PTSD, eller posttraumatisk stressforstyrrelse, er en tilstand, hvor kroppen enten på grund af et enkelt chok eller længerevarende stress kan manifestere sig som negative fysiske, psykiske og følelsesmæssige bivirkninger. Det er noget, som jeg desværre antager, er temmelig udbredt blandt dem, der er gift med en person, der ikke er EU-borger og enten bor eller prøver at bo sammen i Danmark. En trivselsundersøgelse bevidner også, at denne gruppe har dobbelt så stor risiko for depression som resten af befolkningen, samt at 75 procent har været eller er så stressede, at det påvirker deres hverdag.
Det er først for nylig, at jeg selv har indset, hvad der er sket med mig de seneste mange år. Det er blevet mere tydeligt for mig, hvorfor jeg har følt, at min lunte kunne være kort, hvorfor jeg har følt mig stresset og konstant på vagt, og hvorfor jeg har været så sortseende, træt og levet med dommedagsscenarier om min mands, min og vores børns fremtid i Danmark.
Der har været og er konstant en uvelkommen entitet i vores familie i form af usikkerhed. Det er en usikkerhed, der udspringer af bekymringen for, om vi nu kan blive her i Danmark, eller om min mand en dag bliver sendt hjem. Om min mand kunne være der under fødslen af vores datter, om han måtte blive efter at have afsluttet sine studier og så videre. En overvældende usikkerhed, der har udsat os begge for psykisk slitage. De færreste ved, hvor mange regler og diskriminerende krav der er i Danmark, når det kommer til familiesammenføring med en ægtefælle fra et ikke-EU-land.
Mange og skiftende krav skaber usikkerhed
Dengang vi søgte, kunne vi komme gennem nåleøjet som studerende, men det tog syv måneder at få svar, og mens han ventede, måtte han ikke foretage sig noget produktivt, hvilket forstærkede hans kulturchok og længsel efter sin familie. Det ødelagde meget hurtigt en stor del af vores honeymoon- periode, der ellers skulle være fyldt med glæde og leg.
Da vi så fik besked om, at vi ikke levede op til boligkravet, var det kun vores udlejers nåde, som sikrede, at vi kunne få lov at bo i landet, da han forlængede vores lejekontrakt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at en sådan formalitet skulle kunne spille en rolle for min ret til at bo i mit fædreland med min mand.
Vores liv er fyldt med krav og usikkerhed. Vi skal forny bankgarantien hvert syvende år. Vi skal forlænge opholdstilladelsen igen og igen, og vi sidder på nåle hver gang. Min mand er panisk angst for at træde ved siden af og for eksempel få en fartbøde. Og selv om vi har børn, vil understøttelse aldrig være en mulighed.
Vi lever med konstant stress, der over mange år har udmattet og ødelagt en del af os sammen og hver for sig.
Der kommer hele tiden nye regler, der pludselig kan betyde, at vi skal forlade landet. Oven i hatten har min mand, når han har været mellem jobs, oplevet, at jobcenteret kvitterede ved at give ham et tilbud om såkaldt repatriering, der tilbød ham en klækkelig sum penge, hvis han ville flytte tilbage til USA, forlade mig og vores børn og aldrig komme tilbage.
Da vi flyttede til Danmark, var kravet for permanent ophold, at man kunne dokumentere mindst 2,5 års fuldtidsstudier på videregående niveau samt et basalt niveau af dansk, foruden alle de krav der i første omgang gav opholdstilladelse.
Vi regnede derfor med, at vi hurtigt kunne opnå en rolig og tryg tilværelse i Danmark, men kort tid efter vi var flyttet hertil, ændrede reglerne sig. Nu skulle man også kunne dokumentere danskkundskaber på et højere niveau samt at have arbejdet mindst 3,5 år i løbet af en fireårig periode.
Til det krav kan man lægge, at man reelt først kan søge permanent ophold efter at have været i Danmark i otte år. Familie, bolig, uddannelse, frivilligt arbejde, tid i Danmark med mere spiller ingen rolle. Jeg har oplevet, hvordan min partner er blevet reduceret til et spørgsmål om økonomisk værdi.
Hvis man er EU-borger, er det tusind gange lettere. For eksempel kan en tysker, der har boet et par måneder i Tyskland med sin canadiske ægtefælle, efter fem år sikre tidsubegrænset ophold i Danmark til sin partner uden nogen krav til denne. Det medfører en favorisering af andre EU-borgere over Danmarks egne statsborgere.
I alarmberedskab gennem ni år
Processen har haft store konsekvenser. Jeg har mistet veninder, ligesom jeg i begyndelsen ikke kunne koncentrere mig om mine studier og mit arbejde. Det har desværre også kostet i den første tid som mor, fordi jeg konstant var i alarmberedskab. Bekymringerne meldte sig konstant: Hvornår smider de ham ud? Hvad gør vi med vores datter? Kan vi overhovedet nogensinde finde ro til at få flere børn? Skal vi flytte tilbage til USA eller et helt tredje land? Hvad vil det gøre ved min mor ikke at se sit barnebarn? Frygten fortsætter den dag i dag, næsten ni år senere, og den har betydet mange urolige nætter, der alt sammen kan tilskrives udlændingelovgivningen.
I begyndelsen var der dage og nætter, hvor jeg sad krøbet sammen i fosterstilling ude på vores badeværelse. Jeg græd, så jeg rystede, og hamrede hovedet ind i fliserne i ren og skær afmagt.
Mit hjerte blev knust gang på gang, når jeg oplevede, hvordan mit land svigtede mig og frarøvede mig håbet om den ro og tryghed, som en permanent opholdstilladelse til min mand kunne give. De urimelige og skiftende regler, der følger med, gjorde det hele endnu mere uudholdeligt.
Det føltes som en ualmindelig dyb sorg og fortvivlelse over ikke at vide, om tingene nogensinde ville blive bedre. Den stress satte sig fast i mig.
Denne tilstand, der minder om panikangst, har udfoldet sig i privaten, når der er sket noget uforudset, eller hvis der er tikket en mail ind fra myndighederne, når noget er gået i stykker, eller nogen har overtrådt mine grænser. Det føles som en bølge, der rammer mig og får mig til at gå i alarmberedskab med det samme.
Vi har så meget at give et land
Jeg har talt med flere, der har haft det eller har det som mig. Jeg kender sågar en, som har været indlagt på det lukkede psykiatriske afsnit i fire måneder, fordi hun var så stresset over sin situation med en mand, der ikke måtte bo med hende i Danmark. I dag bor de i Sverige – med job, børn og statsborgerskab.
Heldigvis har jeg efter stor indsats lært at afskærme mig fra de negative tanker, så jeg i dag kan leve i nuet og fokusere 100 procent på mit arbejde, mine børn og mine venner samt male stakittet foran huset, eller hvad det måtte være. Men vi taler fortsat tit om at flytte.
Vi har begge gode uddannelser og gode job, to dejlige børn, ejer vores eget hus, bakker op om grøn omstilling med elbil og solceller på taget og er almindelige, velmenende borgere, men min mand er her fortsat kun på lånt tid. Derfor går tankerne af og til til Sverige, for i Sverige respekterer man internationale familiers rettigheder.
Vi har så meget at give et land, der under os det godt, men jeg vil aldrig glemme, hvordan mit eget land har behandlet os. Beslutningen om at flytte bør altid være et tilvalg og ikke en nødløsning i forsøget på at slippe væk fra statens psykiske pression.
Siden januar 2013 er jeg blevet behandlet som en andenrangsdansker, fordi jeg giftede mig med en ikke-EU-borger, og blev dermed mindre værd i den danske stats øjne. Det er et tab for det danske samfund, hvis vi flytter, for så kan vi jo blot sige tak for den uddannelse, jeg har taget, tak for praktikophold, tilskud til bolig og dagpleje, lægebesøg, fødselshjælp, tandregulering og alt muligt andet. Hvor er det ærgerligt, at man gerne vil smide det væk, når jeg kan og så gerne vil give igen.
Men jeg er ikke et offer længere. Man kan ikke få lov at beholde mig, hvis man ikke respekterer mig. Jeg har brug for ro og frihed, respekt og empati og vil ikke acceptere at blive undertrykt af love, der krænker og nedbryder mig og min familie.
Vi bør gøre op med den lovgivning, der ikke repræsenterer det, Danmark står for i vores hjerner og hjerter.
Olivia Scott er uddannet cand. soc. i globale studier og arbejder til hverdag som konsulent indenfor kommerciel udvikling og strategiske projekter i et større fagligt forbund
Min pap søn der kom til danmark som 14 årig med sin mor der blev gift med en dansker. Da han mange år senere blev arbejdsløs, han tog til Australien for at arbejde istædet for at gå ledig. Det var noget som "raske" unge mænd gjorde i 70erne. Men fordi han var væk i mere end 11 mdr mistede han retten til at leve i danmark og blev udvist til Vietnam hvor han ikke længere havde nogen tilknytning som nu 30 årig. Jeg og hans mor og sønnen blev helt knust. Han skulle have blevet i danmark og levet på bistand. Det havde været meget bedre, synes den danske stat at mene.
Det er nedslående læsning, både læserbrev og kommentar. Flyt til Sverige… er svenskere virkelig så forskellige fra danskere som flest at det er pga. et folkeligt ønske at par som læserbrevskribentens vil blive accepteret i Sverige modsat i Danmark? Er det mon ikke snarere nogle politikere der har turdet vise vej foran befolkningen i stedet for som herhjemme at lade sig føre logrende af DF’s del af os alle?
Kære Ete.
Der er mange ting i det:
1) Jeg tror, at der ligger en kæmpe opgave i at oplyse alle danskere om de regler, man er underlagt, når man gifter sig med en ikke-EU borger først og fremmest. Jeg har oplevet, at mange, selv fra mere konservative partier, synes at det hører ingen steder henne. Så hvis man kan oplyse og på en måde mobilisere disse holdninger, er der større chance for, at man kan få os borgere til at stille krav til politikerne om at ændre på det. Vores politi strider også med både FN og EU konventionens syn på ret til familieliv i eget land.
2) I Danmark blander man alle typer immigranter sammen, hermed også asylansøgere og familiesammenføring med danske statsborgere. Det er et problem, at politikerne ikke er bedre til at informere os borgere om forskellene, og hvordan man ikke skal stoppe med at sælge pærer, fordi der er problemer med appelsinerne, forstå mig ret. Det er to helt forskellige kategorier, og man slipper for let afsted med at skabe falske trusselsbilleder og udøve symbolpolitik, fordi man som politiker kan tjene nogle "lette point" på den måde.
3) Den generelle negative diskurs omkring udlændinge er forkert. Statistikker bevidner, at ikke-EU borgere familiesammenført med danske statsborgere bidrager positivt til samfundet. De begår mindre kriminalitet og flere er i arbejde end etniske danskere. Reglerne for familiesammenføring er også så strenge, at det er urimeligt at lægge et ekstra lag krav på, når et omhandler permanent ophold, og det demotiverer danskere fra at bosætte sig med sin ægtefælle og bidrage positivt til samfundet.
Overordnet handler det om, at alle danskere bør vide, at der er ingen økonomisk eller sikkerhedsmæssigt grundlag for hvorfor man som dansker, ikke skal kunne vælge sin egen ægtefælle og leve med dem i ro og mag i Danmark, og politikerne herhjemme har et ansvar for at ændre reglerne, go hvis de ellers kan formulere sig godt nok og benytte logik, data og etik i deres formidling, så kommer de ikke til at miste stemmer, tværtimod.
Alle, på tværs af partier, kan blive forelskede, og alle på tværs af partier har behov for kærlighed og familieliv. Kærlighed kender ikke farve, politik, race mm., og det er en universel ret at udøve familieliv, med den man elsker. Der bør være højere til loftet i et så rigt og ressourcestærkt land som Danmark. Vi skal kunne unde hinanden denne fundamentale ret, for kærlighed nærer vores sjæl og gør os til bedre mennesker og borgere, og vi skal ikke i Danmark gøre os kendte som det land, der krænker egne borgeres ret til kærlighed, det tror jeg i sidste ende også vil skade vores globale image og dermed vores økonomi og globale samarbejde.
Tja vi må konstatere at fordomme og muslimskepsis i den grad har ført til at danske unge aldrig bør forelske sig i en ikke EU borger, som om verden udenfor er ond.
Jeg må tilstå at jeg har haft det tæt på: en dejlig svigerdatter fra Cuba, som i den grad pressede familien i den tid de var sammen. De blev skilt, men hun fandt en anden og det nære forhold mellem os og nye mand fortsatte.. Hun fik så desværre cancer og gik væk som kun 42 årig.
Mit barnebarn var i Afrika på et projekt med mellemfolkelig og RU, og er i dag gift her og har to dejlige børn med en mand fra Zambia, men hele møllen ,som beskrives her er intakt. Det er og bliver en skændsel i vores selvforståelse om at forblive "rene". Jeg kunne sige fy for F...
Efter min opfattelse er det vigtigt at overlade diagnoser til fagfolk - også PTSD. Og offerpositionen er invaliderende for alle, som indtager den.
Kære Steen
Helt rigtigt, men "overdrivelse" fremmer forståelse, men hvad der er sikkert, er hvad der står skrevet, at 3/4 har oplevet stres i en grad, der påvirker deres hverdag, og at mange desværre oplever depression som følge af processerne og reglerne, det skal vel ikke undervurderes?! Ægteskab Uden Grænser kommer også ud med en PR kampagne på søndag, der tager udgangspunkt i tre forskellige pars oplevelser med systemet, og hvordan det har påvirket deres liv, desværre meget negativt. Og som jeg selv nævner, så har vi i vores tilfælde rejst os over situationen og tager sagen i egen hånd, men vi må som land da gøre op med, at nogen får deres psykiske helbred udfordret ved den simple handling at gifte sig med den de elsker. Håber du vil se med.
Tak til Olivia for en fin kronik, og tak til de mange fine kommentarer!
I har alle bidraget til at åbne mine øjne. Jeg vidste ikke at problemerne er så store. og urimelige.
- Vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt!
Undskyld!
Tak til Olivia for en fin kronik, og tak til de mange fine kommentarer!
I har alle bidraget til at åbne mine øjne. Jeg vidste ikke at problemerne er så store. og urimelige.
- Vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt!
Undskyld!
Kære Svend-Erik.
Hvor er jeg glad for, at vi på en eller anden måde har kunne bidrage til et nyt perspektiv.
Ja, det er urimeligt, men der er to løsninger:
Et) Man sørger for at man kan få permanent ophold efter fem år baseret (kun) på at man lever op til de krav, man kom til landet på, og man ikke har modtaget understøttelse eller begået kriminalitet i løbet af de fem år
To) Endnu bedre, man ligestiller de danske regler med EU reglerne. Hvis vi skal bringe lidt humor ind i det, så giver det jo slet ikke mening, at når man prøver at gøre det svært for udlændinge at komme til Danmark, at man så gør det lettere for visse udlændinge at komme hertil, og gøre det lettere for disse udlændinges udenlandske ægtefæller at kommer hertil og bo på permanent vis, hvorimod danskere har ringere vilkår :0. Der er ingen logik i det, og jeg ved, at Danmark gerne vil slippe udenom at være pålagt krav af EU, men det eneste rigtige er så at ligestille vores eget lands regler med de pålagte EU regler.
Og til sidst. Ikke flere konstante ændringer! Det ville være det samme som hvis man havde startet sin universitetsuddannelse, og så kom de hvert andet år og sagde, du kan ikke få dit diplom, for nu har vi lavet reglerne om, og alt det du har gjort, læst og skrevet indtil nu betyder ingenting, nu skal du starte forfra! På et tidspunkt ville man blive ret frustreret og enten gøre op med reglerne eller bare give op.
Glimrende artikel glimrende kommentarer.
Tak for dit overskud.
I Danmark lever vi af at udstede forordninger, love og bekendtgørelser, og så klipper vi hinanden. Hvordan det hænger sammen nationaløkonomisk, har jeg svært ved at se, men måske vi også eksporterer et eller andet, en gang imellem.
Hvorom alting er, du og din mands trængsler burde have været overstået for længe siden.
Det gør mig usigelig ondt at læse om dine og jeres evige kvaler og blive mindet om mit lands elendige og stedse elendigere politik.
Men TAK at du skriver og beskriver forholdene så nøje.
Engang var det anderledes. Det var min glæde og stolthed. (Og grobund for kærlighed).
Hvad kan jeg gøre for at påvirke politikken (ud over at afgive min stemme engang imellem)
?
Kære Jan og Helle. Jeg bliver helt varm om hjertet, tak for jeres kommentarer. Det er selvfølgeligt grænseoverskridende at dele noget så privat åbent, men på samme tid, så ved jeg, at der sidder rigtigt mange med lignende historie derude. Mange tør ikke at sige noget, for hvad nu hvis det kommer til at betyde noget ens sag?! Min mand er også rædselsslagen for, at det at jeg skriver og sætter ansigt på min historie, betyder at han ikke får sin forlængelse næste år. Men vi kan ikke tie stille længere, det er ikke fair, og jeg ved at Danmark er fyldt med mennesker, der heller ikke synes det er acceptabelt, når de hører om det.
For at besvare dit spørgsmål ift. hvad man kan gøre Helle, så er det bedste man kan gøre at dele min historie med andre, fortælle, at der er familier som vores, som så gerne vil gøre alt rigtigt, men bliver kun straffet gang på gang, og det skader individer og samfundet overordnet. Og så må vi få politikerne til at forstå, at det er på tide, at de ændrer på reglerne, hvis de vil have politisk støtte. Vi skal stille krav til dem, for lige nu tror de, at de får støtter ved at holde udlændinge ude af landet for hvilken som helst pris. Det her handler ikke kun om udlændingepolitik, det handlerom politik og lovgivning for danskere lige så meget. Vi kan simpelthen ikke leve i et land, hvor vi fortæller vores børn, at når de vokser op, så kan de blive lige præcist det de vil, men de kan ikke gifte sig med den de vil,
Og ellers kan man støtte op om organisationer, der organiserer sig omkring at ændre lovgivningen som f.eks. Ægteskab Uden Grænser, dem støtter jeg personligt :). De er gode til at gøre alle reglerne, kravene og kampene nærværende og forståelige.
Vi to et år i Norge først for at min kone kunne komme ind under EU-reglerne. Rotteræset mod modbydelighedens grund i at være hård mod indvandring har gjort at udlændinge som står udenfor EUs regler lever et liv i lovløshed.
Jeg ville ønske, at vi havde gjort det samme Klavs. Men er det ikke et problem for hele vores samfund, at det skal være sådan? At i stedet for at flytte direkte til sit hjemland med sin ægtefælle og bidrage til det danske samfund med det samme, så bliver man nødt til at tage en helt unødvendig detour?! Det er en formalitet, som regeringen nægter at fjerne. Vi havde ikke noget valg den gang. Min far var fået bort få måneder forinden, så jeg skulle hjem og sørge med min familie, det kunne ikke være anderledes, men det betaler vi så stadigvæk prisen for i dag, ni år senere.
Sagsøg staten.
Folketinget kan stifte love om vilkår for danskeres ”hjemførsel” af en udenlandsk ægtefælle, eksempelvis krav om kaution eller forsikring. Man må dog ikke lægge urimelige hindringer i vejen for danskernes ret til, at gifte sig med en udlænding og som en naturlig konsekvens heraf, få ægtefællen og dennes eventuelle børn til Danmark.
Når en dansker gifter sig med en udlænding skal denne person og eventuelle børn ikke på nogen måde tvangsindlægges til alle mulige duelighedsprøver, med mindre, de pågældende ønsker dansk statsborgerskab. Det er det synspunkt vi i årtier har anvendt på nordiske borgere og det gælder naturligvis også for alle andre landes borgere.
Det er en grov krænkelse af danske statsborgere, der har giftet sig med en udlænding, at skulle leve i uvished om deres ægtefællers fremtid her i landet. Det behøver de heller ikke, for de kan kræve deres ret efter Menneskerettighedskonventionens art. 8,12 og 14, som er dansk lov. L.285 af 1992-04-29.
Der er nogle ting, du har misforstået.
Det første er, at bankgarantien ikke skal fornys hvert 7. år. Den er i stedet gældende i 10 år, hvorefter den frigives helt.
Det andet er, at når I nu har boet sammen så mange år, er det ikke så ligetil for myndighederne at smide ham ud. Her skal du blandt andet ind at kigge på jeres fælles barn, for hvis det har boet i Danmark i mindst 6-7 år og går i skole her, er din ægtefælle ret godt beskyttet mod udvisning. Så tanken om Sverige er ikke nødvendig længere for jeres vedkommende.
Med venlig hilsen
Kim Pedersen Nyberg
Ledende rådgiver
Ægteskab Uden Grænser
Kære Kim. Jeg støtter op om ÆUG.
Det er dog ikke rigtigt med garantien. Da vi kom til i 2013, var kravet, at den skulle fornyes hvert syvende år, og derefter efter 10 år kan den "annuleres", det er korrekt.
Ift. vores barn, så er vi beskyttet, men ikke efter hun fylder 18. Det er der heldigvis en del år til, men det er fortsat en stakket frist.
I bund og grund kan man også sige, at hvis garantien annuleres, og man ikke lige så let kan smides ud, når man har et barn med uafhængigt tilhørsforhold til Danmark, hvorfor så ikke bare give en permanent ophold?!
Nej, dengang du stillede garantien første gang, var det for 5 år, hvorefter den skulle forlænges. Reglen blev dog sløjfet, fordi det gav alt for meget administrativ bøvl for både banker, kommuner og danske ægtefæller.
Hvorfor ikke bare give permanent opholdstilladelse? Det er faktisk et godt spørgsmål. Mit bedste bud er, at det er fordi politikerne ikke aner en kaffebønne om, hvad de laver. Og det interesserer dem heller ikke. For hver gang en politiker siger ordet "udlænding", går resten af dem i full blown panik. Er der noget de ikke kan lide, er det udlændinge. Og så sætter de i øvrigt lighedstegn mellem udlændinge generelt og folk af en bestemt religiøs observans. Du kan simpelthen ikke få ind i knolden på dem, at på lige præcis det her område, taler vi ikke om problemer. Vi taler om kærlighed mellem to mennesker. Det kan de simpelthen ikke forstå. De VIL sætte vores ægtefæller i bås med folk udenfor pædagogisk rækkevidde. Og derfor vil de ikke række udlændinge spidsen af en lillefinger.
Hej Kim
Nu har jeg været vores "arkiv" igennem. Og du har ret, det var mere restriktivt, end jeg husker (men selv advokater kan ikke følge med i de konstant skiftende regler).
Det her er proceslinjen for os:
-ansøgning om familiesammenføring 2013
-ansøgning om nedsættelse af bankgarantien på baggrund af bestået danskkursus 2013
-ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse 2015
-ansøgning om tilladelse til min mand til at købe af fast bolig i Danmark (Justitsministeriet) 2016
-Tjekke med kommunen om vores købte bolig lever op til deres krav (selv om det er en ejerbolig, skal den fortsat leve op til de krav, som styrelsen stiller)
-ansøgning om forlængelse af bankgarantien 2018
-ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse 2018
-sørge for at sikkerhedsstillelsen er kommet med til ny kommune efter køb af bolig i anden kommune i 2020
-ansøgning af nyt pas 2021, så vi kan søge om forlængelse af opholdstilladelse i 2022 samt forlængelse af bankgarantien, da den følger længden på passet
-søge om tredje forlængelse af opholdstilladelse og bankgaranti
-søge om annullering af sikkerhedsstillelse 2023
-søge om permanent ophold, hvis min mand fortsat har sit job 2024
Dertil skal det noteret at der er gebyrer associeret med ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse og bankgaranti hver gang, man søger, og ift. bankgarantien, så har I hos ÆUG jo også lavet en rigtig fin undersøgelse, der viser, at der i gennemsnit kun trækkes ca. 126kr om året fra hver sikkerhedsstillelsen/udlænding, men det koster kommunen ca. 470kr at forvalte den. Dermed spild af ressourcer både menneskelige og økonomiske. Det ville være bedre, hvis man blot kunne underskrive et økonomisk ansvar og ikke andet.