Kommentar

Giv de ældre mere fleksibilitet, så vi kan fastholde dem på arbejdsmarkedet

Et stigende antal ældre borgere kræver, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet. Desværre ønsker 52 procent af de +50-årige at trække sig tilbage, før de når folkepensionen. Giv derfor seniorerne mulighed for deltid og bedre arbejdsvilkår, så de bliver lidt længere, skriver Jan F. Steenhard fra brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne i dette debatindlæg
Det er særligt dem, der arbejder med mennesker, der angiver dårligt fysisk helbred som årsag til, at de går tidligt på pension. Altså medarbejdere fra omsorgsfag, hvor vi netop har brug for flere hænder, når antallet af plejekrævende ældre stiger.

Det er særligt dem, der arbejder med mennesker, der angiver dårligt fysisk helbred som årsag til, at de går tidligt på pension. Altså medarbejdere fra omsorgsfag, hvor vi netop har brug for flere hænder, når antallet af plejekrævende ældre stiger.

Ida Guldbæk Arentsen

Debat
27. november 2021

Håndteringen af den såkaldte ældrebyrde har været heftigt debatteret i flere af landets kommuner under kommunalvalgkampen. Og debatten er på sin plads. En befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik viser, at antallet af danskere i gruppen mellem 65 og 79 år vil stige med 6,1 procent fra 2020 til 2030, og at antallet af danskere over 80 år i samme periode vil stige med 59,2 procent. Samtidig forventer man, at antallet af 18-64-årige vil falde med 0,2 procent.

Jeg mener imidlertid ikke, at vi bør se det voksende antal ældre som en byrde for samfundet, men som et vigtigt bidrag til fremtidens arbejdsmarked. Det er ikke alene sund fornuft som løsning på de stigende udgifter, der kommer med flere ældre borgere, men også en vigtig anerkendelse af seniorers kvaliteter i erhvervslivet. Eksperter og politikere har da også allerede peget på, at vi bør holde flest muligt ældre i arbejde som løsning på befolkningsudviklingen. Det har ført til forskellige politiske aftaler med stigende efterløns- og folkepensionsalder til følge.

Alligevel er det 52 procent af de +50-årige på det danske arbejdsmarked, der ønsker at trække sig tilbage, før de når folkepensionsalderen. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og det skyldes tilsyneladende en række faktorer, der relaterer sig til arbejdsmiljø.

Hvis vi skal lykkes med at bevare flere ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet i en tid, hvor private virksomheder og offentlige institutioner vil efterspørge flere hænder, bør vi derfor fokusere på andet end blot at hæve aldersgrænserne for tilbagetrækning.

Dårligt fysisk helbred

En ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, viser, at andelen af beskæftigede seniorer, der forventer, at dårligt fysisk helbred bliver årsagen til deres retræte, er steget fra 18 til 23 procent fra 2018 til 2020, mens andelen af beskæftigede seniorer, der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere vil kunne klare arbejdet, er steget fra 25 til 30 procent. Sagt med andre ord: Det går den forkerte vej med arbejdsmiljøet.

Det er særligt medarbejdere, der arbejder med mennesker og produktion, der angiver dårligt fysisk helbred som årsag til, at de lægger handskerne på hylden. Altså medarbejdere fra blandt andet omsorgsfag, hvor vi netop vil se behov for flere hænder, når antallet af plejekrævende ældre stiger.

Samtidig anfører en stigende andel medarbejdere, at ønsket om mere fritid bliver årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet.

Fokus på seniorers arbejdsmiljø bliver derfor afgørende, hvis vi skal overbevise dem om at blive lidt længere for samfundets skyld.

Kortere arbejdsuge til seniorer

Som løsning på ovenstående problematikker er arbejdspladserne nødt til at skabe nogle særlige job til seniorerne med afmålte krav, som de kan håndtere, og med fleksible arbejdstider, der kan aflaste fysisk og give plads til ønsket om mere fritid.

Analysen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indikerer, at en 37-timers arbejdsuge for mange seniorer både er utiltalende og for fysisk krævende. Derfor bør vi åbne op for, at seniorerne kan blive længere, men mindre intenst, ved større brug af deltid.

Det kræver dog, at overenskomsterne, ledelsens organisering og lokalaftalerne følger med og skaber plads til større fleksibilitet i både arbejdstid og opgaver. Hvis ikke der bliver åbnet op for fleksibilitet, vil vi stå tilbage med et on/off-arbejdsmarked, som lukker væsentlige ressourcer ude.

Samtidig bør mere forebyggelse, motion og behandlingsordninger også ses som løsninger på den fysiske nedslidning. Arbejdspladserne skal af hensyn til seniorers belastning have fokus på mere jobrotation og brug af hjælpemidler, hvis vi skal skabe de bedste betingelser for at bevare ældre medarbejdere i jobbet. Det handler grundlæggende om at forbedre arbejdets tilrettelæggelse og udførsel, så flere kan overskue at arbejde længere.

Arbejdslivet kan vare hele livet, hvis rammerne er de rigtige.

Og husk, det er en nødvendighed, når vi skal håndtere den demografiske udvikling. Samtidig kan tiltagene potentielt have dobbelt effekt, hvis vi via bedre arbejdsforhold kan sørge for på sigt, at færre ældre bliver omsorgskrævende som følge af arbejdslivet, mens vi samtidig skaffer flere hænder.

Jan F. Steenhard er formand for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Jeg synes der mangler en omtale af det psykiske arbejdsmiljø for
" medarbejdere, der arbejder med mennesker og produktion, der angiver dårligt fysisk helbred som årsag til, at de lægger handskerne på hylden."

Det er jo heller ikke typisk de nævnt de omtalte brancher, som involverer traditionelt giver deres medarbejdere selvstændig indflydelse på arbejdet.
Det vil være en god ide at tage med i sine betragtninger om fremtidens arbejde-hele-livet