Kronik

Anna Thygesen: Tag ejerskab over overgangsalderen i stedet for at skamme dig over den

Mine første hedeture var forfærdelige. Jeg sov ikke om natten, og jeg var i dårligt humør om dagen. Mine hedeture styrede mig. Men da jeg tog kontrollen over hedeturene, fik jeg overskuddet tilbage, skriver kommunikationsrådgiver Anna Thygesen i dette debatindlæg
Det hjalp mig med at acceptere min overgangsalder, at jeg ikke tog den personligt, skriver Anna Thygesen.

Det hjalp mig med at acceptere min overgangsalder, at jeg ikke tog den personligt, skriver Anna Thygesen.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Debat
7. december 2021

Berlin i maj 2015. 30 grader og stegende hede. Min mand, jeg og vores dengang 12-årige søn var på en forlænget weekend i den fantastiske by.

Vi valgte at cykle rundt i byen, fordi det var så varmt. Vinden kølede en smule, men antallet af is og sodavand, vi nåede at konsumere, var alligevel astronomisk. Jeg led i varmen den første dag i Berlin. Det er ellers ikke noget, jeg gør mig i. At lide i varmen, altså. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har haft det så ubehageligt i min krop af varme. Derfor tænkte jeg, at det måtte være Berlins trafikos og den høje luftfugtighed, der gjorde varmen ulidelig.

Om natten sov vi alle tre i et lille soveværelse med en smal dobbeltseng og en opredning på gulvet. Min mand tog opredningen, mens jeg sov sammen med min søn. På den måde fik vi alle lidt mere plads. Vinduerne stod på vid gab for bare at få lidt kølig luft ind i rummet.

Nærmest i søvne mærkede jeg pludselig en varme, der føltes som en ild, brede sig op igennem i min krop. Fra fødderne op gennem hele kroppen. Da den eksploderede i mit hoved, vågnede jeg med et sæt. Gennemblødt af sved. Det føltes, som om det havde varet ti minutter, men reelt drejede det sig nok bare om 30 sekunder. Den brændende følelse var fuldstændig ny og skræmmende for mig.

Der, midt i natten i Berlin, ramte panikken mig. Hvad fanden foregik der i min krop? Var det et resultat af dagens strabadser? Var det stress af for meget arbejde? Jeg anede det ikke.

Der gik måske fem minutter, inden følelsen af ild kom igen. Min hjerne var ved at koge over, sveden haglede af mig, og jeg begyndte at flå i min T-shirt for at få den af. Vilhelm, min søn, lå klistret op ad mig – noget jeg altid har holdt af. Men den nat havde jeg lyst til at smide ham ud af vinduet for at få ham langt væk fra min brændende varme krop. Jeg lå fuldstændig klemt mellem ham, der føltes som en brændeovn, og en væg, der føltes som en radiator.

Mens jeg lå der, gik det op for mig, at det, jeg oplevede, nok var hedeture og overgangsalder for fuld udblæsning. Jeg havde aldrig interesseret mig synderligt for begrebet overgangsalder. Det havde intet med mig at gøre. Jeg vidste, at det rammer alle kvinder, men de fortællinger, jeg havde hørt om det, var så forskellige, at jeg havde valgt ikke at bekymre mig om det på forhånd.

Jeg ved ikke, hvor mange hedeture jeg havde den nat i Berlin, men de næste tre dage var et sandt helvede. Det var tre dages jagt på vand, luft og en trækken bluser af og på i en uendelighed. En utrolig kort lunte og et dårligt humør.

Jeg styrede ikke hedeturene. De styrede mig

Hjemme i København fortsatte hedeturene for fuld styrke. På et års tid var jeg gået fra at have en helt normal cyklus til ingen menstruation. Pludselig var jeg i full blown overgangsalder.

I starten fyldte hedeturene alt. Nætterne var de værste. Min søvn har altid føltes effektiv og restituerende. Sent i seng og tidligt op virkede for mig. Nu var min søvn og mine nætter fuldstændig smadret. Følelsen af at være træt og i dårligt humør, når jeg vågnede, var ny og skræmmende. Hedeturene kom, som vinden blæste. Der kunne være et minut imellem, og der kunne gå timer. Jeg styrede ikke hedeturene. De styrede mig.

Sjovt nok overvejede jeg aldrig at gå til lægen. Selv om jeg havde det ufatteligt dårligt, havde jeg en klar fornemmelse af, at hedeturene og ubehaget var en naturlig reaktion på, at mine æggestokke var holdt op med at danne kvindelige kønshormoner.

Jeg er vokset op på landet med et afklaret og naturligt forhold til naturens gang. Jeg anede ikke, hvad der skete med min krop, da jeg begyndte at menstruere, men jeg spurgte omkring mig og fandt ret hurtigt ud af, at det var helt naturligt. Da jeg blev gravid med mit første og eneste barn, var min krop og hjernes forandring også ny og vild for mig. Men det gav jo mening. Så da først jeg havde vænnet mig til de ubehagelige hedeture og fandt ud af, at jeg hverken var den første eller eneste med de her oplevelser, begyndte jeg at handle på det, jeg kunne.

Jeg tog kontrollen tilbage

Hvad kunne jeg selv gøre for at komme igennem hedeturene bedst og hurtigst muligt? Jeg besluttede at prøve at forholde mig så rationelt som muligt til konsekvenserne ved overgangsalderen. Er det naturligt? Ja. Kan jeg holde det ud? Ja, men det er skideirriterende. Kan jeg selv gøre noget for at få det bedre? Måske.

Første skridt var at spise sundere. Jeg har aldrig spist specielt usundt. Men jeg begyndte at spise flere grøntsager, mindre kød og drikke mindre vin. Jeg trænede hårdere. Jeg havde en idé om, at jeg ville få det bedre, når min hjerne slappede af fra tanker og problemer, og derfor koncentrerede jeg mig i stedet om at få min krop til at yde mere og svede mere. Det hjalp straks.

Jeg besluttede mig også for at lære at sove på en ny måde, så jeg ikke var helt drænet, når jeg vågnede efter en nat med 25 hedeture. Hver gang en hedetur var på vej, forsøgte jeg at være i den, i stedet for at ligge og tænke på, hvornår den gik over. Til sidst lykkedes det mig at holde mig i en eller anden form for let søvn i stedet for at vågne helt, når hedeturene hamrede igennem min krop. I stedet for at vågne badet i sved flere gange om natten, blev det til en enkelt gang, og som tiden gik, vågnede jeg sjældnere og sjældnere.

Hver gang jeg mærkede ubehaget før en hedetur om dagen, forsøgte jeg også at være i den. Jeg koblede simpelthen alt andet i min hjerne fra i de ti eller tyve sekunder, den varede. I begyndelsen føltes det mærkeligt og unaturligt, men jeg vænnede mig til det, og jeg endte med at føle, at jeg havde kontrollen over hedeturene. Både om dagen og om natten. Det gav i sig selv det overskud, jeg havde brug for.

Tal om din overgangsalder

Jeg har tit hørt, at kvinder ser overgangsalderen som et negativt symbol på at miste deres fertilitet. Men i mit hoved har min evne til at få børn aldrig været forbundet med min seksualitet, og derfor har jeg heller aldrig følt, at jeg har mistet min kvindelighed eller seksuelle tiltrækningskraft. Alligevel møder jeg ofte kvinder, der er nærmest flove og skamfulde over at være i overgangsalderen. Og hvis der er noget, der tabuiserer, så er det at undlade at tale højt om problemer.

Vi bliver nødt til at tale om vores krop og de fysiske forandringer, den undergår, med mere respekt. Det kan godt være, at hedeture og ubehag er ved at tage livet af en. Og det kan godt være, at man indimellem kommer til at påtage sig rollen som slidt dørmåtte. Men så må man også forvente, at folk tørrer skoene af i en.

Så når sveden pibler frem på din overlæbe, når humøret driller for tredje dag i træk, og når folk glor mærkeligt på dig, fordi du med et desperat blik i øjnene hiver en cardigan af for at tage den på igen øjeblikket efter, så forsøg at tage ejerskab over overgangsalderen og vær åben om, hvordan du har det.

For mig gik der flere år med at lære at leve med hedeturene. Derefter blev de færre og færre, og jeg kom lige så langsomt over ’på den anden side’ af overgangsalderen. Men jeg husker det ikke som en tid i helvede, og jeg husker heller ikke at have haft andre gener i forbindelse med min overgangsalder.

Jeg har ingen idé om, om andre kvinder kan få noget ud af mine oplevelser. Jeg ved bare, at det hjalp mig med at acceptere min overgangsalder, at jeg ikke tog den personligt. Det handler ikke om at få mig ned med nakken. Det handler om, at naturen går sin gang.

Der er en tid for alting – også for overgangsalderen.

Anna Thygesen er kommunikationsrådgiver og CEO i WeDoCommunication

Serie

Kvinder i deres bedste alder

Mens overgangsalderen traditionelt forbindes med tab af fertilitet, seksuel energi og skønhed og bliver negligeret i offentligheden som i bedste fald uinteressant og oftere som tabu, vinder en ny fortælling nu frem. Modne kvinder skriver bøger om og debatterer overgangsalderen som aldrig før. Men hvorfor er overgangsalderen pludselig relevant for den offentlige samtale eller ligefrem politisk? Det undersøger Information med denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Mænd kommer ikke i overgangsalderen, men det betyder ikke, at deres liv er uden svære overgange

    13. december 2021
    I 00’erne forsøgte medicinalindustrien at sælge konceptet om en hormonelt betinget overgangsalder hos mænd, men den findes ikke. Det er dog stadig relevant at tale om de store overgange i mandens liv: Som når han bliver far, og når han forlader arbejdsmarkedet, skriver mandeforsker Svend Aage Madsen i denne kronik i serien om overgangsalderen
  • Jeg skulle selv nærme mig de 50, før jeg så overgangsalderen som et politisk anliggende

    30. november 2021
    Barslen er begyndelsen på overgangsalderens problemer. Kvinder kommer bagud på lønstigen, og moderskabet bliver centralt for deres identitet. På den måde bliver overgangsalderen et symbol på det, kvinden mister med alderen – frem for det hun vinder, skriver Christine Antorini i kronikserie om overgangsalderen
  • Jeg skammer mig over at se gammel ud, men at dele den skam er også feminisme

    26. november 2021
    Jeg takker nej til at medvirke på tv, fordi jeg ikke vil vise verden, hvor gammel jeg ser ud. Da jeg delte min skam offentligt, blev jeg beskyldt for at forråde den feministiske sag. Men det er ikke antifeminisme at problematisere tidens fokus på kvinders udseende, skriver forfatter og journalist Åsa Linderborg i dette debatindlæg
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak, Anna Thygesen. Din historie er et forbillede og en model for, hvordan man kan skildre situationen i den fase af livet, man nu er i. Gid jeg selv eller andre vil komme til (få mod til) at kunne skrive så dejlig klart og offensivt om den livsfase vi er i, når vi er over 70, men ikke gider føle os gamle endnu.

Frederikke Nielsen

Tak til Anna Thygesen for mange ting. Også denne artikel. Jeg håber de fleste kvinder har fået opbygget så meget selvidentitet, når de kommer til overgangsalderen, at de ikke kun forbinder sig selv med fertilitet. De fleste ville jo nok ikke få børn (i vores tid), når de var i halvtredserne alligevel.

Margit Johansen

Tak for at dele din oplevelse med at blive ældre. Vi har brug for mange flere beskrivelser af kvindeliv. Det står fx klart, at der er en bred forventning om, at kvinder bliver mere og mere bløde, runde, rare, venlige, blide med alderen. Det kan være chokerende for blandt andet unge journalister, når de finder ud af at det ikke er en udbredt norm, jf. fx Ghita Nørby.

Lise Lotte Rahbek

"Det står fx klart, at der er en bred forventning om, at kvinder bliver mere og mere bløde, runde, rare, venlige, blide med alderen. "skriver Margit Johansen.

Jeg har ikke mødt den forventning. Snarere tværtimod.
Mennesker kan være nogle værre rappenskralder og det mildnes bestemt ikke med alderen. Mennesker som var galsindede og intrigante i deres yngre år ændrer sig ikke med alderen. De bliver bare mindre bange for repressalier af deres adfærd.
Måske er det bedstemor-idealet, der er på spil i den forventning til at kroppens runding og åndens runding følges ad.

Helle Bovenius, Eva Schwanenflügel og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Godt at tale om de ting.
Jeg var så heldig at gå hos en dygtig kinesiolog, da min overgangsalder nærmede sig. Hun er desværre ikke blandt os længere, hun var meget gammel.
Hun fortalte, at det er binyrerne, der overtager hormonproduktionen fra æggestokkene i overgangsalderen. Og den proces kan nogen gange gå frem og tilbage, så man får alt det ubehag.
Hun gav mig så nogle homøopatiske dråber, og jeg fik ikke et eneste symptom.
Jeg havde et par hedeturer, ret små, men salvieolie klarede dem.
Alle forløb er forskellige og der mange faktorer. Så jeg siger ikke, at den kur ville have virket på alle.

Tak Anna for mange ting. Sender lys og overskud i den kamp der udspilles andetssteds i medierne lige nu, og hvor du pludselig spiller en hovedrolle.
Jeg behøver nok ikke nævne #MichaelDyrby

Frederikke Nielsen

Ja, jeg synes, at Anna Thygesen sætter et meget vigtigt perspektiv på #MeToo, der handler om, at overgrebene også har konsekvenser for de kvinder, der ikke er blevet direkte udsat for dem.

Dem, der mistede karriere-muligheder fordi magthaverne ikke vurderede dem på faglige kompetencer, men på, at de ikke, uvist af hvilke årsager, var fuckable nok til, at de overhovedet blev overvejet.

Magtdemonstrationen er rettet mod alle kvinder, der søger sig en mulighed for at udøve faglige kompetencer og få en karriere på en arbejdsplads styret af kvindefjendske mænd.