Kronik

Det var venstrefløjen, der reddede København – ikke Socialdemokratiet

Jens Kramers metro og Ørestad har ikke reddet København. Det har vores rød-grønne bevægelse. For det er på grund af os, at der kom lys og luft i brokvartererne, og at København er en cykelby, skriver tidligere borgmester Per Bregengaard (Ø) i dette indlæg
Cyklen er i dag byens vigtigste transportmiddel. Det var de rød-grønne de første til at se – og der blev gjort tykt nar af dem, skriver Per Bregengaard.

Cyklen er i dag byens vigtigste transportmiddel. Det var de rød-grønne de første til at se – og der blev gjort tykt nar af dem, skriver Per Bregengaard.

Lasse Kofod

Debat
25. november 2021

Det var Jens Kramers livsværk: Metroen, Ørestad og By & Havn-modellen, der trak Københavns Kommune op af den økonomiske sump og skabte en dynamisk, profitdrevet byudvikling. Byen rejste sig ved egen kraft og blev ikke bjerget op af dyndet med en økonomisk redningskrans sendt fra Christiansborg.

Det budskab står lysende klart i Sebastian Gjerdings ukritiske interview med Kramer i Information den 13. november. Det ligger i fin forlængelse af artiklerne om By & Havn den 11. november og Niels Frid-Nielsens nye, nydelige Kramer-portrætbog: Jeg er københavner, hvor jeg dog har fået æren af at være et lille korrektiv.

Og der er i sandhed brug for et korrektiv til både Informations og Frids dækning og til den forbitrede fortælling, som Socialdemokratiet i København har præsteret i den nyoverståede kommunale valgkamp.

Der er brug for et korrektiv til, at byens ve og vel er identisk med vækst og kræver, at grønne områder og miljøet ofres.

Mindstekravet til historiske forklaringer er, at kronologien er i orden. Metroen åbnede i 2002, og 2004 var der ifølge By & Havn 100 beboere i Ørestad. På det tidspunkt var den økonomiske udvikling i København allerede vendt.

Socialdemokraterne har skabt friværdisocialister

Venstresocialisterne (VS) og siden Enhedslisten er ifølge Kramer og Socialdemokratiet bagstræberiske, altid rede til brok over byudviklingen, men duer til intet.

Derfor er det på tide, at vi udvikler en rød-grøn version af historien om byens genrejsning.

VS og siden Enhedslisten har aldrig været i en parlamentarisk position, hvor vi kunne gennemføre vores byudviklingspolitik i Københavns Borgerrepræsentation.

Derfor var det i valgkampen besynderligt at opleve socialdemokrater opføre sig, som om de havde været i opposition i 120 år. Manglen på billige boliger og alt for lidt alment nybyggeri var egoistiske ’friværdisocialisters’ skyld.

Det er Socialdemokratiets politik, der gør, at der de seneste 15 år er bygget knap 50.000 dyre privatejede boliger i kommunen og i samme periode 2.599 almene, altså godt fem procent af boligerne.

Det var ligeledes socialdemokratisk politik at udstykke de kommunale beboelsesejendomme til andelsboliger i 1990’erne. Ligesom det var en socialdemokratisk regering, der tilbage i 1966 gjorde det muligt at udstykke ejerlejligheder i den gamle boligmasse. Der er altså Socialdemokratiet, der har skabt ’friværdisocialisterne’.

Beboeraktioner førte til mere lys og luft

En rød-grøn fortælling skal ikke handle om at placere skyld, men om, hvad vi skabte af forandring som bevægelse. Mit udgangspunkt er Nørrebro. Det præger min historie.

Går vi tilbage til begyndelsen af 70’erne, var der en aktiv beboerbevægelse på Ydre Nørrebro: Røde Rose. Den organiserede ikke alene forældreoprettede daginstitutioner, men også gårdrydninger – i første omgang ved selvtægt. Beboeraktioner på Indre Nørrebro kæmpede hårdt for »lys og luft i vores kvarter«, »ned med baghuse og plankeværker« og en bevarelse af randbebyggelsen.

Da Kramer blev overborgmester i 1989, gjorde han op med forgængerens totalsaneringer i Indre Nørrebros Sorte Firkant. Han ville ikke, at konfrontationerne flyttede til det ny saneringsområde, Vesterbro. Det blev en langt mere bevarende sanering. Problemet var her uhæmmet lejlighedssammenlægning.

Om det nu var manden, der skabte den politiske ændring hos Socialdemokratiet, eller om det var den rød-grønne bevægelse, der tvang socialdemokraterne til at ændre politik, er naturligvis et godt spørgsmål.

Fakta er: Det ny Vesterbro er langt mere attraktivt end lejligheder i nybyggeriet på Indre Nørrebro.

Gårdanlæg, legepladser og plads til boldspil i nærområdet blev, i det små, kommunal politik allerede under VS-borgmesteren Villo Sigurdsson.

Politikken blev efterhånden almindeligt accepteret, spredte sig over hele byen og var med til at give mange kvarterer et kvalitetsløft. Det handler langtfra kun om Vesterbro. Derfor var vi mange unge, der blev boende i brokvartererne, efter vi fik børn, og efter vi blev gode skatteydere, som det hedder.

Vi og vores rød-grønne bevægelse skabte den demografiske og økonomiske vending, der skulle til. Det var ikke metroen og Ørestad.

VS genrejste cyklismen

Gårdanlæg var langtfra tilstrækkeligt for at blive boende. Det var livsfarligt at cykle i København, da jeg flyttede til Nørrebro i 1971. Den herskende politik var, at bilen var opfundet. Den skulle der skabes plads til.

Man rev boliger ned for at føre Lyngbyvej igennem som motorvej til Søerne. Søerne skulle gøres smallere for at skabe plads til en motorringgade rundt om den indre by.

Det var en socialdemokratisk politik, som vi var mange, der protesterede og aktionerede imod. Planen blev opgivet. Den smalle Fredens Park minder os om det kuldsejlede projekt. Senere handler det om p-pladser, men også her er socialdemokraterne langsomt ved at komme til fornuft.

Men en havnetunnel er de ikke kommet fri af.

Alternativet til bilen er først og fremmest cyklen. Igen var de rød-grønne først ude. Der blev gjort tykt nar af VS’ storstilede planer for at genrejse cyklismen i København. Cyklister var i Scherfigs forstand sådan en slags barfodsgængere. Men langsomt kom der gang i skabelsen af det cykelstinet, vi kender i dag, og som stadig udbygges.

Cyklisme gør, at gader kan anvendes til andet end biler og parkering. Cykler forurener ikke, og mindre forurening gør byen mere attraktiv og ikke mindst for børnefamilier. Og så er det en kendsgerning, at cykler flytter langt flere i København end både biler og metro. Den store trafikrevolution blev skabt af cykler, ikke af metro.

Metro er fint, men pokkers dyr at anlægge.

Den neoliberalistiske finansieringsmodel er skruet sammen i konstruktionen By & Havn og forvrider byudvikling i retning af meget dyre boliger og en overbebyggelse, som dele af Nørrebro og Vesterbro er kommet ud af.

Letbaner er langt billigere og tegner måske fremtiden for udbygning af byens kollektive transport.

Borgere klumper sig sammen på lille plads

Vi skændes og slås med forskellige historiske fortællinger om os, skaberne af historien. Men lad os til slut også hæve blikket og se på forandringerne udefra.

Det var ikke alene København, men også andre af verdens storbyer var i krise. Krisen blev overvundet på nogenlunde samme tidspunkt.

Forklaringerne handler om afindustrialisering og ændring af metropolernes funktion samt en gunstig konjunkturudvikling i årene omkring årtusindskiftet.

Det burde i 1980’erne og 90’erne have været til at forudse, at Københavns befolkningssammensætning ville skifte fra rigtig mange ældre til meget få.

En forholdsvis lille befolkning i den erhvervsaktive alder betyder, at få nye ældre langtfra erstatter den gamle ’uddøende’ store gruppe, hvor mange før udbredelsen af pensionsopsparingen var fattige folkepensionister og dermed ringe skatteydere.

Når andelen af pensionister skrumper, skaffer det god boligplads til yngre generationer af erhvervsaktive med større skatteevne. De bedre skatteydere ville på den måde demografisk set vende tilbage.

Kommunen skulle have slået koldt vand i blodet ved salget af de kommunale udlejningsboliger og enten have stoppet salget eller solgt færre fra. Reduktionen af billige boliger bidrog til en skæv by og ghettoområder, hvor mange på overførselsindkomster klumper sig sammen i byens færre lejeboliger, der er til at betale, takket være boligsikringen.

Jeg var budgetordfører for VS og siden Enhedslisten i 1990’erne, råbte, skreg og skrev om byens katastrofale økonomiske situation, måske mere end nogen anden. Kramer ville ikke ses som klynker. Jeg reddede på ingen måde byen med det, men leverede måske et beskedent bidrag. Faktisk kom der en kommunal udligningsreform i 1995, som hjalp København – en redningskrans, men af de små.

Per Bregengaard er tidligere medlem af borgerrepræsentationen og skoleborgmester i Københavns Kommune (1988-2006).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Morten Lund

Du har ret Per, og Islands Brygges forvandling fra nedslidt arbejderkvarter uden skole og institutioner, men til gengæld en stinkende Sojakagefabrik med et risikabelt kloralkalieanlæg blev revet ud af Socialdemokraternes hænder og græsrodgruppen , bryggegrupperne - fik lavet Havnepark, reddet Oplagspladsernes tusindvis af lejligheder til andelsboligforeninger, opført skole og børneinstitutioner osv. alt i modstrid med de herskende socialdemokrater på rådhuset.

Tobias Giversen, Karen Grue, Inge Lehmann, Torben Arendal, John Liebach, Steen K Petersen, David Breuer, Eva Schwanenflügel, erik brandt, Alvin Jensen, Mogens Holme, Rolf Andersen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Siden 1971 har der været en skole på Islands Brygge. Skolen var i mange år et fyrtårn, ledet af skoleleder Bagge, en legende i det københavnske dengang forstenede skolevæsen.

jens peter hansen

PB hjalp senere kommunen med at lade over 600 Mio. kr. forsvinde, ingen ved hvorhen, fra skoleborgmesterens kontor, således at skolerne de næste mange år måtte spinke og spare. Det var der ikke megen redningskrans i

Problemet med de rød-grønne: de kan få ideer, men de tør ikke sætte dem i værk. Samtidigt spænder de ben for andres ideer. I virkeligheden er de destruktive. Jeg frygtede for de næste 4 år pga. EL store valg. Heldigvis bliver det med en handlekraftig socialdemokrat som overborgmester.

Jan Fritsbøger

tør ikke, som om de kan bestemme selv, stort set alle gode ideer de rød grønne får bliver blokeret af borgerlige kræfter,
og der er jo visse ideer som det giver rigtig god mening at spænde ben for, for eksempel alle ideer som går ud på at skabe vækst, skabe velhaver-enklaver, og langt de fleste ideer som går ud på at rive ned for at bygge nyt,
men vil da ikke helt udelukke at der i hovedstaden sker ting, hvor de rødgrønne begår fejl, i hvert fald i borgerlige menneskers øjne, dem som bare slet ikke kan se alle de fejl som borgerligheden begår konstant, for er der noget her i verden som er destruktivt er det borgerlige magthavere.

Liselotte Paulsen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Brian Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Ps, og som jeg ser det er en handlekraftig socialdemokrat med meget stor sandsynlighed en borgerlig magthaver.

John Liebach, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Tak til Bregengaard for at pege på en lang række af de historiske facts omkring byens udvikling, som har været så sørgeligt fraværende i Informations uforståeligt ukritiske valgkampsdækning - inklusive promoveringen af Kramer-Mikkelsens selvfede og historieløse eftermælebiografi.
Det har som indfødt københavner - der også var der dengang i 1980-90'erne - været dybt frustrerende at følge den historieløse dækning i pressen og kunne konstatere de såkaldte hovedstadsaviser faktisk kender forbløffende lidt til hovedstadens nyere politiske og økonomiske udviklingshistorie, men bare refererer aktørernes egen åbenlyst politiserende selvfremstilling uden at stille et eneste kritisk spørgsmål.
Som københavner har man pludselig fået et indblik i, hvordan "den gule vrede" i sin tid kunne gå under radaren i samtlige mediestøttemedier, for journalisterne lever åbenlyst ikke i den samme by som undertegnede.

Ps. Så kan vi en anden gang tage fat på en kritik af Bregengaards egne meritter som borgmester - jeg kan godt selv finde på noget - men lige her skal han have tak for bare at gøre forsøget på at få lidt historisk virkelighed ind i mediedækningen.

Tobias Giversen, Hans Ditlev Nissen, Inge Lehmann, Søren Kristensen, Ole Bach, John Liebach, David Breuer, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Torbjørn Methmann, Steen K Petersen, Per Klüver, Brian Andersen, Mogens Holme, Rolf Andersen og Erik Nielsen anbefalede denne kommentar

Den gule vrede i Sønderjylland - undskyld - den smuttede.

jens peter hansen

PB fremhæver EL som redningsmand/kvinde for byen København. De bortkomne penge, som han var ansvarlig for der i 00' erne og som den gode mand derved fik et dårligt skolevæsen yderligere i knæ gennem spareøvelser, da man skulle hente hvad der svarede til samtlige læreres løn i et halvt år.
Penge som kunne have været med til højne skolekvaliteten i stedet for. Selv foretrak denne folkets mand at sende sine egne børn privatskole, mens han stod på gaderne og opfordrede forældre til at sende børnene i den lokale folkeskole. Vi fik ikke søringen og tak for det, men det var nu en bred bevægelse der gjorde udslaget. Jeg medgiver at vi har meget at takke Villo for med hensyn til cykelstier, ellers er desværre ikke det stor aftryk venstrefløjen har afgivet i Hovedstaden.

Flere vinkler - søg på 'Stemmer fra 70'erne' på YouTube.

Ambitionen om at få alle danskere (uanset herkomst af fjerne og nære naboer) til at flytte til København har tilsyneladende (desværre) lange udsigter.

Er der nogen, der kan forklare mig hvorfor en sporvognsbane .. undskyld: letbane er mere gavnlig for miljøet end de nye el-drevne ledbusser ?

Jeg mener: Letbanen kræver helt nye anlæg af skinner, mens en moderne BRT-bus højst kræver lidt forandringer ved stoppestederne, og måske en busbane her og der.

Strømforsyning:
* Letbane: Helt nye køreledninger med master og det hete.
* El-busser: Nogle hurtig-ladestanderne placeret fornuftigt.

PS: Jeg bor i Ishøj, hvor vi nu skal have en let-bane til Lyngby. Strækningen betjenes lige nu med busser. Men hvad nu hvis man bare opgraderede busserne til el-ledbusser, ændrede lidt på vejanlæggene ... ville det ikke være billigere ?

Karen Grue, Steen K Petersen, David Breuer, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen og uffe hellum anbefalede denne kommentar

... fortsat: læs evt. om BRT-løsninger på Wikipedia:

https://da.wikipedia.org/wiki/Bus_rapid_transit

Marie-Christine Poncelet

Tusind tak for denne oplysnende korrigering, socialdemokraterne er god til at omfortælle historien, desværre!

jens peter hansen

Søringen blev skrinlagt af trafikminister Jens Kampmann i 1973 . Han var socialdemokrat.

Steen K Petersen

"Det var venstrefløjen, der reddede København – ikke Socialdemokratiet”

Det er sikkert sandt - dog ved vi med sikkerhed, at socialdemokratiet har lagt en gæld ind i By&Havn på ca. 60 miliarder kroner, det er 100.000 kroner som hver københavner - spæd som gammel skylder - hvad skal vi kalde den, måske bare,
Socialdemokratiets neoliberalistiske finansieringsmodel, der binder københavner med en stor gældsbyrde.

Inge Lehmann, John Liebach, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

København har altid været en cykelby. Per B kan ikke tage æren for dette. De fleste af de cykelstier, der findes i dag i København har været der lang tid før Per B fik 600 mio DKK til at forsvinde fra sin administration og ansatte to af sine børn i stillinger i Kommunen, der ikke var slået op nogen steder.

@Rolf
Det heder rollemodstand og betyder at det kraver mindre energi at få et jernhjul til at rulle på en jernskinne end det gør at få et gummihjul til at rulle på asfalt.
Og hvis vi skal se på batteribusser, så kan vi lige så godt se på at kombinere dem med trolleybusser da det gå så vi kan få et mindre batteri til at holde længere i dem. Den ER opfundet og i brug andre steder i norden.

Thomas Rasmussen

Men du har jo ikke gjort en skid ved Fredens Park, vel? Vi der bor hernede lever stadig i et støj-og smoghelvede som følge af kommunens liggen på maven for forstadsbilismen. Hvem har bestemt, at førsteretten til vores by, er dem dem der kommer udefra?

jens peter hansen

Anlægget på Sojakagen sprængte i luften i 1980. Jeg var ikke klar over venstrefløjen også stod for dette knald. Kabell der var øverste chef og den øverste ansvarlige for renoveringen af Tingbjerg, trak på skuldrene da beboerne s
bad ham komme ud for se hvor galt det så ud. Først til allersidst nedlod han sig til at cykle ud til Tingbjerg, for at fortælle der ikke var noget at komme efter!! Der er godt 7 km fra Rådhuspladsen. Hvad der gennem årene har undret mig og andre er hvor lille indflydelse EL har haft og hvor dårligt man har ageret på trods af borgmesterkæden. Sidst da Hedeager ikke tog jobbet som leder over jobcentrerne men overlod dette til en ultraliberal venstrekvinde. Desværre må man konstatere at EL ikke har haft heldige ledere i København. Man må håbe Line Barfoed er undtagelsen.

Det er korrekt, som Tom Pedersen skriver, at Københavns cykelkultur er en 120 år gammel folkelig tradition, som Bregengaard ikke kan tage æren for. Men det er også rigtig, som Bregengaard skriver, at Socialdemokraterne i det meste af efterkrigstiden arbejdede intenst på at gøre København til en bilby - alle store planer havde biltrafikken i centrum - og at det var venstrefløjens fortjeneste, at der igen kom fokus på cyklen.
I dag praler socialdemokraterne jo gerne af den københavnske cykeltrafik, når der er fint besøg fra udlandet, men havde de haft økonomien til det i efterkrigstiden, så havde tingene set helt anderledes ud.
Ps. København er jo på sin vis stadig en bilby, men en bilby helt fuld af cyklister.

Inge Lehmann, Søren Kristensen og John Liebach anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det er rigtigt at soc. og de konservative var glade for søringen, men modstanden mod den var meget bred og oliekrisen i 73 lukkede til sidst denne mareridtsdrøm. I Odense og andre steder gik man hårdt til værks. København var tæt på fallittens i 90'erne . Det er vist ikke EL'S fortjeneste at byen ikke gik på røven. Det ER da også interessant at gentrificeringen af byen IKKE har givet socialdemokraterne og slet ikke de borgerlige store stemmetal. De velhavende der bor i byen stemmer altså på de røde. Surprice!

Søren Kristensen

Jeg ved ikke hvad PB kom til at gøre i sin tid som borgmester, men jeg genkender alt hvad han skriver her som korrekt.

jens peter hansen

Willy Brauer var borgmester i København og SF'er. Han var også en kort overgang medlem af VS. Han er om nogen manden bag lukningen af sporvognsnettet i København. Sidste sporvogn kørte i 1972 og blev som de andre linjer erstattet af dieselbusser. VS blev dannet af udbrydere fra SF i 67, jeg husker ikke at bevarelse af sporvogne hørte til partiprogrammet. Når vi alle sammen cykler i København, mens folk kører i bil ind i København, så skyldes det jo også de høje billetpriser på offentlig transport. Det har især været med til at få folk til at tage jernhesten og dertil har vi gode cykelstier. Jeg medgiver at venstrefløjen før andre har haft øje for forureningen, klimaet og alternativ energi, men det har været den brde folkelige opbakningen der har drevet snart sagt alle partier i grøn retning, lige fra modstanden mod A-kraft i 80'erne til klimakampen nu.

Letbaner har bedre kørekomfort og kan tage flere passagerer.

De sløjfes heller ikke lige så let mentalt af politikere som buslinjer.

Det giver nogle muligheder til kommunerne, når der ligger noget, der er defineret som station. Busstopdefinitionen giver ikke samme muligheder.

Og vil cyklist og bilhaderne endelig gøre noget for fodgængerne?

Som mangeårig bruger af offentlig transport i København og dermed primær fodgænger, kan jeg med erfaring sige, at planlægningen af byen har fremmet blokeringen af fodgængere af biler, cyklister, samt erhvervslivet.

Hvem af politikerne og cyklisterne har også sidst prøvet, at snuble sig frem på fortove, veje og mærkelige lyskryds, især i de mindre mondæne områder af byen? Skullet forcere bjerge af ryddet sne, der blokerer lyskrydset, men giver fri fart for cyklister og biler?

Hvem har sidst prøvet, at glide af sædet i bussen pga kørslen eller få hedeslag, der bl.a. skyldes meget ubehageligt arbejdsmiljø for chaufførerne i udbudets hellige navn?

Dem der er tilbage i offentlig transport er dem der ikke kan cykle eller har bil.

Man får ikke folk tilbage i offentlig transport, ved at sløjfe stoppesteder, være dyrere og mere kompliceret end biler og cykler og ikke tænke fodgængere ind fra dør til dør. Husk også, at inkludere de svagtgående og svagtsynede fodgængere.
Dvs. Ikke noget med at acceptere, at displayet og oplæsning af stoppestedet er forkert på samme busrute i flere år.

Ps ikke cyklisthader men cyklistfortalere.

Frederikke Nielsen

"Det var venstrefløjen, der reddede København – ikke Socialdemokratiet"
Var ikke klar over at København var blevet reddet. København er blevet elitær, og det er vist ikke noget, hverken "venstrefløjen" eller Socialdemokratiet bør prale af.

Ebbe Overbye, Ole Olesen og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar

Touché, Frederikke Nielsen.
Her sætter du fingeren på et andet ømt punkt, som Bregengaard og hans københavnske venstrefløj og særligt de EL- og SF-borgmestre, der begyndende med ham selv, ikke evnede at formulere en levedygtig modfortælling og som i stedet valgte at synke ned og lade sig opsluge af forvaltningsmalstrømmen på rådhuset. Bregengaards egen indsats som borgmester var jo ikke af en karakter så nogen overhovedet var i stand til at se forskel på ham eller en hvilken som helst anden borgmester fra et andet parti. Han spillede rollen som en flink administrerende direktør inde på rådhuset (i skovmandsskjorte), men var - som sine EL-efterfølgere på andre borgmesterposter - aldeles usynlig som leder eller reformator eller fornyer. Den stod også på New Public Management i Bregengaards tid som chef.