Kronik

Overlæge: Giv dog sygeplejerskerne den løn, de fortjener

En lønstigning alene er ikke vejen ud af manglen på sygeplejersker, men den kan være med til at bremse flugten fra faget, så det ikke bliver så hårdt at være en af de få tapre, der bliver om bord på den synkende skude, skriver overlæge Nikolaj Preus Hatting i dette debatindlæg
Der mangler sygeplejersker nu, og der kommer til at mangle endnu flere i fremtiden, skriver overlæge Nikolaj Preus Hatting.

Der mangler sygeplejersker nu, og der kommer til at mangle endnu flere i fremtiden, skriver overlæge Nikolaj Preus Hatting.

Emil Agerskov

Debat
15. november 2021

Som læge i det danske sundhedsvæsen gennem 15 år har jeg flere gange været vidne til strejker blandt mine nærmeste kolleger og samarbejdspartnere, sygeplejerskerne.

2021 skulle ikke være en undtagelse. Efter en opslidende coronaperiode, hvor der i den grad er blevet tæret på ressourcerne i det, der ellers går under betegnelsen »det robuste danske sundhedsvæsen«, blev resultatet af overenskomstforhandlingerne forståeligt nok for meget for sygeplejerskerne, og strejken blev indledt – og kampen mod giganten blev tabt.

Jeg arbejder på en anæstesiologisk-intensiv afdeling, hvor vi arbejder inden ​for specialerne bedøvelse, smertebehandling og intensiv pleje. Og det intensivafsnit, jeg er tilknyttet, har gennem de seneste år lidt under sygeplejerskeflugt og rekrutteringsproblemer.

For år tilbage blev der lagt en plan for udvidelse af afdelingen, så vi kunne matche behovet for intensive pladser. Det skulle foregå med en gradvis udvidelse mod i alt 16 pladser, 12 intensive og fire opvågningspladser med mulighed for intensiv observation. De første år gik det planmæssigt, og vi fik langsomt udvidet kapaciteten, men sidenhen gik det galt. Antallet af sygeplejersker, der sagde op, oversteg antallet af nyansættelser, og resultatet er i skrivende stund, at vi kan mønstre syv pladser – hvis der ikke er for mange sygemeldinger.

Sådan er arbejdstiden og lønnen

Sygeplejerskerne på min intensive afdeling arbejder enten i tre- eller toholdsskift, det vil sige 7:00-15:30, 15-23:30 og 23-07:30, eller 7-19:30 og 19-7:30. Hvis man arbejder i treholdsskift, skal man arbejde hver anden weekend, mens man i toholdsskift kan nøjes med hver tredje weekend. Året rundt. Også på helligdage.

I ferieperioderne må man påregne ekstraarbejde, for at ens kolleger kan holde ferie, mod at selv samme kolleger naturligvis også dækker ind, så man selv kan holde ferie. Hvis man er heldig, kan man holde ferie samtidig med sin ægtefælle og sine børn, men man må påregne, at noget af ferien skal afholdes på et tidspunkt, hvor familien er tilbage på arbejde og i skole. For alle kan ikke holde ferie samtidig og der, hvor de helst vil. Det bliver gerne fordelt via lodtrækning eller et såkaldt ferierul, hvor man gennem årene har henholdsvis 1., 2. og 3.-prioritet til at vælge ferie.

En nyuddannet regionsansat sygeplejerske tjener cirka 170 kroner i timen i grundløn. Efter ti år er lønnen steget til cirka 230 kroner i grundløn. Hertil kommer aftentillæg på cirka 46 kroner i timen, nattillæg på cirka 56 kroner i timen og weekendtillæg på cirka 72 kroner i timen. Weekenden begynder i øvrigt først lørdag kl. 00:01 og slutter søndag kl. 23:59. Fredag aften tæller således ikke som weekend, i modsætning til i de fleste danske familier, hvor fredag eftermiddag varsler weekend.

Pension og ferie er ikke med i disse tal, men følger gældende overenskomst på området.

Viljen til at tage en ekstra tørn

Da jeg en weekendmorgen går min morgenrunde efter en ret hård vagt, er der lidt uro blandt sygeplejerskerne. Der er igen kommet flere sygemeldinger til resten af weekenden, og der er ikke umiddelbart nogen, der kan komme ind og dække de ledige vagter.

Selv om vi har haft lynende travlt hele natten og både har skullet tage os af alvorlige patientforløb og hjælpe dybt chokerede pårørende i deres livs største krise samt håndteret den logistik, der følger med disse opgaver – skaffet overnatningsmuligheder til pårørende, administrativt arbejde med at indlægge patienter i diverse it-systemer, fordi vi ikke har sekretærer ansat hele døgnet, sørget for mad og drikke til pårørende og lignende – oplevede jeg, at flere af de sygeplejersker, jeg havde kæmpet sammen med i over 12 timer, tilbød at blive i yderligere adskillige timer, indtil der kunne skaffes en afløser, som egentlig først skulle være mødt ind kl. 19, men som godt kunne komme nogle timer tidligere. Dermed blev 36 timers arbejde pludselig fordelt på to sygeplejersker, der således stod over for hver deres 18-timers vagt. Igen. For det var ikke en unik oplevelse.

Igen og igen går sygeplejerskerne på kompromis med deres overenskomst, hviletider bliver ikke overholdt, alt deres ekstraarbejde bliver afregnet til ovenstående priser, og den egentlige pris bliver betalt af dem selv, hvilket blandt andet ses i mængden af langtidssygemeldinger samt deres familier, der må undvære dem igen og igen og ofte med kort varsel.

Vi er dybt afhængige af alle faggrupper på hospitalet

Mange tænker kun på læger og sygeplejersker, når man taler om hospitalsansatte, og vi udgør da også den største gruppe, men virkeligheden er, at vi er en masse forskellige faggrupper med forskellige uddannelser og ansvarsområder, der alle er dybt afhængige af hinanden.

Øverst i hierarkiet har man traditionelt set placeret lægerne, og så bliver alle de øvrige personalegrupper ellers rangeret nedad stigen, men faktum er, at ingen kan undværes, og alle er lige betydningsfulde. En kirurg er ikke meget værd uden operationssygeplejersker og det personale, der har rengjort instrumenterne, uden den portør eller serviceassistent, der har kørt patienten ned til operationsstuen og gjort rent efter den foregående patient, de sygeplejersker, der skal passe patienten i opvågningsafdelingen og efterfølgende på sengeafdelingen, den sekretær, der skriver de dikterede journalnotater ind i journalen og har stået for at booke operationen, sende indkaldelsesbrev til patienten og bestille transport til og fra hospitalet.

Som anæstesi- og intensivlæge er jeg dybt afhængig af dygtige intensiv- og anæstesisygeplejersker, der kan passe og observere patienterne, så jeg kan bruge min tid mest fornuftigt hos de patienter, der kræver mig mest, serviceassistenter, der sikrer, at jeg har det udstyr, jeg skal bruge, at det er rent og fungerer, sekretærer, der blandt andet sørger for, at vores vagtplan hænger sammen, og arbejdstimerne er nogenlunde ligeligt fordelt.

Giv sygeplejerskerne løn efter ansvar og arbejdsvilkår

På trods af den klassiske hierarkiske opstilling af personalegrupperne i sundhedsvæsnet er faktum altså, at vi er dybt afhængige af hinanden, og alle udfylder en kritisk funktion, der ikke kan undværes. Vi udfylder funktionen 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om året. Arbejdet er både fysisk og psykisk hårdt og bliver ofte udført på et tidspunkt af døgnet, der gør, at vores familier mangler os. Det arbejde bør honoreres i forhold til ydelsen, og sygeplejerskerne skal have tilrettet lønnen.

Der mangler sygeplejersker nu og kommer til at mangle endnu flere i fremtiden. Borgerne i Danmark bliver ældre og ældre, og kravene til sundhedsvæsnet bliver flere og flere. En lønstigning alene er ikke vejen ud af denne mangel på hænder i sundhedsvæsnet, men den er en del af den samlede løsning. En saltvandsindsprøjtning i form af en lønstigning kan muligvis være med til at bremse flugten fra sygeplejerskefaget, så det ikke bliver så hårdt at være en af de få tapre, der bliver om bord på den synkende skude. Når først flugten fra faget aftager, bliver det nemmere at være en del af den tilbageværende gruppe, og så kan man nemmere tiltrække nye kræfter til faget.

Som det ser ud nu, er det ikke synderligt attraktivt at uddanne sig til sygeplejerske: en arbejdsuge, der ofte overskrider 37 timer, det meste af overarbejdet er med ingen eller meget kort varsel, lønnen afspejler hverken det tidspunkt på døgnet, hvor størstedelen af timerne bliver lagt, eller det ansvar, der følger med.

Giv dog sygeplejerskerne den løn, de fortjener!

Nikolaj Preus Hatting er overlæge på Odense Universitetshospital

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

14/nov/2021

JA, jeg støtter sygeplejerskerne :-) !

Kærlig hilsen
Claus

Thomas Helbo Hansen, Torben Burkal, Hanne Ribens, Lillian Larsen, Anne Marie Hansenan, Sine Jacobsen, Klaus Lundahl Engelholt, Jesper Sano Højdal, Torben Arendal, Klavs M. Christensen, Inge Lehmann, Asiya Andersen, Ruth Sørensen, Thomas Tanghus, Ete Forchhammer , Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese og Bo Jensen anbefalede denne kommentar

Med flere penge til sygeplejerskerne og ikke noget til de andre faggrupper bryder helvede løs. Så er det uvilkårligt de andre gruppers tur til at strejke sig til højere løn.

Anne Mette Jørgensen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Michael Christensen, John S. Hansen, Svend-Erik Runberg, Peter Beck-Lauritzen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Jeg læste indlægget i dyb respekt, og nej jeg mener ikke lønnen er det vigtigste er lønnen i sig selv, men selve arbejdsfordelingen og muligheden for at være menneske også i fritiden.
Jeg har ikke løsningen, men hvor er det rart at en af "spidserne" kan anerkende alle.

Anne Mette Jørgensen, Hanne Ribens, Sine Jacobsen, Carsten Bjerre, Marianne Rosendahl Erichsen, Inge Lehmann, Ete Forchhammer , Arne Albatros Olsen, Karin Hansen, Eva Schwanenflügel, Anne Søgaard, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Jan August, Torben Bruhn Andersen, Jane Jensen, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Bo Jensen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Maya Drøschler

På en gang et gribende og sobert debatindlæg, en svær kunst. Jeg tror, mange tilslutter sig sygeplejerskernes lønkrav og områdets generelle efterspørgsel på flere ressourcer og bedre arbejdsvilkår. Jeg gør i al fald. Godt, I står sammen.

Anne Mette Jørgensen, Hanne Ribens, Lillian Larsen, Anne Marie Hansenan, Sine Jacobsen, Carsten Bjerre, Klaus Lundahl Engelholt, Klavs M. Christensen, Torben Arendal, Inge Lehmann, Ete Forchhammer , Arne Albatros Olsen, Karin Hansen, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Helle Brøcker, Maria Ulsig, Viggo Okholm, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Torben Bruhn Andersen, Jane Jensen, Kent Bajer, Ingrid Olsen, Holger Nielsen, John Andersen og Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Når det store flertal i folketinget fastholder en stram budgetlov for regioner og kommuner er det reelt udtryk for en neoliberal politik der systematisk tager kvælergreb på den offentlige sektor og vores kernevelfærd. Det er en bevidst strategi at der skal være dårligere lønforhold og færre ressourcer i den offentlige sektor for at stimulere den private sektors vækst. Sygeplejerskerne og mange andre faggrupper gør oprør mod den model og har opbakning fra store dele af befolkningen. Alligevel er det kun Enhedslisten og de frie grønne der stemmer for en permanent suspendering af budgetloven. Tænk over det næste gang i går til stemmeurnerne ! https://arbejderen.dk/indland/flertal-i-folketinget-afviser-forslag-fra-...

Anne Mette Jørgensen, Hanne Ribens, Lillian Larsen, Thomas Helbo Hansen, Klaus Lundahl Engelholt, Jeppe Bundgaard, Mette Møhl, Birthe Drews, Carsten Tjell, Klavs M. Christensen, Torben Arendal, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Ete Forchhammer , Klaus Schwab, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Mette Bulloch, Halfdan Illum, P.G. Olsen, Viggo Okholm, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Martin Rønnow Klarlund, Torben Skov, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Torben Bruhn Andersen, Ervin Lazar, Kent Bajer, Ingrid Olsen, Holger Nielsen, John Andersen, Michael Waterstradt, Mikael Velschow-Rasmussen, Mogens Bach Jensen, Karin Gottenborg og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Karin Gottenborg

Fint debatindlæg fra en insider - og for en gangs skyld får man sat tal på hvad det så er man tjener som sygeplejerske under de urimeligt belastende arbejdsforhold.

Anne Mette Jørgensen, Torben Burkal, Hanne Ribens, Peter Gløde, Carsten Bjerre, Klaus Lundahl Engelholt, Klavs M. Christensen, Torben Arendal, Marianne Jespersen, Ete Forchhammer , Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Torben Bruhn Andersen, Jane Jensen og Kent Bajer anbefalede denne kommentar

Regeringen er i gang med at undersøge lønefterslæb generelt. Det vil tage mindst et år og sikkert mere, før det kan betyde bedre løn for sygeplejersker og andre.
Men kun for sygeplejersker (og jordemødre) er det akut.
Selvfølgelig kan politikerne ikke igen forvente en ekstra indsats af sygeplejerskerne efter at de ikke hjalp regionerne med penge. Det må og skal de nu, som lægen også påpeger. Så må andre grupper komme til senere.
Men hvor skal pengene komme fra. Regeringen har postet milliarder ud til diverse mere eller mindre fornuftige poster til coronarelaterede indsatser inkl afvikling af mink (mindst 5 mia for meget). Og så kan de vel lave flere penge her.

Men ellers så jeg gerne en generel forandring, så de mange for unødvendige jobs, typisk med en høj uddannelse, fik langt mindre i løn.

Hanne Ribens, Kent Bajer, jan sørensen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Steffen Gliese, Torben Skov, Viggo Okholm, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Torbjørn Methmann

Sikke et godt indlaeg! Lige til at faa taarer i oejnene af. Og dejligt at N. P. Hatting baade fremhaever sygplejesker og de oevrige fagfolk, der tilsammen loeser de forskelligartede og komplicererede problemer paa sygehusene.

Det er en pudsigt bagvendt logik bag det argument, der jaevnligt dukker op i den her debat: Vi kan ikke gaa med til at sygeplejeskerne opnaar rimelig loen og rimelige arbejdsvilkaar. Ikke fordi det ikke er rimelige krav, men fordi endnu flere arbejdere ogsaa vil begynde at forlange rimelig loen og rimelige arbejdsvilkaar..

Bo Mussmann, Lillian Larsen, Thomas Helbo Hansen, Jane Jensen, Sine Jacobsen, Kasper Lorentzen, Klaus Lundahl Engelholt, jørgen djørup, Ruth Sørensen, Kent Bajer, Torben Arendal, susanne christensen, Niels Borre, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Steffen Gliese, Holger Nielsen, Steen K Petersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Fint indlæg. Det centrale er den gensidige afhængighed af hinanden. Det burde så også afspejles i (be-)lønningen. Herfra kunne denne synsvinkel overføres til hele samfundet: hvem er 170 kr værd i timen? - 500 kr?, - 1000 kr?, osv. Personligt undværer jeg helst borgmesteren, fremfor skraldemanden! Hospitalsafdelinger pålægges besparelser, for at give plads til omkostningerne til nye supersygehuse, bedre økonomistyringer og højt uddannede administratorer! Så reducerrde man rengøringen, vedligeholdelsen etc, hvilket betød ventetider for at operationer kunne gennemføres/personale i venteposition, bygninger forfaldt/større vedligeholdelsesomkostninger!
Resourcer skal nødvendigvis omfordeles og optimeres, til gavn for samfundsøkonomien. Hvem tager denne opgave? Du har "aben", Mette!

Anne Mette Jørgensen, Lillian Larsen, Kent Bajer, Jan August, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Torben Skov, Holger Nielsen og Ove Skildal Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvorfor skulle de andre faggrupper begynde at forlange mere i løn. Der er nærmest ingen af dem, der har støttet sygeplejerskerne under strejken. Det må betyde, at de ikke ønsker en højere løn og bedre arbejdsforhold. Hverken for sygeplejerskene eller sig selv.

Men der er vist noget alvorligt galt i fagbevægelsens stadigt større og kraftigt centraliserede hovedorganisationer. Her styres arbejdernes i den korporatistiske treenighed bestående af regeringen, erhvervslivet og statsmagten, til det fælles, læs erhvervslivets, bedste.

"I det fascistiske Italien og det nazistiske Tyskland, og til dels også det kommunistiske Sovjetunionen, blev korporatismen udøvet sådan, at alle interesseorganisationer, eksempelvis fagbevægelser, blev tvunget til at acceptere løn og arbejdsvilkårene. Alle grupper skulle ofre sig til statens fælles bedste. Grundtanken er, at alle statens indbyggere dybest set har samme mål, nemlig fremgang for nationen, og at de derfor skal bilægge indbyrdes strid og afskaffe opdelingen i klasser og samfundsgrupper til fordel for at arbejde sammen til nationens fremme. " (Wikipedia)

Thomas Helbo Hansen, Egon Stich, johnny volke, Eva Schwanenflügel, Jan August, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Selv hvis man gav alle sygeplejeskerne en massiv lønforhøjelse, så ville det stadig kun være i promille størrelse ift. Danmarks BNP (ca. 2300 milliarder kr om året). Hvis sygehusene derimod bryder sammen til vinter, så vil det påvirke vores økonomi mere end promiller.

Tak til alle dem, som arbejder hårdt for at hjælpe andre, med eget liv og helbred som indsats.

Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Lillian Larsen, Jane Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Inger Pedersen, Ruth Sørensen, Kent Bajer, Jan August, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Inge Lehmann, Ete Forchhammer , Krister Meyersahm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nu er der så åbenbart mere end een virkelighed på de danske sygehuse.
På den afdeling jeg arbejdede på var der en bitter og indædt kamp for at arbejde på såkaldte skæve arbejdstider så som weekend, natarbejde og helligdage. En del af mine kollegaer førte endda statistik over hvem der nu huggede de fleste nattevagter eller weekendvagter og hvis man mente sig forurettet i tildelingen førte det til talrige klager til afdelingslederen !
Sådan ser virkligheden også ud !

Anne Mette Jørgensen og Michael Christensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak for en virkelig god kronik.

Man kunne tilføje, at også SOSU'er er blandt de underbetalte, og bliver udnyttet med skæve arbejdstider og forlængede vagter, og derfor er det efterhånden blevet nærmest umuligt at rekruttere nye elever, samt ansætte nyt personale.

Men i modsætning til sygeplejerskerne valgte et flertal at stemme ja til overenskomsten.
Derfor må de også acceptere, at sygeplejerskerne kommer først, når det gælder forhøjet løn.

Det vil ihvertfald skære hul på bylden, for der kommer en ny overenskomstforhandling om nogle år, hvor de så kan forsøge at sætte deres krav igennem.

Eller..

Sådan vil mange ræsonnere.
Men det duer slet ikke.

Der er bare ikke tid til at vente på, at der kommer nye overenskomster om føje år, når sundhedsvæsenet er på randen af kollaps nu og hér.

Få nu fingeren ud af skattekisten, Finansminister, der må nye boller på suppen, hvis der ikke skal ske noget katastrofalt.

Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Inger Pedersen, Jan August, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Hvorfor forsvarer sundhedsministeren ikke sit domæne - der er jo en total mangel på vilje til at hjælpe den nødlidende sundhedssektor. Kom i sving inden det går helt galt. Det er vel for pokker regeringens og folketingets pligt at få sektoren på fødder. Kan I ikke det, så forlad dog jeres mandater.

Mæglingsforslaget der blev ophøjet til lov, fik grundlønnen med pension op med; 1400 kroner om måneden, når den er helt indfaset - om 3 år. Det er stadig et godt stykke under andre jobs som; elektriker, tømrer, snedker og mange flere. Og hvad har det med sagen at gøre? Jo, det betyder, at vi gerne betaler vore bygningshåndværkere en god løn men vore sundhedsarbejdere - dem vil vi blæse på - de er jo offentligt ansatte og derfor en skattemæssig belastning.

Vi skal skamme os og i særlig grad, skal der kastes skam på en regering og et folketing, der er ude af stand til at se hvilken risiko man løber med sundhedssektoren. Og, som hele tiden gemmer sig bag argumentet, at man ikke vil blande sig i parternes (arbejdstageres og arbejdsgiveres) forhandlingsret. Men, stat/folketinget er jo den ene part - har man glemt det. Man har i det mindste ikke glemt, hvem der har magten til at tryne sygeplejerskerne tilbage i folden.

Med ubesatte stillinger i tusindvis og et signal til unge der overvejer en fremtid som sygeplejerske om at - her er lønnen dårlig og arbejdsgiveren ikke til at hugge og stikke i. Man kunne ellers ganske enkelt have imødekommet sygeplejerskerne, uden større udgift. Man kunne jo have tilbudt sygeplejerskerne lønstigningen på de 1400 kroner allerede nu og ikke splattet ud over tre år. Det ville sikkert også have været muligt at overtale et flertal i folketinget til, at give håndslag på, at sygeplejerskerne vil få mindst det samme ved næste overenskomst.

Men nej - hellere være stædig og lade sundhedssektoren gå i forfald mens pengene fosser ud af regionernes kasse til vikardækning og diverse "lokketilbud".

Til næste folketingsvalg bør det få konsekvenser for de folketingsmedlemmer der bare sidder på hænderne og regner med at sygdommen i sundhedssektoren går over af sig selv. Stem ikke på kandidater der ikke vil prioritere sundhedssektoren så medarbejderne har både energi og lyst til at arbejde for os alle sammen. Skal det koste lidt mere i skat må det gøre det og - jeg foreslår at man udskriver en højere skat på hele befolkningen, så alle er solidariske med sundhedspersonalet.

Lillian Larsen, Sine Jacobsen, Peter Gløde, Kent Bajer, Jan August, Steen K Petersen, Marianne Jespersen, Peter Beck-Lauritzen, Inge Lehmann, Ete Forchhammer , Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Jeg ville ønske at man politisk ville fokusere mere på den øgning af formuer, nedgang i faste udgifter, og deraf markant øgede rådigheds beløb.
Som ægtepar med ejerbolig oplever som den stiger i værdi, og børnene flyver fra reden.
Samt anden gæld der bliver betalt, og som man overtid går fra at have netto gæld til at man har nettoformue.

Og med mulighed for at tage friværdilån med 30 års afdragsfrihed med variabel rente, som jeg selv har gjort, og hvor det meste af provenuet til nu med succes er investeret på Nordnet.dk

Jeg taler ikke om alt det vrøvl om kapitalistsvin, de 0,1 % , den ene eller de 10 %.
At de kan betale, det er useriøs tale om de 10 % der allerede betale 30 % + af alle skatter.
Det kan godt være at også nogle af dem kan og bør betale mere, men det er useriøst at tale om at de skal betale hele regningen, for at øge skatten for nogle.

Jeg taler om måske mellem 1/3 og 1/2, jeg selv inklusiv!

Jeg tjener beskedent, har købt ejer bolig på det rigtige tidspunkt,
Og som 56 årig har jeg indrettet mig med en økonomi, hvor jeg nok har de halve af de udgifter med den samme indtægt som mine halvt så gamle kolleger de har.
Og dermed har jeg nok det dobbelte i rådighedsbeløb af dem.

Og med nettoformue allerede ind at jeg går på pension, friværdi og en arbejdsmarkedspension, der i bedste fald stiller mig bedre den dag jeg går på pension, end da jeg var lønmodtager.

Kunne man så ikke tage et kig på os millioner af midaldrende og ældre, med en økonomi som den vi har?
Ikke for at brandbeskatte os, og ikke for at inddrage det mere vi har hver måned til os selv, fordi vi er gældfrie/eller investerer etc.

Men for at øge skatten bare marginalt for os, efterhånden som vores økonomi over et helt arbejdsliv udvikler sig som jeg har beskrevet.

Hvis 2 millioner skatteydere indenfor målgruppen betalte mellem 500 og 1000 kr i snit ekstra i skat hver måned, som alle andre med samme indtægt, men med normale udgifter i deres fase af livet, de ikke skal betale.
Så kunne der hentes milliarder ekstra i skat hvert år fra mennesker, der dårligt vil kunne mærke det i deres daglige økonomi.

Eller hvad med den mere end 1 billion kr i frie midler, der står på konti til minus renter.
Vi er de samme mennesker der har de penge, og foretog man en en gangs beskatning af pengene på 5 %, kunne man hente 50 milliarder i et snup tag til mink erstatning, og til at betale de stakkels små erhversdrivende med lammende gæld i form af udskudt moms.

Der er brug for at se på skat på en anden måde!

Væk med misundelsen over de veluddannede unge der tjener godt, bor i dyre nye ejerboliger, med børn og 2 biler.
Jeg misunder dem det ikke, de betaler meget i skat, og er ofte som unge familier tynget af faste udgifter der kræver hver 1 kr, der er tilovers efter skat.

Brutto er de måske blandt de bedre stillede, men de skal bruge de første 20 - 30 år af deres liv på at nå dertil, hvor jeg og vi er nået til, der har pengene til at kunne betale lidt mere i skat end andre de behøver at betale til fælleskassen.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Torben Skov m. fl. Mange skriver som om de aldig har været involdveret i / har erfaringer med lønforhandlinger. I tror man kan give lønforhøjelser til nogle medarbejdere og ikke andre? Så bliver der ballade surhed og arbejdsnedlæggelser.

Selv store lønforhøjelser er "glemt" efter 2 måneder, og derfor kan lønforhøjelser ikke drive nogen motivation eller produktivitet.

Krister Meyersahm

Henning Kjær.

"I tror man kan give lønforhøjelser til nogle medarbejdere og ikke andre" - "så bliver der ballade surhed og arbejdsnedlæggelser", skriver Henning Kjær. Det kan godt ende med det men - så lad dog andre strejke. Staten griber jo alligevel ind med lovgivning, har vi lært. Lad os få kampen overstået nu.

Thomas Helbo Hansen, Torben Skov, Steen K Petersen, Marianne Jespersen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Klavs M. Christensen

Det er skamfuldt at vi står i denne sundhedskrise som helt og holden er hjemmelaget. Sparerunde efter sparerunde har mange steder sat det daglige personaletal under noveauet for nødberedskab. Der har manglet varme hænder rund i landet i årevis.

Gik ikke den nuværende regering med løftet om 1000 nye plejekrafter og løft af SOSU-faget ind på statsministeriet? Fejrede vi ikke lige disse varme hænder i Coronakrisens 1. & 2. bølge?
Men da det kom til kravet om bedre vilkår, så var der intet at høre fra Christiansborg. Helt stille.

Staaten og kommunene har skatteindtægter de selv kan justere. Her kan den danske model anvendes.

Det har regionerne ikke.
Deres budget er fastlagt udefra. Hvis de øger udgifterne et sted må det tages ud af andres kasser.

Christiansborg har råd til at smide mrd. i coronakompensation efter firmaer som ikke betaler skat herhjemme.
Men anstendighet over for krisens helte, den har vi ikke lige set.

Langsigtet ødelegges sundhedssytemet og uddannelsessystemet ved at piske dyktige folk ud af faget og gøre det mest muligt uattraktivt at gå ind I utdannelser som sygeplejerske, pædagog, sosu og også skolelære.

Vi har ikke lært nået som helst af Krisen...bare vi kan glemme os bag nogle mere eller mindre meningsfulde tiltag hver gang virologerne begynder at spå i glaskugler.

Lillian Larsen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Kent Bajer og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Penge er ikke alt. Der er også Visa.

Søren Kristensen

Alt andet lige, så bør sygeplejerskernes weekend i hvert fald takseres til at begynde fredag eftermiddag kl. 16, ligesom den gør det for de flest af os og derfor bør overarbejde fredag aften selvfølgelig udløse samme bonus som hvis det var lørdag aften. Underligt, at det ikke allerede er en del af den eksisterende overenskomst.

Eva Schwanenflügel og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

Krister Meyersahm

"Hvorfor forsvarer sundhedsministeren ikke sit domæne - der er jo en total mangel på vilje til at hjælpe den nødlidende sundhedssektor. Kom i sving inden det går helt galt. Det er vel for pokker regeringens og folketingets pligt at få sektoren på fødder. Kan I ikke det, så forlad dog jeres mandater."

1. Får sundhedsministeren lov til at "forsvare sit domæne"? (Læs: af statsministeren og koordinations-udvalget = topmagten)

2. Der sidder vel stadig top-embedsmænd, der blev headhunted af Anders Fogh, da han ville afskaffe for ham upopulære "meningsdannere og eksperter". Læs: Hvilken vilje har de til at bevare det offentlige system frem for at fremme det private - som de vel blev ansat til?

Jeg tænker altså: Måske derfor...

@Gert Romme

Hele præmissen for et repræsentativt demokrati må være at vi vælger nogen til at lede. Det lærte jeg engang på aften-business school, at man kan gøre på tre måder: Diktatorisk, Laissez-faire eller demokratisk. Midt i en pandemi, med klimaet som sidevogn, så vil jeg både tro og mene, at hvis det med ledere (nogen bestemmer mere end andre) skal give "mening", så ville det være forventeligt med en svag forskydning mod den lidt mere diktatoriske metode.

Ikke at jeg "synes" det er godt. Det giver blot meget god "mening" rent logisk. Hvis man "vælger" at lede mere diktatorisk, så glemmer man ofte hensynet til alle. Det er først nu hvor MF lægger "pres" på de uvaccinerede at hun lader til at glemme. Ellers har hun været pænt snorlige. Det som ikke må ske, er at vi begynder at betragte den nye form som en blivende. Det kan vi dog hurtigt komme til, for pandemien er i høj grad kommet for at blive (på et alt for højt niveau), og selvom vores dødsangst midlertidigt er distraheret af corona, så har Moder Natur meget mere i ærmet de kommende årtier.

Jeg har "længe" set på planetens evne til at brødføde den globale befolkning droppe som en sten i vakuum (og afledt den civilisation jeg har lært at holde af). Jeg har set IPCC og 26 COP møder uden at der er sket noget. Demokratiet viser sig fra sin stærkeste side når alt er godt, men alle svaghederne bliver tydelige når tingene bliver problematiske.

Hvad gør vi så? Skal vi overhovedet have det system vi har nu? Skal vi være nationer med ledere og underledere? Det virker lidt uoverskueligt. Det er svært ikke at spørge sig selv, om det ville være bedre med mindre, selvbestemmende samfund. Evolutionært tvivler jeg på at vi er kommet meget videre end vi var da vi levede i stammer, når det kommer til vores sociale evner. Vi bilder os en masse ind. At vi forstår psykologi, sociologi, økonomi mm. Vi har valgt ledere, som har lavet love vi alle skal følge, selvom man validt kunne argumentere at man ikke har skrevet under på de andres sociale kontrakt. Demokratiet, som det er nu, er tydeligvis ikke nok til at klare vores problemer (udfordringer uden synlig løsning).

Jeg ved dog også at det system vi har bygget op er presset til sit yderste biofysisk, og at tanken om at vi kunne være små selvstændige (relativt ineffektive) enheder (i konstant krig om ressourcerne) ikke længere kan lade sig gøre, når man ser på areal/capita. En overgang til et sådant system ville i bedste fald betyde at 80-90% af ville uddø (hurtigt) pga. mangel på næring (basalt set den mængde energi der bindes i biosfæren).

What to do?

Det er pest eller kolera:

pest: Vi giver sygeplejerskerne mere i løn. De skal bare udfylde den samme arbejdsmængde som før. Sygeplejerskerne får mere i løn. Intet andet forandrer sig.

kolera: Vi advokere for flere kolleger til sygeplejerskerne, og bruger lønforhøjelsen på dem. Sygeplejerskerne får det samme i løn, men de arbejder mindre. Måske.

For der er behandlingsgarantier, som "definerer" velfærdssamfundet, og de har real-life-ventelister, som imodsiger velfærdssamfundet.

Tyfys: Vi ansætter flere sygeplejersker, giver ikke mere i løn, sygeplejerskerne har kortvarigt mere overskud, indtil regeringen kræver ventelisterne afskaffet. Flere sygeplejersker, samme løn, samme arbejdsvilkår til alle.

Nåeh, ja:

Covid: Vi ansætter flere sygeplejersker for en tænkt lønforhøjelser, men Covid skyder behandlingsgarantierne i sænk, velfærdssamfundet kæntrer, mens sygeplejersker løber lige så hurtigt som før.

Ja, først rationaliserer man sundhedsvæsenet, og så nægter man at afrationalisere det igen, når det er nødvendigt. Hér, hvor alle løsninger fører til negative resultater for sygeplejersker og sundhedssystem.

Undtagen Den Bette Forkølelse: Lønforhøjelser, flere ansatte, ned med arbejdstiden, bedre sundhedsvæsen, bedre "velfærd", større glæde ved mødet med sygdom, indlæggelse og hospitalsvæsen generelt.

Åh, vent, Ebola! Stigende frafald af sygeplejersker til andre brancher, et sundshedsvæsen der bukker under for presset, folk der dør uden behandling, folk der ikke vælger uddannelsen, sygeplejersker der vælger tidlig pension, privathospitaler og private sygeforsikringer erstatter sundhedsvæsenet, staten vasker hænder, større armod, flere der ikke har råd til behandling, større stress over tanken om at blive syg, en sort, sortere, sortest spiral ned mod total klassedeling og sygepersonale, der nærmest tvinges til at søge væk for at få respekt for deres indsats og kunnen - men kun fra folk med råd til det.

Bedre bare at forblive rask, ikke!