Klumme

Der kommer nok flere børn i grimme flyverdragter i gadebilledet næste år. Men smil til dem, det er udtryk for ligestilling

Øremærket barsel og lige fordeling af børnepengene er to store skub i retning af bedre vilkår for os fædre. Nu må vi så vise, at vi reelt ønsker ligestillingen i familielivet. Selv har jeg taget orlov, men aldrig købt et eneste stykke tøj til mine børn, skriver journalist Kristian Villesen i denne klumme
Reglen om øremærket barsel kommer til at hjælpe mange fædre, som gerne vil på orlov, men hidtil har haft svært ved det af økonomiske eller kulturelle årsager.

Reglen om øremærket barsel kommer til at hjælpe mange fædre, som gerne vil på orlov, men hidtil har haft svært ved det af økonomiske eller kulturelle årsager.

Søren Bidstrup

Debat
18. november 2021

Forleden fik jeg en sjældent interessant besked i min e-Boks. Den var fra Udbetaling Danmark, som kunne fortælle, at min kone og jeg fra det nye år hver især får halvdelen af børnepengene udbetalt. I dag får hun – og alle andre mødre – automatisk alle pengene. De nye regler kommer kort efter en anden nyhed, som i hvert fald set med ligestillingsbriller er glædelig, nemlig beslutningen om at øremærke en del af barslen til faderen.

Ligestillingskampen handler – med rette – især om at sikre kvinder de samme rettigheder som mænd, men lige når det kommer til familielivet, er det os mænd, der har været forfordelt. Så ja, man kan vælge at se det som to store sejre for ligestillingen i familielivet.

Jeg er færdig med at holde barsel, min tredje og sidste sluttede for lidt over et år siden, og fordi jeg har en rummelig arbejdsgiver og en god overenskomst, har jeg holdt meget orlov med mine børn. Reglen om øremærket barsel havde derfor ikke hjulpet mig personligt, men jeg er overbevist om, at den kommer til at hjælpe mange fædre, som gerne vil på orlov, men hidtil har haft svært ved det af økonomiske eller kulturelle årsager.

Ikke en eneste sok

Reglen om, at moderen får børnepengene, har muligvis haft en betydning for mit familieliv. Det er en syret regel, og jeg har altid undret mig over den, men dog ikke brokket mig højlydt, da jeg ved, at det er umandigt at gøre den slags. Men dybest set er den udtryk for en mentalitet, som man møder i det offentlige, når man bliver forælder: nemlig, at moderen er vigtigere end faderen. Altså et gammeldags kønssyn, hvor man – lidt sat på spidsen – siger: Far, ja, han er da fin nok, men kan vi være sikre på, at han ikke drikker børnepengene op? Det er nok bedst at give dem til mor.

Det kan være selvforstærkende. Jeg har – og nu bliver det lidt pinligt – aldrig, og jeg mener aldrig nogensinde købt et stykke tøj til et eneste af mine tre børn. Ikke en bodystocking, ikke en flyverdragt, ikke en sok, intet. Om det er, fordi børnepengene ryger ind på min kones konto, ved jeg ikke, men jeg kan ikke udelukke, at det har det haft en effekt – i hvert fald underbevidst. Måske var jeg blevet inddraget mere i den del af familielivet, hvis jeg havde fået halvdelen af børnepengene fra starten.

Det kan også være, at vi under alle omstændigheder havde truffet et valg om, at min kone står for tøj, det er jeg overbevist om, at vi begge – og i øvrigt også vores børn – har det bedst med. Og at jeg så står for andre ting i familielivet. Men så havde det været en aktiv beslutning og ikke bare noget, der blev sådan, fordi systemet tænker på den måde.

Det kan virke uselvstændigt. Jeg kunne jo bare have købt tøj til mine børn, hvis vi anså det for et problem. Men man lader sig påvirke af systemet. Nu forventes det, at fædrene tager tre måneders orlov og bidrager med indkøbene. Det er en væsentlig forskel.

Mænd i klemme

Jeg har heldigvis aldrig stået i situationen selv, men der, hvor ligestilling i familielivet kan blive livsafgørende, er i forbindelse med skilsmisser. Jeg har hørt historier fra venner, som havde den oplevelse, at sagsbehandleren kun talte til moren, og at det i sidste ende reelt var hende, som kunne bestemme, hvor meget faren skulle se sine børn efter skilsmissen.

Men hvis moderen har taget hele barslen, alle sygedagene, købt alt tøjet og stået for alt det praktiske, ja, så er hun jo pr. definition den primære forælder. Og jeg kan sådan set godt forstå den sagsbehandler, som har en bias.

Der er mænd, som er kommet i klemme og er blevet behandlet uretfærdigt – af og til kommer historierne i medierne – men statistisk set er det jo moderen, som har hovedansvaret for børnene og dermed overtaget i den uskønne forhandling, som en skilsmisse er.

Det kan vi nu lave om på, hvis vi fædre altså reelt er interesserede i det og griber den mulighed, som de nye regler giver os. Det tror jeg, vi gør. I det nye år vil vi sandsynligvis se flere trætte fædre skubbe deres børn igennem sneen på vej til babyrytmik. Og børnene vil muligvis være iført grimme og lidt for store flyverdragter. Men smil til dem. De repræsenterer den spæde start på ligestillingen i familielivet.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her