meget co2 som skov. I Californien er man inde på, at pga de mange skovbrande er græsarealer mere pålidelige som "carbon sink". Så kære vegetarer, skulle vi ikke være så nuancerede og erkende, at køer der lever af græs på permanente græsarealer ( bl.a. dem som regeringen vil udtage af almindelig drift) er en god ide- der skal selvfølgelig være et passende antal. For tiden er der her i landet under 1,5 million- meget beskedent i forhold til svin og høns (der jo "spiser menneskemad", primært korn). Så stop lige hetzen mod køerne. Peter Venslev

Ingeborg Hesselager / Peter Venslev der er jo også den akutte biodiversitetskatastrofe at forholde sig til. Vi har derfor behov for blivende skov
Mvh Hanne Pedersen

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Peter, det er ganske rigtigt, at kvæg kan være mere ressourceeffektivt end grise og kyllinger, netop fordi kvæg kan anvende arealer, der ikke kan opdyrkes. Det er da også primært kvæg, der tænkes på, når det drejer sig om muligheden for en begrænset kødproduktion.

Derimod er din påstand vedr hvad der optager mest CO2 noget mere kontroversiel. Når forskere normalt regner med skovrejsning ifm. 'carbon opportunity cost' (hvor meget CO2 der kan opsuges, hvis jorden ikke dyrkes), er det fordi, man vurderer, at det samlet set giver det største optag.

Nogle træer kan senere laves til tømmer, der kan anvendes i trækonstruktioner, hvormed der kan optages endnu mere.

Mht skovbrande er det muligvis et relevant argument lokalt i kontekster med stor risiko for skovbrande, men jeg har ikke hørt det anvendt i globale beregninger.

I øvrigt er det jo kun en ganske begrænset kødproduktion ift den nuværende, der er mulig ved græsning.

Men jeg tror skam ikke, at vi er så uenige.

Vh
Rune-Christoffer