Kronik

Administrative opgaver stresser velfærdspersonalet og spænder ben for deres rigtige arbejde

Den stigende dokumentationsbyrde, som sundhedspersonale, pædagoger, lærere og socialrådgivere bliver udsat for, afholder dem fra at lave deres arbejde. Lyt til medarbejderne, og drop nogle af de administrative opgaver, skriver specialpædagog og kognitiv terapeut Helle Dittman i dette debatindlæg
Når velfærdspersonale bliver stillet over for mange administrative opgaver, kan mange føle, at deres viden og erfaring ikke bruges konstruktivt. Det kan ende med, at de efterlades med en modløshed og en følelse af ikke at magte arbejdsopgaven, skriver specialpædagog og kognitiv terapeut Helle Dittmann i dette debatindlæg.

Når velfærdspersonale bliver stillet over for mange administrative opgaver, kan mange føle, at deres viden og erfaring ikke bruges konstruktivt. Det kan ende med, at de efterlades med en modløshed og en følelse af ikke at magte arbejdsopgaven, skriver specialpædagog og kognitiv terapeut Helle Dittmann i dette debatindlæg.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Debat
20. december 2021

Der bliver i disse dage talt om et muligt sammenbrud i sundhedssektoren som følge af mangel på sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, som gør det sværere at opfylde behandlingsgarantien.

Samtidig er vi godt på vej ind i vinterhalvåret med stigende influenzaforekomst og en tredje bølge af corona med nye varianter. Senest er så truslen fra sygeplejerskerne om kollektive opsigelser også kommet.

Problemet er imidlertid ikke kun i sundhedssektoren, men omfatter også pædagoger, lærere, socialrådgivere og jordemødre. De er alle samfundsgrupper, som længe har råbt op om vanskelige arbejdsvilkår og dårlige lønninger, og fælles for alle grupperne er den stigende dokumentationsbyrde.

I daginstitutionerne har vi gennem årene set dårligere normeringer til et stigende antal børn, altså færre voksne til flere børn og nedskæringer i økonomien. Blandt andet er feriekolonier stort set afskaffet.

I skolerne har der været indgreb i lærernes planlægning og arbejdstid samt krav om inklusion af børn med forskellige diagnoser — uden de nødvendige ressourcer.

Socialrådgiverne er mange steder pålagt flere sagsforløb og øgede dokumentationskrav.

Jordemødre har råbt højt om manglen på personale, om fødsler, der flyttes til andre hospitalsafdelinger, og angsten for ikke at kunne udføre deres arbejde på en ordentlig og forsvarlig måde.

Fra alle arbejdsgrupperne har der været forskellige opråb på grund af stigende arbejdspres, som forårsager sygemeldinger og flugt fra fagene.

De unge falder fra

Hvis vi ser på optagene til de forskellige uddannelser til sygeplejerske, lærere, pædagoger, socialrådgivere og jordemødre, så falder optagene år for år.

Der er altså færre unge mennesker, der finder det attraktivt at søge ind.

Dette skal også ses i sammenhæng med den flugt af uddannet arbejdskraft, der er fra fagene. Begrundelserne for frafaldet er både arbejds- og lønforhold.

Der har været noget galt i flere år, hvor de mellemlange videregående uddannelser i de typiske kvindefag ikke har fulgt med på lønområdet. Samtidig har der været stigende dokumentationskrav, ringere arbejdsforhold og politiske ønsker om besparelser eller nulvækst på de offentlige budgetter.

I spørgsmålet om de kvindedominerede fags lønforhold henviser politikerne til den danske model, og at arbejdsmarkedets parter selv skal blive enige om løn- og arbejdsforhold.

Den holder bare ikke rigtig inden for disse fag, da uligheden går tilbage til politiske beslutninger om lønforholdene. Politikerne har gennem flere år talt om en lønkommission, der skal klarlægge en mere retfærdig model.

Den er nedsat, men hvad sker der?

Politikerne bærer skylden

Det var en politisk beslutning at nedlægge de mindre, lokale sygehuse og udelukkende satse på supersygehuse på trods af mange protester fra lokalbefolkningen, der ønskede at bevare deres sygehuse. I dag ønsker regeringen at oprette mindre sygehuse igen.

Det var også politiske beslutninger, der var med til at skabe problemer i lokalsamfundene og gøre dem til såkaldte ’udkantsområder’, blandt andet med nedlæggelser af afdelinger på Næstved Sygehus, der varetog et stort område i Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn sammen med Nykøbing Falster Sygehus.

I stedet skulle befolkningen i de områder nu tage til Køge, hvor det nye supersygehus skulle ligge tæt på København.

Det er politikerne, der har gennemført en centralisering til større enheder uden hensyn til lokalbefolkningerne, og på den måde gjort det sværere for de mindre samfund at overleve. Det har også øget presset på personalet på supersygehusene.

Ofte hører vi, specielt fra borgerlig side, at det er det private erhvervsliv, der driver Danmark, og at de offentlige udgifter skal ned. Men erhvervslivet og velfærdssamfundet har brug for hinanden. At vi har en kvalificeret og effektiv arbejdsstyrke, skyldes blandt andet den dygtige offentlige sektor.

Hvis ikke eksempelvis daginstitutioner fungerer ordentligt, må den ene part i et forhold med børn blive hjemme eller ty til mere eller mindre gode private pasningsmuligheder. Og det vil ikke være befordrende for samfundet og erhvervslivet – slet ikke med den nuværende mangel på arbejdskraft.

Vi ser ind i et nedbrud på arbejdsmarkedet

Sygeplejerskernes konflikt kommer ved næste overenskomstforhandlinger til også at omfatte de andre bærende velfærdsfag. Hvis ikke politikerne snart kommer i arbejdstøjet og får skabt nogle retfærdige løn- og arbejdsforhold, så kan vi se frem til yderligere flugt fra fagene, både hos uddannet personale og hos de unge, der måtte overveje uddannelserne.

Derudover kan vi regne med langt større og sammenhængende strejker, hvor det er alle faggrupperne, der går sammen. Det vil medføre et nedbrud på hele arbejdsmarkedet.

Den stigende dokumentation er en vigtig grund til, at arbejdsbyrden for disse faggrupper ofte bliver utilfredsstillende og uforståelig. Det er opgaver, som bidrager til, at den enkelte medarbejder må prioritere administration frem for kerneopgaver.

Eksempler på dette omfatter målstyret læring, elevplaner, mindre forberedelsestid til undervisning, øgede undervisningstimer, elev- og forældrekontakt som følge af inklusion af elever med diagnoser, pædagogiske læringsplaner helt ned på vuggestueniveau, et utal af evalueringsskemaer og tidsskemaer for hjemmeplejen.

Jeg har selv fulgt min nabo på 94 år og den afsatte tid på 10-15 minutter, hvor hjemmehjælperen skal nå at varme mad, give medicin, hjælpe med toiletbesøg og udfylde tidsskema. Så de ’varme hænder’ er der ikke meget tid til. Ikke fordi personalet ikke vil, men fordi der ikke er plads i tidsskemaet.

Magter ikke opgaven

Alt bliver sammenholdt med tidsforbrug. Mange medarbejdere finder det meningsløst, og de ved ikke, hvad al den information, de administrativt bruger tid på, bruges til.

Når ens viden og erfaring ikke bruges konstruktivt, når man igen og igen skal gå på kompromis, og man ikke synes, at man udfylder sin arbejdsfunktion på en ordentlig måde, så efterlader det tit modløshed og kan give en følelse af ikke at magte opgaven.

I værste fald kan det udløse stresssymptomer.

I Politiken den 28. november fortalte Carsten Larsen om sit arbejde som djøffer i sundhedsvæsenet. Han skrev:

»En del af det var rendyrket pseudoarbejde, som ingen med fødderne solidt plantet på sygehusgangen efterspurgte. Det var opgaver, som ikke havde skyggen af positiv betydning for de sundhedsansatte og patienterne. Lad mig understrege, at der blev lavet masser af bundsolidt og vigtigt akademisk arbejde i forvaltningen. Arbejde, som ikke ville kunne undværes. Men der blev ved gud grød også produceret hyldemeter af ligegyldige rapporter, som blev glemt efter et års tid eller to, når nøgleaktørerne havde fundet nye job.«

Det er udmærket og vigtigt med administrativt personale og dokumentation, men når der skal udstikkes retningslinjer, er det nødvendigt at inddrage det personale, det handler om. Ofte er det de enkelte medarbejdere, der har fingeren på pulsen, og de kan derfor komme med konstruktive input.

Til tider får man den tanke, at det store behov for øget dokumentation skal være med til, at de kommunale ledere og politikere kan holde ryggen fri.

Så min opfordring til politikerne er, at de giver sig god tid til at lytte og giver sig tid til at arbejde på at desarmere den bombe, der ligger forude.

Det er tydeligt, at flere og flere ikke længere vil leve med de gældende vilkår.

Helle Dittman er pensioneret specialpædagog og kognitiv terapeut

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Håbløst med al den dokumentation, til ingen nytte for patienter og pensionister, men alene til "benspænd" for de "varme hænder". Mon det offentlige kender til ansvarlige medarbejdere? Private virksomheder bruger "tricket"!

Steen K Petersen, Claus Nielsen, Kurt Nielsen, Holger Nielsen og Kent Bajer anbefalede denne kommentar

Vores arbejdsredskaber bør fremhæves i denne forbindelse også:
Sundhedsplatformen i to regioner.
Krav fra KL: om implementering af Fælles Sprog 3 i nyeste pleje-omsorgs journaler i kommunerne.
Begge systemer der stiller krav om helt ufattelig meget tastearbejde fra alle medarbejdere.
Begge har givet benspænd fra dag 1 og gør det fortsat.

Claus Nielsen, Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen og Kent Bajer anbefalede denne kommentar

Mon ikke det er på tide flosklen om vores velfærdssamfund bliver lagt i graven. Har en oplevelse af et system der gør alt for ikke at hjælpe stærkt syge mennesker i månedsvis. Ambulancer kan ikke tilkaldes, indkaldelser aflyses. Man må forsøge hjælp i udlandet som under Corona er blevet umuliggjort. Det eneste der efterhånden fungerer er et højt skattetryk på underklassen.

Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen, Holger Nielsen og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar

Det beror på manglende tillid men især at lederne vil holde ryggen fri.
Vi er jo mennesker af kød og blod og føleleser - ikke robotter.

Jeg sagde i spøg i 2002 som it-ansvarlig på en efterskole, at elever skulle have en chip i nakken. Såden en som kan registrere tobak, skrå og dårlig opførsel.

Højt skattetryk på underklassen mens de rigeste tager til månen er det eneste der virker - Amen!

Der er brug for hænder lokalt. Og de hænder skal i ny og næ efteruddannes og sparre med andre kollegaer. Det høje faglighed visner bort, når man sparer i provinsen.

Jeg er på sygedagpenge endnu. Er i et udredningsforløb som slutter til marts.
Mit CV er kæmpe enormt fordi jeg har været på arbejdsmarkedet i 34 år.
Jeg mangler nok at give 16 år af mig selv - det kan jeg overskue lige nu for jeg ved ikke om jeg skal være syg eller rask. Jeg ved dog at jeg ikke er mig selv og sådan tror jeg at rigtig mange føler.

Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Velfærdsstatens institutioner i Danmark er taget som gidsel af to ellers modsatrettede fraktioner i dansk politik: De neoliberale free-riders på højrefløjen og de velfærdsliberale moralister hos centrum-venstre. De er fælles om 1. ikke at ville betale mere i skat, 2. fokus på individuelle frihedsrettigheder og 3. not- in- my- backyard
fundamentalisme. Så længe denne alliance består, får vi stadig efterspørgselsvelfærd for de få og udsultede fattigmandsinstituioner for de mange.

Kristian Spangsbo, Peter Beck-Lauritzen, johnny volke, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Helle Brøcker, Rasmus Kristiansen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Sundhedsvæsenet drukner i administrativt bøvl.
Der er masser af hænder.
Endnu gang et bevis på djøfernes ødelæggende bureaukratisering af vore samfund.
Tænk på hvor mange mennesker der tragisk nok tjener styrtende på alle vores dårligdomme incl. Corona.
Fornuften udebliver, fordi der så mange mennesker der gør alt for at berettige sig selv og deres pseudo univers. De udretter intet...

Claus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Jeppe Bundgaard, Holger Nielsen, Kim Houmøller, Helle Brøcker, Rasmus Kristiansen, Carsten Bjerre og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Politikere og embedsværket har naturligvis udelukkende interesse i at vedligeholde problemerne så de ikke fremstår som overflødige.

Gid vælgerne dog en skønne dag vil tage konsekvensen af dette dokumenterbare faktum.

Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, johnny volke, Rasmus Kristiansen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"Problemet er imidlertid ikke kun i sundhedssektoren, men omfatter også pædagoger, lærere, socialrådgivere og jordemødre. De er alle samfundsgrupper, som længe har råbt op om vanskelige arbejdsvilkår og dårlige lønninger, og fælles for alle grupperne er den stigende dokumentationsbyrde".

Hvor er SOSU'erne henne i ligningen. Elefanten i rummet? Lønninger meget lavere end de nævnte grupper. Mindst lige så dårlige arbejdsvilkår og stor dokumentations byrde.

Fast dagvagt i hjemmeplejen. 35 timer pr. Uge. Arbejde hver anden weekend.
22.600 i grundløn.

Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, johnny volke, Rasmus Kristiansen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Lad os nu få reelt demokrati på arbejdspladsen, og lad sygeplejerskerne, lærerne, pædagogerne være medbestemmende med hensyn hvilke administrative procedurer, som skal være gældende hverdagen.

Hvor svært kan der være ?