Klumme

Rune Lykkeberg: Mette Frederiksen har misforstået magten i Danmark. Derfor kan hun miste den igen

De borgerliges krav om rigsretssag mod Mette Frederiksen minder om Trump-tilhængerne, der råbte »lock her up« mod Hillary Clinton. Men Mette Frederiksen har selv gjort sin person til centrum i politik, og fordi hun har samlet magten hos sig selv, er den blevet svag, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
Statsminister Mette Frederiksen til valgfolkefest på Bastionen i Nyborg onsdag den 10. november.

Statsminister Mette Frederiksen til valgfolkefest på Bastionen i Nyborg onsdag den 10. november.

Michael Bager

Debat
13. november 2021

Den krise, der i dette efterår har ramt Mette Frederiksen (S) som statsminister, er ikke tilfældig eller uheldig. Tværtimod, den er symptomatisk for et grundproblem i hendes politiske projekt.

Hun har samlet den politiske magt i sin person. Det giver hende æren for succeserne. Men det fratager hende også muligheden for at delegere ansvaret for fiaskoerne.

Kritikken af Mette Frederiksen kan være ubehageligt aggressiv: Det minder om Donald Trumps udfald mod Hillary Clinton, »lock her up, lock her up«, når Dansk Folkepartis leder får stort bifald for at kræve rigsretssag mod hende. Og noget af den aggressive modstand mod hende afspejler efter min opfattelse også et ubehag ved, at en kvinde så demonstrativt og skamløst udøver magt, som Mette Frederiksen gør.

Men Mette Frederiksen har selv gjort sin person til ansigtet på magtudøvelsen i Danmark og sin egen troværdighed til regeringens autoritet: »Der er I nødt til at stole på mig,« som hun sagde på pressemødet i sidste uge: »Jeg er landets statsminister.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er det første skridt ikke mere åbenhed over for alle Folketinget 's partier og ikke mindst befolkningen?
Første skridt må være at ændre "Mørklægningsloven" så alle Folketingets partier får de relevante oplysninger før de skal vedtage en lov. Det er da underligt at debatter ved et lovforslag ikke må komme åbent ud - I mine øjne kunne det hindre mange dårlige og forkrete vedtagelser - hvis alle, fagfolk mv. fik lejlighed til åbent at komme med bidrag , kritik , osv..

Peter Knap, John Liebach, Rune og Veronica Jacobsen, Josephine Kaldan, Jane Jensen, Svend Erik Sokkelund, Brian Nocis Jensen, Torben K L Jensen, Peter Mikkelsen, uffe hellum, Søren Fosberg, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Lee Chang-Hoon Paaske, jens rasmussen, Nille Torsen, John Andersen, Klaus Schwab, Randi Seeberg Løbger, Kurt Nielsen, Ole Olesen, Torben Arendal, Christian Bruun, Michael Hullevad, Viggo Okholm, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Inge Lehmann, nanna Brendstrup, Inger Pedersen, Helle Walther, Jan Troelsen, Holger Nielsen, Rolf Andersen, Ole Meyer, Ole Frank, Hans Larsen, Jan Nielsen, John Damm Sørensen og Kristian Spangsbo anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Offentlighedslov og sms´er i det offentlige.

Det er helt galt, at ministre, med henvisning til offentlighedsloven kan nægte at lægge alle dokumenter på bordet, selv, når det er folketinget der begærer det.
Det kan ministrene da heller ikke - for når det gælder spørgsmålet om ministres åbenhed overfor folketinget, er det bestemt i Grundloven (§. 53) at folketinget kan begære ethvert offentligt spørgsmål til behandling og afkræve ministrene svar.
Ministrene skal således svare. Der er utvetydigt tale om et direkte påbud til dem i Grundloven der ikke kan fravælges. Følsomme svar kan naturligvis gives under tavshedspligt og behøver ikke formidles til almenheden.
Offentlighedsloven må revideres og grundlovsstridige elementer fjernes.

Ved samme lejlighed kan man forbyde offentligt ansatte og også ministrene, at meddele sig via sms i tjenstlige ærinder. Stil krav om, at der altid benyttes e-mail, når der sendes meddelelser, både internt og eksternt. Det vil sætte tempoet ned og give tid til at formulere sig fornuftigt. Er der behov for hurtig kommunikation så kan man bruge telefonen.

John Liebach, Josephine Kaldan, Jane Jensen, Svend-Erik Runberg, Søren Fosberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Klaus Schwab, Ole Olesen, Christian Bruun, Michael Hullevad, Viggo Okholm, Torben Nielsen, Inge Lehmann, Per Torbensen, Poul Søren Kjærsgaard, Jan Troelsen, Holger Nielsen, Rolf Andersen, Ole Frank, Gert Romme, Allan Krøyer Jensen og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar

Ville man have skrevet det samme om Anders Fogh Rasmussen? Jeg tvivler.

Han holdt også sine medarbejdere i kort snor og kritiserede dem endda i fuld offentlighed, fx Per Stig Møller.

Michael Gudnæs, Per Torbensen, Josephine Kaldan, Ib Christensen, Brian Nocis Jensen, sys jensen, Mogens Holme, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Marianne Jespersen, John Andersen, Nille Torsen, carsten jensen, Mette Møhl, Tina Petersen, Jane Nielsen, Lasse Nielsen, Torben K L Jensen, Inge Lehmann, Hanneh Christensen, Steffen Gliese, Jørgen Larsen, Inger Pedersen, Bjarne Jørgensen, Helle Walther, Karen Grue, Lene Elsig Dalgaard, Holger Nielsen, Jørgen Toftegaard, Kim Houmøller, Dorte Sørensen, Nike Forsander Lorentsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Det politiske demokrati har set ud som nu gennem mere end 150 år. Men det politiske landskab er i mellemtiden blevet markedspræget og stærkt kommercialiseret. Og efter min opfattelse er tiden for længe siden løbet fra det politiske demokrati, som vi nu kender det.

Politikerne agerer selvfølgelig efter de givne forhold - hvad ellers i øvrigt. Men dette er mere til gavn for storkapitalen end for borgerne og samfundene.

Derfor er der, efter min opfattelse, simpelt hen et stærkt behov for, at borgerne tager magten tilbage. Men det skal selvfølgelig være på fuld demokratisk grundlag og socialt retfærdigt grundlag, hvor man anerkender at ikke alle i samfundet kan yde det samme. - Altså at yde efter evne og nyde efter behov - eller; "at de bredeste skuldre, fortsat skal bære det tungeste læs".

Og, efter min opfattelse, bliver den nye politiske samfundsorden bliver nødt til at fremkomme med alternativer til det kommercielle samfund.:
- Altså forny brugsforeningstanken, så vi handler i egne butikker.
- Skabe økonomiske-sociale arbejdspladser som alternativ til markedets.
- Skabe egne banker til finansiering af arbejdspladser og omstillinger.
- Etablere egne pensionsselskaber, så borgerne selv bestemmer hvor pengene skal placeres.
- Etablere egne udviklingssteder for planter til fødemidler, nye energimetoder og nye materialer.
- Og alt skal ske under hensyn til klima, forurening, natur og diversitet.

Og så videre. Listen bliver lang, men det er vigtigt at forstå, at det ikke alene kan ske indenfor et ganske snævert geografisk område, - multinationale virksomheder arbejder jo globalt. Derfor man man have borgerne i andre lande med sig, og her er EU-traktaten rigtig god og velegnet, selv om det ikke var det oprindelige mål med den.

Man skal simpelt hen ud over Europa og ud i udviklingslandene, for det er der, den klimatiske redning ligger.
---
Man kan selvfølgelig fortsætte, som man kender det i dag. Men så vil borgere og samfund også fortsat tabe til kapitalmagten, som nutidens politikere lefler for.

- Se blot hvad der er blevet af det fine gamle Socialdemokrati, der virkelig har kæmpet for borgernes rettigheder.

Mette Johansson, Torben Arendal, Mogens Holme, Torben Nielsen, Arne Albatros Olsen, Inge Lehmann, Holger Nielsen, Rolf Andersen og Ole Meyer anbefalede denne kommentar

@Rikke Petersen,

Vi er rigtig mange, der er fuldstændig lige så kritisk over for AFM's måde at regere på, som overfor MF's ledelsesstil.

Tænk bare på, hvordan AFM nedlagde Irak-kommissionen, da han kom til magten .. det er da fuldstændig lige så kritisabelt som MF's håndtering af mink-skandalen.

Og nu tør jeg næsten ikke nævne Inger Støjbergs ministerperiode.

Nej, Problemet er strukturelt. Det har ikke noget med Rød/Grøn rivalisering at gøre, det er grundlæggende i den måde, vi har indrettet vores styre på.

For eksempel: Folketinget er den lovgivende magt. Regeringen er den udøvende magt. Men alligevel er der en kraftig sammenblanding af de to magter.

Et andet eksempel: Højesteret har en gang i mellem trådt i karakter, som dømmende magt over for de to andre magter .. men vi mangler regler for en egentlig forfatningsdomstol.

Med andre ord: Der er tydelige tegn på, at vi bør gentænke hele strukturen i vores - alle sammens - magtapparat.

John Liebach, Alexander Zwisler, Sven Elming, Josephine Kaldan, Mette Johansson, Torben Arendal, Peter Mikkelsen, Søren Fosberg, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, jens rasmussen, René Arestrup, Ole Olesen, Jesper Frimann Ljungberg, Michael Hullevad, Viggo Okholm, Torben Nielsen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Ole Meyer og Poul Søren Kjærsgaard anbefalede denne kommentar

@Gert Romme,

Jeg tror vi er meget enige, men vi skal ikke styrte direkte til detailløsninger, inden vi har gennem-analyseret det grundliggende problem.

Som gammel kvalitetschef: Find årsagen til problemet, inden du kommer med løsninger ;)

Søren Fosberg, Gert Romme, Torben Arendal, Inge Lehmann, Hanneh Christensen og Bjarne Jensen anbefalede denne kommentar

... populært sagt: Flere brandbiler kan være en god løsning, hvis der er stigning i antallet af brande, men, måske skulle man ...

Nåeh ja, jeg tror jeg har 'made my point' ;)

Margit Johansen

Nej, vi har systemfejl i vores form for parlamentarisme - det svækker vores demokrati at medierne fylder deres flader med fnidder fra gangene på Christiansborg. De spiller vores tid med processer i stedet for de politiske resultater vi ønsker for de svagest og lad os kalde det klima og biodiversitet.

John Liebach, Søren Fosberg, Mogens Holme, Lee Chang-Hoon Paaske, carsten jensen, Torben Nielsen, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Inge Lehmann, Torben Skov, Rolf Andersen, Helle Walther og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Er der nogen der kan forklare mig hvad der gør at Mette Frederiksen er anderledes i sin magtudøvelse end andre statsministere eller ministere ? Fogh fik os krig ! Thorning solgte ‘statens’ aktier alt for billigt, Lars Løkke fik nedlagt amterne ( var ikke lige statsminister) og eksemplerne står i kø. Vi stod og står i en sundhedskrise. Ret så stor ‘praktisk’ og nærværende udfordring.

Var det egentlig ulovligt at slå alle mink ihjel? Mega kompliceret faktisk, er der fx nogen der kender § 30. Som siger at Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske (fx covid. min tilføjelse) smitstoffer og af de sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, osv.
Eller er der nogen der kender forvaltningsloven og anvendelse af SMS? SMS kan benævnes som formløse noteringer, som en offentligt ansat nedfælder på f.eks. gule ’post-it’-etiketter og lignende løse lapper – f.eks. under en sags behandling, under en telefonsamtale eller under et møde – 'som ikke' kan anses for omfattet af lovens dokumentbegreb. Endvidere kan sms-beskeder og e-mails have en sådan ’formløs’ karakter, at de ikke kan anses for omfattet af lovens dokumentbegreb. Om det er tilfældet vil bero på en konkret vurdering af indholdet og karakteren af den enkelte sms-besked eller e-mail sammenholdt med indholdet og karakteren af den sag, som sms-beskeden eller e-mailen vedrører, jf. også betænkningens kapitel 10, pkt. 11.1.2 (side 337 ff.). Det kan i den forbindelse f.eks. nævnes, at sms-beskeder og e-mails, som vedrører en sag i den pågældende forvaltningsmyndighed, vil være omfattet af lovens dokumentbegreb, hvis den enkelte sms-besked eller e-mail indeholder oplysninger om faglige vurderinger eller oplysninger om en sags faktiske grundlag. Så det er alene for nærværende et skønsbeslutning om en SMS kan betegnes som et notat der skal journaliseres. Så ingen har begået et lovbrud, læs lovbrud, med mindre at en embedsansat har vedhæftet en SMS på sagen som er slettet.

Josephine Kaldan, Niels Jakobs, Brian Nocis Jensen, sys jensen, Lasse Nielsen, Carsten Bjerre, Benta Victoria Gunnlögsson, Lee Chang-Hoon Paaske, Marianne Jespersen, Marianne Pedersen, John Andersen, carsten jensen, Tina Petersen, Vibeke Hansen, Kjeld Pedersen, Jane Nielsen, Viggo Okholm, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Per Christiansen, Ole Meyer, Rikke Petersen, Brian W. Andersen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Bemærkning til Rolf Andersen 's - "Vi er rigtig mange, der er fuldstændig lige så kritisk over for AFM’s måde at regere på, som overfor MF’s ledelsesstil." -

Ja "vi" var mange, der ikke var ville med AFR's måde - men det var ikke hoved billedet i medierne mv.
Fx. blev Helle Thorning skældt ud ,da hun tillod sig at tage på ferie med sine piger ned til deres far - det mente medierne o.a. ikke en leder af oppositionens største parti kunne tillade sig - Men AFR kunne selv godt tage en lang sommerferie i Frankrig for at cykle og løbe mv. og med ret til ikke at udtale sig om statslige og andre emner - ja han måtte kun kontaktes at en meget lille kreds. Det var flot og lederskab og så når AFR kom hjem så kunne han få alt og alle til at tie stille og rette ind - Det blev beskrevet i medierne, som flot og godt lederskab.

Josephine Kaldan, Brian Nocis Jensen, sys jensen, jørgen djørup, Nille Torsen, John Andersen, carsten jensen, Pietro Cini, Viggo Okholm, Torben Nielsen, Lasse Nielsen, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Torben Skov, Ole Meyer, Inger Pedersen, Rikke Petersen, Helle Walther og Karen Grue anbefalede denne kommentar

@Rune "Lykkebjerg"

"...et grundproblem i hendes politiske projekt. Hun har samlet den politiske magt i sin person. Det giver hende æren for succeserne. Men det fratager hende også muligheden for at delegere ansvaret for fiaskoerne."

Jeg er helt med på hvad du mener, og jeg opfordrer som regel til at vi ser sandheden i øjnene, men det kan aldrig være et problem at en person med et kæmpe ansvar ikke kan delegere ansvaret. Du kan uddelegere opgaver, men netop ikke ansvar. Jeg ved også godt at i dag lærer man de små poder noget andet, men det er forkert.

Jeg var komplet ambivalent ift. MF inden pandemien, og jeg har oplevet mange ledere, og selv prøvet at lede. Meh. Efter at have set på hvordan MF har taklet pandemien, er jeg ikke længere i tvivl om hendes talent. Hun er langt fra ufejlbarlig, men hagen, hvor har hun klaret sig godt uden at det gik ud over ret mange andre end "gamle kontorchefer", midt i en pandemi som har fået stort set alle andre politikere til at fremstå som nogle, der går ned ad gaden uden tøj på..

lars pedersen, Michael Gudnæs, sys jensen, Carsten Bjerre, Benta Victoria Gunnlögsson, Marianne Pedersen, Nille Torsen, Kjeld Pedersen, Ole Olesen, Viggo Okholm, Torben Nielsen, Torben K L Jensen, Torben Larsen, Inge Lehmann, Hanneh Christensen, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Frederikke Nielsen, Helle Walther og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Generelt: Jeg er TRÆT af al den 'mudderkastning' mellem 'dem' og 'os', 'blå' og 'rød'.

Vi skal ud af denne skyttegravskrig, og det kræver, at man træder et skridt eller to tilbage fra den - til hver en tid - igangværende politiske kamp, og gen/gennem-tænker hele systemet.

Der burde findes tilstrækkeligt mange kloge hoveder i alle partier, og ikke mindst i forskellige universiteter, tænketanke, seriøse medier osv. til at lave forarbejdet, altså en debat om, hvordan systemet kan gentænkes.

Jeg frygter bare, at sådan et seriøst arbejde vil drukne i den traditionelle mudderkastning.

Luk øjnene en gang og forestil jer, det var de blå der havde haft magten under pandemien. Hvis vi ikke havde haft en departement chef Barbara Berthelsen, der brugte timer på at finde hoved og hale i Wuhan, og smitten, dens farlighed, minks farlighed og holdt fast, da Brostrøm tøvede, så havde meget været anderledes i vort lille land.
Jeg oplever, at den ene gruppe troede den anden havde styr på det, ingen tjekkede, som BB, ikke fødevarestyrelsen, de regnede bare med det var sket fra anden side. Ingen gav Mogens Jensen besked, det ved vi i dag. og at han ikke kan huske detaljer i en yderst stresset og panik situation, hvor alt skulle gå stærkt, smitten steg og steg, og vort sundhedsvæsen var på bristepunktet i Jylland, det kan man da ikke klantre ham for. Tænk hvis han huskede forkert og hængte en embedsmand ud eller minister uretfærdigt. Jeg ser frem til at høre BB og MF, og tror fortsat der var hjemmel. Sådan kan det nemlig også tolkes som det beskrives ovenstående af TK.
Det er muligt at modstandere, synes MF er magtfuldkommen, men det siger man altid, når man ikke selv er minister, det har de radikale det svært med ikke at være, men jo mere hun skriger op Sofie C. N, jo mindre synes man om hende. Så lad valget tale til sin tid. Og så må hun jo vælge side.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Brian Nocis Jensen, sys jensen, Lasse Nielsen, Henning Kjær, Carsten Bjerre, Benta Victoria Gunnlögsson, Marianne Pedersen, Nille Torsen, Kjeld Pedersen, Torben Nielsen, Torben K L Jensen, Inge Lehmann, Torben Skov og Michael Gyes anbefalede denne kommentar

Ja alle kan miste magten igen RL, så sandt som det er sagt. Og man sidder kun på den så længe vælgerne har tillid til en. Men jeg tror virkelig at hvis man stillede alle lederne fra partierne op, på en række og spurgte hvem har klaret covid 19 pandemien bedst som leder. Så tror jeg fortsat MF kommer ind som nr. 1 sammen med BB.

Hans Jørn Storgaard Andersen, sys jensen, Lasse Nielsen, Carsten Bjerre, Benta Victoria Gunnlögsson, Nille Torsen, carsten jensen, Torben Nielsen, Torben K L Jensen, Torben Larsen, Inge Lehmann og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Jeg er træt af den partistruktur, vi har på Borgen. Udover at den topstyring, der er i de fleste partier, er en overskridelse af Grundlovens bestemmelser om, at den enkelte kun er ansvarlig overfor egen overbevisning, så trækker den fokus væk fra indholdet og hen på strategier for at vinde magten.

Strategier det ikke bidrager til noget som helst konstruktivt for Danmark.

Skulle vi ændre noget i vores repræsentative demokrati, var det, at fjerne retten til topstyrede partier og frigøre det enkelte medlem til at overholde Grundloven.

John Liebach, Per Torbensen, Mette Johansson, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Jesper Frimann Ljungberg, Bruno Petersen, Krister Meyersahm, Viggo Okholm, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Torben Skov, Morten Balling og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"Tænk bare på, hvordan AFM nedlagde Irak-kommissionen, da han kom til magten".

Nu var det Lars Løkke Rasmussen, der nedlagde Irak kommissionen. AFR løj os ind i krigen.

"Efter Folketingsvalget 2015 kom den Venstre-ledede Løkke Rasmussen-regering til med et regeringsgrundlag om at nedlægge kommissionen.[5] Allerede i februar 2015 havde Venstre udtrykt ønske om at lukke kommissionen".
- Wikipedia

Josephine Kaldan, Brian Nocis Jensen, Tomas Hoch, Torben Nielsen, Torben K L Jensen, Inge Lehmann, Per Torbensen, Torben Skov, Helle Walther og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Sidder lige og hører Sofie Carsten Nielsen i radioen, som igen fremkommer med sin kritik af Mette Frederiksen håndtering af kriserne .. og ikke mindst brug af kommissioner, deres orientering af folketinget osv. osv.

Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens håndtering af corona-krisen i marts måned sidste år var til 'UG med kryds-og-slange' .. absolut.

Men derefter er kvaliteten af ledelsen i situationen altså kun gået nedad.

PS: Jeg har arbejdet professionelt med ledelse i store organsationer i temmelig mange år. Og god ledelse i en stor, sammensat organisation i en svær, kritisk situation, kræver naturligvis en stærk ledergruppe. Den er der ingen tvivl om at MF og BBB har udgjort.

MEN den kan altså ikke arbejde uden et tværfagligt samarbejde med uafhængige eksperter og - i dette tilfælde - politiske med-og modstandere.

På det punkt har MF og BBB tydeligvis fejlet.

Michael Hullevad og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

@Rolf Andersen

Hvis du tror at MF/BB har siddet i førerbunkeren og taget beslutninger uden at samarbejde med "eksperter", så tager du fejl. Samtidig ved du godt at den gode leder lytter til så meget de kan, og så tager de en beslutning som ikke nødvendigvis er populær hos alle, men som stadig kan være den bedste/mindst dårlige beslutning.

Hvis enhver beslutning MF tog skulle være under hensyn til Pernille Vermuth eller blot Elleman JR. så ville det blive en relativt tung beslutningsproces. Endelig er der et godt gammelt ordsprog der siger at, hvis man vil lave en omelet så er man nødt til at slå nogle æg i stykker. En statsminister bør lytte til ethvert fornuftigt argument fra oppositionen, og sortere de ufornuftige argumenter fra.

Josephine Kaldan, Brian Nocis Jensen, Carsten Bjerre, Marianne Pedersen, Nille Torsen, Tina Petersen, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Torben Skov og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Men sagen er jo, at det er netop sådan et demokrati, vi har: hvis en regering ikke har et flertal imod sig, kan den regere.
På et tidspunkt sker der en begyndende fratagelse af magt fra ministrene i lovene, men hvis man læser, hvad der tidligere stod, og hvor meget administrativ magt de gav ressortministre, så er det altså almindelig dansk lovtradition, at Folketinget giver rammerne, og ministeriet udmønter indholdet i cirkulærer. Det er nok med Fogh, at vi får dette mikromanagement fra støttepartierne - og iøvrigt uhyrligt voksende lovmængder, som står i vejen for, at folk kan få lov at udføre deres arbejde.

jens rasmussen, Rolf Andersen, Michael Hullevad, Inge Lehmann og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Skide god leder, Rune!
Synes du rammer hovedet på sømmet ift. vurderingen af statsministerens overordnede udfordring og styrke - hvordan hun forvalter centralmagten.

PS hvorfor skriver du ikke flere ledere? Jeg synes altid, at jeg læser ledere fra andre redaktører på Information. De har også tit har nogle gode pointer og argumenter, men de bærer sjældent præg af at være ligeså klare og gennemarbejdede som dine

- det, der mangler i vores demokrati, er den folkelige forankring, som folket har valgt fra.
Fra at være en oplyst, deltagende og aktiv befolkning i landet af foreninger, har folk trukket sig tilbage og er blevet passive nydere af andres indsats.
Før folk igen begynder i stort tal at deltage i samfundet - og så holde lidt igen med det dér lønarbejde - får vi ikke demokratiet tilbage. Et folkestyre uden et styrende folk er en vittighed.

John Liebach, Niels Jakobs, Benta Victoria Gunnlögsson, Tina Petersen, Lene Basballe, Torben Nielsen, Viggo Okholm, Arne Albatros Olsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Hmm
Ville man kalde en mandlig statsminister andet end handlekraftig i samme sag.
Ville man kalde en mandlig blå statsminister magtarrogant - næppe
Man ville nok bruge ordet handlekraftig, rettidig omhu og sådan noget

Nu tror jeg ikke at en blå statsminister ville turde gøre noget lign.
Der ville økonomien over for risikoen over menneskeliv veje meget tungt.

John Liebach, Lasse Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Nille Torsen, carsten jensen, Frederikke Nielsen, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Torben Larsen, Steffen Gliese, Inge Lehmann og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Mette Frederiksen har overhovedet ikke misforstået magten i Danmark. Hun håndterer det suverænt og så længe hun kan holde det syge blå ulvekobbel fra livet, ser det hele fornuftigt ud.

Marie E. Rasmussen, Brian Nocis Jensen, Inge Lehmann, Lasse Nielsen, Henning Kjær, Carsten Bjerre, Benta Victoria Gunnlögsson, Marianne Pedersen, carsten jensen, Tina Petersen, Frederikke Nielsen, Steffen Gliese, Jørgen Toftegaard og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Normalt bryder jeg mig ikke om øgenavne eller man latterliggør politikere, men den med ulvekobbel rammer skiven

Lasse Nielsen, Carsten Bjerre, Marianne Pedersen, Nille Torsen og Tina Petersen anbefalede denne kommentar

Se her er en fantastisk debat med mange nuancerede synspunkter, og ja vi har lige nu en måske for stærk statsminister, som måske lige skulle vende sindet ind ad med et kritisk blik, men hvem ved. måske får hun tid til det og vi må håbe hun har et par mennesker privat, der kan sparres med og læsses af på.
Men vi "menige" bør om muligt tænke lidt dybere, end det ser ud til vi gør, men vi har så friheden til at lade være, men det fratager ikke det enkelte menneske for ansvar i dette liv.
Lige nu er de ringen rimelig alternativ til den regering vi har, lær at leve med det til vi kan sætte næste kryds.
Personlig kan jeg ikke stemme på dem og det skyldes ghettoloven og holdningen til vore nye medmennesker.

Josephine Kaldan, Inge Lehmann, Marianne Jespersen, jens rasmussen, Rolf Andersen, Carsten Munk, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mange kommentarer i kølvandet på RLs klumme. Nogle udledt lidt frit fra klummen? Pyt med det.
Jeg synes at der bør være nogle betragtninger over at regeringen er et étparti mindretalsregering med en binding til støtterne. Det må vel give udfordringer med at skelne magtfuldkommenhed fra realpolitik?
Kan man ikke sige at den struktur stiller store krav til indholdet?
Indholdets kerner er 1) forholdet til støttepartier udtrykt i forståelsespapiret. Der er en relation til støttepartierne som magtfuldkommenheden gør dumt i at se bort fra. 2) der er politiske kerne-temaer som udfordrer store A i deres relationer i hele det politiske spektrum. Her tænker jeg især på den såkaldte udlændingepolitik. Tænk over hvilke muligheder der er for at formulere og fastholde en politisk profil? Der er ikke gode muligheder for brede forlig! Der er ikke gode muligheder for at slå igennem med en partipolitisk profil. Konsekvensen af mulighedsrummets lidenhed og temaets tyngde fordelt på hele det politiske spektrum bliver at ét-parti-identitets-politikken smelter sammen med regeringsansvaret. Tendensen til at mulighedsbetingelserne fra et tema spreder sig til et andet tema er måske allerede slået fast? I min optik er det først her at jeg når frem til en plausibel påstande om “Mette Frederiksens magtfuldkommenhed”. Er den politiske konsekvens ved en ét-parti-regering ikke en tidskrævende og opslidende balance imellem forudaftalte forståelser med en vis holdbarhed og inddragelser af “resten” af Folketinget med den eksisterende opposition? Min “realpolitiske” opfattelse af vilkårene for at lave bred parlamentarisk arbejde besværliggøres i denne tid af den al for synlige alliance/relation imellem det civile erhverv og den såkaldte borgerlige opposition. Det er åbenlyst at borgerlig politik er gjort overflødig.
Nåh men så siger jeg god dag til alle kommentar-læserne.

ingemaje lange, Inge Lehmann, Lee Chang-Hoon Paaske og Tina Petersen anbefalede denne kommentar

"De borgerliges krav om rigsretssag mod Mette Frederiksen minder om Trump-tilhængerne, der råbte »lock her up« mod Hillary Clinton. "

Nej. Den er svag efterdønning af Damemagasinet (Politiken) og venstrsfløjens krav om rigsret over Støjberg.

Minkskaldalen er et væbnet røveri i forhold til Støjbers gående over for rødt ly

Vrøvl, Nils Bøjden. Aflivningen af mink var i virkeligheden fuldkommen efter intentionerne i lov om hold af dyr §30, men for ministeriet var det for overvældende - ovenpå totale nedlukninger af store dele af landet, hjemsendelse af store dele af arbejdsstyrken og en hel masse andre nødvendige, store foranstaltninger, at man kunne finde på at lukke et hjørne af dansk landbrug for en tid.
Efter dansk lov, og sikret i grundloven, sker en sådan beslutning kun imod fuld erstatning, men det blev vist til en helt enorm overkompensation til et erhverv, der i høj grad befandt sig på randen af konkurs.

lars pedersen, John Liebach, Niels Jakobs, sys jensen, Inge Lehmann, Lasse Nielsen, Ole Olesen, Helle Walther, Mogens Holme, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Marianne Jespersen og Tina Petersen anbefalede denne kommentar

Mette Frederiksen har forstået magten i Danmark. Derfor har hun dyrket erhvervslivet, samt hele tiden spurgt magteliten om hvad hun skulle gøre. Det kan man tydeligt se vedrørende klimakrisen; i stedet for drastisk at reducere CO2-udslippet som IPCC siger, tog hun kongerunden, men hun omdøbte den til partnerskaberne. Det erhverv som kæmpede mest imod, nemlig landbruget, lod hun være i fred. Og ganske rigtigt. Da det var nødvendigt for folkesundheden at nedlægge minkerhvervet, faldt hammeren prompte. Hun havde ellers lige givet de seks procent i toppen af samfundet 767 mia. kr. i overførselsesindkomster under corona, selv om de havde det dobbelte stående i bankerne.

Mette Frederiksen troede at hun kunne gå på vandet, fordi de borgerlige ville bære hende oppe. Det virkede også således under det første corona år. Nu rammer hverdagen med en opposition og den samlede borgerlige presse der hver dag råber: Vælt regeringen. Mette Frederiksen står svagt fordi hun ikke har dyrket det parlamentariske grundlag. I stedet for har hun regnet med at kunne gå over til oppositionen, hvis venstrefløjen krævede at uligheden ikke fortsat skulle stige, og at fattigdommen skulle mindskes, dvs. at de sociale nedskæringer - de såkaldte reformer - skulle rulles tilbage.

Det bliver nu gentaget hver eneste dag i alle borgerlige medier indtil alle vi kender skriger med: Vælt Mette. Så lad os få det overstået. De fattige har ikke fået en eneste forbedring der kan mærkes i hverdagen. Uligheden stiger fortsat. Regeringen er garantien for at formuerne bliver der hvor de er havnet pga. den neoliberale politik. Vi har ingen gavn af denne regering. Ganske som den forrige Socialdemokratiske regering gavner den kun dem med formuer. Der findes simpelt hen ingen rød blok.

Bunden af samfundet er så ødelagt af de konstante nedskæringer, at der er brug for en øjeblikkelig Bail-Out for de fattige. De laveste lønninger skal forhøjes og ligeledes skal overførselsindkomsterne forøges til et niveau som er til at leve for, i et land med høje huslejer. Der skal bygges almene boliger til en husleje, som de fattige kan betale, og den sociale sikkerhed for bunden af Danmark skal genskabes.

I en tid med økonomisk fremgang er det foruroligende, at der er så mange, som er trængt. Det er særligt enlige mødre, som ikke kan få pengene til at slå til, fordi de har mistet alle indtægter. Det er et paradoks, at de fattigste grupper i samfundet får det sværere og sværere, samtidig med at det går fremad for middelklassen og op.

Mediefilteret som forhindrer at fattigdommen i Danmark ses på TV, er opstået ved at journalister er løftet op i indtægter som ligner den øvre middelklasses, dvs. en årsindtægt op over 700.000 kr. og deres chefer er løftet op i indtægter som ligner overklassens; en årsindtægt op over 1.3 million, nogle ligger i klassen mellem 5-6 millioner. Dette skaber en offentlig bevidsthed hvor ulighedens konsekvenser ikke synes af det store flertal.

Man kan drage den konklusion af de sidste 20 års ulighedsskabende politik, at politikerne ikke har løsningen på landets sociale problemer, tværtimod er det disse grådige fattigdomsskabende politikere som har forøget uligheden. De rige har korrumperet politikere, journalisterne og akademikerne.

Danmark har nu et historisk niveau af ulighed i indkomst og levevilkår. Kløften mellem rige og fattige vokser, vi skal derfor sætte ind der, hvor der er størst behov: Dem som for alvor mærker den stærkt stigende ulighed i samfundet er den underklasse som er udenfor arbejdsmarkedet, dem som ikke kan arbejde.

Hvad der er mest tragisk, og det der spilder så meget menneskeligt potentiale er det, at vi kender den politik og de handlinger, der ikke kun vil reducere fattigdommen, men reducere den dramatisk; vi har de tidligere generationers erfaringer. At hæve lønnen ville øge indkomsten for mange arbejdstagere med f.eks. handicap, som især arbejder i lavtlønnede job. Desuden vil investeringer i overkommelige, tilgængelige boliger gøre det muligt for flere handicappede at opnå sikker og stabil bolig og at leve uafhængigt.

Øget indkomst for fattige familier fører til forbedringer i sundhed og børns trivsel. Børnefattigdommen må da trods alt have første prioritet. Politikerne ved hvordan vi kan reducere fattigdommen i dette land, med en politik der gør en målbar forskel i folks liv. Nedskæringerne i kommunerne rammer de socialt udsatte, som er mest forsvarsløse, dem som har allermindst.

Kommunerne forsøger at få budgetterne til at hænge sammen ved at spare på de sociale udgifter, samtidigt med at de rige kommuner pumper trecifrede millionbeløb ud til dyre kulturprojekter, penge som tilsyneladende stammer fra en anden kommunekasse. Dette er et helt grotesk system, og en ulighedsskabende politik, der er lovgivet af folketinget, men konstrueret af neoliberale økonomer. Vi lever stadigvæk med det samme system som ved lov holder mennesker nede i håbløshed.

Egon Stich, John Liebach, Peter Wulff, Karsten Nielsen, Torben Arendal, Inge Lehmann, Mogens Holme, Marianne Pedersen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Covid 19 epidemien har vist det potentiale der er i at ville noget og sætte kræfterne ind trods tøven fejl og mangler. Med Oluf Palmes ord : Politik er at ville!

Det aktuelle christiansborgcirkus omkring vedtagelsen af covid som samfundskritisk sygdom for en måned kun, er så dumt, uansvarligt, partitaktisk christiansborgsk at regeringen igen fremstår som den eneste mulighed, til trods for at dens politik på næsten alle ande områder er forkert, fordomsfuld, kortsynet og usympatisk.
Vi må erkende at vi har brug for en ny revolution - " et nordisk forår", der kan vende bøtten helt på hovedet og sørge for menneskelig værdighed, anstændighed og retfærdighed - dvs. væk med den undertrykkende fattigdom og den storsnyltende rigdom først i Danmark, så kan vi måske bagefter " take both Manhattan and Berlin". mv.

Inger Pedersen, Peter Wulff, Steffen Gliese, Inge Lehmann og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Marianne Pedersen

Til Rune Lykkeberg himself;
"Og noget af den aggressive modstand mod hende afspejler efter min opfattelse (lederskribentens opfattelse eller hans mening?) også et ubehag ved, at en KVINDE så demonstrativt og skamløst udøver magt, som Mette Frederiksen gør".

Indrømmet - jeg er lidt forvirret over din måde at skrive på; er det din mening eller giver du udtryk for, at du opfatter andres mening som ovenstående?
Jeg vælger det første - eftersom du skriver det, men du er meget velkommen til at rette mig hvis jeg tager fejl.
I din leder som starter med ovenstående udsagn, giver du udtryk for en nedladende og nedgørende udtalelse om, ikke bare en kvinde i almindelighed, men landets statsminister - og så i en tid hvor der kæmpes på mange fronter for at vi - alle mennesker uanset køn og tilhørsforhold - har samme ret og rettigheder til at bestride de jobs og offentlige poster, som vi til enhver tid kan bestride.
Og hvis jeg har forstået det ret, syns du altså , at landets statsminister, fordi hun er kvinde, udøver en demonstrativ og skamløs magt?
Er du derved en af de skrevne mediers selvbestaltede - eller måske også betalte - talerør, der for egen vindings skyld, ( og her er der multiple muligheder for hvor vindingen ligger gemt) råber op for at få et politisk magtskifte uden derved at stå til ansvar for følgerne?
Præcis som Trump brugte sin platform til at råbe og skrige for at få mere ret end han måske havde - hvis han overhovedet havde ret i noget af alt det ordskvalder han fik udgydt -han var bare sindsygt god til at fjerne fokus fra de ting det handlede om, og så kunne han få flertal for sine mere eller mindre heldige ideer. Ideer der i øvrigt altid talte ind i folks laveste fællesnævner.
Er det det budskab du gerne vil have frem? Og derved fjerne fokus fra, at Mette Frederiksen faktisk uden alt for mange syge og døde mennesker gennem halvandet år - for lige nu må fokus vel være på mennesker og ikke dyr - eller har det fokus pludseligt ændret sig, for det har da ikke tidligere været i vælten at have en mening om dyrevelfærd o.l. - har bragt Danmark gennem noget mange andre lande ikke har fået styr på endnu, ikke engang Tyskland, nemlig den pandemi der satte store dele af verden ud af funktion, uanset om deres magthavere ville se det eller ej. Og som det nævnes i et af ovenstående læserbreve, så er jeg også ret sikker i min sag, når jeg påstår, at hvis en af oppositionens partier havde siddet ved magten på det givne tidspunkt, så havde mange ting nok set anderledes ud, og ikke til det bedre.
Rent politisk har de sidste 20 år før Mette Frederiksen været et mareridt i den verden jeg lever i, og nogle af konsekvenserne kan man jo bare se i sundheds-væsnet i dag, en politisk skandale der burde tales meget mere og meget højt om, men den skal vi ikke italesætte, for det var jo i virkeligheden hele det tidligere omtalt ulvekobbel der stod for undergravningen med alle deres reformer og besparelser på alt offentligt, og tænk hvis den almindelige befolkning nu blev mindet om, hvem det er der er skyld i, at sygehuse og sundhedsvæsen kører på pumperne.
Nej lad os heller pukke på Mette Frederisen fordi hun som kvinde er demonstrativt og skamløst udøvende i sin magtfuldkommenhed. Jeg kan desværre ikke se det er det hun gør, men skal jeg mene noget, er man nød til at hyle og snerre som de ulve man befinder sig i blandt. Ellers forstår de ikke hvad der bliver sagt.
Og den linje har Mette vist ikke selv lagt - den blev udstukket da Fogh og Løkke startede og nu er det fast kutyme blandt blå bloks medlemmer, at det bedste forsvar er et angreb. Jo mere populistisk og egocentreret man kunne opføre sig, jo bedre.
Jeg har rigtig svært ved at se og forstå, hvordan den tilgang til landspolitik kan være gavnlig for andre end politikeren selv, hvilket de til fulde også har bevist ved flere lejligheder.
Håber sådan i mit stille sind, at der er andre der kan få øjnene op for hvor dårlig ledelsesstil det er, og så på landsplan.
Det slår Mette med flere længder - giv hende nu arbejdsro så vi kan komme videre - men nåh nej, det er jo helt misforstået - der er nogen der ikke ønsker at komme videre med Mette.
Jeg er ikke en af dem - jeg håber Mette får lov til at fortsætte . I lang tid.
Og meget gerne uden tåberne i Radikale Venstre, for de kan da ikke engang finde ud af deres egen politiske gruppe - hvordan skal man så kunne forstille sig at de kan tage vare på vores land???
Tak for ordet - også selvom jeg muligvis har misforstået Rune Lykkeberg.

Keld Sandkvist, Inge Lehmann, Lasse Nielsen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

@ Morten Balling
Ved du at omeletcitatet tillægges Stalin? (Som det vist så ikke var i virkeligheden, men citatet passede godt til hans måde at styre på.)
Videre skriver du: “En statsminister bør lytte til ethvert fornuftigt argument fra oppositionen, og sortere de ufornuftige argumenter fra.” Lyder som opskriften på enevælde.

@Peter Hertz

Bare ifm. pandemien, er jeg personligt blevet overrasket over hvor meget "enevældig" magt en minister har, når man går igang med at grave i paragrafferne.

Og nej, jeg vidste ikke citatet stammede fra Stalin. Dog vil jeg sige at rigtigt mange citater er tilskrevet Churchill, uden at det var ham citatet stammede fra. Jeg ville egentlig have skrevet at, hvor der handles der spildes, men citatet med omeletten passede bedre, så thumbs up til Stalin :)

Det er faktisk Mao, det er tilskrevet - https://www.coursehero.com/file/p28s8ibr/China-Under-Mao-Zedong-New-Demo...
Vi har negativ parlamentarisme i Danmark, dvs. der ikke må være et folketingsflertal imod en ministeriel beslutning. Men der behøver ikke at være et manifesteret flertal for.

Jørgen Toftegaard

Ualmindelig tynd argumentation
Farvel Information.

Som sagt bliver Stalin ofte tillagt citatet, men uden at have sagt det.
https://www.mvorganizing.org/who-said-if-you-want-to-make-an-omelette-yo...
Men hvis det er bedre med Mao, så fint med mig.
Og ja, vi har negativ parlamentarisme i Danmark: Negativ parlamentarisme må ikke forveksles med enevælde, for regeringen skal stadig have flertal for sin lovgivning og må heller ikke handle i strid med lovgivningen.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hertz
“ Negativ parlamentarisme må ikke forveksles med enevælde, for regeringen skal stadig have flertal for sin lovgivning og må heller ikke handle i strid med lovgivningen.”

Men problemet er jo netop at lovgivningen er blevet så omfattende, kompleks, tvetydig og de strukturer, der skulle sikre balance er så kortsluttede at de ikke virker. Desuden er der en .. måske medieskabt .. polarisering i samfundet, at man accepterer at magthaverne bøjer (defacto bryder) loven for at få synspunkter igennem man er enig i. Den faglige ekspertise sættes ud af spiller og regnes for mere besvær end gavn af magthaverne. Fordi målet helliger midlet.

Inertien i dette er massiv, at dette det efter min truer vores samfund.

// Jesper

Det er interessant at læse, hvor mange der her i Informations” coronaboble” ser stort på lov og ret, og som åbenbart er villige til at sætte demokratiet på stand-by.
Heldigvis ser regeringen (og oppositionen selvsagt) mere seriøst på tingene og regeringen benægter da heller ikke lovbruddet og forsøger heller ikke at negligere det fuldstændigt.
Regeringen og embedsværket nøjes med at spille sorteper om sagen og det er trods noget andet. Og heldigvis for det.
Som der står: Med lov skal man lande bygge. For uden lov venter anarkiet.

Peter Hertz, her overser du, at det er skrækkeligt og nærmest skandaløst, hvis en regering ikke under de givne omstændigheder kan træffe den beslutning, der blev truffet.

@Peter Hertz

Jeg synes det er "interessant" at læse, at ligesom med klimaet, så er der stadig en del mennesker, som ikke har forstået situationens alvor ifm. pandemien.

Delta varianten er en gennembrudsvariant. Som jeg skrev i en anden tråd:

I starten modellerede vi alle pandemien med en SIR model.

Susceptible > Infected > Resolved.

Den duer ikke længere. Nu bør man i stedet bruge en SIRS model.

Susceptible > Infected > Resolved > Susceptible... (ad infinitum)

Her er en artikel som beskriver en SEIRS model (stort set det samme som en SIRS model). Den er over et år gammel (fra før vacciner og Delta), og stillede spørgsmålet: "What if immunity wanes?"

https://arxiv.org/pdf/2008.03283.pdf

Bemærk sætningerne:

"If immunity wanes, we find that COVID-19 likely becomes endemic and that social distancing is here to stay until the discovery of a vaccine or cure."

"This provides vital time for individuals and policymakers to learn about immunity against SARS-CoV-2 before it becomes critical."

Åbenbart ikke.

Marianne Pedersen, Ib Christensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Beklager et par trykfejl ovenfor, men meningen var god nok.

Granskningskommisionen er det rene spild af tid og ressourcer. Alle er enige om at afliving af alle mink var uden hjemmel da beslutningen blev taget. Nogle håber at granskningskommisionen kan sætte navn på en bevidst lovbryder men ingen bryder grundloven i forventing om at det ikke bliver opdaget af offentligheden.
Der mangler et motiv til lovbrud.

Den langsomme udrulning af begivenhedsforløbet tegner et uskønt kaotisk forløb, men selv med mere tid var resultatet blevet det samme.
Når man ser hvordan smitten mellem minkfarmene var helt ude af kontrol, forstår man der ikke var tid til tøven/handlingslammelse. Efter 1-2 ugers handlingslammelse kunne katastrofen være total med millioner af smittede mink fordelt over hele landet.

I går så jeg en naturfilm med dyr og deres adfærd som minder utrolig meget om os menneskers. Et ulvekobbel jagtede en hjort, de udså sig byttet, valgte en, oftest den svageste i flokken, ulvene lagde en strategi, og hjorten løb for sit liv, men der var glat, det var vinter, ulvene var sultne og hjorten snublede og flokken røg over den. Men så kom de rigtige hunde farende og jog ulvekoblet væk. Så ulvene måtte sulte endnu en dag. Jeg kom til at tænke på dansk politik, og på nogle af de samråd jeg har overværet, hvor flokken var blå, mod Uffe Elbæk, som blev frikendt, mod Bramsen især og Jeppe Kofod. Og nu Mette F, jo bedre hun klare sig jo mere blodtørstige bliver. ulvekoblet, og så får de hjælp fra pressens blå kobbel. og de er de farligste, når det passer dem. Så finder man huller i osten.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Tina Petersen anbefalede denne kommentar

@Helle Walther

Ja, hvis man skal være lidt nøgtern (kald det kynisk om du vil), så skal man ikke læse meget biologi før man indser at mennesker er dyr. Vi opfører os efter de samme naturlove, som dem der beskriver andre dyrs adfærd. Bier, rotter, aber og ulve, for at nævne få blandt mange eksempler.

Hvis man kan se de mønstre, så er spørgsmålet om ulvene du så var onde? Her ville mange sikkert indvende at dyr ikke er i stand til at vurdere etik. Det kan de ikke. Og vi er dyr. Måske er det forklaringen på at filosofien har diskuteret etik i årtusinder uden at komme ud af stedet, og uden at kunne sige om en handling er god eller ond. De kan dermed heller ikke løse det cirkulære argument med det onde og etikken.

Ser man på andre dyr, så genfinder man, på bedste naturvidenskabelige vis, eksempel på eksempel på de egenskaber vi troede var unikke for Homo sapiens. Socialt ansvar, empati, intelligens, bevidsthed, kultur og sågar noget man kunne kalde "racisme", som i "selvom vi godt kan, yngler vi ikke med dem fra den anden kultur", påvist blandt spækhuggere.

Vi mennesker har i mange århundereder haft så meget fokus på vores navle, at vi fuldstændig har glemt at se dyrene som andet end føde, husdyr eller fjender. Forskningen er stadig træg og ny, men der er brugbar viden om mennesker i at studere dyrs adfærd. Spørgsmålet er blot om vi vil stole på det vi lærer, eller om vi endnu engang vil opfinde alternative forklaringer, som godt nok ikke har noget videnskabeligt fundament, men så kan vi jo altid redefinere "videnskab".