Kommentar

Hærværk mod valgplakater kan godt være en legitim politisk handling

At ødelægge valgplakater er ikke lovligt, men derfor kan det godt være en legitim politisk handling alligevel – hvis det er en form for civil ulydighed motiveret af, at man tager afstand fra racisme, skriver ph.d.-studerende Magnus Møller Ziegler i dette debatindlæg
Der kan være tilfælde, hvor det er en legitim politisk handling at udøve hærværk mod en valgplakat.

Der kan være tilfælde, hvor det er en legitim politisk handling at udøve hærværk mod en valgplakat.

Christian Lindgren

Debat
6. november 2021

De seneste uger har en twittertråd, jeg skrev, skabt en del røre. Tråden var affødt af den seneste tids historier om hærværk mod valgplakater, specifikt vandaliseringen af nogle Dansk Folkeparti-plakater med blandt andet hagekors. I den forbindelse argumenterede jeg for, at det i visse tilfælde er legitimt at gøre.

Det har siden ført til en del debat efter devisen om fjeren, der bliver til fem høns. Senest har Eva Selsing i Berlingske udnævnt mig til »lektoren fra Helvede«, og i samme avis har to studerende åbent beklikket min integritet og kraftigt antydet, at jeg burde fyres fra universitetet. Her vil jeg imidlertid nøjes med at uddybe mit oprindelige argument i forsøget på at afsløre i det mindste et par af hønsene som fjer.

Diskussionen om, hvornår og under hvilke omstændigheder det er legitimt at anvende ekstralegale midler til at føre politik, har altid været et af den politiske teoris kernespørgsmål. Det er der som sådan ikke noget odiøst i, selv om man selvfølgelig kan være dybt uenige om svarene, og det er denne tradition, mine kortfattede twitterrefleksioner skriver sig ind i.

I den specifikke debat om valgplakater har der været en tendens til på den ene side at tage udgangspunkt i den konkrete handling og de personer, der udfører den. Det gælder eksempelvis, når Information på lederplads kalder disse personer for »aber«. På den anden side får man med det samme forskudt diskussionen væk fra det konkrete til et principielt niveau om demokratiet som sådan.

Racismen skal ikke anerkendes som legitim politisk uenighed

Jeg mener imidlertid, at vi bør blive ved den konkrete handling, og hvad der motiverer den. Det er i lyset af denne, vi skal spørge, om handlingen er legitim. Og her hævder jeg, at antiracistisk motiveret hærværk er anderledes end andet, fordi racismen er det. Den er nemlig pr. definition illegitim.

En grundlæggende forudsætning for en meningsfuld politisk uenighed må være, at man i princippet anerkender muligheden for, at ens modstander har ret. For eksempel: Jeg er rygende uenig i Liberal Alliances holdning til topskat. Jeg mener, at de tager fejl, og at jeg har ret. Men jeg anerkender, at der er en teoretisk mulighed for, at det kan forholde sig omvendt – de har så at sige ret in potentia, om end ikke in actu.

Det forholder sig imidlertid anderledes med racisme. Det er for mig at se ubestrideligt, at racisme er absolut moralsk forkasteligt. Det er muligvis en historisk konstitueret absolut moralsk sandhed, men den er ikke desto mindre absolut. Jeg anerkender altså ikke engang muligheden for, at racister kan have ret in potentia, og det tror jeg egentlig heller ikke, at diverse fortalere for dialogkaffe og forsoning med racister i praksis ville være villige til.

Det er det, jeg mener med, at racismen er noget kvalitativt andet. Det gør den ikke unik (andre eksempler kunne tænkes, eksempelvis homofobi), men det gør den anderledes end topskat på en måde, som er relevant.

Vandalisering skal vurderes konkret, ikke abstrakt

Jeg har således ingen steder hævdet, at det altid er legitimt at vandalisere valgplakater eller for den sags skyld opfordret til, at man gør det. Hvad jeg derimod siger, er, at fordi racisme er et kvalitativt anderledes problem, så er det legitimt (men åbenlyst ikke legalt) at vandalisere valgplakater, for så vidt det handler om racisme, netop fordi normal politisk debat og uenighed i dette tilfælde er meningsløst.

Den relevante indvending her er selvfølgelig at spørge, hvem der afgør, hvad der er racistisk. Her vender jeg igen tilbage til mit udgangspunkt i den konkrete situation. Hvis det relevante er vandalens motivation, så er det tilsvarende deres opfattelse af, hvilke politikere eller partier, som er racistiske, der er det relevante, og ikke min.

Inspireret af C.S. Peirces maksime om, at et begrebs indhold afgøres af dets praktiske konsekvenser, er min påstand, at dette afgøres af konsekvenserne af disse menneskers handlinger for det enkelte individs levede liv.

Når et bredt flertal i Folketinget for eksempel vedtager en ghettolov, der har som sin direkte konsekvens, at mennesker bliver smidt ud af deres bolig på baggrund af kriterier, der blandt andet omfatter etnisk sammensætning, så er det en direkte racistisk konsekvens af disse politikeres handlinger.

Disse personers handlinger er dermed, hvad der giver indhold til den potentielle vandals opfattelse af dem som racistiske, og hvad der – for så vidt det er motivationen – i sidste ende legitimerer vandalismen.

Det var mit ærinde. Ikke et forsvar for meningsløst politisk hærværk, som krænkelsesparate korsfarere i demokratiets hellige navn ellers har forsøgt at gøre det til, men en forankring af legitimitetsspørgsmålet i den konkrete handling frem for abstrakte og principielle diskussioner om demokratiet og dets spilleregler.

Magnus Møller Ziegler er undervisningsassistent ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, og ph.d.-studerende ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Ilskov-Jensen

Magnus Møller Ziegler skrev på Twitter, at:

"Jeg forstår ikke argumentet om, at man ikke må udøve “hærværk” på racisters valgplakater, for så legitimerer man, at de også gør det på “vores”. Gu’ gør man ej. Det er i orden at ødelægge deres, fordi de er racister, og at være racist er ikke en legitim position."

Men hvad er racisme, og hvem er racist?

Hvis racister skal defineres som alle de, der er tilhængere af en restriktiv indvandringspolitik og er lige så kritisk indstillet over for islam, som marxister altid har været kritiske over for kristendommen (og som marxister i den islamiske verden altid har været kritiske over for islam), så er alle partier fra Nye Borgerlige til og med Socialdemokratiet (dog undtaget de Radikale) at betegne som "racister", hvis valgplakater det ifølge Ziegler er i orden at rive itu.

Magnus Møller Ziegler har bl.a. undervist i tysk filosofi i det 19. århundrede på Folkeuniversitetet.
Så her er en tysk filosofisk læresætning af de mere grovkornede og letforståelige for Herr Ziegler:
"Und willst du nicht mein Bruder sein, dann schlag´ ich dir den Schädel ein".
(Ziegler opfordrer dog ikke til at slå hoveder til blods; men kun til at rive valgplakater itu...endnu...).

Sådan skal den verdensforbrødring, som Herr Ziegler så idealistisk efterstræber - "Alle Menschen werden Brüder", som det hedder i EU-hymnen med tekst af Friedrich Schiller - gennemtvinges.
Så vist har Herr Ziegler lært noget af at studere tysk filosofi, og vi andre kan sandelig også lære noget af ham:
Nemlig at slig filosofi bør man holde sig fra...!

Men igen: Hvad er racisme, og hvem er racist?

Var f.eks. Karl Marx racist?

Om jøderne skriver Karl Marx bl.a. i sit skrift "Zur Judenfrage" fra 1843:

»Welches ist der weltliche Grund des Judentums? Das praktische Bedürfnis, der Eigennutz. Welches ist der weltliche Kultus des Juden? Der Schacher. Welches ist sein weltlicher Gott? Das Geld.«
I "Zur Judenfrage" betegner Karl Marx jødedommen som et "allgemeines gegenwärtiges antisoziales Element", så "Die Judenemanzipation in ihrer letzten Bedeutung ist die Emanzipation der Menschheit vom Judentum.«

Antisemitisme eller citater revet ud af deres sammenhæng?
Hannah Arendt mente, at "Zur Judenfrage" var et udtryk for venstrefløjens antisemitisme.
Selv mener jeg ikke det er rimeligt at betegne Karl Marx som antisemit, da antisemitismen altid er et væsentligt - ofte det afgørende - element i en antisemits verdensforståelse, og det var og er den ikke i marxismens verdensforståelse.

Til gengæld er Karl Marx beskrivelse af socialisten Ferdinand Lasalle, som Marx opfattede som en slags konkurrent, klart racistisk når han i en sidenhen berømt/berygtet smædekarakteristik i et brev til Friedrich Engels skriver, at:
"Lassalle, wie auch seine Kopfbildung und sein Haarwuchs beweist, von den Negern abstammt, die sich dem Zug des Moses aus Ägypten anschlossen (wenn nicht seine Mutter oder Großmutter von väterlicher Seite sich mit einem Nigger kreuzten). Nun, diese Verbindung von Judentum und Germanentum mit der negerhaften Grundsubstanz müssen ein sonderbares Produkt hervorbringen. Die Zudringlichkeit des Burschen ist auch niggerhaft."

Marx bruger her det også dengang stærkt nedsættende ord "Nigger" i stedet for det dengang helt neutrale ord "Neger" om Ferdinand Lasalle.
Karl Marx' totalt usaglige tirade mod Lasalle kan kun betegnes som racistisk, så skal vi så nu smide Karl Marx på historiens losseplads?
Eller skal vi i stedet erkende, at vi alle er børn af vores tid, og at intet menneske kan sige sig fri for fordomme?
Og som konsekvens deraf være mere forsigtige med at dømme om, hvem der er de "gode", og hvem der er de "onde", hvis valgplakater gerne må ødelægges?

Skal Magnus Møller Ziegler roses - og det synes jeg at han skal, for hvorfor altid være så negativ? - så skal det være en ros for hans ærlighed.
Han viser os den yderste venstrefløjs påståede tolerance i renkultur.

Andreas Lykke Jensen, trine christoffersen og Henrik Madsen anbefalede denne kommentar

Bims. Bare bims.

Man kan tydeligvis studere så meget, at selv helt enkle ting bliver vanskelige at forstå.

Enhver kan naturligvis følge logikken i ræsonnementet. Men i et demokrati er det dumt at argumentere for at loven ikke skal overholdes (plædere for at det er legitimt at bryde loven).

Hvis jeg alligevel lige leger med på den studerendes (Magnus’) forsvar af de udemokratiske abers vandalisering af valgplakater (af politiet betegnet ‘politisk motiverede hærværk’), så er problemet med argumentationen tydelig i følgende citat fra Magnus’ artiklen:

“Den relevante indvending her er selvfølgelig at spørge, hvem der afgør, hvad der er racistisk. Her vender jeg igen tilbage til mit udgangspunkt i den konkrete situation. Hvis det relevante er vandalens motivation, så er det tilsvarende deres opfattelse af, hvilke politikere eller partier, som er racistiske, der er det relevante, og ikke min”.

Ifølge Magnus er det afgørende altså VANDALENS opfattelse af hvilke politikere eller partiet, som er racistiske.
Det er jo bims.

Men jeg formoder derfor, at Magnus også tilsvarende mener, at det er DEN KRÆNKEDES oplevelse der afgør om der har fundet en krænkelse sted! Derfor vil jeg hermed gerne bede om en undskyldning fra Magnus! Jeg føler mig nemlig krænket over Magnus’ udtalelse og holdning, som den fremgår af hans tweet, og af indlægget her.

Jeg føler mig krænket, og formoder jeg har en legitim ret til at forvente en undskyldning. Det må godt bare være i denne tråd Magnus.

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke bruge debatten til at debatterer om det er nødvendigt at hænge valgplakater op?

- for klimaet er det vel ikke
- stemmer flere ved at se plakaterne og bliver vælgerne klogere på hvad de enkelte politikere står for samt er det forskønnende - (fx. når folk der sidder ved Rundetårn af nogle politikere kaldes uroskabende og forbydes , kan valgplakater så ikke komme i samme kategori ? )
- hvor mange penge spares ikke hvis, der ikke skal hænges plakater op og hvor mange andre fordele er der ikke trafikalt ved at forbyde ophængningen?

Bare en anden vinkel - og så slipper partierne også for bøder , når de ikke overholder nedtagnings tidspunkterne.

Jeg er helt enig med Zieglers afvisning af racisme, men vil modsat ham ikke spille Vorherre ved at dømme noget bestemt synspunkt ude som (for mig) "pr. definition" illegitimt. En sådan dom forudsætter jo, at ens eget modstridende synspunkt er pr. definition/ubestrideligt rigtigt, og mener man det, gør man sig skyldig i "God's Eye View"-fejltagelsen. Da intet menneske (pr. definition/ubestrideligt) kan forudsættes at være alvidende eller ufejlbarligt, kan man aldrig være ABSOLUT sikker på, at der ikke et eller andet sted i grundlaget for ens eget standpunkt ligger en fejl - også selv om det indtil nu ikke har været muligt at påvise nogen. Derfor skal man heller ikke undertrykke andres synspunkter, ligegyldigt hvor lang ude de forekommer en at være , men imødegå dem ved at argumentere for, hvorfor de er uholdbare.

Bjarke Christensen

Vildt med al den moralske ambivalens der hersker i kommentarsporet. Men der er ting, der er rigtige og ting der er forkerte, uanset hvad nogen ellers synes. Racisme er uforeneligt med menneskelig værdighed og dermed ikke en ligeværdig politisk holdning. Man kan ikke være racist og påberåbe sig ligeværd.