Min allerførste jul er den dag, jeg blev født

Vandet er varmt. Jeg ligger og flyder, vugger lige så stille. Indimellem drømmer jeg næsten. Langt borte fra hører jeg nu og da stemmer, ind imellem er der nogen, der spiller på violin. Andre gange er det et klaver eller et orgel, der fjernt og stille sender sine toner ned over mig. Jeg befinder mig i en tilstand af permanent ro og fred. Jeg flyder.

Men pludselig er freden forbi. De røde vægge, der omgiver mit bassin, begynder at skælve. Så holder de op, men lidt efter skælver de igen, og væggene nærmer sig mig fra begge sider. Hvad er det, der er undervejs? Et jordskælv?

Med et er det, som om nogen har trukket bundproppen ud. Vandet, jeg flyder i, begynder at synke og forsvinde. Jeg prøver at klamre mig til væggene, men de er glatte og slimede, og samtidig med at vandet synker, giver de sig til at ryste og klemme mig stadigt mere.