Læserbrev

Mens alle taler om sms’er og hjemmel, taler ingen om det vigtige: minkenes liv og vilkår

Både politikere og medier glemmer den vigtigste pointe i sagen om de nu døde mink. Nemlig minkenes vilkår – eller mangel på samme. Både før og efter COVID-19. Sagen er en gylden mulighed for at overveje støtten til andre animalske brancher, skriver kandidat for Veganerpartiet Helene Toksværd
Debat
2. november 2021

Efter at afhøringerne i granskningskommissionen er begyndt, er der blevet snakket utrolig meget om slettede sms’er og manglende lovhjemmel. Men vi har endnu til gode at se nogle politikere eller medier ytre sig med empati for minkene. Empati for dyrene, der i lang tid er blevet mishandlet.

Mink og branchen omtales, som om der var tale om fremstilling af kufferter eller grydeskeer. Og det er sikkert også sådan, at mange opfatter minkene – men mink er levende dyr, og det er dem, der i millionvis har været branchens ofre. Og de var ofre længe før COVID-19. En enkelt sms kan rydde alle forsider, men ingen taler om et liv i et trådbur og grusomme aflivninger.

Hvis vi for længst havde afskaffet og lukket hele denne umoralske branche ned, havde vi ikke haft denne paniklukning med kæmpeerstatninger til følge, hvor vores skattekroner er gået til dyremishandling. Det er grotesk, at man som borger er tvunget til at støtte den slags.

Tiden er inde til at begynde nedlukningen af andre lige så brutale og grusomme brancher i det animalske konventionelle landbrug. Andre brancher som for eksempel æggebranchen får lov at fortsætte, selv om man ved, at hønsene har brækkede brystben og dermed er i konstante smerter. Det kan kun ske, hvis dyrene alene bliver set som kroner og øre.

Og selv om brancherne selv viser tegn på at krakelere, holder politikerne desperat fast i det, der er ved at synke.

Vi kan jo begynde med at sige nej tak til den del af landbrugsstøtten, som forurener vores land, samtidig med at dyrene bliver mishandlet. Således at det, der ikke selv kan stå uden støtte, må falde.

Det giver langt større mening at bruge pengene på at forbedre vores institutioner, folkeskoler og plejehjem, der lige nu har hårdt brug for det. Sådan kan vi forbedre vilkårene for både mennesker og dyr. 

Helene Toksværd er underviser og kandidat til kommunalvalget for Veganerpartiet i Lyngby-Taarbæk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Thoms up herfra

Benta Victoria Gunnlögsson, Kirstine Knudsen, Palle Yndal-Olsen, Thomas Tanghus og Niels Makholm anbefalede denne kommentar
Anne Mette Eliasson

Helt vildt mange thumbs up herfra!
Endelig én, der tør skrive om mink-avl fra det vigtigste perspektiv.
( ingen bør dog handle uden lovhjemmel: det er essentielt set ud fra et juridisk og demokratisk perspektiv.)
Mink-avl er en umoralsk 'produktion' mht dyrevelfærd. Og det lige meget hvor meget bedre minkene har det i DK sammenlignet med Kina.
Ordet 'produktion' er en modbydelig, vildledende og bevidst fremmedgørende term at bruge om levende væsener i små bure, som må lade livet for en frakke til de rige.

Kirstine Knudsen, Herdis Weins og Jørgen Falck anbefalede denne kommentar