Kronik

Begrænset tilskud til medicinsk cannabis tvinger patienter til at købe på det illegale marked

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis forlænges i det nye år, men der er ikke rettet op på det grundlæggende problem med den: At mange af de svageste smertepatienter ikke har råd til stoffet på recept og ender med at købe det på det illegale marked, skriver smertelæge Tina Horsted i dette debatindlæg
Regeringen skal revurdere sit udspil til tilskudsordningen, således at forsøgsordningen for medicinsk cannabis kommer de danske smertepatienter til gavn i virkeligheden og ikke kun på papiret. Det er nødvendigt for at gøre op med den stigende ulighed i sundhed, hvilket regeringen har forpligtet sig på i sit forståelsespapir, skriver smertelæge Tina Horsted i denne kronik.

Regeringen skal revurdere sit udspil til tilskudsordningen, således at forsøgsordningen for medicinsk cannabis kommer de danske smertepatienter til gavn i virkeligheden og ikke kun på papiret. Det er nødvendigt for at gøre op med den stigende ulighed i sundhed, hvilket regeringen har forpligtet sig på i sit forståelsespapir, skriver smertelæge Tina Horsted i denne kronik.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
17. december 2021

Torsdag den 2. december blev et lovforslag om forlængelsen af forsøgsordningen med medicinsk cannabis vedtaget i Folketinget med henblik på at træde i kraft den 1. januar 2022.

Ordningen har været udsat for massiv kritik fra patienter, apotekere og producenter undervejs, og målet om at få mere klarhed over medicinsk cannabis er udeblevet.

Med tanke på, at vores politikere har fire års erfaring fra den første forsøgsordning at trække på, kunne man fristes til at tro, at den nye forsøgsordning ville lægge udfordringerne fra den første forsøgsordning i graven. Det er desværre ikke tilfældet.

Forsøgsordningen forlænges med det vedtagne lovforslag med fire år, men indeholder et alvorligt problem: Selv om der er afsat en mindre pulje af midler som støtte til patienterne, er patienternes egenbetaling til medicinsk cannabis så høj, at de de facto tilskyndes til at opsøge det illegale marked.

Patienter har ikke råd til deres medicin

I 2018 blev forsøgsordningen med medicinsk cannabis søsat med det formål, at kroniske smertepatienter skulle kunne få adgang til medicinsk cannabis uden at kriminalisere sig selv ved at købe ulovlige produkter som et sidste forsøg på at opnå lindring af deres invaliderende symptomer såsom spasticitet og smerter.

Det viser sig dog i en midtvejsevaluering fra 2018, at kun 0,7 procent af de adspurgte sklerosepatienter fik udskrevet medicinsk cannabis af deres læge via forsøgsordningen. Dette står i skarp kontrast til de 25 procent af patienterne, der ifølge evalueringen brugte cannabis som medicin.

Dermed er det tydeligt, at antallet af patienter, der har fået gavn af den gamle forsøgsordning, er minimalt, hvilket peger i retning af, at patienterne reelt ikke har fået den fornødne behandling, som de har haft brug for. Adspurgt om den væsentligste årsag til denne kendsgerning svarede 67 procent af de adspurgte smertepatienter, at prisen på medicinsk cannabis på recept simpelthen var for høj.

At der er enorme finansielle barrierer forbundet med medicinsk cannabis, understreges yderligere i en undersøgelse fra Danske Patienter udarbejdet i samarbejde med en række andre patientforeninger.

Heri fremgår det, at mere end 40 procent af de kroniske smertepatienter ikke er i stand til at betale mere end 399 kroner månedligt, og at kun 25 procent vil kunne betale mere end 600 kroner om måneden for medicinsk cannabis. Samtidig er kun 21 procent af de kroniske smertepatienter i arbejde under almindelige vilkår.

Det står altså klart, at de patienter, som får gavn af medicinsk cannabis, i vid udstrækning er blandt samfundets svageste, og at de har et ringere indkomstgrundlag end den gennemsnitlige befolkning.

Konsekvensen af dette er, at de ser sig nødsaget til at fremskaffe cannabis på anden vis, for eksempel på internettet, via venner og familie eller via private sælgere, da disse produkter er markant billigere end de receptpligtige cannabisprodukter – men selvfølgelig også af langt ringere kvalitet.

De høje priser og det nuværende tilskud har med andre ord en social slagside og en ulighedsskabende effekt, der skaber et A- og et B-hold blandt kroniske smertepatienter. De, der har råd til medicinen, og de, der ikke har.

At lade den nuværende tilskudsordning udløbe til nytår vil selvfølgelig forstærke skellet mellem de to. Det er ikke retfærdigt – og det skal vi for alt i verden undgå.

Løsningen er simpel

Ovenstående problemstilling er naturligvis nødt til at blive løst, således at forsøgsordningen for medicinsk cannabis kommer de danske smertepatienter til gavn i virkeligheden og ikke kun på papiret.

Derfor må regeringen og støttepartierne gøre op med den ulighed i sundhed, som den har forpligtet sig på i sit forståelsespapir, hvor de skriver:

»Vi skal bekæmpe den stigende ulighed. Så vi igen begynder at styrke den samfundsmodel, der har gjort Danmark til et af de mest tillidsfulde og trygge lande i verden. Hverken fattigdom eller grådighed hører hjemme i vores land, og vi har muligheden for at tage et opgør med begge dele

Det er tid til at sætte handling bag ordene. For at forsøgsordningen skal fungere i praksis, er det bydende nødvendigt, at regeringen revurderer sit udspil til tilskudsordningen, så medicinsk cannabis kan blive økonomisk tilgængeligt for alle relevante kroniske smertepatienter uanset deres økonomiske forudsætninger.

Også godt for samfundsøkonomien

En ændring af tilskudsordningen vil ikke kun komme den enkelte patient til gode, men også hele samfundsøkonomien.

En afdækning af smerteområdet udarbejdet af Sundhedsstyrelsen viser, at der er store udgifter forbundet med kroniske smertetilstande såsom tabt erhvervsevne og udgifter til sundhedssystemet. Blandt andet kostede behandlingen af lænderygsmerter alene cirka 1,8 milliarder kroner i 2015 og udgifter til produktivitetstab kostede cirka 4,8 milliarder kroner.

Ligeledes er det muligt at identificere et øget sygefravær blandt de erhvervsaktive i denne gruppe af patienter, idet de påskrev sig omkring 20 procent af alle sygedage i Danmark i 2015 med cirka 5,5 millioner flere sygedage end personer uden lænderygsmerter.

Ud fra både et sundheds- og et samfundsøkonomisk perspektiv er vi som samfund derfor tvunget til at hjælpe de kroniske smertepatienter med adgang til medicinsk cannabis, således at de kan få øget deres livskvalitet og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Det er ikke alene bydende nødvendigt, at smertepatienter, der behandles med medicinsk cannabis, har adgang til tilskud.

Det er også afgørende, at tilskuddet forhøjes, så denne udsatte gruppe af patienter alt i alt får en lavere egenbetaling. Optimalt set burde vores politikere øge tilskuddet til medicinsk cannabis til 75-85 procent.

Tina Horsted er smertelæge ved Horsted Institute

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her