Klumme

Der er ingen demokratiske spilleregler, vi bare skal acceptere

For de fleste politikere, debattører og journalister er politik en slags sportsgren, hvor konflikter bør holdes inden for et sæt fælles regler. Men der findes intet over eller uden for det politiske, og tiden er inde til at insistere på det politiskes grænseløse natur, skriver forfatter Søren Mau i denne klumme
Med klimakrisen er kampen for demokrati blevet en kamp for overlevelse – den kræver ikke spilleregler, men engagement og stillingtagen.

Med klimakrisen er kampen for demokrati blevet en kamp for overlevelse – den kræver ikke spilleregler, men engagement og stillingtagen.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
22. november 2021

På tværs af traditionelle politiske skillelinjer er den danske offentlighed forenet om det, man kunne kalde den liberale fantasi om det politiske. Kernen i denne fantasi er, at der findes et sæt moralske eller metapolitiske normer, der sætter rammerne for det politiske. Politisk uenighed finder altså sted inden for et sæt regler, som alle – uanset deres ståsted – bør respektere.

Den måske mest udbredte af disse regler er en variation af det moralske princip, der er kendt som ’den gyldne regel’, altså, at man skal behandle andre, sådan som man selv vil behandles. Fra et sådant perspektiv er andre politiske holdninger noget, man bør respektere: De mener ét, du mener noget andet, I kan blive enige om at være uenige, og der skal være plads til forskellighed, i politik er der jo ikke noget sandt og falsk.

Den liberale fantasi forudsætter en symmetri, en relativiserende ligestilling af forskellige positioner i en konflikt, betragtet fra et standpunkt hinsides konflikten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Har forsøgt at forstå Søren Mau og kommer til den konklusion overordnet set, at målet helliger midlet. Hvis mennesket ikke forstår den konflikt må de føle.
Lige ligger det så lige under overfladen med krav om vaccination, og lige her er jeg i tvivl, for reelt er vaccinationen vel et forsøg på at sikre liv og ikke skade andre.
En del føler deres frihed her reduceres, men omvendt kan det måske forsvares at det e ret mål for at sikre friheden til at leve..
Omkring klimaet og vores unødvendige forbrug kan det blive nødvendigt at få en form for konflikt eller? men hvis man nu som jeg mener at friheden aldrig sikres bag et geværløb og se rat der nu stride som vores manglende kampgejst. Så er he ret punkt der bremser mit menneskesyn. Hvem skal så bøje sig? Den der vil bruge magt eller den der tror på samtalen?

Martin Sørensen, Ib Gram-Jensen, Ole Falstoft og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar

Har forsøgt at forstå Søren Mau og kommer til den konklusion overordnet set, at målet helliger midlet. Hvis mennesket ikke forstår den konflikt må de føle.
Lige ligger det så lige under overfladen med krav om vaccination, og lige her er jeg i tvivl, for reelt er vaccinationen vel et forsøg på at sikre liv og ikke skade andre.
En del føler deres frihed her reduceres, men omvendt kan det måske forsvares at det e ret mål for at sikre friheden til at leve..
Omkring klimaet og vores unødvendige forbrug kan det blive nødvendigt at få en form for konflikt eller? men hvis man nu som jeg mener at friheden aldrig sikres bag et geværløb og se rat der nu stride som vores manglende kampgejst. Så er he ret punkt der bremser mit menneskesyn. Hvem skal så bøje sig? Den der vil bruge magt eller den der tror på samtalen?

...handler det om individets konflikt imod demokratisk vedtaget love, for individets ret overfor flertallet, altså hallo du der filosof, må jeg så nu røve og voldtage, fordi folketinget er et magthieraki, jeg må bekæmpe i.."demokratiets" navn. Det var ligegodt Sørens:
Søde Søren Mau prøv om du kan bestå 1.års filosofi studiets obligate kursus i elementær klassisk logik...

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Jeg er stor fortaler af filosoferen, brainstorming , reflektion og samtale .. som her.
Jeg er en meget stor fredselsker, er pacifist og bliver meget oprørt over uretfærdighed.

Gennem kendte tider i historien er nogle kraftfulde , modige og idealistiske mennesker gået forrest og råbt op om uretfærdigheder ønske om forandring og nytænkning, hvor kun få bakkede dem op. De tålte, udstødelse, latterliggørelse og i værste tilfælde fængsel og tortur.
Så stærk og modig er jeg ikke, men vil gerne bakke op, når nogen er gået forrest i det jeg tror på. Med ord, med vedholdende tilkendegivelse af mine synspunkter. Ved at demonstrerer fredeligt.På et tidspunkt bliver ordlyden mere spiselig for flere og til sidst vil ingen forstå al modstanden . Politikere er os ,dig og mig. Valgt af os, de hører også vores ord og bliver inspirerede til at ændre på status Qvo. Jeg tror på den model, måske den går alt for langsom, men hellere det end voldeligt argumentering og frygt for at turde argumentere over hovedet Og ja vi må gerne være uenige, og have konflikter bare det blot vedbliver at være med ord og så konkret som muligt

Niels Johan Juhl-Nielsen

Mere "Søren Mau" i Information. Tak.

Palle Yndal-Olsen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Lasse Glavind, jens christian jacobsen og Thomas Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Og hvad er så det modsatte? Hvordan fungerer dit velfungerende idealsamfund? Det skulle helst kunne indeholde kriminelle, modborgere, egoister, snydere, snyltere, kapitalister, pædofile, racister, antivaxere og homofobe, fordi de findes også i vores samfund!

Formuleringen: "'Demokrati' er ikke navnet på et sæt moralske spilleregler, der skal sikre taletid til alle dem, der forsvarer det bestående. Demokrati handler om at bekæmpe enhver hierarkisk koncentration af magt" er manipulerende, idet sikring af taletid til ALLE, hvadenten de forsvarer eller angriber det bestående normalt vil blive betragtet som en fundamental demokratisk spilleregel (som de faktiske forhold i et samfund kan vurderes ud fra).

Bortset fra det, og med fuld accept af, at spørgsmålet om det politiske og spillereglerne for det altid må diskuteres i den sammenhæng, de givne og mulige samfundsmæssige forhold udgør (hvilken økonomisk og politisk orden er der tale om, hvilke konflikter med hvilke aktører og magtforhold, hvilken international sammenhæng?), argumenterer Mau så abstrakt, at det er svært at se, hvilke praktiske konklusioner, der kan drages (eller ikke drages) af hans tekst.

Hvad vil det mere konkret sige "at sprænge rammerne, trække konfliktlinjerne op, vælge side, radikalisere kampen og insistere på det politiskes grænseløse natur"? Hvilke midler er legitime i den forbindelse? Hvilke midler er det, der efter Maus mening ved hjælp af et ideologisk trick (altså med urette) er blevet kategoriseret som illegitime og udemokratiske i sig selv? Og hvilke midler er forenelige med det mål at bekæmpe enhver hierarkisk koncentration af magt, og hvilke ikke?

En ting er at vælge side i kampen for og imod magthierarkier og udbytning, og at spørgsmålet om mål og midler og grænserne for det legitime må ses i sammenhæng med denne kamp og dette valg, men så enkelt bliver dette spørgsmål aldrig, at valget af side i sig selv afgør det én gang for alle - ligesom dette valg selv og den opfattelse af virkeligheden, som det hviler på, heller aldrig kan være hævet over diskussion. Og netop fordi mål og midler ikke er uafhængige af hinanden og af en bestemt virkelighed, er påstanden om "det politiskes grænseløse natur" også tvivlsom - og potentielt farlig.

Thomas Jensen, Nicolaj Ottsen, Søren Rehhoff, Christian de Thurah og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Søren Mau fortolkning af 'den gyldne regel' ender med flg. logiske fejlslutning:
'der skal være plads til forskellighed, i politik er der jo ikke noget sandt og falsk.'
Man tvivler på om manden er filosofisk trænet eller om han er bevidst manipulerende.
At give plads til forskellighed handler ikke om, at der ikke noget der er sandt eller falsk.
Men uden at give plads til synspunkter er det ikke muligt at have en bred debat af, hvad der er sandt og hvad der er falsk. Alternativet ville være at sandheden blev dikteret -ikke just et demokratisk fremskridt

Anders Reinholdt, Niels Jakobs, jens christian jacobsen og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Ja det er et underligt misk-mask af agumenter for det ene og det andet, som Mau præsenterer.
Bare en enkelt problematik: Hvis markedet skal være en metafor for udveksling af synspunkter glemmer Mau, at man skal have noget at sælge (eller købe), hvis man begiver sig ind på et marked. Al slags færdsel og alle mulige formål er ikke lige velkomne. Derfor holder det heller ikke, når Mau skriver:
'..De mener ét, du mener noget andet, I kan blive enige om at være uenige, og der skal være plads til forskellighed, i politik er der jo ikke noget sandt og falsk.
Den liberale fantasi forudsætter en symmetri, en relativiserende ligestilling af forskellige positioner i en konflikt, betragtet fra et standpunkt hinsides konflikten.'
Der er netop IKKE plads til alle standpunkter på standpunkternes markedsplads. Kun de standpunkter der på forhånd er anerkendte som berettigede til en plads - en bod - på dette marked. Du skal have noget at sælge. Eller er der ingen der vil købe.
Ærgeligt - ellers meget enig med Mau. Fx i at se liberalisternes moraliseren som et selvfremstillet adgangskort til de luftige haller. Velkendt fra kommentarspor i Inf., hvor denne moraliseren ofte bliver blasert. Det er jo avisen for den ældre og politisk korrekte academia, der har glemt ungdommes socialisme, hvor retfærdighed var et kvalitetsstempel i argumentationer.

Jesper Frimann Ljungberg

Sikke en gang udemokratisk postuleren.

// Jesper

Uh, Mau provokerer tydeligvis bedsteborgeren frem i nogle af Informations debattører. Fy, Mau :-)

Kurt Nielsen, Dylan Storm, Steen K Petersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Lasse:
Han provokerer ikke. Han vrøvler.
Og hvad er for øvrigt en 'bedsteborger'? Er det dem du ikke er enige med?

Anders Reinholdt, Bent Nørgaard, Ib Gram-Jensen og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar

"I historiens løb er slaveri, staten, kolonialisme, privat ejendomsret, patriarkatet og markedet blevet præsenteret som naturlige eller gudgivne praksisser og institutioner – og dermed forsøgt afskærmet fra angreb."

F.eks. den såkaldte "Nødvendige politik" og andet tilsvarende.
Det er imponerende, at så mange hoppede på den galej...

Egon Stich, Steen K Petersen, Mette Johansson og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

"I dag befinder vi os i den særlige historiske situation, at kampen for demokrati på grund af klimaforandringerne også er en kamp for selve livet. Det nyligt overståede klimatopmøde i Glasgow har endnu en gang gjort det tydeligt, at de eksisterende politiske institutioner og etablerede kanaler for politisk indflydelse er en del af problemet og ikke løsningen.

Mere end nogensinde før er der brug for det modsatte af, hvad den liberale fantasi prædiker: at sprænge rammerne, trække konfliktlinjerne op, vælge side, radikalisere kampen og insistere på det politiskes grænseløse natur"

Disse vise ord kan ikke siges for tit, de skal italesættes, så vi som mennesker kommer videre, ikke for din eller min skyld, men for de kommende generations skyld.

Torben Kjeldsen

Meget præcis analyse af det samfund vi nu lever i. Et samfund hvor vi med den viden vi har om os selv, kan kalde det et 'risikosamfund'. En betegnelse som siden vi valgte at udvikle og bruge maskiner og atomvåben er en passende og præcis betegnelse. Den aktuelle og nærværende klimakrise smider endnu en alvorlig risiko på vægtskålen. Det er nyt i menneskehedens historie at vores livsform kan udslette os selv fra jorden. Med den sidste krise er der en øget reel risiko for et sammenbrud af det civiliserede samfund og bare generelt risiko for sammenbrud overalt hvor mennesker lever under urbaniserede vilkår. Jorden skal nok overleve, og naturen og måske få mennesker spredt forskellige steder på jorden hvor naturgrundlaget kan give chance for overlevelse. Men kommer vi dertil, er der ikke noget oplyst demokrati! Jeg opfatter ikke at det danske demokrati er et færdigudviklet styresystem, det er fyldt med udfordringer. Og nogle af udfordringerne er fordelingen af magt i samfundet. Lige nu har vi en frivillig og politisk bestemt 'aftale' mellem staten, civilsamfundet og markedet. Det er dog entydigt at markedet nyder godt af en meget udstrakt 'økonomisk frihed og magt' . Jeg ser desværre at der er sket et alvorligt skred i balancen imellem stat, civilsamfundet, hvor markedets økonomiske logik reelt påfører både staten og civilsamfundet en af -demokratisering. Her nævner jeg blot 5 klare skred. 1. Privatiseringen af vores pengepolitik, Danske bank er reelt 'vores nationalbank' 2. New public management og konkurrencestaten. 3. Privatisering af vores pensioner. 4. Monopolisering af vores 'kommunikation og medier', fx mediehuse, teleselskaber, Facebook, Instagram, Twitter mv. 5. Monopolisering og privatisering af vores energiforsyning. Alt dette skete med eksponentiel kraft fra først i 80'erne. Der begyndte vi at lukke det lille vindue, som en demokratisk velfærdsstat, mirakuløst var bygget på. Reelt er vores demokrati svækket, og yderligere er vores fælles 'viden' om vores liv og samfund politiseret i retning af markedsøkonomisk tækning. Det er et faktum, og passer jo til vores økonomiske vilkår som aktieejere i bl.a. pensioner og medejere af vores virksomhed og dertil helt efter kapitalens logik hårdt arbejdende, effektive og fleksible mennesker. Sådan er vores samfund lige nu vil jeg mene. Og det betyder at vi lever i en tid med demokratisk underskud rammesat af en dominerende markedsorienteret livsform, som vi næsten ’selv har valgt’. Det store spørgsmål er, kan et markedsdomineret og afdemokratiseret samfund, hvor ’viden’ om fx klimaet har været imod markedet, reelt finde ressourcer der skaber den rette forandring i forhold til klimaet? Præmissen er simpel. Har videnskaben ret i, at vores nuværende CO2 udlednings har indgribende og meget alvorlige konsekvenser? Har de ret i der kan gøres noget, men ganske omfattende og mere end den afsluttede klimakonference gav løfter om. Hvis du siger ja til videnskab og måler den politiske indsats, og dit svar bliver, at ingen af de tiltag der loves, kommer til ske i tilstrækkeligt omfang. Hvad vil du så gøre for at det sker? Jeg er ikke tvivl, jeg tror ikke på at vores nuværende politikere og civilsamfundet er stærke nok til at presse markedet nok.
I så fald, så har vores nuværende demokrati tabt, og så må det udskiftes med at andet demokrati, som for altid må sætte snævre rammer for markedet. Og ja der er skræmmebilleder som planøkonomi og total topstyring. Paradoksalt nok, især for de liberale kritikere, det har vi faktisk nu, blot som en skjult monopolisering, hvor de rige bliver rigere og rigere og mere magtfulde. Lad os kalde det adelen, som det slet og ret er. Målet for et nyt demokrati er mere civilsamfund, en mere demokratisk stat og et marked der rammesættes med mere stramme produktions-kriterier hvor videnskabelig viden får mere plads. Selvfølgelig i dialog og med involvering af alle parter. Det kunne fx aktionsbaseret forskning i marken, og vigtigst en begrænsning af monopolisering, og begrænsning af aktiemarkedet.