Kronik

Dan Jørgensen: Vejen til fremtidens grønne brændstoffer

Et lastet containerskib vejer over 200.000 ton, hvilket er knap 30 gange tungere end Rundetårn. Den vægt kan energien fra batterier ikke drive ret langt. Men det kan klimavenlige brændstoffer som eksempelvis brint, metanol eller ammoniak. Derfor vil regeringen øge udbudsstøtten til produktion af bæredygtige brændstoffer, skriver klimaminister Dan Jørgensen
Det er langtfra alle transportmidler, som kan elektrificeres. Særligt den tunge transport som fly og skibe er en udfordring.

Det er langtfra alle transportmidler, som kan elektrificeres. Særligt den tunge transport som fly og skibe er en udfordring.

Ritzau / Scanpix

Debat
23. december 2021

Den 15. december lancerede regeringen et udspil til, hvordan Danmark kan fremme de grønne brændstoffer og dermed udfase de fossile brændstoffer til den tunge transport, sværindustrien, fly og skibe.

På verdensplan er transportsektoren ansvarlig for 23 procent og industrien for 24 procent af de årlige CO₂-udledninger. Det skal vi lave om på. Ikke ved at forsøge at skrue tiden tilbage til før den industrielle revolution. Men ved at skabe teknologiske fremskridt, der kan erstatte de klimaskadelige, fossile brændsler med grønne, bæredygtige alternativer som biogas, grøn brint og kerosen.

Derfor har regeringen nu offentliggjort udspillet Fremtidens grønne brændstoffer, der viser vejen til, hvordan vi får produktionen af grønne brændstoffer op i skala og ned i pris. Udspillet indeholder 14 tiltag og afsætter blandt andet 1,25 milliarder kroner til at producere grønne brændstoffer.

Olietankernes epoke

Verdens første olietanker, Zoroaster, blev bygget i 1878 af Ludvig Nobel og var en teknologisk landvinding, som gjorde det muligt at transportere energi over meget lange afstande; fra oliekilderne i Kaukasus til forbrugerne i Europa. I dag ved vi, at olie – sammen med andre fossile brændsler – er en af hovedårsagerne bag de globale klimaforandringer.

Der er sådan set ikke noget nyt i at producere bæredygtige brændstoffer som grøn brint. I 1890’erne lykkedes det vindmøllepioneren Poul la Cour at lave grøn strøm om til brint med elektrolyse i kælderen på Askov Højskole. I dag kalder vi den proces, hvor man laver grøn strøm om til brint, for Power-to-X (PtX). Dengang blev brintproduktionen ikke nogen udbredt succes. På trods af at la Cour fik økonomisk støtte fra Finansministeriet, var brint så besværligt at producere, opbevare og transportere, at det ikke kunne hamle op med naturgas og olie.

Det skyldtes blandt andet, at Ludvig Nobel med søsætningen af Zoroaster havde banet vejen for en anden energirevolution to årtier forinden. Olietankeren gjorde ikke blot sort energi billigere og lettere tilgængelig. Det skabte også mulighed for, at den teknologiske udvikling kom hele samfundet til gode.

Og med udviklingen af velfærdssamfundet – trekvart århundrede senere – fik helt almindelige familier råd til at købe en bil. Noget som få årtier forinden var en uhørt luksus forbeholdt kongelige, filmstjerner og direktører.

Nobel-familien er – heldigvis – primært kendt for andet og mere end udbredelsen af olietankeren. For Ludvigs yngre bror, Alfred Nobel, testamenterede sin formue til Nobelfonden, som siden 1901 har givet nobelprisen til de personer, som har gjort størst nytte til menneskeheden over det seneste år.

I 2019 modtog den amerikanske forsker John B. Goodenough årets nobelpris i kemi for udviklingen af litium-ion-batteriet. Men Goodenoughs forskning har også gjort det muligt for biler at køre på grøn strøm – frem for benzin eller diesel. Indtil for få år siden var elbiler – ligesom det først var tilfældet med benzinbiler – forbeholdt de mest velhavende.

I dag er prisskiltet på elbiler kun lidt højere end på de fossile biler. Men elbilerne er allerede nu billigere i drift end benzinbiler, og de er godt på vej til også at blive billigere i indkøbspris. Det er næsten gået ubemærket hen, men der foregår en stille revolution på det danske bilmarked: Lige nu er det næsten halvdelen af de nye biler, der triller ud på de danske veje, som er udstyret med et litium-ion-batteri.

Elektrificering, af for eksempel biler, er ofte den klogeste og mest omkostningseffektive løsning. Det er dog langtfra alle transportmidler, som kan elektrificeres. Særligt den tunge transport som fly og skibe er en udfordring. Et lastet Mærsk containerskib vejer over 200.000 ton, hvilket er knap 30 gange tungere end Rundetårn. Den vægt kan energien fra batterier ikke drive ret langt. Men det kan klimavenlige brændstoffer som eksempelvis brint, metanol eller ammoniak.

Der er i dag grænser for, hvor meget af den tunge industri, der kan elektrificeres direkte. Eksempelvis kræver stål- og cementproduktion høje temperaturer – op til 1.000 grader celsius for cementproduktion – og det er ikke muligt alene ved hjælp af strømdrevne varmepumper. Men det kan man med grønne gasser som brint og biogas.

Netop derfor vil regeringen øge udbudsstøtten til produktion af PtX med 66 procent til 1,25 milliarder kroner og afsætte 344 millioner til en støtteordning målrettet udvikling af innovative teknologier, især inden for brint og PtX. Men grønne brændstoffer handler om mere og andet end penge. Det handler om at skabe rammevilkår, som giver PtX-industrien mulighed for på et tidspunkt at kunne konkurrere på markedsvilkår.

PtX kræver sol og vind

I dag er der særligt to udfordringer i forbindelse med PtX-produktion. For det første kan det, hvis PtX-anlæg ikke placeres hensigtsmæssigt, kræve en omfattende og dyr udbygning af elnettet. For det andet skyldes en tredjedel af omkostningerne til brintproduktion tariffer, der er den pris, man betaler for at bruge elnettet.

Derfor vil vi gøre det nemmere at bygge direkte elforbindelser fra en solcelle- eller vindmøllepark til et PtX-anlæg, da det vil reducere omkostninger til udbygning og forstærkning af det kollektive elnet samt spare tarifbetalingen for den strøm, der leveres med den direkte linje fra producenten til forbrugeren, og som dermed ikke belaster det kollektive net. Af samme årsag vil vi også gøre det muligt at sænke tarifferne for store elforbrugere som PtX-producenter, hvis de placerer sig tæt på en solcelle- eller vindmøllepark.

Desuden vil vi sikre ambitiøse krav og klare regler i EU. Først og fremmest vil vi øge efterspørgslen på grønne brændstoffer til sø- og luftfarten ved at presse på for en ambitiøs udformning af Europa-Kommissionens Fit-for-55-pakke. For det andet vil vi arbejde for, at der gælder samme regler for grøn brint – uanset om den produceres i Rumænien eller Danmark. Og for det tredje vil vi sikre, at PtX-projekter ikke bliver forsinket eller fordyret på grund af usikkerhed om fortolkning af regler og krav.

Heldigvis har energiteknologien udviklet sig markant siden Poul la Cours eksperimenter i kælderen på Askov Højskole. Det skyldes især, at nutidens vedvarende energikilder nu gør det muligt at producere store mængder billig, grøn strøm. Det internationale energiagentur IEA vurderer, at havvind potentielt kan producere nok strøm til at dække verdens nuværende elbehov 18 gange. Og netop fordi møllernes strømproduktion bogstaveligt talt svinger, som vinden blæser, kan den overskydende energi blive en game changer.

Vores potentiale for at bygge vedvarende energi gør, at Danmark skal sigte efter at bygge op mod fire til seks GW elektrolysekapacitet i 2030. Det er meget ambitiøst. Ikke blot fordi vi danskere udgør 1,3 procent af EU’s samlede befolkning. Og ikke blot fordi Europas største land Tyskland har et mål på omkring ti GW elektrolysekapacitet i 2030. Men i endnu højere grad fordi Europa-Kommissionen har sat et mål om, at der skal bygges i alt 40 GW elektrolysekapacitet i Europa frem mod 2030.

Dan Jørgensen (S) er klimaminister

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Voldby Crumlin

Det giver god mening at bruge overskudsstrøm i PTX anlæg. Men det er helt urealistisk at tro vi kan fortsætte væksten i transportsektoren og dække det med PTX som er ekstremt energikrævende. Lad os få de konkrete tal på bordet. Selv med den mest ambitiøse udbygning af vind og solenergi er der ikke nok energi til at dække det enorme behov fra luftfart, containerskibe og tung vejtrafik. Bag udbygningsplanerne for PTX gemmer der sig forbrug af andre energikilder som ikke er nær så klimavenlige bl.a. biomasse og naturgas. Dan Jørgensen er meget fokuseret på teknologiske fiks som PTX og CO2 fangst og lagring som undskyldning for ikke at se på det helt nødvendige opgør med vores samfundsmodel der kræver evig vækst i en verden med begrænsede ressourcer.
https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/noah-aktoerernes-strategi-for-...

Torben Skov, Søren Lind, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Nils Lauritzen anbefalede denne kommentar

Dan Jørgensen er en moderne fantast

Mvh Hanne Pedersen

Jens Voldby Crumlin

En anden problematik der er symptomatisk for den manglende forståelse for kompleksiteten og konsekvenserne af den førte energipolitik er at myndighederne overhovedet ikke har taget problemet med det enorme vandforbrug ved PTX processen med i planerne og spørgsmålet om der skal bruges drikkevand fra vores pressede vandværker eller andet vand der så skal igennem en dyr og energikrævende renseproces. Hænger det her energiregnskab overhovedet sammen ? Denne manglede helhedsforståelse betyder at vi gang på gang skaber en kæde af nye problemer hver gang vi forsøger at løse de problemer vi selv har skabt p.g.a. manglende rettidig omhu. https://www.energy-supply.dk/article/view/826583/bombe_under_gron_plan_p...

Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Jeg er ikke tekniker, men må tilstå at dan Jørgensens ret så sobre fremstilling og argumentation er nok til at jeg som ældre mand har et håb.
Generelt har det her i spalterne ofte været vores landbrug som var de hoved skyldige, så hvis bare de ville vende tilbage til gamle dage skulle det nok gå! Undskyld!.
Det er og bliver en hård proces og da vi generelt ikke ønsker at miste vores eksistensbetingelser og verden stadig accepterer oprustning-våben m.v. og ikke ønsker ressourcespildet ramme det, kan jeg ikke se en rimelig vej.

Lise Lotte Rahbek

Verden kan ikke fortsætte væksten som hidtil med nye brændstoffer.
Det er galimatias for vi VED, at det er kravet om evig vækst, der har genereret en del af det lort, vi står i til livremmen.

Kampen for at holde klimaet under 1,5 grad temperaturstigning er tabt.
Forbrugsfesten er slut.

Det er fascinerende, at Dan omtaler problematikken omkring den tunge transport og den tunge industri på den måde.

Altså som en slags test, som den lette og grønne energiforsyning skal "bestå".

Det er naturligvis lige omvendt. Der er masser af let og grøn energi til både e-vespaer og e-biler og e-varevogne, så vi kan sagtens komme omkring, og vi kan sagtens få leveret vores varer fra amazon.

Derimod er den tunge industri og den tunge transport sikkert ikke økonomiske, hvis de skal til selv at betale regningen, ligesom alle andre.

Hvis landbruget skal betale helt normale lønninger, og helt normale energipriser, og avocadoer fra palestina skal betale helt normale fly-afgifter, så ser det sort ud for husdyrhold i bure, og slavefarme i palestina.

Her er en lille hemmelighed: Det er allerhelvedes DYRT at køre rundt i en stor amerikansk SUV. Det er allerhelvedes DYRT at holde køer i bure. Lige nu er det bare ikke forbrugerne og producenterne, der betaler regningen, men resten af samfundet.

Hvis producenter og forbrugere selv betaler regningen for energi-fråds, så kan almindelig sund fornuft måske komme til orde igen?

Gert Romme, erik pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar