Kommentar

Borgerlige sundhedsordføreres bekvemme glemsel

Man kan ikke bare bruge det danske sundhedsvæsen som boksebold i over 15 år og så bagefter bebrejde andre, at de ikke får rettet op på rodet på halvandet år. Hvor ville det være velgørende, hvis kritiske journalister gik mere i kødet på den letkøbte kritik for mangel på rettidig omhu, vi hører fra Venstres Martin Geertsen, skriver sektorformand for social- og sundhed i FOA Torben Klitmøller Hollmann i dette debatindlæg
Sundhedsvæsenet lider under mange års misrøgt, og derfor klinger det hult, når Venstres Martin Geertsen i alle de medier, han kan få ørenlyd i, fremfører budskabet om, at sundhedsvæsenets miserable tilstand skyldes den nuværende regerings manglende rettidig omhu.

Sundhedsvæsenet lider under mange års misrøgt, og derfor klinger det hult, når Venstres Martin Geertsen i alle de medier, han kan få ørenlyd i, fremfører budskabet om, at sundhedsvæsenets miserable tilstand skyldes den nuværende regerings manglende rettidig omhu.

Emil Agerskov

Debat
3. januar 2022

Sygehusvæsenet er presset i bund. Og nu er vi på vej ind i endnu en vinter med corona, som helt sikkert kun vil gøre ondt værre.

Det har sat gang i en række nye initiativer. På den ene side har myndigheder, regering og støttepartier prøvet at lette presset gennem vinterpakke og senest for eksempel en ophævelse af behandlingsgarantien.

Og på den anden side ser vi sundhedsordførere som De Konservatives Per Larsen og (navnlig) Venstres Martin Geertsen gennemføre en omfattende turné gennem så at sige samtlige medier med budskabet om, at sundhedsvæsenets miserable tilstand skyldes manglende rettidig omhu. Budskabet har været: »Vi har råbt i to og et halv år år på, at regeringen skulle prioritere hospitalerne, det er nærmest pligtforsømmelse, det skylder regeringen nogle svar på.«

Regeringen skylder ganske givet svar på mangt og meget. Men den står altså ikke alene med ansvaret for, at vi havnede her. Og her må man savne, at de frygtløse magtkritiske medier bare engang imellem vender kanonløbet om og spørger Martin Geertsen og kompagni: »Hvad med jer selv?«

År med misrøgt

For sandheden er jo, at sundhedsvæsenet lider under mange års misrøgt. Det, vi oplever nu, er det uundgåelige resultat af mange års målrettet nedskæringspolitik. I 13 af de seneste 20 år har sundhedsministerposten været i hænderne på Venstre eller De Konservative.

Lad os være konkrete: I 2003 indførte regeringen Fogh med Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister det såkaldte produktivitetskrav, som groft sagt betød, at sygehusene hvert år skulle levere flere sundhedsydelser for de samme penge. Alene i 2017 svarede toprocentskravet til, at regionerne skulle levere så mange flere sundhedsydelser, at det i kroner og ører svarede til 1,3 milliarder kroner. Produktivitetskravet blev først fjernet i 2018. Fra 2003 til 2018 øgede de ansatte på sygehusene produktiviteten med 2,4 procent årligt i gennemsnit. For at sætte det i perspektiv har det private erhvervsliv i samme periode øget produktiviteten med en procent årligt.

Man kan ikke bare bruge det danske sundhedsvæsen som boksebold i over 15 år og så bagefter bebrejde andre for, at de ikke får rettet op på rodet på halvandet år, mens de kæmper med både en pandemi, en sygeplejerskestrejke og fortidens synder. Venstre og De Konservatives stramme økonomiske politik på sygehusområdet har betydet, at sundhedsområdet hele tiden er så tæt på den maksimale ydeevne, at det ikke er i stand til samtidig at håndtere en pandemi oveni. Og da slet ikke en, der varer så længe.

Der er gået politik i pandemien. Det er tydeligt at iagttage i debatten, som den forløber nu. Og så ville det være godt for folkeoplysningen, hvis medierne var en kende mindre historieløse i deres tilgang til stoffet og lidt mere villige til at stille kritiske spørgsmål til alle. Og vi behøver såmænd ikke engang at sætte det helt lange lys på og se situationen i et tyveårigt perspektiv.

Vi skal ikke længere tilbage end oktober, hvor Venstre totalt afviste at overveje restriktioner for at holde smitten i ro. Det ville kræve, at sundhedsvæsnet var presset helt i knæ, og »dér er vi slet ikke«, hed det. Hvordan stemmer det overens med, at de nu mener, at regeringen og myndighederne burde have set omikronvarianten komme for længe siden, kunne man spørge?

Eller gå tilbage til juni, da Martin Geertsen var »dybt forarget« over, at man ville fastholde en testkapacitet på 200.000 pcr-test og ikke skar meget mere ned. Den slags burde også kunne udløse et spørgsmål eller to fra en kritisk journalist.

Der er helt sikkert meget, der kunne og burde være gjort anderledes under pandemien. I FOA har vi ikke holdt os tilbage med kritikken, hvad enten det har handlet om manglende værnemidler i ældreplejen eller dårlige test og vaccinemuligheder samme sted.

Men det er altså absurd at høre kritik af manglende rettidig omhu fra politikere og erhvervsfolk, som på vej ind i efteråret med høj og fast røst forlangte mundbind fjernet, testkapaciteten skruet helt ned og en statsgaranti for, at der aldrig nogensinde igen måtte indføres noget, der bare lignede restriktioner.

Og grovest er det at høre stort set uimodsagt kritik af sundhedsvæsnets tilstand fra lige præcis de folk, som har et stort ansvar for, at situationen er, som den er. Det burde udløse kritiske spørgsmål.

Hvis journalisterne har svært ved at få det historiske perspektiv med i deres spørgsmål, så kan de bare spørge om hjælp fra de 100.000 FOA-medlemmer i sundhedsvæsenet, som har oplevet tingene på egen krop. De husker det tydeligt.

Torben Klitmøller Hollmann er sektorformand for social- og sundhed i FOA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, tågehornene i den borgerlige lejr tror, vi lider af hukommelsestab, og det er der desværre også nogle blandt deres kernevælgere, der må gøre, siden de borgerlige fortsat har en vis opbakning.

Carsten Munk, Estermarie Mandelquist, Helle Bovenius, Alvin Jensen, Hans Houmøller, Mette Johansson, Ole Olesen, Peter Beck-Lauritzen, Dorte Sørensen, Per Klüver, P.G. Olsen, lars søgaard-jensen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Bjarne Jensen, Hannibal Knudsen, Niels Makholm, Else Mortensen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Ja, der er jo noget, der hedder kritisk og dybdeborende journalistik. Og som påpeget i dette indlæg fra FOA, så praktiseres denne journalistik - ikke mindst på TV2 - på den måde, at når en blå politiker kritiserer regeringen, så gives denne kritik fuld taletid og medløb. Men den kritiske og dybdeborende journalist burde selvfølgelig netop udfolde sin kritik og dybdeboring overfor den letkøbte og overfladiske kritik og dermed afsløre det letkøbte og uvederhæftige. Dette sker aldrig. Er der nogen, der kan give et eksempel på at Per Larsen, Martin Gertsen eller for den sags skyld Sophie Løhde og Jakob Ellemann er blevet sat på plads af en ægte kritisk journalist?
Og så vil jeg da også lige erindre om, at det ikke kun er sundhedsvæsenet som presses i knæ. Dette blev også meget flot bemærket sf Allan Randrup i en slags parentes i et svar i et interview

Finn Egelund, Alvin Jensen, Hans Houmøller, Ole Olesen, Peter Beck-Lauritzen, Dorte Sørensen, Per Klüver, P.G. Olsen, Bjarne Tingkær, Louise Wolfson, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Bjarne Jensen og jørgen djørup anbefalede denne kommentar
jørgen djørup

Det har været en trist oplevelse at se den journalistiske standard under pandemien, instrukskommisionen og granskningskommisionen.
Almindelig kildekritik og opfølgende spørgsmål er næsten fraværende, når det gælder den blå blok.
Heldigvis har Information Geist og Dahlin

Peter Krogh, Alvin Jensen, Hans Houmøller, Ole Olesen, Peter Beck-Lauritzen, Dorte Sørensen, Inge ambrosius, lars søgaard-jensen, Bjarne Tingkær, Poul Erik Pedersen, Hannibal Knudsen, Eva Schwanenflügel og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De borgerlige partier har frit lejde i næsten alle medier, når det gælder om at fraskrive sig ansvaret for sundhedsvæsenets og andre offentlige institutioners miserable tilstand. (Tænk SKAT, fx)

De politiske kommentatorer er udelukkende fokuserede på, hvorvidt denne eller hin politiker skifter parti, bliver kritiseret, manipulerer tilfredstillende med vælgerne, bliver partiformænd eller danner nye partier.

Kort sagt analyserer de magten ifølge magten, og ikke magtens virkning overfor vælgerne, de afledte konsekvenser af nedskæringer og besparelser, den alarmerende ulighed, vækstparadigmets ødelæggelser, neoliberalismens konsekvenser, populismens iboende splittelse af befolkningen, etcetera.

Tak til Torben Klitmøller Hollmann for klar og utvetydig tale.

Carsten Munk, Egon Stich, Hans Ditlev Nissen, Estermarie Mandelquist, Allan Forsberg, Ebbe Overbye, Alvin Jensen, Hans Houmøller, Ole Olesen, Peter Beck-Lauritzen, Dorte Sørensen, Per Klüver, Birger Bartholomæussen, P.G. Olsen, Flemming Sørensen, lars søgaard-jensen, Louise Wolfson, Poul Erik Pedersen og Hannibal Knudsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Artiklen burde følges op af, hvilke politikkere, der de sidste 15 år har stået for nedbrydningen og udsultningen af sundhedssektoren. Gerne med navnsnævnelse. Det kunne måske få politikkerne til at gribe i egen barm, før de fører sig frem på "flade dæk" overfor regeringen. Det vil gælde begge veje!