Hvor mange penge om måneden skal en borger i Danmark have for at kunne klare sig godt igennem hverdagen?
Det skulle politikerne beslutte sig for i begyndelsen af coronakrisen. De skulle nemlig fastsætte en rimelig lønkompensation for freelancere og selvstændige. De endte på 23.000 kroner om måneden. Det undrede mig dengang, og det gør det stadig. For dagpengesatsen er næsten 4.000 kroner lavere.
Hvis regeringen mener, at man bør have minimum 23.000 kroner om måneden for at kunne få hverdagen til at hænge sammen, hvorfor er dagpengesatsen så kun 19.322 kroner?
Vores dagpengesystem er blevet forringet gennem de seneste 30 år. Til næste år får satsen endnu et nyk nedad: Økonomer regner med, at en gennemsnitlig borger i Danmark kan forvente prisstigninger på 1.000 kroner om måneden. Dagpengesatsen stiger sølle 29 kroner pr. måned i 2022.
Den årelange forringelse af dagpengesystemet er farlig. For når dagpengesatsen er for lav, vil flere tegne private lønforsikringer, og det vil langsomt undergrave dagpengesystemet. Systemet kan kun fungere, hvis langt de fleste lønmodtagere betaler solidarisk til det.
Forringelsen er også farlig, fordi den presser folk til at acceptere dårligere arbejdsvilkår. Jo længere der er mellem lønnen for arbejdet og dagpengesatsen, jo sværere bliver det at sige nej til underbetalte job. Og nej, det handler ikke bare om, at akademikerne ikke skal være for fine til at tage arbejde på et lager. Det handler om, at vi alle sammen skal sige nej tak til job, hvor lønnen ikke er til at leve af.
Omfordeling mellem dagpengemodtagere
Regeringen lancerede med ’Danmark kan mere 1’ en række reformer af dagpengesystemet. Der er gode ting i udspillet, for eksempel muligheden for at tage efteruddannelse til 110 procent af dagpengesatsen. Men udspillet bryder ikke med den grundlæggende misforståelse, som skiftende regeringer i årevis har lidt af: Nemlig at dagpengesystemet er et værktøj til at tvinge folk i arbejde.
Det er efter min mening en helt forkert opfattelse af dagpengesystemets formål. I øvrigt er der ifølge AE-rådet ikke dokumentation for, at højere dagpenge fører til, at færre kommer i arbejde.
Ret skal være ret: Udspillet er ikke samlet set en nedskæring af dagpengesystemet, men nærmere en omfordeling mellem forskellige dagpengemodtagere. Regeringen foreslår at sænke satsen for dimittender, men hæve dagpengesatsen med 5.000 kroner de første tre måneder, man er ledig.
Men den højere sats gælder desværre ikke alle. Enhedslistens Jette Gottlieb spurgte under en teknisk gennemgang, om den forhøjede sats også ville tilfalde personer med tre-fire jobskift om året eller tre måneders vinterledighed. Her var regeringens svar, at hvis personer med løse job ikke optjener 3.848 timers beskæftigelse i perioden mellem seneste indplacering og inden genindplacering, vil de ikke opfylde betingelserne for beskæftigelsestillægget.
I regeringens model tager det altså tilsyneladende to år at genoptjene retten til den forhøjede dagpengesats.
Udspillet rammer de mest udsatte
Med det svar kan man frygte, at dem, der arbejder i brancher med mange fyringer eller løse ansættelser, aldrig vil optjene retten til den høje sats. Og så er det igen dem, der har stabile fastansættelser, der får mest ud af det.
Regeringens dagpengeudspil rammer de mest udsatte. De nyuddannede med den lavere dimittendsats. De langtidsledige, der ikke får en forhøjet dagpengesats. Dem, der bliver fyret mange gange om året, freelanceansatte, deltidsansatte, tilkaldevikarer, projektansatte. På et arbejdsmarked, hvor den slags korte, løse ansættelsesformer vinder frem inden for næsten alle brancher, er det virkelig bekymrende. For jo mere folk bliver presset til at tage underbetalte job med dårligt eller direkte farligt arbejdsmiljø, jo hurtigere vil det presse de generelle arbejdsvilkår i bund.
Der er brug for en grundlæggende anden måde at opfatte vores dagpengesystem på: som et solidarisk system, hvor man er forsikret mod arbejdsløshed og ikke frygter en fyreseddel. Hvor folk i alle typer ansættelser kan se meningen med at betale til en fælles forsikring, der sørger for, at vi kan fortsætte vores liv uden at frygte for økonomien, når vi mister vores job. Et system, der er almindelige menneskers sikkerhed og værn mod krisetider.
Helga Mathiassen er tømrer og fagligt aktiv i 3F
Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.
Helga Matthiassen, du kan desværre godt glemme al sympati for de udsatte arbejdere og dem på såkaldte midlertidige overførsler.
Der er ikke sat en krone af til forbedret arbejdsmiljø i finansloven, og ingenting til at forbedre dagpengene - med undtagelse af det vælgersegment Socialdemokratiet appellerer til.
"Prisen på forslaget ender altså med at blive fem gange så høj som den umiddelbare udgift. Endnu mere iøjnefaldende er det, at ca. 90 procent af adfærdseffekten skyldes, at flere beskæftigede skulle vælge at være på dagpenge som følge af forslaget.
Langt størstedelen af den højere pris skyldes altså, at forslaget får personer, som er i arbejde, til at kvitte jobbet til fordel for en tilværelse på dagpenge."
"Dagpengemodellen hviler på tvivlsomme antagelser."
https://www.ae.dk/debatindlaeg/2021-08-dagpengemodellen-hviler-paa-tvivl...
Det er jo spøjst at ingen adresserer elefanten i rummet, øget skat.
Næ nej, vi skal endelig (endnu engang) lette topskatten.
Den yderst besynderlige kalkulation er, at dem med de højeste lønninger vil arbejde mere hvis de får flere penge, mens dem der ikke har nogetsomhelst bliver mere motiverede til at arbejde af at få penge taget fra sig.
Der er forskel på folk.
"Det truer hele systemet, hvis tilgangen til a-kasserne bliver mindre, og hvis de med de højeste lønninger og lavest risiko for at blive ledige går andre veje.
I første omgang er det trygheden for lønmodtagerne, der er under pres, men i virkeligheden er det en af hjørnestenene i den danske arbejdsmarkedsmodel, der er ved at erodere.
Mindre tryghed fører til krav om længere opsigelsesvarsler, som fører til mindre fleksibilitet. Det er altså ganske alvorligt for samfundet."
https://politiken.dk/debat/kroniken/art8178663/Udhulingen-af-dagpengene-...
"Mens hver tredje forsøg på at rekruttere en sygeplejerske mislykkedes, måtte Professionshøjskolerne ved studieoptaget i sommer afvise 336 kvalificerede ansøgere til sygeplejerskestudiet."
Trods stor mangel på sygeplejersker afvises kvalificerede unge til sygeplejerskeuddannelsen
https://www.altinget.dk/artikel/trods-stor-mangel-paa-sygeplejersker-afv...
Der er noget, der ikke er i orden.
Jeg sætter pris på Helga Mathiassens indspark.
Tak for dem.
Den anden del af problemet her er alle os på førtidspension, som formodentlig heller ikke får udsigt til en løn, man kan leve af.
Såre sandt, David Z. De som står udenfor arbejdsmarkedet får heller ikke udsigt til et lettere liv i økonomisk forstand.
I øvrigt (off topic) undrer jeg stadig over at man opererer med 2 satser i mange overførselsindkomst-grupper: En for enlige og en for ægtepar.
Der er så vidt jeg ved ikke mange politikere eller andre, som går ind for, at hvis borgerne er gift, skal ægtefællen have tilbageholdt en del af sin indkomst, fordi udgifterne er mindre, når man er 2.
Altså, når vi taler om LØN-indkomst.
Det er somom verden stadig er indrettet på ældre tiders samlivsformer og økonomiske rationaler. I dag er livet i Dk indrettet på ligeværdig indkomst i parforhold. Bare ikke i overførselsindkomsterne.
Førtidspensionen følger dagpengene, der fortsætter med at blive udhulede.
Til næste år kan dagpengemodtagere og førtidspensionister glæde sig over, at satsen stiger med svimlende 30 kr.
https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/penge-og-pension/foertid...
Samtidig er inflationen stigende, og prisen på energi er blevet voldsomt fordyret.
For en almindelig familie vil udgifterne stige med i gennemsnit 13.000 kr.
Heri er der store udsving alt efter hvad man opvarmer med.
Folk med almindelige indkomster, fx 3F'ere, har måttet undvære at købe nødvendig medicin.
Det gør selvfølgelig sagen meget værre, når man år for år oplever, at éns indkomst bliver mindre, som når man modtager offentlige ydelser.
https://fagbladet3f.dk/artikel/flere-har-ikke-raad-til-medicin
Hvis ikke regeringen snart gør alvor af sine valgløfter om at bekæmpe uligheden, vil de kommende år blive horrible for folk med små indkomster og på overførsler.
Tak til Helga Mathiassen for at fastholde denne diskussion. En side er regeringens utiltalende leflen for de mest veletablerede og bedst funderede på arbejdsmarkedet, samtidig med at man mistænkeliggør studerende og akademikere over en bank som for kræsne , for fine og for dovne til at ville tage det arbejde man kan få. En anden side er at man har fået LO- fagforeningerne ( kan ikke huske deres nye navn) med på den galej. Ikke alene underminerer de dermed grundlæggene solidaritetsprincippet, man nedbryder også sin egen eksistensberettigelse bl.a. fordi også ens "egne" starter som dimittender. Hvor dum og kortsynet kan Lizette Riisgård og den øvrige top være. At lade sig bestikke til at save den gren over de selv sidder på !
Den såkaldte danske model både i fagforeningerne og i vores såkaldte velfærdssamfund overlever kun ved at levere tryghed til alle. I årevis har borgerlige og socialdemokratiske regeringer udhulet modellen - nu viser regeringen at den kun vil ændre på det ved at klippe halen af nogle af de ringest stillede hunde for at fodre dem de regner med er deres egne logerende husdyr.
Der er ingen tvivl om, at dagpengesystemet som sådan er en torn i øjet på politikere, som ikke bryder sig om, at folk med selvbetaling også burde forhindre politikerne i at blande sig overmåde meget i ordningens dækning og tilrettelæggelse. Det er desværre dog ikke tilfældet, politikerne har ikke holdt sig tilbage fra at forringe de ellers i høj grad selvfinansierede aktiviteter i det danske samfund, om det gælder bolig eller a-kasse.
A-kassens vigtigste rolle er jo nemlig ikke at sikre den arbejdsløse en indtægt, det er at sikre den arbejdsløse en faglig frihed. Men da politikerne i så høj grad har forringet denne frihed, skulle man måske bare kræve, at de finansierede en kompensation for manglende anvendelse af arbejdskraften, som folk ikke behøvede at betale til selv.
@ Marianne Jespersen
Den oppustede organisation hedder FH, (Fagbevægelsens Hovedorganisation) nu.
I dette link kan du læse, hvem der er medlemmer.
Og ja, Lizette Risgaard & Co har tabt sutten fuldstændigt.
https://fho.dk/om-fagbevaegelsens-hovedorganisation/hvad-er-fh/hvem-er-f...
Tak til Helga Mathiassen for denne klumme og for mange andre gode indspark.
Jeg kender ikke selv til den del af arbejdsmarkedet, som du her beskriver, og derfor læser jeg altid dine klummer, fordi jeg bliver klogere af at læse dem - mest på grund af de mange konkrete eksempler og velargumenterede overvejelser.