Læserbrev

Venstre går kun op i retsstatens principper, når det ikke er dem selv, der overtræder dem

I 2015 nedlagde Venstre Irak-komissionen, som undersøgte Anders Fogh Rasmussen. Derfor kan man undre sig over, at de pludselig finder retsstatens principper vigtige, når det kommer til Mette Frederiksens håndtering af mink, skriver pensioneret lærer Kaare Danielsen i dette debatindlæg
Debat
23. november 2021

Af Per Schjønnings indlæg tirsdag den 16. november må man forstå, at Georg Metz har været engleblid ved Mette Frederiksen og for hård ved Anders Fogh Rasmussen ved i tide og utide at nævne hans kreative bogføring.

Men Metz kunne jo med rette også have omtalt Foghs usande efterretningsoplysninger og tilbageholdelsen af centrale oplysninger for Folketinget op til vedtagelsen af Danmarks deltagelse i krigen i Irak og senere i Afghanistan. En bedrift, der i øvrigt senere kunne belønnes med posten som NATO’s generalsekretær.

I 2012 nedsatte Socialdemokratiet, SF og De Radikale en kommission til at undersøge hele forløbet om Anders Fogh Rasmussens krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan. Den blev dog hurtigt lukket ned, efter Lars Løkke Rasmussen og Venstre kom til magten i 2015. Den sag var åbenbart ikke vigtig at få oplyst, og her kunne man sagtens tilsidesætte respekten for retsstaten.

Prisen var ellers høj. Krigene kostede over 50 danske soldater livet, den sårede og invaliderede mange flere og kostede uhyrligt mange penge. Var det overhovedet lovligt, jævnfør international lov?

Nu kører minksagen. Hvem vidste hvad og hvornår om en manglende lovlig tilladelse til at lukke et forgældet minkerhverv i en fart. 15 millioner mink kunne potentielt sprede COVID-19-smitten i lyntempo.

I denne sag er det for Venstre og en del andre borgerlige vigtigt at holde fast i sine principper og løfte dem højt i strakt arm – stik modsat sagen om grundlaget for vores krigsdeltagelse.

Man bliver næsten træt og tænker, at Mette Frederiksen og hendes regering bare er optaget af at passe på landets borgere. Og ja, der var og er fodfejl. Det forgældede minkerhverv får da også en erstatning på 19 milliarder kroner af os andre, skønt stort set alle i erhvervet kørte med underskud i 2019 efter at have betalt løn til sig selv. Selvfølgelig skal de da hjælpes, og kompensationen er vist ikke så ringe endda.

Kaare Danielsen er pensioneret lærer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for det læserbrev.
Håber at debatten kan blive mere nuanceret og ikke ren heksejagt.
Hvad var der sket, hvis minkene ikke var slået ned ?

Godt at sagen bliver undersøgt så fejl kan undgås i fremtiden. Den ansvars havene minister måtte også gå pga af manglende oplysninger af den manglende lovhjelm. Det måtte Kristian Jensen ikke engang, da han som minister administrerede efter en lov , der ikke var vedtaget i Folketinget. Så det er desværre ikke første gang, at minister ikke har holdt sig inden for lovhjelmen. Men han var jo heller ikke socialdemokrat .

Erik Karlsen, Egon Stich og Morten Wieth anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Nej nu må det stoppe - Høre lige hr. Christiansen (Fogh Rasmussens spindoktorer.) sige ,at han havde anbefalet at komme med meddelelsen hurtigst muligt, osv. Jamen hvorfor kom Fogh Rasmussen så ofte med dårlige meddelser på et tidspunk, hvor de blev overdækket af andre begivenheder.
Det er ved at blive for meget - er der ikke vigtigere ting som fortjener debat og ikke mindst handling?