Boligkampen er tilbage. Fra den spanske regerings nye lovforslag, der vil lægge loft over den husleje, som private udlejere må opkræve, til Berlins folkeafstemning om ekspropriation af lejeboliger, og ja, nu i København og andre store danske byer, hvor boligspørgsmålet står helt centralt op til det kommende kommunalvalg.
Regeringen lancerede for få uger siden et omfattende boligudspil, der blandt andet vil give kommunerne ret til at kræve 33 procent almene boliger i nye boligområder. Enhedslistens Line Barfod toppede og krævede 75 procent almene og andre billige boliger, når de fremover bygges ud i hovedstaden. Højrefløjen reagerede negativt på begge udspil. Almene boliger er ikke vejen frem. For danskerne vil ikke bo til leje. De vil eje deres egen bolig, lød det med henvisning til en meningsmåling fra Nordea Kredit (der parentes bemærket lever af at formidle lån til ejerboliger). Meningsmålingen viser, at syv ud af ti danskere, hvis de kunne vælge frit, helst vil eje deres egen bolig.
Det er langtfra overraskende, at et flertal foretrækker selv at eje deres bolig. Efter finanskrisen har det at være boligejer – særligt i de store byer – været en skudsikker vej til at høste store kapitalgevinster. Hvem siger nej tak til et par hundredtusinder eller en million ind på kontoen, uden at man har løftet en finger for dem? Det svarer lidt til at spørge, om man gerne vil vinde i Lotto, hvis man havde muligheden.
Markedet gør færre til ejere
Problemet med meningsmålingen er, at den tilbyder et fatamorgana. Vi er på grund af de seneste års eksploderende boligpriser nu nået dertil, at en lønmodtagerfamilie med en gennemsnitlig LO-indkomst dårligt kan blive kreditgodkendt til en fireværelses lejlighed eller en lille murermestervilla i hovedstaden. At bo i ejerbolig er blevet en luksus for den øvre middelklasse og overklasse.
Højrefløjen har også et andet problem: Der bygges stort set ikke ejerboliger i hovedstaden længere. Det marked, som, de mener, skal regulere og distribuere boligudbuddet, er nemlig ligeglad med, hvad flertallet ønsker. Ejendomsinvestorerne bygger det, der giver den største fortjeneste. Og det er dyre private lejeboliger. For her kan man både høste lejeindtægter – der i nybyggede boliger kan skrues ureguleret op – og samtidig høste den samfundsskabte værdistigning i grunden og ejendommen. Markedskræfterne skubber os, i hvert fald i hovedstaden, lige nu i retning af andre europæiske storbyer, hvor langt de fleste indbyggere bor til leje hos private ejendomsinvestorer. Markedet gør færre til ejere.
Stop byggeriet af private udlejningsejendomme
Ud fra et socialt og fordelingsmæssigt synspunkt er det den værst tænkelige model. Ja, ejerboliger har, som Eskil Halberg forleden skrev her i avisen, øget uligheden, fordi boligejere er løbet med store arbejdsfrie og lavt beskattede gevinster. Men det har trods alt været almindelige mennesker, og også mange lønmodtagere, der har fået del i værdistigningerne i jord og ejendom. Når det er ejendomsinvestorer, der ejer vores hjem, så tilfalder hele den samfundsskabte værdistigning private kapitalister. Så hvor Eskil Halberg foreslår forbud mod at eje sin egen bolig, mener jeg, at et langt mere brændende spørgsmål bør være: Skal man kunne tjene på at eje andre menneskers boliger?
Huslejeindtægter er indkomst, der ikke bygger på nogen form for produktivt bidrag til samfundet i form af entreprenørskab, arbejdspladser eller produktion, men alene på ejerskab og kontrol med adgangen til en knap ressource, som mennesker er 100 procent afhængige af for at kunne leve. Det er ren rent-seeking, og der er ingen samfundsmæssig gevinst ved at lade boligspekulanter eje andre menneskers hjem.
Så hvis højrefløjen virkelig mener det alvorligt, at de ønsker, at flere mennesker skal eje deres egen bolig, så har jeg et forslag. Grib ind i markedet, og sæt en stopper for byggeriet af private udlejningsejendomme. Lad os fremover kun bygge boliger, som er ejet af dem, der bor i dem.
Først og fremmest almene boliger, som jo også er ejet kollektivt af deres beboere, og som almindelige lønmodtagere kan betale. Også gerne de nye spekulationsfrie andelsboliger, hvor den samfundsskabte værdi bliver i ejendommen og ikke kan udloddes til andelshaverne. Og ja, hvis vi stopper for byggeri af privat udlejning, kan der også blive plads til flere klassiske ejerboliger – og endda til lavere priser, da et indgreb mod spekulationen vil presse grundpriserne ned. Er I friske på sådan en deal, Venstre og Konservative?
Pelles position
Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.
Seneste artikler
Pelle Dragsted: Tak for denne gang, Information. Bliv ved med at udfordre økonomisk mainstream og kapitalisme
6. oktober 2022Information spiller en afgørende rolle i det danske medielandskab, når det gælder den kritiske udfordring af de dominerende økonomiske sandheder og af kapitalismens ideologiske hegemoni. Det har været en ære at være medLaissez faire-liberalismen svigter erhvervsliv og samfundsøkonomi
22. september 2022Alex Vanopslagh er ideologisk konsistent i sin modstand mod statshjælp til de pressede erhvervsdrivende. Det må man give ham. Men det gør ikke ideologien mindre problematiskPensionskasserne skal ikke lege Blackstone og undergrave deres medlemmers tilværelse
8. september 2022Pensionsopsparingerne er lønmodtagernes demokratisk forvaltede kapital, men alt for ofte agerer pensionskasser bare som andre kapitalinteresser. Det er særligt alvorligt på boligområdet
Kan kun give Pelle ret!
Gik en tur i Nordhavnkvarteret i søndags og netop der, som man ser på billedet. I et ejendomsmæglervindue så jeg en 100kvm lejlighed til 6 mio kr. og måtte bare ryste hovedet.
Jeg er så heldig at bo i aab. Her er modellen. Bare udbred den.
En lønmodtagerfamilie med en gennemsnitlig LO-indkomst har slet ikke de sidste mange år kunnet blive kreditgodkendt til en fireværelses lejlighed eller en lille murermestervilla i hovedstaden, og det skyldes den nødløsning, man har indført i form af gældsloftet på 4 x årsindtægt, når man har ejendom i vækstzonerne (bl.a. hovedstadsområdet).
Løsningen har bremset udviklingen en smule, men så længe der postes så mange penge ud i samfundet, at vi ikke kan nå at bruge dem, vil de uvægerligt ende i boligmarkedet.
Enten må topskatten drastisk hæves, ellers må privat ejendomshandel (og i øvrigt værdipapirhandel) momses (positivt og negativt) og udgifter til vedligehold være fradragsberettiget på lige fod med anden handel. Man kunne fx se på modellerne for erhvervsmæssig ejendomshandel.
Administrationen bliver mere kompleks, men samfundsøkonomien bliver mere spredt og mindre volatil.
Pelle beskriver det, så ingen burde kunne indvende noget, der ændrer på budskabet.
Men jeg vil tilføje, at der også skal nye regler for allerede eksisterende private udlejere.
Københavnske spekulanter som Nyhavn Finans opkøber friskt på Ærø og Sydfyn. Det gavner ikke lejerne. Men også mindre udlejere har ret så frit spil gennem lovgivningen og det ret ynkelige huslejenævn i Svendborg, der også tager sig af Ærø.
Altså: meget skrappere kontrol med både fremtidige og nuværende udlejere.
Det har personligt kostet mig både mange penge og ærgrelser ikke længere at ville eje. Kunne ikke lide, hvad det gjorde ved mig.
"..Løsningen har bremset udviklingen en smule, men så længe der postes så mange penge ud i samfundet, at vi ikke kan nå at bruge dem, vil de uvægerligt ende i boligmarkedet.."
Eller også starter det dér?
"...Nationalbanken i 2014 i en pressemeddelelse : »Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud.«...". Mekanismen er et af foreningen "Gode Penge"s hovedbudskaber. Adrian Hughes fra P1 fik i 2020 nationalbankdirektøren til at indrømme, at nutidens boligmarked er et rent pyramidespil https://www.godepenge.dk/analyser/2021/3/16/boligmarkedet-er-et-kmpe-pyr...
Der er klart et problem i boligmarkedet, især i de største byer. Men jeg er ikke helt enig i artiklens budskab, at der slet ikke burde kunne tjenes penge på udlejning. Det er for mange ret praktisk at bo til leje, boligen kan være nemmere og billigere at komme af med, kan give større fleksibilitet/tryghed ved jobskifte, arbejdsløshed osv.
Hvis nogen skal have incitament til at udleje, skal de nok også kunne tjene rimeligt på det. Rimeligt er så rimeligt og ikke exorbitant. Jeg har prøvet at have helt ok udlejere, de findes hist og her.
Kollektivt ejede boliger fungerer også nogle steder, andre steder kan det være bøvlet og konfliktfyldt.
Hvis man - som lejer - ikke kan lide lugten i det private udlejningsbyggeri, herunder i de pensionskasse-ejede byggerier, så kan man jo bare holde sig væk.
Noget andet er, at det kan være fornuftigt at se på, om den skattemæssige behandling af udlejningsejendomme er tilstrækkelig afbalanceret....
Billige lejeboliger.
Boligministeren vil bygge billige boliger og til den øvelse vil han bl.a. snuppe lejernes formue som er genereret af, for meget opkrævet husleje. Ministerens forslag er, mildt sagt, ingen nyskabelse men mere et prestigeprojekt i bureaukrati som ikke vil skaffe én bolig mere end det private initiativ ville kunne og det - uden tilskud.
Der kan nemlig ganske enkelt, bygges billige lejeboliger uden en eneste offentlig støttekrone. Ministeren og folketinget skal blot skabe et lovgrundlag, så man kan organisere lejeboliger i selvejende boligforeninger, såkaldte stiftelser eller selvejende fonde. På denne måde bliver både bureaukrater og kapitalister frataget al indflydelse og mulighed for at lave profit på lejerne.
Metoden er den ganske enkle, at optage de nødvendige lån med staten som garant – det koster ikke noget. Afdragstiden bør være noget længere end lån til privates boligfinansiering, måske 40 år. Dette vil sikre, at staten ikke behøver at yde tilskud til betaling af huslejen, i det mindste til betydeligt færre, end det antal borgere der i dag får huslejetilskud.
Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales af, kan man nedsætte lejen eller forbedre ejendommen. Lejen vil være betydelig lavere end i en privatejet- eller almenkonstruktion, idet der ikke skal genereres profit til udenforstående. Konstruktionen forhindrer desuden, at politikere, lejere og spekulanter kan få adgang til boligforeningens ejendom og formue som ligger trygt og godt beskyttet i stiftelsen.
Konstruktionen som vi kender den nu, hvor det offentlige snupper en del af boligforeningernes penge og flytter dem til landsbyggefonden, må i øvrigt anses for, at stride mod Grundlovens garanti om ejendomsrettens ukrænkelighed. For det må være sådan, at i det øjeblik det offentlige har fået indfriet sit pant i en boligforenings ejendom, så træder ejendomsretten 100% i stedet og den kan staten eller lovhjemlede fonde som landsbyggefonden, ikke gøre indhug i.
Konstruktionen med stiftelser som ”ejere”, kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag, der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. På samme måde kan man, som Grundloven giver mulighed for, ”i almenvellets interesse” ekspropriere ejendomme og lægge dem i en stiftelse.
Da der ingen ejere er til disse konstruktioner, bør de friholdes for enhver afkastbeskatning (ikke ejendomsskat), af den årsag, at de reelt ejes af almenvellet (os alle) og fordi, hverken lejerne eller andre kan få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.
Alt der behøves for at komme i gang, er velvilje og handlekraft fra gode kræfter i folketinget og - viljen til at skrotte den evigt begrænsende vanetænkning på området.
Kom de arbejdsfrie gevinster til livs.
Fjern ejendomsværdiskatten og rentefradragsretten. Indfør i stedet en realisationsskat ved salg af al privat ejendom - så betaler man skat når gevinsten er kammet hjem.
For ikke at belaste samfundet med mere bureaukrati kan man vælge en afgiftsmodel. Det kender vi allerede fra køb af ejendom hvor alle købere betaler tinglysningsafgift til staten af købsprisen. Man kan gøre det samme når private sælger - læg en afgift på salgsprisen (10 - 15 %?) uden ret til fradrag for noget som helst - forbedringer gennem årene o.l.
Hvis man så ved samme lejlighed dropper alle privates rentefradragsret, ejeres såvel som lejeres, så er ejere og lejere stillet skattemæssigt lige.