Kommentar

Udsatte mennesker straffes for at have arbejdet og sparet op til alderdommen

Kravet om, at man skal hæve sin arbejdsmarkedspension som engangsbeløb og leve af den, før man kan modtage hjælp, er hul i hovedet. Borgere, der i en periode af deres liv har det svært, skal ikke også stilles ringere end andre i alderdommen, skriver forstander og rådgivningschef for Settlementet Vesterbro, Vibeke Vinther og Eva Tetzlaff, i dette debatindlæg
Kravet om, at man skal hæve sin arbejdsmarkedspension som engangsbeløb og leve af den, før man kan modtage hjælp, betyder, at nogle nu kan se frem til en alderdom med meget begrænsede midler at leve af.

Kravet om, at man skal hæve sin arbejdsmarkedspension som engangsbeløb og leve af den, før man kan modtage hjælp, betyder, at nogle nu kan se frem til en alderdom med meget begrænsede midler at leve af.

Christian Lindgren

Debat
22. november 2021

Bodil var ved at uddanne sig til SOSU-assistent, da hun blev alvorligt syg. Igennem ti år har hun været skiftevis på sygedagpenge, dagpenge fra a-kassen og kontanthjælp. I august 2021 fik Bodil endelig som 63-årig tilkendt førtidspension.

I dag har hun et budget, der rækker til husleje, el, vand, varme, medicinudgifter, telefon og internet samt 4.200 kroner om måneden til mad, rengøringsmidler, tøjvask, tøj, gaver og transport. Det hænger lige sammen, men der er ikke plads til uforudsete udgifter som nyt køleskab, briller eller tandlæge.

Da Bodil får tandpine, søger hun derfor om hjælp til at få ordnet tænderne, men socialforvaltningen giver afslag, fordi Bodil har en arbejdsmarkedspension på 89.000 kroner.

Bodil kan ikke leve med tandpinen, så hun er tvunget til at hæve sin pension som et engangsbeløb.

Dermed straffes hun i praksis for at have været på arbejdsmarkedet, for at have sparet op, og i sin alderdom for at have været i en svær social situation i en periode af livet.

Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister bliver klemt

Arbejdsmarkedspensionen er en obligatorisk ordning i overenskomsterne og i firmapensioner, og den skal sikre folk et rimeligt liv i alderdommen. Samme begrundelse lå bag, da et politisk flertal i marts 2019 vedtog obligatorisk pensionsopsparing for alle på overførselsindkomst.

Arbejdsmarkedspensionen er også en samfundsøkonomisk gevinst, fordi arbejdsgiveren indbetaler to tredjedele og arbejdstageren en tredjedel af den procentsats, der er aftalt ved overenskomsterne. Dermed fjernes presset på den skattefinansierede folkepension.

Som Bodils sag viser, bliver den primære intention om at sikre folk et anstændigt liv i alderdommen dog ikke efterlevet for de mennesker, der havner i en socialt vanskelig situation i en periode af deres liv.

Til dem gives der med den ene hånd og tages med den anden.

Det samme gælder for mennesker på kontanthjælp.

I de fleste pensionsselskaber er det muligt at tilbagekøbe sin pension, når man fylder 60 år. Der er normalt en strafafgift på 40 procent samt typisk fem procent i gebyr ved tilbagekøb.

Hvis man er på kontanthjælp, skal man leve af den del af pensionen, der er tilbage, inden kontanthjælpen kan genoptages eller søges på ny.

Desuden kan man ikke længere modtage støtte fra en anden aktør.

Det betyder, at borgere over 60 år med svære helbredsmæssige og sociale problematikker skal klare sig selv, indtil de har opbrugt deres arbejdsmarkedspension.

Når de igen ansøger om kontanthjælp, skal de starte forfra med afklaring af deres arbejdsevne.

Lovgivningen er ikke tidssvarende

Ydelseskommissionen, som regeringen har nedsat til at gentænke kontanthjælpssystemet, har da også konstateret, at lovgivningen om formue ikke er tidssvarende.

Den kommende tid skal Folketingets partier forhandle om en reform af kontanthjælpen. Som Bodils sag viser, er resultatet af reformen vigtig for alle borgere, der bliver ramt af en social begivenhed, der gør, at de på et tidspunkt i deres liv får brug for støtte fra det offentlige.

Hos Settlementet Vesterbro er vores erfaring, at ingen mennesker ønsker at være i en position, hvor de er fysisk, psykisk eller socialt udsat. Langt de fleste drømmer om at være til gavn og kunne bruges til noget.

Mange af de mennesker, vi hjælper, har da også tidligere været på arbejdsmarkedet. Men i vores uvildige og gratis rådgivning på Vesterbro møder vi dem i en situation, hvor de har sociale problematikker, og hvor de lever for få midler og ikke har mulighed for at spare op til uforudsete udgifter.

Mange af dem får som Bodil afslag på hjælp fra deres kommuner, fordi de kan tilbagekøbe en arbejdsmarkedspension på mere end 50.000 kroner.

Tæl ikke arbejdsmarkedspension med som formue

For de mennesker mister den overenskomstmæssige aftale om arbejdsgiverbetalt arbejdsmarkedspension sin mening, og de kan nu se frem til en alderdom med meget begrænsede midler at leve af.

Derfor anbefaler Settlementet ligesom Ydelseskommissionen, at Folketinget vedtager en lovgivning, der hæver formuegrænsen og undlader at lade arbejdsmarkedspensioner tælle med som formue.

Der er nemlig ingen gode grunde til, at borgere, der i en periode af deres liv har det svært, også skal stilles ringere end andre i alderdommen.

Vibeke Vinther og Eva Tetzlaff er henholdsvis forstander og rådgivningschef for Settlementet Vesterbro

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Man skulle tro, at der blev begået lovbrud når folk blev syge.

Det straffes ihvertfald hårdt.

Jes Balle Hansen , Peter Meyling, Inge Lehmann, Karen Møller Grothe, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Franz Nitschke, Steen K Petersen, Egon Stich, Carsten Bjerre, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Katrine Damm, Kim Houmøller, Dorte Sørensen, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Gert Romme, David Zennaro, Karin Gottenborg, Lise Lotte Rahbek, Tommy Clausen, Niels Makholm, erik pedersen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar

Danmark har været et humanistiskt land men det er længe siden, vi skal helt tilbage
til -60erne og -70 erne. En større omfordelning af penge middlerne er nødvendige.

Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Carsten Bjerre, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Katrine Damm, Klaus Schwab, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Gert Romme, Ebbe Overbye og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Hvis man ser på den oversigt over sociale omkostninger, som EU fører, ligger Norge i top, og Danmark kommer lige efter. Men det er simpelt hen også de 2 lande med absolut højeste leveomkostninger i EU. Til gengæld bliver pengene i Danmark socialt skævt fordelt, og middelklassen rager absolut mest til sig på noget, der ofte slet ikke kan anses som socialt.

Til gengæld er der vist ingen tvivl om, at gældende lovgivning fungerer, og det gør den helt ned til mindste detajle. Og der er ikke afsat plads til nogen vurdering eller menneskelighed i lovgivningen.

Men denne lovgivning afspejler faktisk det folketingsflertal, der har stemt den igennnem. For den bygger på et fuldstændig sygt og mistroisk menneskeligt grundlag, der er præget af misundelse og utrolig mangel på interesse overfor andre mennesker.

Hele det sociale lovgrundlag bygger på regulær klassetænkning og klassepolitik. Og det er helt tydeligt, at de politiske beslutningstagere ikke tilhører de svageste klasser i samfundet.

Igen og igen forsøger folketingspolitikerne at øge deres indtjening, og ofte lykkes det. Men de svageste i samfundet er er altså ikke råd til.

Dan Jensen, Søren Kristensen, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Franz Nitschke, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Carsten Bjerre, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Ole Henriksen, Klaus Schwab, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Dorte Sørensen, johnny volke, Arne Albatros Olsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Bliv arbejdsløs som 60 årig og tro man kan finde et arbejde og holde ud til den opskruede pensionsalder er umuligt for de fleste. Så er der jo Mettes Arne pension tilbage? At socialdemokraterne går tilbage er logik for burhøns. Lad dem få endnu en begmand til folketingsvalget.

Inge Lehmann, Torben Skov, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Mikael Højgaard, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Lad os sige, at du fx af helbredsmæssige årsager har været inde og ret meget ude af arbejdsmarkedet og som 65-årig deltidsansat søger om seniorpension, fordi du har svært ved at arbejde helt frem til folkepensionsalderen. Så risikerer du at få et nej til seniorpension, fordi du ikke har optjent nok arbejdstimer. Din raske og jævnaldrende kollega, som ikke har haft et turbulent arbejdsliv, kan derimod godt få seniorpension, fordi antallet af tilbagelagte arbejdstimer afgør sagen.

En anden ting er at kvinder lever i gennemsnittet 4 år længere end mænd og alligevel er der ikke forskel på pensionsalderen.

Det kan alt sammen give en situation hvor du som mand, i en alder af 65 og med dårligt helbred, er tvunget til at arbejde endnu to år, mens din kvindelige og jævnaldrende kollega uden videre kan få seniorpension, mens hun oven i købet har fire år mere (i hvert fald statistisk) til at nyde den i.

Kald det retfærdighed
Kald det lige hvad du vil
Å-u-åh der findes ingen ord
Ingen ord der helt slår til
Så kald det lige hvad du vil

Steen K Petersen, uffe hellum, Lise Lotte Rahbek, Klaus Schwab, Gert Romme, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Har man penge på bogen skal man da klare sine udgifter selv. Det skal ikke være sådan, at staten hænger på ens "sure" udgifter mens man bruger sine egne penge på det mere "sjove".

Læs Grundlovens bestemmelser om hjælp fra det offentlige. § 75. stk.2.

@ Krister Meyersahm,

Dette er vi meget enige om.
Men her drejer det sig altså om en kvindes arbejdsmarkedspension på sølle 89.000 DKK.

Altså penge til at leve rimeligt for i alderdommen, hvis man da kan leve godt for 89.000 DKK i Danmark.

Jeg syntes, at tandbehandling bør være en helt elementær del af sundhedssystemet, og jeg undrer mig over, at den skal koste penge, når mange andre lidelser, f.eks. rygerelaterede ikke koster penge.

Jeg bor for tiden i et samfund, hvor ikke blot BNP men også lønniveauet er langt under det danske. Også selv om at varerne hos Lidl, Kaufland, Eurospin og de andre store kæder er helt analoge med de danske priser.

Og i dette forholdsvis fattige samfund er alt omkring sundhed ganske gratis.
- Læge- og hospitalsbehandling koster selvfølgelig intet.
- Receptpligtig medicin er gratis.
- Alle tandbehandlinger er gratis, selv om man må vente lang tid på at for tandrensning.
- Briller er gratis, hvis man ikke vælger kostbare modestel fra de store modehuse.

Så det kan altså lade sig gøre for forholdsvis fattige lande. - Så hvorofr ikke for Danmark?

Søren Kristensen, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, Egon Stich, Inger Pedersen, Carsten Bjerre, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, uffe hellum, Kim Houmøller, Ebbe Overbye, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Måske et sidespor, men alt tandbehandling burde være gratis. Der er en meget stor sammenhæng mellem tænders sundhed og kroppens ditto.

Søren Kristensen, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, Carsten Bjerre, Estermarie Mandelquist, Klaus Lundahl Engelholt, Steffen Gliese, uffe hellum, Kent Bajer, Gert Romme, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ikke hvorfor formuegrænsen skal hæves, men at arb.Mark.pension er til folkepensionsalder og ikke til “dyr privat overførsel” ville få min stemme uden yderligere.

Steen K Petersen

"Kravet om, at man skal hæve sin arbejdsmarkedspension som engangsbeløb og leve af den, før man kan modtage hjælp, er hul i hovedet"

Dem der har vedtaget denne umenneskelige og diskriminernde lovgivning overfor syge og svage, det er dem der har hul i hovedet, hvis de kunne, det kan de jo af gode grunde ikke, de har jo netop hul i hovedet, skulle skamme sig.

Carsten Munk, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvordan kan man egentlig med den politik og de udtalelser mange politikere har ført og udtalt, egentlig mene, at det ikke er med vilje.

Politikerne må da godt nok også være blinde, hvis de ikke ved, at hovedparten på førtidspension enten dør før eller kort tid efter de får pension. Den statestik er nok forværret efter 2013.

Så den der pensionsindbetaling, der hører til overførselsindkomsterne kommer nok aldrig rigtig til udbetaling.

Nu mangler vi bare at de blå kan eftervise at det er til de svages egen bedste at man gør dem fattigere, mon de blå kan trække på personlige erfaringer ?