Kronik

Psykolog: Endnu en nedlukning vil være et brud på FN’s børnekonvention

Endnu en nedlukning vil være skadelig for de unge og true deres mentale udvikling. Hvis man vælger at lukke skoler og uddannelsesinstitutioner ned igen, vil det være et brud med børnekonventionens bud om at sætte barnets tarv i første række, skriver psykolog Louise Lyrstrand i dette debatindlæg
Under en lokal nedlukning af Gefion Gymnasium i april 2021, mødtes en gruppe elever på en cafe til onlineundervisning.

Under en lokal nedlukning af Gefion Gymnasium i april 2021, mødtes en gruppe elever på en cafe til onlineundervisning.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
16. november 2021

Ligesom man engang mente, at ingen tog skade af smæk, der ikke gav synlige skader, er der i dag en naiv forestilling om, at unge ikke tager skade af nedlukninger, som jo ikke giver synlige skader. Men som der står i bemærkningerne til lovforslag om afskaffelse af revselsesretten, er ugelang stuearrest »psykisk vold« og »særdeles skadelig« for den unges psyke.

De fleste af os har da også en mavefornemmelse af, at der er noget forkert ved at isolere de unge. Den mavefornemmelse er korrekt ifølge en nyere gren af psykologien kaldet neuroaffektiv udviklingspsykologi. Den omhandler sammenhængen mellem udviklingen i nervesystemet, de sociale omgivelser og følelseslivet. De højaktuelle kapaciteter, jeg i det følgende refererer, er klinisk professor i psykiatri Daniel Siegel, læge og forfatter Gabor Maté, psykolog og terapeut Ulla Rung Weeke, terapeut og forfatter Deb Dana og professor Stephen Porges.

Venskabsfunktionen

Nervesystemet består af milliarder af nerveceller, neurotransmittere, receptorer og elektriske signaler, hvis sammensætning er afgørende for vores følelsesliv og dermed oplevelsen af at være ’mig’. Nervesystemet formes og forfines hovedsagligt i barne- og ungdomsårene og har betydning for vores psyke, fysik og dannelse af relationer resten af livet.

Nervesystemet har tre overordnede funktioner, som især Stephen Porges og Deb Dana beskriver: En stressfunktion, der aktiveres i farlige situationer. En deaktiveringsfunktion, der aktiveres, når vi er magtesløse. Og det, som jeg her vil kalde en venskabsfunktion. Venskabsfunktionen aktiveres, når verden er tryg, og vi bliver set og inddraget i et socialt fællesskab. Dermed kommer vi i en tilstand, hvor vi kan lege, lære, samarbejde, skabe relationer og være intime. Som læser kan du nok genkende disse tre tilstande.

De tre funktioner aktiveres og deaktiveres ubevidst og ændrer på kaskader af kemiske og elektriske reaktioner, der påvirker blandt andet vores hjerterytme, vejrtrækning, hormoner, søvn og immunforsvar. Når stress- og lammelsesfunktionerne er aktiverede i længere tid, belastes vores system. Når venskabsfunktionen derimod er aktiv, kan krop og sind restituere.

Når venskabsfunktionen aktiveres, kan unge udvikle sig til sunde mennesker, der føler livsglæde, kan tage andres perspektiv og kan udøve omsorg for sig selv og andre.

Venskabsfunktionen udvikles, styrkes og forfines, når vi er i samklang med andre mennesker, når ’vi svinger’, der er ’god stemning’ og ’vi hører sammen’. Vi kender alle følelsen, selv om det er svært at sætte fingeren på, hvad det er, der svinger, klinger og stemmer. Svingningerne består i næsten usynlige samklange af suk, tonefald, vejrtrækninger, hjerterytmer, ansigtsmusklernes mikrobevægelser, blikretninger, dufte, temperaturer m.v. Der er tale om nonverbale kommunikationsformer, som hovedsagligt kan finde sted i fysisk nærvær.

Oplevelsen af samklang modsvarer fysiske, kemiske og elektriske processer inde i kroppen. Processer, som styrker og nærer et ungt menneskes psykiske og fysiske robusthed.

Ufrivillig ensomhed er usund for unge

En ny nedlukning vil for os voksne i bedste fald ’bare’ betyde en sæson mere i social dvale, fordi vi har været igennem den mest kritiske periode for udvikling af vores nervesystemer. For mange unge betyder en ny nedlukning derimod, at dannelsen af deres nervesystemer bliver negativt påvirket i en kritisk periode. Deres venskabsfunktion bliver ikke tilstrækkeligt stimuleret, og nervesystemet får dermed ikke de vækstbetingelser, som det skulle have haft.

Når en ung ikke kan vedligeholde og skabe relationer med jævnaldrende og er magtesløs over for denne situation, vil det typisk være stress- og lammelsesfunktionerne, der aktiveres.

Unge har beskrevet det sådan for mig under nedlukningen sidste vinter: »Jeg føler, jeg forstener mig selv hver dag, jeg kan ikke holde det ud« (15-årig pige). »Jeg ville ønske, jeg kunne fryse mig selv ned, indtil corona er overstået. Jeg hader den lortecomputer. Mit liv er lort« (17-årig pige). En mor fortalte mig om sin tiårige søn: »Hans tætte venner må ikke lege med ham. Han har bedt mig om at slå ham ihjel. Han fortæller hele tiden, at han elsker mig, fordi han gør det – men i højere grad for at få bekræftet, at nogen også stadigvæk elsker og ser ham.«

Det er sundt at være alene indimellem, men ufrivillig ensomhed på ubestemt tid er en biologisk stressfaktor og livsforkorter. Vi er sociale væsener, hvilket betyder, at social samklang er vores biologiske tryghedsbase. Denne base er især vigtig i sårbare perioder af livet, som for eksempel puberteten.

Unge har brug for at grine og græde sammen

I puberteten er kroppen inde i en heftig udvikling, som er synkron med personlighedsudviklingen. Det er en voldsom og sårbar proces at være i, som i sig selv både kan fremkalde angst og magtesløshed. Derfor er det især unge, der er sårbare over for social isolation. De har behov for at være i samklang med unge, der forstår dem. I svingning med andre kroppe og sind, som også er midt i pubertetens vilde svingninger.

Fælles svingninger skaber en fysisk platform af tryghed i kroppen. Denne platform understøtter en psykologisk fornemmelse af, at ’jeg er god nok’, ’jeg hører til i fællesskabet og i verden’. Unge har derfor brug for at være fysisk sammen. De har brug for at mødes og grine og græde, rødme og prutte og sprutte og danse og kysse og kaste sig i hinandens arme, når der er optur og nedtur.

Udtrykket »sammen hver for sig« er i forbindelse med unges trivsel manipulerende nonsens. Unges svingninger og behov for fællesskab virker måske irrationelt og lidt pinligt set med voksenbriller. Men disse fælles svingninger er en vigtig del af det biologiske fundament for at vokse ind i 20’erne med en kropslig erfaring af, at ’jeg er okay med min krop og mine følelser’ og ’jeg vil blive mødt med forståelse’. Den tro gør det muligt at føle livskraft, selvværd og optimisme og danne sunde fællesskaber.

De unges tarv skal komme i første række

At nedlukning er skadeligt for de unge, er ikke blot min psykologfaglige holdning. Skadevirkningen er også dokumenteret i nedlukningseksperimentet 2020/2021. Den lægefaglige tænketank Atlas har gennemgået udenlandske og danske studier af nedlukningens konsekvenser for børn og unge og peger på, at nedlukningen for unge førte til flere selvmordsforsøg og flere henvisninger til psykiatrien for blandt andet spiseforstyrrelser, selvskade, psykoser, angst og depression samt en mere generel mistrivsel i form af træthed, ensomhed, rastløshed og koncentationsbesvær.

Danmark er forpligtet til at overholde FN’s børnekonvention, hvori der står: »I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.«

Børn og unge bliver ikke alvorligt syge af COVID-19 og en analyse fra den lægefaglige tænketank Atlas viser, at nedlukninger af skoler ikke kan forventes at forhindre spredning af coronavirus. Nedlukning af de unges liv er derfor et unyttigt brud på børnekonventionen. Nedlukning fratager ikke alene unge livskvalitet her og nu, hvilket i sig selv er alvorligt nok. Endnu en nedlukning indebærer en væsentlig risiko for også at skade den enkelte unges fremtid og fremtidens samfund, som jo beror på, at dem, der er unge nu, får optimale betingelser for at udvikle sunde og robuste nervesystemer.

Louise Lyrstrand er privatpraktiserende psykolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

At lade et land nedsænke i epidemisk tilstand er et større brud på Børnekonventionen end enhver nedlukning. En nedlukning, som i øvrigt sidste år gjorde alt andet end at isolere børn fra hinanden - i hvert fald i byerne, hvor de fandt sammen i ustandselig leg.

søren ploug, Torben Skov, Mogens Holme, Søren Bro, Steffen Gliese, Inge Lehmann og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Gunilla Kurdahl

Øhh, Rune, jo, børnene var isolerede fra hinanden. Nej, de fandt ikke sammen i ustandselig leg. Der var måske nogle kloge forældre der så deres børn lide og så lod dem se andre en gang imellem. Godt for deres børns chance for at skabe et robust nervesystem.

Peter Mikkelsen, Dylan Storm, Jesper Frimann Ljungberg, Naja Abelsen, Peter Meyling og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Jens Underbjerg

H.Ø.R.T.

Jesper Andersson , Rune Stilling, Peter Meyling og Ditte Bjerregaard anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Enig i indlæggets overordnede budskab, men et par korrektioner kan være vigtige at medtænke. Et af de seneste studier fra maj 2021 af effekt af lockdowns på børn og unges psykiske helbred (mental health) viser, at konteksten under lockdown ikke overraskende spiller en væsentlig rolle for skadernes omfang. Børn af enlige forsørgere, fra familier med tre eller flere børn og med forældre, der i forvejen har været udsat for arbejdsrelaterede lockdown-konsekvenser, har flere psykiske og sociale problemer under lockdown især børn og unge med forældre, der er født i et andet land. I kommende lockdowns af skoler og dagtilbud kunne man overveje at undtage børn fra udsatte miljøer.
Så er der i øvrig forskel på 'ikke at forvente at forhindre spredning af coronavirus' og så til helt at undlade at lukke institutioner. Børn og unge viderebringer smitte i næsten samme omfang som voksne.

Breaking News coronavirus bryder FNs børnekonvention.

erik pedersen, Nille Torsen, Asiya Andersen, Mogens Holme, Søren Bro, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Lillian Larsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Er der slet ingen grænse for det naive vås, som en artikel må indeholde? Covid 19 bryder børnekonventionen! Her gik jeg og troede, at det var neorolibralisterne, der var roden til alt ondt.

søren ploug, Torben Bruhn Andersen, Louise Wolfson, Torben Skov, Finn Jakobsen, Lillian Larsen, Inge Lehmann og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Siegel er co-founder af "Mindful Awareness Research Center". Vi kunne spørge en anden psykolog om mindfulness er videnskab?

https://www.psychologytoday.com/us/blog/beyond-self-destructive-behavior...

Gabor Maté er kendt for at prædike mediation. Der er heller ingen beviser for at meditation ikke blot er varm luft på pose:

https://www.scientificamerican.com/article/wheres-the-proof-that-mindful...

Ulla Rung Weeke siger selv i forordet til en af hendes bøger:

“dette ikke er en akademisk bog". Så kan man bagefter skrive alle de holdninger man har.

Deb Dana er fortaler for Polyvagal "teori", som (surprise) er kritiseret for mangel på bevis på at idéen er sand. Det samme gælder for Stephen Porges.

På et langt mere faktuelt plan stiger smitten i Danmark, fordi danskerne opfører sig som at pandemien er overstået, nu hvor "alle" er blevet vaccineret. Det er sørgeligt at det skal være vinterens kommende dødstal, som kommer til at vise os, om pseudovidenskab eller videnskab er mest effektivt, når det kommer til befolkningens "velfærd" eller til at prøve at bekæmpe en pandemi.

Indtil vi har en mere effektiv vaccine, eller vi finder en kur, er pandemien kommet for at blive (`for evigt"). Det ville være dejligt, hvis vi kunne ignorere den. Det kan vi desværre ikke.

søren ploug, erik pedersen, Nille Torsen, Louise Wolfson, Torben Skov, Finn Jakobsen, Mogens Holme, Danny Hedegaard, Steffen Gliese, Lillian Larsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Jamen så må de jo se at blive vaccineret i en fart.

Louise Wolfson, Mogens Holme, Carsten Munk, Danny Hedegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

A pro po mental sundhed og stress.

Jeg hører til en af de sårbare grupper, når det kommer til corona.

Min søster kunne berette, at hendes barn brød grædende sammen, da hun foreslog, at besøge mig.

Barnet var bange for, at smitte mig og at jeg skulle dø.

Hvorfor læser vi aldrig interviews eller også artikler omkring disse børn? Og belastningen de har, af frygten for at miste sårbare familiemedlemmer i nu snart 2 år.

Jeg har, da læst interview med spanske skolebørn, der tænkte i de baner. De spanske unge angiver også hensynet til de ældre, for at lade sig vaccinere.

Men i Danmark ser det ud til, at bekvemmeligheden for flertallet trumfer mindretallets overlevelsebetingelser.

Det er primært også dette flertal, der hele tiden får lov til at klynke, undskyld italesætte, hvor forfærdeligt de har det i alle medier, inklusive Information.

Breaking News vi sårbare elsker heller ikke isolation og nedlukninger.

Men hvorfor skal man så trække folk skrigende i håret, for de tiltag der forebygger nedlukninger. Hvorfor kommer de tiltag først efter det er gået galt.

Flertallets uvilje har nu flere gange sendt mange skolebørn hjem, mens resten af samfundet opfører sig som om Corona ikke eksisterer.

Så hvorfor trækkes børnenes mistrivsel kun ud af stalden, når der skal argumenteres for, at man ikke gider tiltagene.

Jeg synes det er uærlig og beskæmmende. Og det er trist information er med på den galaj.

søren ploug, erik pedersen, Egon Stich, Inge ambrosius, Kurt Madsbjerg, lars pedersen, Torben Skov, Finn Jakobsen, Mogens Holme, jens christian jacobsen, Steffen Gliese, Lillian Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Inge Lehmann

Danskerne trænger til en alvorlig opsang. Hvorfor render alle rundt med hovedet en halv meter oppe i den nedre del af ryggen, og prøver at lade som om pandemien ikke længere eksisterer?

Fordi vi er vaccineret? Hvis man tager den del af befolkningen som er vaccineret, så virker vaccinerne, i modsætning til, hvad diverse tågehorn skriver på diverse sociale medier. Men! Den er absolut ikke nogen garanti for ikke at blive smittet, og den er heller ikke nogen garanti for at man ikke kan komme til at smitte andre.

Der er pt. ca. 3 gange større sandsynlighed for smitte for de uvaccinerede, men der er stadig 1:3 sandsynlighed for at blive smittet, hvis man er vaccineret og man udsættes for smitte. Der er også lavere sandsynlighed for at blive "alvorligt syg". Her er tallet ca. 1:4. Der er langt flere af de indlagte som er vaccineret end uvaccinerede, fordi 75% af befolkningen er vaccineret.

De sidste tre måneder har Covid-19 (officielt) kostet 211 danskere livet. I den samme periode sidste år, hvor ingen var vaccineret døde der 144 mennesker. Hvorfor er dødstallet højere, når 3/4 af befolkningen er vaccineret? Fordi smitten drives af manglende ansvarlighed hos den enkelte. Tænk jer om. Jeg ser ingen med masker i supermarkedet, metroen, koncerten mm. Folk holder ikke længere afstand, og ingen kan finde ud af at hoste i ærmet. Hvor svært kan det være?

De sidste 6 uger har vi ca. otte doblet antallet af test. I samme periode er smittetallet ca. otte doblet. Hvis man udvalgte dem man testede tilfældigt og smitten var konstant, så ville det være lige præcis det man kunne forvente. Flere test, flere positive. Det tyder på at de små 200.000 vi tester pt. er en nogenlunde "repræsentativ" prøve. Hvis tests var repræsentative prøver ville det reelle smittetal være 30 gange højere (6 millioner / 200.000 = 30). Helt så slemt står det heldigvis ikke til.

Positivprocenten fordoblet. Positivproventen er det man reelt måler. Man måler hvor stor en del af de test man foretager, som er positive. Hvis tests ikke var repræsentative, smitten var konstant og man udtog flere prøver, ville man ikke finde flere positiver, og dermed ville positiv procenten falde. Den er steget til det dobbelte.

Det viser os at test ikke fanger alle de positive, men også at den ikke er 100% repræsentativ. Prøver man at regne på disse tal, ser det ud til at den reelle smitte i befolkningen er ca. halvt så stor som positivprocenten viser (meget +/-). Hvis positivprocenten er 2%, er der formentlig ~1% af den samlede befolkning, der er smittes dagligt. Dagligt! Det svarer til at hver 100. dansker smittes dagligt, og de kan smitte i ca. en uge. Jo flere smittede, jo mere smitte. Det er derfor smitten stiger eksponentielt (hvilket den har gjort i 6 uger nu).

Det er også derfor der indlægges flere. Selvom et stort mørketal vil betyde at sygdommen i gennemsnit er væsentlig mindre dødelig (dødstallet er væsentlig mere solide data end smitten), så er det ikke det, som er det samfundsmæssige problem. Det er at, hvis smitten bliver ved med at stige, fordi ingen tager ansvar, så når vi til en situation, hvor hospitalerne ikke kan følge med. Det har vi talrige eksempler på eksempler på alle vegne, og resultatet af det er flere døde.

Man kan spørge sig selv om 2700 døde indtil nu er "nok" til at vi skal lukke ned, eller indrette vores samfund derefter. Vi betragter dog alle trafikdrab som et stort problem i vores samfund, og trafikken forårsager ca. 200 dødsfald om året. Covid-19 er over 10 gange farligere end trafikken (så længe hospitalerne kan følge med).

Hvis ikke man vågner op, meget hurtigt, så kommer vi til at lukke ned igen. Formentlig en hårdere og længere nedlukning end sidste år. Det koster på den menneskelige konto, og det koster flere af de penge i alle er så vilde med. Vi kan også gøre som Østrig og spærre de uvaccinerede inde. I Danmark påstår vi dog, at vi er solidariske og passer på hinanden. Er det bare en skrøne?

søren ploug, Asiya Andersen, Bent Nørgaard, Torben Skov, Finn Jakobsen, Carsten Munk, Danny Hedegaard, Inge Lehmann og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

@Bent Nørgaard
Har du slet ikke en nedre grænse for hvor fakta resistent man kan være?
Hvis du tror at man absolut behøver at være "neoliberal" for at være kritisk overfor den førte politik, så viser det om noget hvor indskrænket et verdensbillede du har.

Peter Meyling har du overhovedet fulgt med i nyhederne?

De argeste modstandere af begrænsning af smitten er til højre af midten.

Antivaccinebudskaber og coronskonspirationer finder man hos ny borgerlige.

Så jeg vil mene Bent Nørgaards udtalelse baserer sig på oplevet virkelighed.

Morten Balling jeg har simpelthen rystesyge i hovedet lige for tiden.

Nu er det tredje gang vi står her og tredje gang, at politikerne igen lader det løbe løbsk. De fatter igen først alvoren, når det er gået galt. Smitten skal tages i opløbet, for at den ikke kommer ud af kontrol, altså mens tallene er små.

Når smitten er eksponentielt som nu også pga udbredt smitte blandt vaccinerede hjælper det ikke, at man tjatter til udbredelsen med et coronapas, der skal få overtalt folk til vaccination og hvor vaccinerede ikke skal testes. Vaccination kan også tidligst virke om 7 uger.

Jeg ved ikke hvad der er værst, den nemsms jeg fik i går, der sagde, det at stemme er trygt eller da jeg fik mit tredje stik, hvor immunkomprimerede stod i kø sammen med de sidste, der skal vaccineres og de hostede, harkede og nøs uden mundbind. Det er ikke kun corona, der er et problem for immunkomprimerede personer.

Jeg så et billede fra Københavns Rådhus, hvor folk stod i klumper og uden mundbind. Det er lykken for luftbåren virus i et dårligt ventileret rum.

Danskerne har stadigt ikke fattet en brik af virusbekæmpelse og den nødvendige hygiejne.

Når der er udbredt samfundssmitte, finder virus, dem hvor vaccinen af forskellige grunde ikke virker.

Så nej det er ikke trygt, at tage ind at stemme som sårbar.

erik pedersen, Torben Skov og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Inge Lehmann
Jo bestemt,men giver det ret til blankt at afvise saglige argumenter?
Jeg kan også oplyse dig om at vi er mange der ikke er neoliberale der er kritiske over for den førte politik.
At bruge disse stereotyper til at afvise argumenter,viser at man grundlæggende har en temmelig antidemokratisk tankegang.
Argumenter efter indholdet og ikke efter hvem man er.
Ellers er det svært at tage dig alvorligt.

@Inge Lehmann

Jeg har stemt. Med maske, medbragt blyant og sprit. Det var ikke meget værre end supermarkedet, og man er hurtigere ude igen. Du kan mange steder også bede om at stemme udenfor bygningen. Jeg så én anden med maske på. Jeg skal ikke afvise at frygten for smitte kan påvirke både stemmeprocenten, eller hvem der stemmer. Formentlig med en vægtning mod MIB folkene og "Pernille Vermuth". Det vil tiden vise.

Morten jeg stemte, den første dag, det var muligt at brevstemme for et par uger siden. Der var ingen kø.
Jeg kunne nemlig godt lægge 2 og 2 sammen i forhold til hvordan smitten ville udvikle dig.

Hvor opholder personen sig, man kan spørge som sårbar?

Jeg har så det ekstra problem, at jeg ville skulle bevæge mig til valgstedet i en lille flextrafikbil uden udluftning med typisk mandlig indvandrerchaffør uden mundbind.
De var heller ikke særligt villige til mundbind, da det var påbudt.

Så min egen lille fordom er, at sandsynligheden for, at jeg sidder i en bil med en uvaccineret, der har mange kontakter, er stor.

@ inge Lehmann

"med typisk mandlig indvandrerchaffør uden mundbind".
Altså en svensker?

erik pedersen, Dylan Storm og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Øv, nu kom jeg til det igen:-(

At skrive kladden først i Notepad, før jeg kopierer over i skrivefeltet på Information.dk
Belært af bitre erfaringer med hvor forfærdelig en tekst kan fremstå, hvis man ikke skriver direkte som det første i skrivefeltet.
Var jeg ellers begyndt at gøre det, men jeg glemte det denne gang.
Får se om det går godt, men ellers så beklager jeg.
----------------------------------

Det er altid en fornøjelse at læse Morten Balling, som repræsentant for fornuften!

Jeg må erkende at jeg som fuldt vaccineret, ikke vil bruge mundbind før det bliver påbudt igen.
Men sker det, så gør jeg det også, for vi har alle pligt til at gøre som der bliver sagt!

Det er tankevækkende at jeg pt selv står midt i en gennembruds vaccination, hvor jeg er testet positiv uden symptomer, og uden at jeg mærker noget som helst til at jeg er smittet.

Jeg kører på min sidste dag af min hjemmeisolation, jeg er single.

Kommer ud af min isolation i morgen onsdag.

Heldigvis er jeg sådan stillet, at jeg kan kompensere økonomisk i min situation, og jeg klarer mig hver aften med restaurant mad leveret af Wolt.
Men også jeg håber at fagbevægelsen får skovlen under den branche, og får nogle overenskomster i hus.
Men indrømmet pt, der er Wolt min redning, men jeg boykotter stadig Nemlig.com indtil de tegner en overenskomst med 3f.

Men jeg mener ikke at vi skal have en ny ned lukning af hensyn til de sårbare, men at de skal hjælpes på enhver tænkelig måde, efter de behov de har.
Bortset fra hvis de er vaccinenægtere, uden faglig opbakning til ikke at blive vaccineret.

At nægte at blive vaccineret, er sabotage af hel nations fælles bestræbelser på at minimere konsekvenserne af pandemien.
Såvel helbredsmæssige som økonomiske.

Vi har et forbandet behov for at restauranter og kultur industrien ikke mister december måned, hvis det på nogen måder kan undgås!!

Her udgør det en afgørende faktor, at vi med den vaccine tilslutning vi har i Danmark, kan tage risici, og udvise hensyn til samfundsøkonomien.
Som vi ikke kunne unde de 2 seneste ned lukninger, men jeg er blindt loyal som borger overfor de beslutninger der tages politisk, og af vores meget dygtige Sundhedsstyrelse!

Jeg vil bare have klare regler, forbud og påbud, hvis det skal være, og jeg ønsker ikke at være henvist til at tænke selv!
Der er mennesker hos aktuelle statslige myndigheder, der er klogere end jeg/vi, og de er bedre til at tænke og handle på vores vegne, end vi selv er.

Hvis jeg i dette øjeblik var Covid 19 positiv på et grundlag af at jeg var uvaccineret, kunne jeg næppe skrive dette indlæg, og jeg ville måske i stedet have ligget
på hospitalet, måske på intensiv, måske i respirator?
Nu mærker jeg i stedet intet til det, men jeg retter mig selvfølgelig efter hvad Mor Mette siger!

Vi kan alle være lykkelige for at det ikke er Lars Løkke Rasmussen med støtte af Nye Borgelige, der er Statsminister under denne nationale sundhedskrise.
Jævnfør de klummer han skrev i BT:-(

Jeg har i øvrigt stemt iført mundbind, og overholdende Covid 19 restriktioner for Covid 19 positive.

Tak til alle landets valgtilforordnede, for på denne dag, og under de givne vilkår at tjene demokratiet og vores fædreland Danmarks Grundlov!

Vaccine nægterne derimod, de er sabotører af et helt lands fælles bestræbelser på komme igennem denne sundhedskrise, med så få tab som muligt.
De bør behandles derefter, og det bør have konsekvenser for dem, der driver dem til truget for at få den vaccination.

I øvrigt så håber jeg på at den nyudviklede vaccine til børn fra Pfizer bliver godkendt, og bliver taget massivt i brug til børn i Danmark, hvis den bliver godkendt.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

søren ploug, Asiya Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nød bryder alle love. Det næste bliver vel at det er overgreb mod et barn at hive det i armen når det er ved at falde ned fra altanen. Hjælp.

søren ploug, Henriette Bøhne, Inge Lehmann og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

@ inge Lehmann

Jeg har lært på universitetet at man skal huske at fokusere på det positive, så:

Hvis mine modelberegninger passer, så er sygdommen som sagt væsentligt mindre dødelig end det umiddelbart kunne se ud, hvis man bare dividerer antallet af døde med antallet af smittede. Det betyder for dig og mig, at vi bør være mindre nervøse for at dø af Covid-19. Positivt!

Spøjst nok benytter jeg den måde man måler på, til at beregne det mørketal vi længe har talt om. F.eks. bruger jeg ændringer i teststrategi og dermed antallet af daglige test til at verificere min model. Det er som at udlede noget ud fra usikkerheden på en måling, men statistik er ikke altid kun løgn. Nogle gange er det et yderst effektivt værktøj.

I modellen arbejder jeg bla. med den R0 faktor vi alle hørte om i starten. Hvor mange en smittet nåede at smitte, uden nogen former for kontrol af smitten. For Delta varianten ligger det tal på ca. 7, men vores samlede adfærd som befolkning gør at tallet reelt ligger mellem 3-4, forudsat en 75% immunitet efter vaccine eller smitte, som holder 180 dage (før den aftager gradvist). Det er svært at beregne den nøjagtige Rt (reel R0), men værdien er temmelig præcis, og hvis man sænker den bare lidt (få tiendedele), så falder smitten i stedet for at stige. Jeg tvivler på at coronapasset er nok, men det ser ikke ud til at en total nedlukning er nødvendig, hvis man blot kunne få danskerne til at tænke sig bare lidt mere om.

Sidst men ikke mindst: Vær naturligt skeptisk overfor alle videnskabelige undersøgelser om Covid-19. Jeg så en konsensus analyse af 86 videnskabelige artikler, som alle prøvede at bestemme forholdet mellem asymptomatisk smitte og symptomatisk. De nåede frem til 86 forskellige resultater som svingede mellem 0,02-0.81 og sjovt nok havde de alligevel alle nogle meget imponerende 95% konfidensintervaller. Host.

https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0249090

Peter Mikkelsen, Steffen Gliese, Torben Skov, Inge Lehmann og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Rettelse: 28, ikke 86, men kartoffel-kartoffel.

Jeg frygter ikke specifikt, at dø af corona, men at få en infektion med almindelige symptomer. Jeg er desværre ikke så hårdfør, hvad det angår.
Selv om jeg har fået tredje stik og derfor kan slappe lidt mere af, er jeg stadigt påpasselig. Mundbind nedsætter den virusmængde, man evt. smittes med.

At vaccinen virker kan man især se, hvis man kigger på indlagtes vaccinationstatus og deres relative andel af befolkningen.

Vaccinerne virker og personalet siger at de vaccinerede er mindre hårdt ramt og indlagt i kortere tid.

Men tallene viser også, at med mere udbredt smitte finder virus frem til de immunsvækkede vaccinerede, der så ender på hospitalet.

Så selvom vaccinen har taget toppen, burde man i det mindste indføre mundbindskrav, især fordi vores hospitaler nok har overskredet grænsen for hvad de kan klare.
Som en læge forklarede forleden. Vi er ikke i samme situation som sidst, hvor alle ressourcerne kun blev brugt på coronasyge og akutte patienter. Nu fungerer sygehuset som normalt, så corona kommer oveni alt det andet.
Mundbind beskytter ikke kun mod corona, men også mod alt det andet, der belaster sygehusene lige nu.

Så udover at beskytte mig selv, bærer jeg mundbind for at beskytte andre sårbare og vores sundhedsvæsen.

Steffen Gliese, Torben Skov og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Inge Lehmann

Apropos det store mørketal jeg når frem til:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-11-16-graf-viser-eksplosiv-stigning-...

Hvis man skulle følge noget af logikken ovenfor, så kunne man argumentere at børn er små omvandrende smittebomber, og at de derfor både burde tvangsvaccineres og spærres inde i lufttætte kasser. Det ville være lettere inhumant. Derfor skal man i stedet huske på at alle har behov for at blive taget hensyn til i denne situation. Pånær dem jeg ikke er enig med, selvfølgelig ;)

Personligt synes jeg også, det er synd for børnene, at de igen skal igennem personlige hjemsendelser og isolation, hvor resten af samfundet går fri.

Hvis politikerne havde vist rettidig omhu, ville sandsynligheden for det have været meget mindre.

Hvis politikerne havde vist rettidig omhu, havde de ikke sløjfet corona som samfundskritisk sygdom før den forventede stigning til efterår og vintermånederne. På den måde spillede de sig vital tid af hænde.

De ville også have bibeholdt coronapasset, hvor kun de fuldtvaccinerede fik frihed. Så der var et konstant incitament til vaccination før vintersæsonen og så ville de have indført mundbind indendørs ved tegn på stigende smitte.

Nu har de ladt smitten stige så børn bliver sendt hjem og sundhedsvæsenet belastet.

Jeg er også lidt bekymret på børnenes vegne, hvis erfaringen fra UK med diabetes som senfølge holder vand.

Men for at afslutte med noget positivt, erfaringerne fra Israel virker til, at vise, at tredje stik ser ud til, at bryde smittekæderne.

Så det gælder bare om at få fart på med boosterstikket.

Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Danny Hedegaard, Morten Balling og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Morten Balling
"Sidst men ikke mindst: Vær naturligt skeptisk overfor alle videnskabelige undersøgelser om Covid-19"
Aller sidst så vær ekstra skeptisk overfor lommevidenskaben i kommentarerne.

@Henning Kjær

Man skal være skeptisk over for stort set alt.

Vidste du f.eks. at det vi kalder "det daglige smittetal" kun er en (midlertidig) optælling af dem som testes positive første gang? En positiv prøve, fra en patient som tidligere har været testet positiv, tæller ikke med i det daglige tal. Det er klart at personer som testes positiv i det samme sygdomsforløb ikke skal tælles mere end en gang, men at man udelukker alle der tidligere er testet positiv forplumrer data væsentligt. Man kan godt smittes mere end en gang.

https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/download-fil-med-overvaagningdata

Det reelle antal positive test pr. dag er markant højere end det daglige smittetal. Hvor mange af dem, som er smittede der testes dagligt ved jeg ikke, men sundhedsstyrelsen anbefaler ikke gentagne test, f.eks. når man forventes rask igen:

https://www.sst.dk/da/corona/hvis-du-har-symptomer_-er-syg-eller-smittet...

Se bort fra min kommentar fra 16. november, 2021 - 22:00

Det er et eller andet som ikke passer.

Jesper Frimann Ljungberg

Som jeg har sagt hele tiden, og det var SST's oprindelige kurs, så er skole nedlukninger et nogo. Det er det stadig. Vi skal ret langt ud før, det er noget der skal overvejes.

Igen ud fra en risiko baseret tilgang, er det formodentlig en kanon bedre ide at lade børn under 12 år vaccinere, end at risikere en skolenedlukning igen.

// Jesper