Læserbrev

Region Syddanmark gjorde ikke noget forkert i at foreslå omformulering i Grindstedrapport

Ændringen fra ’giftdepot’ til ’forurenet område’ i rapporten om Grindstedværket er ikke nødvendigvis en nedtoning. Måske er det en præcisering, som forskerne var enige i, da de hørte forslaget, skriver forhenværende lektor på SDU Villy Søgaard
Debat
11. november 2021

Information skal have tak for at have dækket sager, hvori forskningens uafhængighed er blevet udfordret. Jeg er selv tidligere ansat ved SDU og har også oplevet pres fra eksterne opdragsgivere, hvor det har været nødvendigt at stå imod.

Samarbejdet med eksterne parter er meget værdifuldt. De har solid viden om det felt, de beskæftiger sig med, og de er derfor ofte gode kritikere. Præmissen må imidlertid altid være, at det er forskerne, der skal afprøve kommentarerne og beslutte, hvorvidt de skal følges.

Det fungerer i reglen således, at opdragsgiveren bestiller en undersøgelse ud fra et oprigtigt ønske om at finde ud af, hvad der er op og ned i en sag. Det er altså ikke i sig selv problematisk, at opdragsgiveren har interesser i sagen.

Problemet opstår, hvis opdragsgiveren søger at fordreje resultaterne. Og enkelte opdragsgivere vil ganske rigtigt gerne præge resultaterne lovlig meget. Det samspil skal man selvfølgelig informere læserne om.

I en artikel om Grindstedværkets forurening den 28. oktober skriver Information, at forskerne har erstattet ordet »giftdepoter« med »forurenede områder« efter ønske fra Region Syddanmark. Det tolkes som et forsøg på at nedtone problemets omfang fra regionens side. Men det drejer sig jo netop ikke om depoter til oplagring af for eksempel rottegift. Depoter er jo normalt lokaler beregnet på opbevaring, og ordet gift bruges i reglen om stoffer, der er fremstillet med henblik på at slå et eller andet ihjel.

Hvis Region Syddanmark har krævet en sådan ændring, vil der være tale om et brud på armslængdeprincippet. Men hvis de – som jeg tror – har foreslået det, og forskerne har medgivet, at ændringen var berettiget, så kan jeg ikke se noget problem. Det er ikke forskernes job at finde de stærkest mulige metaforer. Det er deres job at udtrykke sig så præcist som muligt.

Beslutningen skal selvfølgelig være forskernes, og de skal have mulighed for at sige fra, hvis de oplever forsøg på pression. Men i sig selv er der intet galt i samarbejde mellem forsker og opdragsgiver, og i langt de fleste tilfælde får man mere og ikke mindre retvisende resultater gennem samspillet med opdragsgiveren.

Villy Søgaard er forhenværende lektor på SDU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her