Kommentar

Lad os tale om de vigtige problemer ved mink og barnebrude frem for ligegyldige detaljer

Mediedækningen og den politiske bevågenhed om rigsretssagen og Minkkommissionen er helt ude af proportioner. Begge sager peger på langt, langt vigtigere problemer, end spørgsmålet om hvem der sagde hvad hvornår, skriver tidligere embedsmand Olav Rex Christensen i denne kronik
Inger Støjberg på vej ind i Rigsretten, hvor sagen om adskillelse af asylpar foregår.

Inger Støjberg på vej ind i Rigsretten, hvor sagen om adskillelse af asylpar foregår.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
23. november 2021

For et par måneder siden opsagde jeg mit abonnement på Information. Jeg fortrød dog ret hurtigt, men den massive dækning af de to ’sager’ om adskillelse af asylpar og lovhjemmel ved nedslagtningen af mink sidste år er virkelig trættende at læse om.

Selvfølgelig koster selve kommissionen og rigsretten en del penge, der kunne bruges på meget andet. Men mediedækningen og den politiske bevågenhed er efter min mening helt ude af proportioner. Og begge ’sager’ peger på langt, langt vigtigere problemer, end spørgsmålet om hvem der sagde hvad hvornår.

Pressen har i begge tilfælde ageret som den skulle og kritiseret den konkrete udøvelse af magt. Man kan endda se det ringe kommunalvalg for DF og Socialdemokratiet som vælgernes efterfølgende dom over sagerne.

700 millioner barnebrude

For mig er det mærkelige, at barnebrude ikke må opholde sig i Danmark, uden at vi forringer deres liv drastisk, selv om barnebrude jo findes i mange andre lande, og vi selv havde samme praksis i en ikke så fjern fortid.

Læg mærke til, at det kun er administrationen af adskillelsen, der er til debat, ikke selve adskillelsen – som ingen rigtig sætter spørgsmålstegn ved. Det større problem er vel, at det mange steder – og ikke kun i muslimske lande – er normalt at gifte piger meget tidligt, og ikke at et eller flere af disse flygtningepar med den specifikke fortid søger asyl i Danmark.

Et problem forsvinder ikke ved at lukke øjnene. Ifølge UNICEF er over 700 millioner nulevende kvinder blevet gift som børn. At undgå disse mennesker i Danmark er et NIMBY (not in my backyard)- perspektiv.

Margrete den 1. blev gift, da hun var ti år. Det var godt nok i 1363, men faktisk er tidlige giftermål først for alvor gået drastisk ned i Danmark, efter p-pillen blev opfundet.

Igen ifølge UNICEF: »Fattigdom er en af de største grunde til, at unge piger bliver gift tidligt og derfor også bliver unge mødre. Nogle forældre tvinger deres døtre til at blive gift, fordi de er en unødig udgift, når familien i forvejen ikke har penge nok … Nogle gange er kønsdiskrimination også en grund, for hvis pigerne er helt unge, når de bliver gift, så er de nemmere at få til at adlyde og underordne sig mandens familie.«

Tidlige giftermål kan ikke bare stoppes

Jeg arbejdede i fem år for Global Partnership for Education, der også støttes af Danmark. Det er et multidonor-initiativ til støtte af basisuddannelse i de fattigste af verdens lande.

En af hovedprioriteterne for donorerne er at få piger til at gå i skole ud over grundskolen. Man ved, at en længere uddannelse afhjælper en lang række udviklingsmæssige problemer, blandt andet fordi en uddannet pige har en større effekt på udviklingen i et land end uddannelsen af en dreng. Men det koster jo penge for familierne at lade en pige få en uddannelse.

Det er en investering, som man ikke nødvendigvis har råd til: Familien mister noget af pigens arbejdskraft, ved tidlig giftermål spares pengene til hendes forsørgelse, og der er udgifter forbundet med skolegangen (skoleuniform, bøger, transport osv.).

Det er jo virkelig letkøbt at mene, at det bare må stoppes, og at vi i hvert fald ikke vil have kvinder hertil, der er blevet gift, før de blev 18 år, og bor sammen med deres mand. Og så i øvrigt samtidig reelt nedsætte u-landsbistanden til projekter, der kunne afhjælpe problemet, ved langsomt at udhule den egentlige støtte til fattigdomsbekæmpelse.

Som sagt er der 700 millioner af dem, og vi kan derfor let risikere at få sådan nogle ind i landet, selv om vi generelt og hårdnakket forsøger at undgå, at fremmede kommer hertil.

Kunne vi ikke udvise lidt større kulturel forståelse for andre og diskutere, hvordan vi bedre kan hjælpe der, hvor der er behov for det?

Den højintentsive animalske produktion

Med minkene er problemet jo, at det store antal produktionsdyr i landbruget generelt er en tikkende bombe under vores sundhed: MRSA, svinepest, fugleinfluenza, coronavirus og så videre.

Produktionsformerne har ændret sig endog meget hurtigt og dermed markant ændret det landbrug, vi havde for ikke så længe siden. Læs for eksempel Kjeld Hansens seneste bog, Velkommen til fremtidens landbrug (2021).

Det er ikke landmændenes skyld, at tilskudsordningerne fremmer den slags hyperintensivt, effektiviseret landbrug. Men det er uomtvisteligt, at vi dermed udsætter vores egen befolkning for en øget sundhedsrisiko ved at producere kød i store mængder – mest til andre lande – samtidig med, at vi ødelægger biodiversiteten både i naturen og i vandmiljøet.

Det var vel nok en vigtigere diskussion end den manglende lovhjemmel for nedslagtningen i nogle få dage, som så efterfølgende kan bruges til at håne politiske modstandere.

Olav Rex Christensen er pensionist, organist og tidligere embedsmand i Udenrigsministeriet og Verdensbanken

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Vest-Hansen

Tak Olav, endelig en voksen i lokalet.

Benta Victoria Gunnlögsson, Andreas Munk-Madsen, Jørgen Falck, Magnus Fischer, Leif Toudal Pedersen, Morten Wieth, Marianne Jespersen, Vibeke Olsen, David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen, Fam. Tejsner, Bodil Hansen, Søren Henrik Jepsen, Egon Stich, Mogens Holme, Karin Gottenborg, Esben Martiny-Bruun, Henning Kjær og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Tak for et godt debatindlæg, som sætter fokus på det, der ikke er plads til i "sagerne". Godt at få dybere nuancer med i stedet for det evindelige for og imod.

Morten Wieth, Marianne Jespersen, Vibeke Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Fam. Tejsner, Jane Olesen, Bodil Hansen, Mogens Holme, Karin Gottenborg, Karen Damgaard Sørensen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Esben Martiny-Bruun anbefalede denne kommentar
Leanette Nathalia Chresta Jensen

Olav R C. Tak for at skrive om min irritation , og for at sætte ord på hvad det reelt handler om.
Jeg er så træt af voksne kloge veluddannede politikere der lyver og bortforklarer dårligere end en teenager.
Træt af at de taler ned til mig, ved deres fornægtelse af sandheden.
Træt af at debatten udebliver om det egentlige.

Kent Bajer, Marianne Jespersen, Vibeke Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Bodil Hansen, Egon Stich og Karin Gottenborg anbefalede denne kommentar

Meget enig med Olav Rex Christensen - og hvad minkene angår er mit synspunkt, at i en situation, hvor en ny mutation med risiko for en verdensomspændende ny dødelig pandemi IKKE lader sig stoppe i spredningen til stadig flere minkfarme, dér må juraen komme i anden række.
At vente på nødvendig lovgivning ville være en forbrydelse mod menneskeheden.

Benta Victoria Gunnlögsson, Andreas Munk-Madsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Om intensivt landbrug.

Jeg har aldrig forstået den dybere mening med landbrugsstøtte. Har formålet en gang været, at sørge for at befolkningen havde råd til at spise sig mætte, så ville det have været bedre, at give de "nødlidende" et tilskud. De lave priser på de statssubventionerede fødevarer har som konsekvens; et unødvendigt overforbrug med tilhørende miljøbelastning.

Har det på den anden side været tanken, at støtte et "nødlidende" erhverv der var plaget af prispres fra udlandet ja, så kunne man have gået en helt anden vej. Og, det er hvad jeg foreslår vi gør, i stedet for alle de komplicerede ordninger man nu vil gennemføre for at tæmme klimabelastningen.

Vi skal indføre mindstepriser på de fødevarekategorier der belaster klimaet urimeligt, eksempelvis alle slags kød- og mejeriprodukter. Producenterne skal forpligtes til at overholde de af myndighederne fastsatte mindstepriser men må selvfølgelig gerne tage højere priser. Importører og eksportører af de samme kategorier, skal forpligtes til at betale, respektive sælge til, samme pris som danske producenter. Strafansvar for overtrædelse skal lovfæstes. Da ordningen ikke begunstiger danske producenter, bør der ikke være problemer med andre lande eller organisationer.

Når folketinget har bestemt hvilke kategorier af landbrugets produkter der skal miste støtten, fjernes alle offentlige tilskud til landbruget. Vi kan så meddele EU, at vi frasiger os al fremtidig landbrugsstøtte og i stedet modregner den ikke modtagne støtte i kontingentbetalingen. Priserne vil nu stige og dét er meningen - for så går forbruget ned. Landbruget kan klare sig uden støtte fordi man sikres mindstepriser som kompensation for den lavere produktion. Er der nogle forbrugere der kommer nød, så hjælper vi dem - penge bliver der nok af når vi sparer landbrugsstøtten.

Om "barnebrude.

Gifte flygtninge – kan ikke adskilles af staten.

Kommer man som flygtning til Danmark og er gift, så er det oprindelseslandets regler for ægteskab der gælder - ikke Danmarks.
Menneskerettighedskonventionens art. 8,12 og 14, som er dansk lov, L.285 af 1992-04-29, er den iøjnefaldende forhindring for det overgreb der er overgået de berørte flygtninge. Man kan ikke adskille ægtepar hvis de er gift efter lovens bogstav i deres "gamle" land.

Lillian Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Andreas Munk-Madsen

Fremragende kronik!

Vores avis skal ændre dagsordenen fra fodfejlene til de egentlige problemer.

Vores samfund skal flytte ressourcerne fra retssalene til virkeligheden.