Klumme

Jeg skammer mig over at se gammel ud, men at dele den skam er også feminisme

Jeg takker nej til at medvirke på tv, fordi jeg ikke vil vise verden, hvor gammel jeg ser ud. Da jeg delte min skam offentligt, blev jeg beskyldt for at forråde den feministiske sag. Men det er ikke antifeminisme at problematisere tidens fokus på kvinders udseende, skriver forfatter og journalist Åsa Linderborg i dette debatindlæg
Når folk ser en kvinde på tv, er de flestes første spørgsmål: »Hvor gammel er hun?« Det første, de fleste tænker på, når de ser en mand, er: »Hvor meget tjener han?« skriver Åsa Linderborg.

Når folk ser en kvinde på tv, er de flestes første spørgsmål: »Hvor gammel er hun?« Det første, de fleste tænker på, når de ser en mand, er: »Hvor meget tjener han?« skriver Åsa Linderborg.

Niels Christian Vilmann

Debat
26. november 2021

Overgangsalderen er i sandhed et emne, der kan bringe sindene i kog. Det fik jeg for nylig selv at føle, da jeg vendte op og ned på Norge med en kronik om, hvordan det er at ældes som offentlig person.

Kronikken fik hundredtusindvis af læsere, deriblandt kritikere, der mener, at jeg svigter feminismen i almindelighed og kvinder i særdeleshed.

Sidste vinter skrev jeg om samme sag i det nu lukkede danske modemagasin IN – sjovt nok uden at få nogen reaktioner overhovedet.

Lad mig give et resumé af mine pointer.

Ofte bliver jeg spurgt, om jeg vil stille op i tv-indslag og kommentere det ene eller andet. 19 ud af 20 gange takker jeg nej. Som regel siger jeg, at jeg ikke har tid. Eller foretrækker at formulere mig på skrift, fordi jeg så kan kontrollere mine ord, hvilket er fuldstændig sandt.

Men den afgørende grund er noget helt tredje: Jeg ønsker ikke at vise verden, hvor gammel jeg er blevet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Nogen søger om moderen andre synes om datteren. Derfor bliver de begge gift.

Nogen synes om moderen andre synes om datteren. Derfor bliver de begge gift.

jens christian jacobsen

Helt fint at du skriver om dit udseende, hvis det er det, der optager dig. Men jeg savner altså dine analyser af forhold i verden og i samfundet, som optager os alle. Og jeg glæder mig allerede til dit næste indlæg.
PS. Jeg synes, du ser godt ud!

Helene Brochmann

Som du skriver: Det er noget inde i dit eget hoved, der skal justeres. Vi er i hvert fald mange, der slet ikke tillægger udseende betydning i den grad, som du gør, og som du åbenbart også tror, alle andre gør. Jeg er 56, jeg føler mig hverken grimmere eller kønnere end da jeg var 25, men jeg har heller aldrig været hverken specielt køn eller specielt grim. Det er måske forskellen. Meget smukke kvinder kan måske føle, at de "falmer". Men vi, der aldrig har været specielt smukke, kan så trøste dem/jer med, at der også kan være fordele i kun at blive vurderet på det man gør og siger.

John Liebach, Mette Johansson og Lene Grøstad anbefalede denne kommentar
Helene Brochmann

PS - Jeg ved ikke, om det kan være en trøst, men min far sagde engang, at han egentlig syntes det var synd for kvinder, der så ekstraordinært godt ud, fordi det ikke kunne undgå at tage fokus fra det, de sagde ... (Han satte selv kvinders intelligens højt - var gift to gange med kvinder, der havde samme akademiske uddannelse som han selv. Kvinder, der bare så "almindeligt" godt ud, både som unge og gamle.)

Freddie Vindberg

Min bedre halvdel, fyldte 58 år i Onsdags, og har aldrig været smukkere, end nu. Hun er stadig helt umulig, men har aldrig været smukkere.

Dybt trist og sørgeligt, at udseendet skal fylde SÅ meget hos nogle personer..... men ok; modigt at stå frem og skrive om det.

At nogle kvinder skammer sig over at ældes, understreger blot hvor meget det mandlige blik stadig fylder i kvinders bevidsthed. Mod kvinders selvhad, selvundertrykkelse og dårlige selvværd kæmper selv guderne forgæves. Så længe kvinder ikke frisætter sig fra den tankegang, at de altid skal bedømmes på deres udseende, bliver vi aldrig frie!