Kommentar

Varoufakis: Centralbankerne bør føre progressiv pengepolitik og finansiere basisindkomst og grøn omstilling

Splittet mellem frygt for inflation og deflation lurepasser centralbankerne i de rige lande og ser tiden an. De bør nytænke deres handlemuligheder i stedet, skriver tidligere græsk finansminister Yanis Varoufakis
En progressiv pengepolitik vil både hæve renten og investere i øget klimaindsats og mindsket ulighed, mener den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis.

En progressiv pengepolitik vil både hæve renten og investere i øget klimaindsats og mindsket ulighed, mener den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis.

ALKIS KONSTANTINIDIS

Debat
3. november 2021

Mens pandemien viger i verdens udviklede økonomier, ligner deres centralbanker i stigende grad det æsel, som døde af både sult og tørst, fordi det ikke kunne træffe valget mellem hø og vand. Klemt mellem frygt for inflation og deflation lurepasser de politiske beslutningstagere. Deres mangel på handlekraft kan blive dyr.

Men skal deres redskaber fungere, må de nytænkes.

Engang havde centralbankerne kun én pengepolitisk løftestang: renter. Man kunne sænke renten for at revitalisere en økonomi i tilbagegang eller hæve den for at tøjle inflationen. At time bevægelserne optimalt og beslutte, hvor kraftigt man skulle hive i stangen, var aldrig let. Men i det mindste var der én stang og ét valg: op eller ned.

I dag er centralbankernes arbejde dobbelt så svært. Efter den globale finanskrise i 2008 måtte der en ny stang til, da den første havde sat sig fast. Skønt presset i bund, så renterne drev mod nul eller blev negative, vedblev økonomien at stagnere. Derfor skabte de store centralbanker (med USA’s centralbank i spidsen) en ny løftestang, kendt som ’kvantitative lempelser’.

Med kvantitative lempelser blev der skabt penge til køb af papiraktiver fra kommercielle banker. Tanken var, at bankerne ville sprøjte de nye penge direkte ind i realøkonomien. Udbrød der inflation, kunne man bare nedtrappe opkøbene. I teorien.

Nu har inflationsspøgelset vist sig, og centralbankerne frygter samme vanære som deres forgængere i 1970’erne, der lod inflationen indlejre sig i prislønudviklingen. Men følger de deres instinkt og nedtrapper de kvantitative lempelser og hæver renten en smule, risikerer de at udløse to kriser på én gang: Dels eksplosive jobnedlæggelser, når de stigende renter mindsker den samlede efterspørgsel og dæmper investeringerne, dels finanskrak, når de markeder og virksomheder, som er blevet afhængige af gratis penge fra kvantitative lempelser, går i panik ved udsigten til ikke at kunne få dem.

Begge løftestænger vil blive ubrugelige. Selv om renterne vil være steget, vil det ikke være nok til at få effekt, hvis de igen sænkes. Politisk uoverkommelige mængder af kvantitative lempelser vil samtidig være påkrævet for at genoplive de underdrejede finansielle markeder.

Centralbankerne bør hæve renten

Men her er en bedre mulighed: Hvorfor ikke hæve både renten og niveauet af kvantitative lempelser?

Renterne bør helt sikkert hæves. Lad os ikke glemme, at selv i en tid med renter tæt på nul er de nederste 50 procent på indkomststigen ikke berettigede til billig kredit og må låne til ågerrenter via kviklån, kreditkort og usikre private lån. Kun de rige nyder godt af ultralave renter. For stater gælder, at skønt lave renter gør det muligt for dem at afvikle gæld billigt, er de pålagt skattepolitiske begrænsninger og mangler følgelig midler til offentlige investeringer. Derfor har 13 år med ultralave renter bidraget til massiv ulighed.

Den stigende ulighed har øget opsparingsoverfloden, så de ultrarige i dag har svært ved at bruge af deres hengemte pengebjerge. Det voksende pengeudbud modsvares som følge af de ringe investeringer ikke af pengeefterspørgsel. Vi får så det nedadgående pres på pengeprisen, der holder renten fast på niveauer tæt på nul.

Centralbanker bør samle mod til at hæve renten for at bryde den onde cirkel af ulighed og unødvendig stagnation.

En bæredygtig pengepolitisk stramning

Centralbankerne frygter ganske vist, at rentestigninger vil presse lande ud i statsbankerotter og skabe recession. Og derfor bør rentestigningen understøttes af to politiske tiltag.

For det første: Eftersom seriøs omstrukturering af offentlig og privat gæld er uafvendelig, bør centralbankerne afholde sig fra forsøg på at undgå den. At holde renten under nul for at forlænge livet for insolvente enheder (som den græske og italienske stat og et stort antal zombiefirmaer) på ubestemt tid, som både den amerikanske og europæiske centralbank gør for øjeblikket, er skørt. Lad os omstrukturere ubetalelig gæld og hæve renten for at forhindre skabelse af mere ubetalelig gæld.

For det andet: I stedet for at stoppe med kvantitative lempelser bør pengene herfra dirigeres væk fra kommercielle banker og deres erhvervskunder. Disse penge skal i stedet finansiere en basisindkomst og grøn omstilling via offentlige investeringsbanker som Verdensbanken og Den Europæiske Investeringsbank.

Denne variant af kvantitative lempelser vil ikke være inflationsskabende, hvis indkomsten for den øvre middelklasse og opefter beskattes hårdere, og hvis grønne investeringer sikrer produktion af den grønne energi og de varer, som menneskeheden har brug for.

En progressiv pengepolitik vil både hæve renten og investere i øget klimaindsats og mindsket ulighed. Hvis det kan hjælpe til at sælge en sådan politik, så kald den gerne for ’bæredygtig pengepolitisk stramning.’

© Project Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Yanis Varoufakis er professor i økonomi, leder af partiet MeRA25 og forhenværende græsk finansminister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Rasmussen

Det er en meget sjov pointe at basis indkomst i virkeligheden blot er en forflytning af den kvantitative lempelse fra de rigeste til den brede befolkning.

Kim Paulsen, lars pedersen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Niels Peter Nielsen, ingemaje lange, Thomas Barfod og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jeg er ved siden af emnet her men - negative eller o-renter er fandens skabelse og skal væk, nu. Jeg tillader mig derfor at bidrage med lidt idéer.

Jeg gætter på at mange borgere er dødtrætte af, at blive involveret i Nationalbankens manøvrer med negative renter, penge- og rentepolitik for, at tilfredsstille et behov om, at balancere dansk økonomi i forhold til udlandet eller - hvad det nu end måtte være, anstrengelserne er til for. Jeg fatter overhovedet ingenting og slet ikke, hvorfor de private banker skal betale renter, når de indsætter penge i Nationalbanken. Denne mærkelige udgift havner som bekendt hos bankernes kunder, os, almindelige og uforskyldte borgere. Dét brokker jeg mig over.

Hvad er egentlig begrundelsen for dette påfund, når nu næsten alle ”penge” er fiktive, altså ikke fysiske sedler og mønter? Nu om dage består bankernes kassebeholdninger jo mest af fiktive penge, skabt af bankerne selv. Så hvordan kan fiktive, altså ikke fysiske penge give et så stort besvær for Nationalbanken, at de vil honoreres for besværet?

Nu kan det selvfølgelig være, at der en opgave der skal løses i banksystemet og som udenforstående og mindre begavede som undertegnede, slet ikke skal blande sig i, forstå eller vide noget om. Men kan det så, i det mindste, ikke arrangeres sådan, at private borgere friholdes for absurditeterne og for at betale negative renter.

Det bør være muligt for Nationalbanken, at operere med flere kundegrupper, hvoraf én kategori kan være danske banker, når de, hvis det overhovedet forekommer, låner danske kroner i Nationalbanken til videre udlån og udelukkende til danske kunder. En sådan orden, alene for danske banker og deres danske kunder, kan vel ikke besværliggøre for Nationalbanken, at navigere overfor andre aktører på det internationale marked?

Jeg opfatter at penge er to ting. For det første, er penge et betalingsmiddel, der skal betales afgift af, når bankerne formidler vore transaktioner. Bankerne skal selvfølgelig ikke arbejde gratis. For det andet, er penge et produkt, der kan lånes af bankerne mod rentebetaling. Jeg betaler gerne rente når jeg låner af banken men, jeg vil ikke betale banken renter, når den låner af mig. Jeg kan acceptere at få nul i rente af indestående i banken men jeg anerkender slet ikke fænomenet; negative renter og opfordrer lovgiver til at fjerne dette angreb på borgernes penge.

Jeg tillader mig, som ukyndig på området, at fremsætte et forslag til en ny og bedre orden på området. Et forslag der flytter pengeskabelsen til statens bank og dermed også, en del af bankers og andre pengeudlåneres enorme gevinster, til statens kasse. Og, det er ingen ny skat men en tilbagevenden til en tilstand hvor pengeskabelsen af fiktive penge forbeholdes statens bank og fratages finansakrobaterne.

Folketinget har som bekendt, som følge af sin særlige ret til at bestemme om alle anliggender, også pengeudstedelsen, magt til at forbyde den private pengeskabelse. Folketinget opfordres derfor til at bringe orden i pengeudlånernes galehus og udpege Nationalbanken som eneste lovlige udsteder af danske kroner. De private banker skal herefter være tvunget til, at skaffe penge til udlån til danske kunder, i Nationalbanken. Nationalbanken, de private banker og andre virksomheder der låner penge ud, skal ved lov, tvinges til at tage en betaling på ikke under, måske 2 – 3 %, for udlån til sine kunder. Herefter kan bankerne konkurrere ud fra dette niveau men altså aldrig fra nul eller minus. Og - hermed er negative renter en saga blot.

Statens bank stiller kapital til rådighed for bankernes udlån og det garanteres ved lov, at bankerne altid har indtægter af sine udlån (hvis de vil) og fordi de ikke og aldrig kommer til, at betale negative renter til Nationalbanken. Bankerne kvitterer ved at acceptere, at deres egen produktion af penge og påfund som kryptovaluta og hvad fremtiden ellers måtte byde på af lignende påfund - ikke godkendes som gangbar mønt men defineres som falskneri.

En sådan orden vil dæmpe det ødelæggende lånefinansierede private overforbrug og give staten indtægter, som kan sikre tab ved bankers kollaps og desuden polstre statskassen. Det bør kunne anerkendes af alle, som et gensidigt, mellem stat og private udlånere, fornuftigt arrangement.

Carsten Sperling, Peter Beck-Lauritzen, Ingrid Olsen, Steen K Petersen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Prograsiv pengepolitik, og så fra en græsk, forhenværende, finansminister. Kan det blive morsommere? Landet kom i EU på false præmisser, og har sidenhen haft et luftigt forhold til (andres)penge. Men hvis det er progressivt, begynder jeg så småt at forstå mange andre prograsive tanker og ideer.

@Krister Meyersahm, dit forslag vil formentligt virke så godt, og have positiv stabiliserende effekt både på statens og borgernes økonomi, at jeg på forhånd ser det som værende umuligt at gennemføre med et flertal i Folketinget.

Istedet er vi igen på vej mod en stor økonomisk krise (nok den største siden børskrakket i 1929) hvor der vil være få vindere og mange tabere. Det er efter min mening ufatteligt hvor dumt og kortsigtet både staten, politikerne og alt for mange borgere i det her land tænker, hvis man tror at man kan låne sig til velstand. Og det uden at gøre sig èn eneste tanke (måske) om at regningen en dag skal tilbagebetales. Eller også vil man bare ikke være den der stopper musikken, nu hvor festen går så godt.

Tillad mig at oversætte lidt mere:

Kvantitative lempelser: Også kaldet QE, er at sidestille med at "trykke" flere penge, og hvordan var det nu det gik med Tyskland dengang de endte med at fyre med pengesedler?

En økonom vil argumentere at QE ikke er det samme som at lade seddelpressen køre på overtid, men de vil også argumentere at vækstøkonomi ikke er et "pyramidespil", selvom der er så mange ligheder at det gamle princip, "If it quacks like a duck" er yderst relevant. Vækst kan ikke fortsætte i et lukket system!

Til disse økonomer: Jeg ved at i ikke er meget for at snakke om intern værdi, men lad os et kort øjeblik antage at planeten Jorden har en sådan indbygget værdi. Hvis det gør tankeeksperimentet nemmere, så forestil jer at Jorden er jeres ejendom og at i skal sælge den til en eller anden alien. I stedet for at ansætte værdien i en valuta, kan vi "lave" vores egen valuta, og sige at i dette øjeblik har Jorden værdien én.

Hvis vi så bruger løs af de begrænsede ressourcer så argumenterer i at man skaber værdi (nytte), men set ude fra rummet, bliver planeten så mere eller mindre værd, når man bruger begrænsede ressourcer? Vil den alien i skal sælge planeten til betale mere eller mindre for planeten, hvis f.eks. halvdelen af dens ressourcer var opbrugt, siden vi satte værdien til "én"?

Hvis du har en fabrik som producerer kildevand på flaske, og vandet kommer fra en "gratis" kilde, hvad sker der så når kilden løber tør? Hvis du tjener penge på at udvinde olie, hvad sker der så når oliekilden løber tør?

At sidesætte nytte med værdi er ikke korrekt. Hvis du graver et ton jernmalm op af jorden og bruger det til at producere en bil, så er jernmalmen væk "for evigt", mens bilen holder i ca. 10 år, før den smides tilbage, hvor den kom fra. I det øjeblik ændres nytte til besvær, og hvad sker der med den nytte"værdi" i påstår der skabes ved produktionen? Den fordamper som dug for Solen, i noget som minder om et brud på det man i fysikken kalder konserveringslovene.

Det er vildt nok, at Informeren med den ene hånd "kæmper mod global ophedning", og med den anden stadig prædiker økonomisk teori som er, ikke bare håbløst forældet, men også er en stor del af hele årsagen til at vi er til der hvor vi er. Befolkningstilvæksten er den primære motor i det globale ressourceforbrug, men den globale befolkning havde ikke kunnet (mere end) tredobles siden anden verdenskrig uden vores massive overforbrug af ressourcer som ikke kommer igen når de snart er opbrugt. Dette overforbrug drives af behovet for vækst, for enhver økonom ved hvad konsekvensen af mangel på vækst er, ikke sandt?

lars pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Skribentens ideer lyder fornuftigt. Han kender indgående til EU's "køkkenbordsøkonomi"/spare-ihjel-økonomi, da Grækenland havde behov for netop den idag førte ekspansive økonomi.
Det har hjulpet EU landene over de værste recessioner i økonomien. Klart skal den ekspansive økonomi tøjles og føres tilbage, når pandemien, som nu, er ovre.

Steen K Petersen, Jacob Nielsen og Carsten Sperling anbefalede denne kommentar

Gid Yanis Varoufakis pædagogiske analyse af centralbankernes pengepolitik - inklusiv hans forslag til indsatser mod verdens to største udfordringer: ulighed og klimaet - måtte ramme politikerne.
De teknokratisk leder centralbanker må sættes under demokratisk kontrol, fordi deres politik har meget stor indflydelse på de økonomiske konjunkturforløb i hele Vesten.
Hertil kommer de implicitte negative virkninger med store arbejdsfri værdistigninger på aktier og friværdistigninger på fast ejendom med København, som et konkret eksempel.
Det er bare ikke i orden!