Læserbrev

Politikerne behøver ikke forholde sig til unges protester, så længe de ikke kan stemme

Ingen varetager de unges interesser. I stedet afgøres vores fremtid af generationer, som ikke lever længe nok til at mærke konsekvenserne af deres valg. Når unge råber, er der ingen, der lytter, og deres dagsordener bliver slettet hurtigere end sms’erne i Statsministeret, skriver filosof Oliver Anton, og forkvinde for Netværket af Ungdomsråd, Marie Kjær Madsen, i dette debatindlæg
Debat
19. november 2021

Tirsdag den 16. november kulminerede flere ugers valgkamp, og i Danmark er vi stolte af vores demokrati. Men det er, som om vi glemmer, at det ellers så stolte demokrati udelukker en betydningsfuld befolkningsgruppe. En befolkningsgruppe, der betaler skat, benytter sig af offentlige tilbud og kan blive straffet efter gældende love: De 15-17-årige. Hvorfor? Fordi det er belejligt for magthaverne at fastholde den valgretsalder, der er, når den tilgodeser deres egne generationer.

Det er naivt at tro på et bæredygtigt demokrati, når vi systematisk udelukker fremtiden. Mange unge bliver i dag stillet uden for indflydelse i spørgsmål, der er definerende for deres fremtid. Det er paradoksalt, at disse spørgsmål i dag afgøres af generationer, der ikke lever længe nok til at mærke konsekvenserne af deres valg. Hvorfor? Fordi vi er opflasket med præmissen om, at her er det de voksne, der bestemmer.

Unge under 18 får at vide, at de er privilegerede og heldige at vokse op i Danmark, og derfor skal de bare stille sig tilfredse. De bliver frataget deres ret til utilfredshed og indflydelse, fordi de både er for unge og for privilegerede, må man antage. Men demokratiet og den demokratiske samtale eksisterer kun i kraft af, at vi stræber efter at få så mange som muligt med.

Præmissen i det repræsentative demokrati er, at vi varetager vores egne interesser. Problemet er imidlertid, at lige nu er der ingen, der varetager de unges. Unge krediteres for at sætte klima på dagsordenen, men det virker mest af alt, som om den dagsorden bliver slettet automatisk efter 30 dage. Det samme sker, når unge kæmper mod stigende boligpriser, utilgængelighed i psykiatrien og systematisk diskrimination.

Når de unge råber, er der som regel ingen, der lytter. Den eneste måde, vi kan sikre unge reel indflydelse, er, hvis det får konsekvenser for politikerne, når de ikke handler. Vi kan konstatere, at der ikke bliver handlet på de unges ord. Politikere ved godt, at en stor del af de demonstrerende unge ikke kan straffe dem til næste valg. Det mest demokratiske ville være at fjerne den nedre aldersgrænse helt, men en sænkelse til 15 år ville være et godt sted at starte.

Når vi udelukker unge fra valghandlingen, bliver deres visioner ikke inkluderet, når de siddende politikere reflekterer over vejen til det genvalg, som i høj grad driver dem.

Oliver Anton er filosof og Marie Kjær Madsen er forkvinde for Netværket af Ungdomsråd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her