Kommentar

Fremtidens jobcenter skal være et sted, borgerne elsker at komme

Den milliarddyre beskæftigelsesindsats har spillet fallit – nu skal der markante ændringer på bordet. Al tvang og kontrol skal fjernes, og jobcentrene skal hjælpe folk videre i deres liv baseret på deres egne ønsker, skriver Torsten Gejl og Niels Jørgen Madsen fra Alternativet i dette debatindlæg
I fremtidens jobcenter skal alle tilbud skal gøres frivillige, skriver Torsten Gejl og Niels Jørgen Madsen fra Alternativet.

I fremtidens jobcenter skal alle tilbud skal gøres frivillige, skriver Torsten Gejl og Niels Jørgen Madsen fra Alternativet.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Debat
9. november 2021

Det er en del af velfærdssamfundets opgave at give borgerne mulighed for at mestre deres eget liv. Det skal også afspejle sig i beskæftigelsespolitikken, herunder ikke mindst jobcentrenes tilbud til og behandling af borgerne.

Det sker ikke i dag. Overhovedet ikke. Jobcentrene har kun én rolle, nemlig at skaffe borgerne lønarbejde eller aktivere dem. Og det sker 100 procent på systemets præmisser uden hensyn til borgerens mål og ønsker. Man skaber ikke relationer i jobcentrene, hvor man mødes med mistillid, tvang og kontrol.

Sådan skal det ikke være i fremtidens jobcenter. Tvang og kontrol skal fjernes, og alle tilbud gøres frivillige, hvilket forudsætter, at de økonomiske ydelser – kontanthjælp, dagpenge, m.v. – gøres ubetingede. Det skal altså ikke længere være en forudsætning for at modtage en ydelse, at man gør brug af jobcentrets tilbud, som i fremtiden skal være et tilbud i ordets egentlige forstand, og ikke et ’tilbud man ikke kan afslå’.

Forsøg i ind- og udland har med al ønskelig tydelighed vist, at ubetingede ydelser har en positiv effekt på såvel borgernes bestræbelser på at komme i arbejde, som deres fysiske og psykiske tilstand. Som en deltager i et forsøg i Danmark sagde: »Når man får mulighed for at sige nej, får man lyst til at sige ja!«.

For snævert sigte kun at hjælpe folk i job

Fremtidens jobcenter – som skal hedde noget helt andet, da det er et tilbud om langt mere end at skaffe borgerne et lønnet job – skal være et åbent tilbud til alle, der ønsker at blive iværksættere, skifte job, at få hjælp til jobsøgning, mangler meningsfuld beskæftigelse, de kan overkomme, uddannelse, efteruddannelse eller støtte til at komme videre i livet.

Nogle mennesker har brug for at komme på benene efter sygdom, traumer eller langtidsledighed. Her kan indsatsen være sundhedsfaglig. Andre har brug for en særlig indsats på grund af handicap. Langt de fleste har blot brug for samtaler om iværksætteri, omskoling, efteruddannelse, voksenuddannelse eller formidling til et job. Og mange kan klare sig helt på egen hånd. Hvad den enkelte har brug for, er op til borgeren selv, eventuelt med en indledende støtte til at finde ud af, hvor man vil hen, og hvordan man kommer det.

Fremtidens jobcenter er en demokratisk virksomhed

Centrum for organiseringen skal være en civilsamfundsbaseret demokratisk virksomhed, der har ansvaret for administration af økonomiske ressourcer, organisering af lokale medspillere og oplysning om centrets tilbud. Opgaven er at hjælpe borgerne med at finde frem til netop de tilbud, der er relevante for dem med udgangspunkt i den enkeltes situation og ønsker for fremtiden. Det skal ske i tæt samarbejde med lokale medspillere, som er et netværk bestående af kommunen, lokale virksomheder, ngo’er, frivillige organisationer, fagforeninger, sportsklubber, uddannelsessteder, sundhedsvæsen m.v.

Gruppen af lokale medspillere skal sammensættes i overensstemmelse med områdets demografi, socioøkonomiske forhold, uddannelsesmæssige muligheder, erhvervsliv m.v., så indsatsen optimeres i forhold til lokalområdet.

Den demokratiske virksomheds overordnede rammer er fastlagt af staten, men ellers 100 procent lokalt forankret. Den skal have en daglig ledelse og en bestyrelse bestående af repræsentanter fra de lokale medspillere og det offentlige.

Bliver det ikke meget dyrt? Nej, det gør det ikke. Der bruges i dag 13 milliarder kroner årligt på beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Det er det højeste beløb i Europa i forhold til BNP, og det dobbelte af hvad nummer to, vores nabo Sverige, bruger.

Når de mange ressourcer, der i dag udelukkende bruges på kontrol, frigøres og civilsamfundet inddrages, vil fremtidens jobcenter med sikkerhed kunne finansieres for mindre, end der bruges i dag.

Fremtidens jobcenter bliver et sted, borgerne vil elske at komme, fordi de først og fremmest mødes på egne præmisser, og fordi det hjælper dem videre i deres liv.

Torsten Gejl er medlem af Folketinget for Alternativet

Niels Jørgen Madsen er medlem af Alternativet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er fandeme uhyggeligt. En artikel som ikke nævner erhvervslivet med et eneste ord. Skræmmende, hvad sker der i dansk politik? Her har vi kæmpet en intens kamp i årtier imod de moderne fascister som har smadret landet socialt set, og så pludseligt eksisterer velfærdskrigen ikke?

Tænk bare på kampen imod fleksjob- og førtidspensionsloven, på arbejde med sygeseng etc., var det blændværk? Alle jobcentrenes ofre, hvad med dem? Socialvæsenet blev lagt ind under beskæftigelsesministeriet med psykisk tortur til følge, skal de så ikke have erstatning? Eller hvor blev de 62 sociale nedskæringer, de såkaldte reformer, som medførte at vi blev, og stadigvæk bliver, berøvet milliarder hvert år. Får vi så ikke de penge tilbage? Hvad med at rulle reformerne tilbage og genoprette socialvæsenet? Der er beviselig en sammenhæng mellem skattelettelser og øget fattigdom, ingen steder er dette tydeligere end i dagens Danmark.

Efter 1988 voksede virksomheder og især banker sig større end visse lande, herhjemme bl.a. Danske Bank, som ustraffet lystigt har kunne deltage i alt fra skattely til hvidvask. Men specielt landbruget har opbygget et forsvar imod demokratiet, som gør at erhvervet ikke kan reguleres. Forsøg på dette i områderne corona eller klima har medført, at alle de borgerlige medier hver dag skriger "Vælt regeringen".

Hvilket emne er vigtigst her i valgkampen, minksagen eller ulighed og afskaffelse af fattigdommen? I minksagen er der 1100 fra erhvervslivet der er ramt (de får hver 13 millioner i erstatning), men hvert år rapporterer regeringen til FN at der er en kvart million der lever under fattigdomsgrænsen, det på trods af at landet er et af de rigeste i verden. Der er rigeligt af penge til at fjerne fattigdommen totalt.

De forrige regeringer inviterede 298 repræsentanter fra erhvervslivet ind i ministerierne i råd og udvalg, for at denne lille samfundsgruppe som erhvervet udgør kunne skrive lovene omhandlende sig selv. Dette kaldes den moderne fascisme, hvor regeringer sammen med erhvervslivets top skaber lovene.

I denne artikel kigger vi ind i en alternativ fremtid hvor demokratiet er genindført, erhvervslivets magt reduceret til en proportional størrelse passende for den samfundsgruppe, samt hvor den psykiske tvang er fjernet på jobcentrene samt socialvæsenet. Det er et drømmescenarie som flertallet af borgere gerne ser, men får vi lov? Hvem har stadigvæk et jerngreb rundt om halsen på socialområdet i Danmark?

Artiklen kan varmt anbefales. Torsten Gejl er en af mine favoritpolitikere. Han er velkommen til at melde sig ind i mit favoritparti når som helst (altså hvis Alternativet ikke overlever). Demokratiet skal tilbage i borgernes hænder. Forestil jer at magteliten og erhvervsmagten skrumper og Danmark bliver et sandt demokrati. Hvor mange ønsker at overlade magten til en smal kreds af millionærer, som kun er optaget af at forøge sin egen magt og rigdom?

Virksomhederne har akkumuleret ufattelige rigdomme, og investeret en urimelig del deraf i politisk manipulation med medierne. Regeringerne taler ikke om andet end vækst, men klimaet kan tydeligvis ikke klare mere. Den fornyede globale vækst driver CO2-udledningen til farefulde højder, og væksten i det globale energibehov løber fra indsatsen for CO2-reduktion

Velfærden i Danmark er blevet redesignet henimod middelklassen, og det er gået ud over de handicappede, pensionisterne og de syge, som får alt færre penge at leve for. Samtidigt er den sociale sikring blevet udhulet, således at der ikke er langt vej, før man ryger helt ud, og ingen indtægter har overhovedet. Privilegerede og magtfulde dele af toppen har eroderet den demokratiske process, dominerer medierne i en anti-social retning, samt postet store beløb i lobbyfirmaer. Man har reduceret demokratiet og forøget uligheden. Koncentrationen af rigdom og magt fjerner demokratiet fra befolkningen generelt, og efterlader et tyrannisk, koldt og kynisk system.

Forholdene i bunden af samfundet burde blive forbedret lige så meget som i toppen af samfundet, dette gælder især i opgangstider. Samtidigt burde de sociale institutioner blive styrket. Der er ikke tvivl om at forholdene på hospitalerne halter kraftigt, også i skolerne er der brug for massive forbedringer. Omsorgen i landet som helhed halter. I stedet for hører vi politikerne sige: Flyt flere penge ud i erhvervslivet, så har vi om 5 til 10 år råd til det sociale område.

Skal de 20 % som har mindst have alle pengene fra nu af? Ja det skal de, det er deres tur, alle andre har fået i pose og sæk, 5 bankpakker, husejernes skattestop og virksomhederne med gratis arbejdskraft m.m. 20 års koncentration og centralisering af magten kan brydes, hvis vi har modet til at gentænke liberal frihed kontra social selvbestemmelse.

Fattigdom er vold, den ødelægger familier og helbred, og der er ingen grund til at fattigdom eksisterer i et af de rigeste lande i verden, hvor der er akkumuleret tusinde af milliarder. Disse udfordringer er imidlertid ikke uovervindelige. Det er et spørgsmål om omfordeling, et spørgsmål om rigtigt eller forkert, et spørgsmål om demokrati eller ej. Vi skal til kommune- og regionsvalg bestemme, om vi vil have et levende demokrati i Danmark, eller om de rigeste og virksomhederne fortsat skal sidde med magten. Det er tid til at vælge, demokrati eller magtkoncentration hos de få, samfundet kan ikke længere rumme begge dele.

Claus Høeg, Steen K Petersen, Ruth Sørensen, Estermarie Mandelquist, Ebbe Overbye, Morten Larsen, Eva Schwanenflügel og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

Vedr.:Jobcentre, her i DK. Så har jeg ikke hverken læst, set eller hørt noget der var positivt, i rigtig mange år, om Jobcentre. Derfor skal servicen med at skaffe job, (til folk, som ikke af egen drift, formår at finde et nyt job,) føres tilbage til fagforeningerne. Fordi, fagforeningerne bedst varetager opgaven.

Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Tommy Clausen, Lise Lotte Rahbek, Jane Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er begejstret for at nogen politiker overhovedet kan forestille sig en positiv drejning af jobcentrenes rolle.
Som det er nu fungerer jobcentrene som kontrol- og overvågningsapperat, hvor især syge mennesker med vold og magt og sygesenge skal sendes i arbejde, hvor grotesk og menneskefjendsk det end kan virke.

Magthaverne ønsker, at arbejdsløse skal kende deres plads nederst i samfundshierarkiet.
Det sørger jobcentrene for.

Jeg ville ønske, at T.G fik reel mulighed for at ændre jobcentrenes rolle, men det ville kræve en omvæltning og nytænkning af menneskelig værdier af så omfattende dimensioner, at de kun kan tænkes udløst af en katastrofe.

Carsten Bjerre, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Torben Skov, Tommy Clausen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Cecilia Lonning-Skovgaard er inde på noget af det samme, i København.

Shit mand. Da jeg så den overskrift, troede jeg lige, at det var blevet forår og 1. April. XD

Det lyder som en vildand, Freddie Vindbjerg.

Steen K Petersen, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det sidste, jeg hørte til Cecilie Lonning-Skovgaard, var, at hun ville gøre det muligt at tvinge folk ud i nultimekontraktarbejde i platfomsøkonomien.

Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Per Klüver og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, Københavns beskæftigelsesborgmester vil appellere til Christiansborg om en lovændring, der gør det muligt at henvise folk på kontanthjælp (75% er syge) til at arbejde for fx Wolt :

https://www.altinget.dk/artikel/borgmester-jobcentre-skal-kunne-henvise-...

Det bindegale cirkus Jobcenter skal gøres endnu vildere.

Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

I SNART fire år har Cecilia Lonning-Skovgaard haft ansvaret for beskæftigelse i København og i mindst to år efter eget udsagn ikke anet en kæft om, at jobcentrene dagligt har bøjet reglerne, til den ene eller anden side.

Cecilia Lonning-Skovgaard aner efter eget udsagn ikke, hvad hendes medarbejdere laver, eller for den sags skyld, hvad hun dagligt udsætter borger for.

Borgmesteren er total og rystende inkompetent.

Steen K. Jeg tror, at Cecilia Lonning-Skovgaard er fuldstændig klar over hvad hun dagligt udsætter borgerne for.

Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar