Folk

Det går godt i medicinalindustrien og hvorfor ikke bruge pengene på eksorbitante bonusser til ledelsen?

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Bavarian Nordic i Hellerup.

Bavarian Nordic i Hellerup.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
13. november 2021

Så er der kæmpebonus til direktøren for statsstøttet vaccineproducent:

Paul Chaplin I: Det går godt i medicinalindustrien og hvorfor ikke bruge pengene på eksorbitante bonusser til ledelsen? Direktøren i den danske vaccineproducent, Bavarian Nordic – englænderen Paul Chaplin – kan ifølge Ritzau se frem til en bonus svarende til sin årsløn.

Paul Chaplin II: Hvad tjener sådan en vaccinedirektør så? Jo, i 2020 fik han 5,2 millioner kroner i fast løn og 13,9 millioner inklusive bonusser. Her i 2021 får han – ud over en bonus på sin årsløn – også aktieoptioner svarende til sin årsløn. Formålet er at holde Paul Chaplin i virksomheden.

Paul Chaplin III: Bavarian Nordic. Hov, var det ikke dem, staten støttede med 800 millioner kroner, så de havde råd til at udvikle en covid-19-vaccine? Jo, det var lige netop dem! Dog skal det nævnes, at statsstøtten bliver betalt tilbage – muligvis i vacciner – hvis vaccinen bliver godkendt.

Mogens Jensen: Den tidligere fødevareminister var ikke i hopla, da han blev afhørt i Minkkommissionen, men han har fået humøret tilbage. På Twitter laver han sjov med en filmtitel, hvor han selv har hovedrollen: »Indiana Mogens and the Kingdom of the Crystal Mink,« skriver Mogens Jensen.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Hver gang jeg læser om mennesker, som får så store summer udbetalt om året for sin indsats, tænker jeg på hvad i alverden de dog bruger så enorme summer til.
Man kan kun spise et måltid ad gange, kun opholde sig i en bolig ad gangen og kun sidde på et toilet ad gangen...
Jeg har simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, hvad de gør anderledes i deres liv end jeg gør. jeg har bare mindre plads og mindre værktøjer.
Hvad er det, de har brug for 13 mill til?

Carsten Munk, Ditte Jensen, David Zennaro og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar