Klumme

Folkeskolen har brug for et forældreoprør, hvis alle børn skal lykkes

I 1950’erne var lærerens opgave at forsøge at lære alle børn at læse og skrive, og dem, der ikke lærte det, var for dumme. I dag er ambitionen, at alle børn skal lykkes. Alligevel tror vi, at vi kan lave skole på stort set samme måde. Der er brug for en forældrebevægelse, skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i dette debatindlæg
Debat
30. november 2021
Vores folkeskole er opbygget strukturelt fuldstændigt på samme måde som i 1950’erne, da samfundets ambition på vegne af børnene og skolen var langt lavere, skriver Mette Skovhus Larsen.

Vores folkeskole er opbygget strukturelt fuldstændigt på samme måde som i 1950’erne, da samfundets ambition på vegne af børnene og skolen var langt lavere, skriver Mette Skovhus Larsen.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Pædagogernes, lærernes og ikke mindst børnenes virkelighed ramte seerne hårdt tidligere på måneden, da TV 2 viste dokumentaren Smertensbørn om børn, der mistrives på forskellige skoler rundt om i landet.

Jeg er pædagog og arbejder til daglig på en fritidsordning (BFO) og i indskolingen på en folkeskole i en omegnskommune til hovedstaden. Selv om jeg er på en skole, hvor vi lykkes med meget, kender alle lærere og pædagoger til de børn, der bliver klemt i vores dysfunktionelle system. Og problemet med børn, der ikke passer ind i skolen, er desværre stigende.

Men stigende mistrivsel og flere diagnoser blandt børn og unge er ikke kun et dansk fænomen. Det er et fænomen, der spreder sig i hele den vestlige verden. Derfor er det efter min mening også for snævert at sige, at det alene skulle være folkeskolereformens skyld, eller at det skulle skyldes inklusionsdagsordenen. Jeg tror, der er en dybere årsag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Min kommentar er kort: BRAVO! Jeg er kun uenig i et enkelt punkt: Dette er et samfunds-, ikke kun et forældreanliggende.

Enig!

Dorte Sørensen

Ja BRAVO - som jeg forstår Mette Skovhus Larsen, så opfordrer hun til en fælles kamp for mindre klasser osv. så alle børn kan høres og ses og få den nødvendige hjælp.

Det vil koste penge - som Folketinget ikke så som en nødvendighed ved indførslen af Helhedsskolen - hvor det var lærerne der skulle dække meromkostningerne ved flere undervisningstimer og mindre forberedelses tid mv.

jens christian jacobsen

'..Det grundsyn, der var på børnene dengang, var, at alle ikke nødvendigvis ville lykkes. Lærerens opgave var at forsøge at lære alle børn at læse, regne og skrive, og dem, der ikke lærte det, de var for dumme.'
Bastant og fejagtig udmelding. At Henrik Dahl har oplevet kæft, trit og retning i en skole, og at han nød det, siger mere om ham som person end om datidens syn på skolen og på læring.
Folkeskoleloven 1958 og Den Blå Betænkning 1960 fremhævede tværtimod at undervisningen skule foregår så tæt på det enkelte barns virkelighed som mulig. Tværfaglig undervisning så dagens lys og formel undervisning erstattedes af funktionel læring. Altså ikke mere terperi, men nyttebaseret læring. Her blev kimen lagt til, at eleverne skulle lære at lære og ikke lære at lide.
Men det bliver værre i klummen:
'..Én lærer, ét klasserum, 28 elever og én undervisningsplan. Alt for meget fokus på den videre vej i uddannelsessystemet frem for på den videre vej i livet, som er langt mere end universitetet.'
Tja, livslang læring dyrkes overalt i dag. Troen på udvikling af den såkaldte humane kapital, mere viden, bedre chancer for et respektabet liv, er dybt forankret i al opdragelse og i alle uddannelser. Men det skyldes ikke skolen i 1950erne, men har været skolers credo, siden de engelske grammar schools blev indført i det 16. århundrede. Og så kan man altså heller ikke dele skolens formål op på den måde Skovhus Larsen gør det. At lære for at kvalificere sig til næste uddannelsesniveau betyder at kvalificere sig til et bedre liv. Det kan man så vælge ikke at mene, men det krlæver en mere overbevisende argumentation end i en klumme i en avis.
Og så ved jeg ikke hvorfor Skovhus Larsen har set sig gal på skolen i 1950erne. Hvorfor ikke skolen i 1980erne? Eller efter Folkeskoleloven i 2006? Der skete der langt værre ting med skolen end i 1950erne.